Omverdenen stiller konstant krav til universiteterne om at følge med udviklingen, og vi er helt på det rene med, at det er vigtigt for samfundet at have universiteter i topform.
Men vi må også erkende, at politikerne ikke altid leverer vilkår, der gør det let for os at være på forkant med udviklingen. Eksamensformen er et af de områder, hvor vi stadig er meget umoderne, og hvor det faktisk er gået tilbage inden for de seneste år. Den nuværende eksamensform, der udelukkende er bygget op om individuelle bedømmelser, og hvor det ikke er tilladt at gå til eksamen i grupper, minder mere om noget, der kunne være hevet ud af Hans Scherfigs roman Det forsømte forår, end eksamener designet til et universitet anno 2010.
Det er særligt to ting, der gør det problematisk, at det ikke er muligt for de studerende at gå til eksamen i grupper: For det første bør eksamensformen afspejle den undervisningsform, de studerende er underlagt. På RUC og mange andre steder er undervisningsformen i høj grad bygget op om gruppearbejde, da det er en almindelig erfaring, at det er den arbejdsform, der giver mest analytisk dybde og størst forståelse af den problematik, som de studerende arbejder med.
Men den nuværende individuelle eksamensform gør det ikke muligt at fuldende det samarbejde, som de studerende har haft om at belyse en problemstilling, og det får negative konsekvenser for den dybde og refleksion, de studerende også i eksamenssituationen er i stand til at demonstrere. Samtidig skaber det problemer for de mange studerende, der i grupper har udviklet produktioner og projektrapporter som eksamensprojekter. Efter at de i mange måneder i fællesskab har udviklet noget sammen, virker det ulogisk, at de ikke må præsentere, forklare og forsvare det sammen. Og de går yderligere glip af den læring, der ligger i en sådan afsluttende gruppeproces.
Arbejdsmarkedets krav
Det andet grundlæggende problem ved den nuværende eksamensform er, at den ikke lever op til de krav, der er på arbejdsmarkedet. Det moderne arbejdsmarkeds efterspørgsel på kandidater, der kan samarbejde og begå sig i team og grupper, er stort. Derfor vil det da også være aldeles fornuftigt, at de studerende i eksamenssituationen bliver trænet i og bedømt på samarbejdet. Når en person siger noget til en gruppeeksamen, afprøves gruppemedlemmernes evne til at bidrage med yderligere viden, hvis personen ikke svarer fyldestgørende eller måske blot udelader nogle gode pointer i forhold til den relevante problemstilling. Tilsvarende får censor og eksaminator et indblik i de studerendes evne til at korrigere hinanden og således i fællesskab nå frem til et godt svar. De krav og det pres, der ofte er i forbindelse med en gruppeeksamen, minder således meget om de vilkår, de studerende møder, når de skal ud i den virkelige verden.
Eksperimentarium
Vi er mange, der er glade for videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens (V) tanker om at åbne for, at det igen skal være muligt i en eller anden form at gå til eksamen i grupper. Til trods for at Dansk Folkepartis Jesper Langballe har meldt ud, at »det bliver over hans lig«, håber vi, at ministeren vil gå videre ad den vej, og da vi på RUC har stor erfaring med gruppearbejde og -eksaminer, vil vi meget gerne medvirke til at udvikle disse tanker.
Faktisk vil RUC gerne fungere som et eksperimentarium for, hvordan der kan udvikles en mere moderne og tidssvarende gruppeeksamensform på universiteterne. For det kan ikke være rigtigt, at eksamensformen er en af de eneste ting, der ikke må udvikle sig i vores samfund.
Ib Poulsen er rektor på Roskilde Universitet (RUC)
