Læsetid: 3 min.

Danske sprogtest er forældede

Mange af de test, der bruges til at vurdere børns sproglighed, stammer fra 70'erne. Begreberne og tegningerne er forældede, mener forsker Malene Slott Nielsen
Mange af de test, der bruges til at vurdere børns sproglighed, stammer fra 70'erne. Begreberne  og tegningerne er forældede, mener forsker Malene Slott Nielsen
13. oktober 2010

»Det er en muslim!« Sådan lyder svaret fra mange børn, når de i forbindelse med en sprogtest skal svare på, hvad billede af en tørklædeklædt kvinde forestiller. Men det rigtige svar er nonne.

Dette er blot et eksempel på, at de test, man bruger for at vurdere tre-fireårige børns sproglige evner, er forældede.

Det er konklusionen på en ph.d.-afhandling, som Malene Slott Nielsen fra Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet, netop har forsvaret.

»Talepædagogerne bruger disse test som en stikprøve på børns sproglige kunnen, men det bliver meget subjektivt, fordi testene er gamle, og talepædagogerne bruger deres egen praksis. Hvis børnene har svært ved at svare på, hvad billedet viser, vil pædagogerne måske hjælpe dem på vej. Det kan i så fald betyde, at man ikke opdager de børn, der faktisk har brug for hjælp,« siger Malene Slott Nielsen.

Et andet eksempel på, at testene er forældede, er et billede at et kamera.

»Der svarer børnene en vaskemaskine. Det gør de jo, fordi et kamera ser helt anderledes ud i dag.«

Ifølge Malene Slott Nielsen er talepædagogerne dygtige, men de er dårlige til at dokumentere deres praksis.

Ingen videnskabelighed

Malene Slott Nielsen har analyseret samtlige af de 33 test, der anvendes i daginstitutioner og hos kommunernes talepædagoger, og der er i langt de fleste tilfælde ingen dokumentation for, at testene virker.

Hun peger endvidere på, at logopædi - altså uddannelsen af talepædagoger - i Danmark hidtil primært har været en del af Danmarks Lærerhøjskoles specialpædagog-uddannelse.

Siden 2003 har den dog ligget i regi af CVU'erne, mens det også er muligt at tage uddannelsen på universitetet - men i de angelsaksiske lande er uddannelsen tilknyttet medicinstudiet.

»Dermed har der været en videnskabelighed omkring faget, som vi ikke har haft herhjemme,« siger hun.

Malene Slott Nielsen begyndte sit ph.d.-projekt i forlængelse af den nationale sprogscreening, som blev indført i 2007, og som betød, at alle forældre blev tilbudt en test af deres børn, når de fylder tre år.

I dag er det op til pædagogerne at vurdere behovet for en test.

Sprogtesten skal blandt andet vise, hvor mange ord barnet forstår. 85 procent af børnene har en typisk sprogudvikling, 10 procent tilbydes en fokuseret indsats, og endelig er der fem procent af børnene, der har så atypisk en sprogudvikling, at de bør henvises til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) til yderligere udredning.

Og netop her ligger de forældede test og venter.

»Det gør det svært at identificere de børn, der reelt har sprogvanskeligheder, når man ikke har de grundigt gennemarbejdede test. Det store summer som bruges på specialundervisning kan måske være udtryk for, at der er børn, som ikke samles op tidligt nok,« siger Malene Slott Nielsen.

Spørg forældrene

Der foreligger faktisk nyere test fra det forlag, som også står bag de omtalte. Men de forældede prøver bliver altså fortsat brugt. Også Socialministeriet har for nylig investeret i udviklingen af nye screeningsmetoder, som kan fange de småbørn, der har sproglige vanskeligheder. Men skal der være grundig hjælp at hente til de børn, som viser sig at have vanskeligheder med sproget, så er der ifølge Malene Slott Nielsen behov for nye testredskaber til talepædagogerne. Blandt andet bør der foretages mere grundige analyser af, hvilke ord der er såkaldt sensitive, og som bør indgå i en test, lyder hendes opfordring.

Som led i sin afhandling har Malene Slott Nielsen udviklet et nyt måleinstrument til at teste de smås sprog.

Den nye test bygger på en allerede eksisterende og er udviklet på baggrund af sprogvidenskabelige teorier om børns ordforråd og evne til at tilegne sig nye gloser udviklet på baggrund af empiri. Det nye måleinstrument er baseret på forældrerapportering og er beregnet til de tre-fireårige børn, der allerede har fået konstateret sprogvanskeligheder, og som har brug for ekstra hjælp. Forældrene skal i et skema sætte kryds ud for de ord, deres barn kender, og notere, hvilke typer af ord, barnet har svært ved at lære eller ikke kan udtale. Skemaet er bygget op på internettet og dataene ender i en graf, der klart viser, hvor barnet har behov for hjælp.

»Forældrene er jo dem, der kender barnet bedst. Og på denne måde får talepædagogerne de bedste oplysninger at arbejde videre med,« siger Malene Slott Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer