Baggrund
Læsetid: 3 min.

Brugerbetalingen tager til på danske uddannelser

Erhvervsskoler og professionshøjskoler er i stigende grad afhængig af deltagerbetaling, viser ny undersøgelse. Det sætter de gratis uddannelser under pres, mener de studerende. Men der er ingen vej udenom, når der er færre penge til at drive uddannelse for, mener uddannelseslederne
Studerende demonstrerede i går på foran Chrstiansborg og i Århus over bla. den snigende brugerbetaling på studierne.

Studerende demonstrerede i går på foran Chrstiansborg og i Århus over bla. den snigende brugerbetaling på studierne.

Indland
6. oktober 2010

På erhvervsskolerne er indtægter fra brugerbetalte aktiviteter steget med 66 procent fra 2003 til 2009, mens deltagerbetalingen på professionshøjskolerne er steget med 26 procent fra 2004 til 2009.

Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion for initiativet Unge Tar Ansvar. Det er primært efter- og videreuddannelse, som uddannelsesinstitutionerne tjener penge på, men undersøgelsen viser også, at uddannelsernes udgifter er steget mere end tilskuddet fra staten, og det vækker bekymring blandt de studerende

Line Hjarsø, formand for de lærerstuderende, mener, at uddannelsesinstitutionerne er sat under et økonomisk pres, fordi de får færre penge pr. studerende. Derfor må de satse massivt på betalingsuddannelse for at få resten af butikken til at løbe rundt.

»Vi er vildt bekymrede over, at udviklingen af vores uddannelser sker ud fra økonomiske snarere end faglige hensyn,« siger Line Hjarsø, der frygter, at det kan gå ud over de ordinære og gratis uddannelser, at betalingsuddannelserne får større og større betydning for institutionernes økonomi.

Blandt de lærerstuderende er der blandt andet utilfredshed med, at merit-studerende, som betaler for at tage en læreruddannelse, kan tage specialiserede kurser, som de ordinære studerende ikke kan få.

Sune Baldus, der er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, mener, at den øgede afhængighed af deltagerbetaling risikerer at skubbe de ikke-betalende studerende ud af uddannelsessystemet.

»Vi ved, at dem, der går på betalingskurser oftest kommer foran os, når det gælder klasselokaler, værkstedsfaciliteter og undervisningsforhold,« siger Sune Baldus, der ikke bebrejder skolernes ledelse for udviklingen:

»Men de må huske at sørge for, at os på de gratis uddannelser ikke bliver sat i anden række. For hvorfor komme i skole, når der ikke er nogen lærere, når klasseværelset er ulideligt at være i og maskinerne er fra Anden Verdenskrig?«

Formanden for Danske Erhvervsskoler, Peter Amstrup, mener, det er en urimelig sammenligning: »Du kan ikke sammenligne en elev, der går på tømrerhold med et firma, der betaler for efteruddannelseskursus hos os.«

Nødvendigt onde

Laust Joen Jakobsen, der er formand for rektorerne på professionshøjskolerne, ser den øgede afhængighed af betalingsuddannelse som problematisk.

»Jeg er ikke tilhænger af det, men på grund af mange års besparelser, så er vi nødt at få enderne til at nå sammen ved at hente flere penge hjem via f.eks. brugerbetaling på efteruddannelse og midler fra fonde,« siger Laust Joen Jakobsen og fortsætter:

»Så kan man diskutere, hvor attraktivt det er, når vi er sat i verden for at udbyde gratis uddannelse, at vi er sat i en situation, hvor vi er mere og mere afhængige af at generere indtægter på betalingsuddannelser.« Rektorformanden mener dog ikke, at man i dag kan betale sig til en bedre uddannelse. »Der ligger en fare i, at vi får drejet vores opmærksomhed for meget hen imod det, man tjener penge på, men de gratis uddannelser helt indiskutabelt er vores hoveddagsordenen,« siger Laust Joen Jakobsen.

Svært at indhente

Peter Amstrup mener, at den øgede afhængighed af deltagerbetaling på erhvervsskolerne også skyldes, at de centralt fastsatte takster er steget i perioden. »Vi har faste takster på de efter- og videreuddannelseskurser, vi udbyder, og de har været stigende. Næste år stiger den endnu mere, og vi forudser, at det vil betyde, at endnu færre tager vores kurser,« siger Peter Amstrup, der erkender, at erhvervsskolerne er blevet mere afhængige af indtægterne fra efter- og videreuddannelse. Han kalder udviklingen »stærkt foruroligende«, fordi regeringen næste år lægger op til, at også de takster, som erhvervsskolerne modtager fra staten for at udbyde efteruddannelse bliver beskåret med 20-30 procent.

»Det fald i indtægter bliver svært at løbe ind. De kortsigtede konsekvenser er, at skolerne mister betydelige indtægter, og at særligt de ufaglærte, der skulle i efteruddannelse, ikke får de nødvendige muligheder. På lang sigt gør det imidlertid, at tusindvis af mennesker ikke bliver opkvalificeret og dermed risikerer at komme permanent på overførselsindkomster,« siger Peter Amstrup.

Sune Baldus mener, at politikerne må sørge for bedre forhold for uddannelsesinstitutionerne, så de ikke prioriterer elever, der betaler højere end dem, der ikke betaler. »Vi ser det over hele linjen af uddannelser, at der er blevet skåret ned, men det betyder generelt dårligere uddannelse til dem, der skal drive samfundet videre. Der skal ikke den helt store økonom-eksamen til for at se, det ikke hænger sammen,« siger Sune Baldus.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Sarpsborg

Det er jo klart institutionernes udgifter stiger, når de selv skal afholde flere af omkostningerne ved at drive uddannelse. Det er det samme selvopfyldende spin som kører i forhold til kommunerne.

Så staten skærer i uddannelserne af ideologiske grunde, ikke økonomiske. Der er forskel på reelle politiske valg og det spin de bliver omgivet med. Staten skærer i uddannelse fordi man synes det er rigtigt at gøre, så er den ikke længere.

Det må man så forholde sig til efter bedste evne.

Søren Kristensen

Lad mig forsøge et forsvar for brugerbetaling:

Brugerbetaling på uddannelse har den fordel at udskillelsesprocessen finder sted allerede inden studiestart hvorefter færre studerende, som ikke tilhører den rette socialgruppe med de rette sociale og faglige kompetancer, render ind i nederlag på selve studiet. Endelig er det jo sådan at lige børn lærer bedst og fordelene ved brugerbetaling er, ud over et rent økonomisk aspekt, med andre ord, flere.

Ikke dermed være sagt at jeg selv tror på det :)

Søren, jeg læste kun første linje af dit indlæg, hvis du ønsker at jeg skal læse resten, så koster det :-)

Den sorte elitære skole...

Og yderligere kommentarer koster ogå i mit tilfælde kassen. Især fra erhvevslivets fonde...

Med venlig hilsen