Læsetid: 2 min.

Dansk Folkeparti: Lene Espersen brød loven

I et koordineret angreb brugte oppositionen to en halv time på at hive Lene Espersen (K) rundt ved næsen. Vicestatsministeren brød ministeransvarlighedsloven, konkluderer Dansk Folkeparti og lægger op til kraftig kritik
I et koordineret angreb brugte oppositionen to en halv time på at hive Lene Espersen (K) rundt ved næsen. Vicestatsministeren brød ministeransvarlighedsloven, konkluderer Dansk Folkeparti og lægger op til kraftig kritik
30. oktober 2010

Lene Espersen (K) kendte alt til Sundhedsministeriets omstridte rapport om privathospitaler, da hun 13. maj 2009 fortalte Folketinget præcis det modsatte.

Derfor er der grund til at udtale kraftig kritik af hende, siger formand for finansudvalget Kristian Thulesen Dahl (DF), efter gårsdagens samråd med vicestatsministeren.

»Det er en grad af vildledning. Og det er også derfor, vi skal behandle det politisk og kritisere det i en beretning. Hun giver ikke de oplysninger, hun øjensynligt har,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Lene Espersen var kaldt i samråd i Finansudvalget for at svare på, hvem der har hjulpet hende med at nå frem til den konklusion, at man kan sætte taksten til privathospitalerne ned med 25 pct., som hun sagde til Politiken den 21. marts 2009.

Til Folketinget sagde hun, at det »ikke et udspil, der bygger på noget fakta fra Økonomi- og Erhvervsministeriet eller fra andre steder«, men fra den konservative folketingsgruppe.

I går erkendte Lene Espersen imidlertid, at daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen spillede »en meget central rolle« i Konservatives sundhedsudspil, at beregningerne kom fra hans ministerium, og tilmed at hendes egen departementschef i Økonomi- og Erhvervsministeriet havde orienteret hende om Sundhedsministeriets omstridte rapport om privathospitalerne i slutningen af marts 2009.

Det er en skærpende omstændighed, at Lene Espersen »i et eller andet omfang« har brudt ministeransvarlighedsloven, mener Kristian Thulesen Dahl: »Det gør man, når man ikke svarer fyldestgørende på spørgsmål i Folketinget.« Han mener dog ikke, at Lene Espersen bør gå af som minister.

Nyt samråd på vej

Lene Espersen selv beklagede endnu engang, at hendes svar »ikke var præcist og fuldt dækkende«, men hun mente ikke, at hun havde brudt loven, endsige svaret forkert.

»Omdrejningspunktet for udspillet var den konservative folketingsgruppes overvejelser, og det, følte jeg, var det mest naturlige og det mest dækkende at svare i situationen,« sagde Lene Espersen på samrådet. »Jeg skulle have tilføjet, at jeg var bekendt med en række oplysninger om takster på private sygehuse, som stammede fra Sundhedsministeriet.«

Det svar stillede oppositionen sig imidlertid ikke tilfreds med. I et koordineret angreb spurgte Morten Bødskov (S) og Jonas Dahl (SF) med flere gennem to en halv time til, hvorfor Lene Espersen ikke nævnte rapporten fra Sundhedsministeriet, og hvornår det gik op for hende, at hun havde begået en fejl.

Lene Espersen svarede undvigende eller slet ikke. Efter to timer begyndte hun at kløjes i ordene og himle med øjnene, når der kom nye spørgsmål, og efter to timer og 20 minutter afviste hun til hvert eneste spørgsmål at have noget at tilføje.

Finansudvalget vil tage stilling til kritikkens størrelse i den kommende uge, og kun Konservative har på forhånd meddelt, at de ikke vil støtte en kritisk beretning. Sagen er endnu ikke slut, da Politiken i går afslørede, at regeringens Økonomiudvalg og dermed daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) modtog en række notater om Sundhedsministeriets interne arbejde med taksterne til privathospitalerne i februar og marts 2009.

Det var samtidig med, at både Rigsrevision, Folketinget og pressen fik afslag på at se det samme arbejde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke hvordan Thulesen Dahl på den ene side kan sige at Lene Espersen har brudt ministeransvarsloven ved at vildlede Folketinget og så på den anden side ikke mener at Lene Espersen skal gå af. Hvor er konsekvensen henne her. I andre situationer er DF parate til at smide folk ud af landet for mindre lovovertrædelser.

Nis Jørgensen

Hvis DF mener at Lene Espersen har brudt ministeransvarlighedsloven, er den logiske konsekvens ikke en næse (eller i yderste instans et mistillidsvotum), men en rigsretssag.

Er damen stadig Danmarks udenrigsminister?
Er det ikke muligt at stille et mistillidsvotum? Det har man jo tidligere gjort over for ministre, endda for mindre.

Tom W. Petersen

Når DF ikke mener, at Lene Espersen skal gå af, eller at der skal rejses rigsretssag, er det vel fordi det ikke kan betale sig for DF. Hun er jo minister i en regering, DF støtter. Så meget betyder lov og ret og ministeransvarlighed trods alt ikke for DF.
Det er noget ganske andet med de lovovertrædere, DF forlanger smidt ud af landet. De har ingen betydning for DFs politik.

Stille et mistillids-votum der ikke har en Kina-mands
chance for at blive vedtaget ? Ikke specielt smart,
så kan forbryderen rende rundt og påstå Folketinget har udtrykt tillid til hende .

Folketinget og ministerierne har jo bare deres eget parallelsamfund. Hvor man ikke behøver følge den danske lov. Men har sin egen guerilla lov/magt (den stærkeste/de fleste bestemmer).

Det er helt enkelt ikke godt nok DF. Man klynger sig til magten og den danske offentlighed hár opdaget den misére. DF forsøger sig med relativeringer og stemmer med Regeringen alligevel. Man må med andre ord forudskikke, at et alternativt flertal ikke ønsker at betjene den danske offentlighed med DF's stemmer på den baggrund. Det viser meningsmålingerne er en åben mulighed. Hvornår opdager man, at Finansloven ikke er en dansk offentligheds første prioritet, når den politiske redelighed er sat på spil, men tværtimod en fornyet sten til kisten, der lukker vælgerfremgangen. VOK-blokken er blevet en anstødssten for redeligheden overfor offentligheden. Og magten en flygtig størrelse indenfor den simple kalkule. Vi vil ganske enkelt i et åbent demokrati have fod på, at magt ikke spiller første violin, men er en forudsætning for hensynet til offentligheden som instans. Det kører ikke for jer i det perspektiv for tiden...

Med venlig hilsen