Nyhed
Læsetid: 3 min.

Danmark har ingen ghettoer

Den danske definition af ghettoer er så blød, at folk bliver stemplet uden grund. Mennesker, der bor i rigtige ghettoer ville betragte vores ghettoer som paradis, mener eksperter. Men politikerne kan ikke finde på andre ord for de udsatte boligområder
Indland
27. oktober 2010

Det var dengang i 1500-tallets Venezia, at ghettoen opstod. I 1516 rejste de kristne en mur rundt om ghettoen, hvorfor de jødiske beboere reelt levede i et fængsel. Om natten, og på de kristne helligdage, blev porten lukket, og beboerne fik udgangsforbud:

»Så det har jo ikke meget at gøre med, hvordan man definerer ordet i dag. Nu er en ghetto blevet et begreb for et område, hvor der bor mange med forskellig etnicitet, og hvor der er mange sociale problemer,« siger Michael Bregnsbo, lektor i historie fra Syddansk Universitet.

Ifølge Michael Bregnsbo var de oprindelige ghettoer forbundet med tvang:

»Det betød jo, i modsætning til i dag, hvor man kan flytte fra det man kalder ghettoerne, hvis man har råd, at man boede et sted af tvang, og at der blev set ned på én,« siger han.

Ingen danske ghettoer

I dag betyder en ghetto i internationalt perspektiv noget andet end det gør i Danmark:

»Internationale forskere definerer ghettoer som reelle parallelsamfund. Altså at man er komplet afskåret fra omverdenen. I de amerikanske ghettoer, går ingen på arbejde, og man lever kummerligt. De ville grine, hvis de så de områder, som vi kalder ghettoer,« mener Tove Rasmussen, lektor på VIA University College i Århus, og i gang med et forskningsprojekt om ghettoer.

Ifølge Tove Rasmussen er der specielt én fejl, der er gennemgående, når man i Danmark taler om ghettoer:

»Man skal skelne mellem enklaver og ghettoer. Enklaver er områder, hvor folk med samme baggrund flytter sammen frivilligt. Rigtige ghettoer har en klang af tvang, så det stemmer ikke overens med den danske måde at snakke om ghettoer.«

Tove Rasmussen mener ikke, at Danmark har en eneste rigtig ghetto:

»Der findes måske elementer af ghettodannelse i Danmark, men der findes overordnet set ingen ghettoer.«

Politidirektøren i København, Johan Reimann, mener ligesom Tove Andersen ikke, at der findes reelle ghettoer i Danmark:

»Ghettoer kan defineres ved, at området er afsondret fra omverdenen, at befolkningen er relativt ensartet, og at befolkningen ikke har adgang til de muligheder for arbejde, uddannelse og fritidsliv, som kendes fra det omkringliggende samfund,« siger han til Information. Ifølge Københavns politidirektør, skal en af førnævnte kriterier være opfyldt til fulde, før man kan tale om en ghetto:

»Befolkningen i rigtige ghettoer lever i ren elendighed. Det er baggrunden for, at der efter min opfattelse ikke er områder i København, der kan karakteriseres som en ghetto.«

Klaus Kjøller, professor i dansk og ekspert i kommunikation fra Københavns Universitet, mener, at den meget negative omtale af områderne, også kan have konsekvenser:

Grumme associationer

»Ghetto er både ukorrekt og stigmatiserende for dem, der bor i området. Det kan forhindre ressourcestærke folk i at flytte ind og kan have negative konsekvenser for folk, der bor der. Det kan sammenlignes med en skoleelev, der får et stempel i panden, der siger du er håbløs til matematik. Han vil i sidste ende blive håbløs, hvad enten han faktisk var det eller ej.«

Klaus Kjøller mener dog også, at ghetto kan være et triggerword et ord, der kan vække befolkningens interesse for emnet:

»Ghetto giver jo nogle grumme associationer, så ghetto kan være et begreb der skaber angst i befolkningen, og på den måde rykke ved viljen til at tage emnet seriøst,« mener han.

Alligevel foreslår Klaus Kjøller, at man for eksempel bruger udtryk som udsatte boligområder i stedet for ordet ghetto:

»På den måde er det både en korrekt betegnelse, der vil give genklang i befolkningen, men uden den klang af historiske uhyrligheder med at bure folk inde,« siger han.

På Christianborg er man uenige om, hvorvidt man skal finde et andet ord for de udsatte boligområder:

»Jeg kan ikke finde på et bedre ord. Jeg bliver trist til mode, når man prøver at reducere diskussionen til en diskussion om sprog. Der er problemer og det er ikke rart at være i ghettoerne, uanset om det hedder en ghetto eller en grøn ost,« siger Astrid Kragh, integrationsordfører for SF.

Marianne Jelved, integrationsordfører for de Radikale, er uenig:

»Ghettoer er jo slet ikke det vi snakker om i Danmark. Det er for eksempel den jødiske ghetto i Warszawa under Anden Verdenskrig. Jeg bruger ikke selv udtrykket, for det er upræcist, men det er blevet generelt i den politiske debat, og vi bruger det jo også i de radikale,« siger hun.

Karsten Lauritzen integrationsordfører for Venstre, står fast ved regeringens definition af ghettoområder:

»Jeg kan ikke komme på et bedre ord end ghetto. Jeg var ikke bekendt med hele historien om de tvangsindsatte jøder, men ord udvikler sig, og i Danmark betyder et ghettoområde et område, hvor regeringens tre kriterier er opfyldt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Det er et dybt forargeligt ord at bruge om et boligområde. Det stempler samtlige beboere.
Hvis man ikke kan komme i tanke om et bedre ord, så lad dog bare være.
Man kunne eventuelt kalde det noget så ædrueligt som et boligområde med sociale problemer.
Iøvrigt vil sådanne problemer aldrig ophøre, så længe man laver et samfund, hvor få har for meget - alt, alt for meget -, og alt for mange - og stadig flere - for lidt.
Folk skal da for pokker blive vrede, når de ser, hvordan skattelettelser kommer de mest velhavende mest til gode, hvordan i det hele taget godernes fordeling som helhed bliver stadig mere urimelig.

Tom W. Petersen

Nej, Karsten Lauritzen var vel ikke bekendt med ordets betydning. Det skal nok passe.
Men har han ikke i det mindste hørt om det i forbindelse med naziregimets round up af jødiske befolkninger forud for myrderierne?
Nå, heller ikke?
Og hvad ordet betyder "i Danmark" skal Lauritzen forhåbentlig ikke bestemme i al hans uvidenhed.