Læsetid: 4 min.

Danskerne vil ikke droppe bøffen for at redde klimaet

Danskerne har endnu ikke gjort klimahensyn til en fast ingrediens i aftensmaden. Madkultur og spisevaner er svære at ændre, og særligt den CO2-belastende kødspisning udgør et problem. Eksperter efterlyser mere politisk vilje
De fleste elsker en saftig, mør bøf. Og det sværeste er at ændre folks spisevaner, og vi har snart verdensrekord i at sætte kød til livs. Fra 1970 til 2002 voksede vores kødforbrug ifølge FN fra 51,6 til 145,9 kilo pr. år.

De fleste elsker en saftig, mør bøf. Og det sværeste er at ændre folks spisevaner, og vi har snart verdensrekord i at sætte kød til livs. Fra 1970 til 2002 voksede vores kødforbrug ifølge FN fra 51,6 til 145,9 kilo pr. år.

Joachim Adrian

15. oktober 2010

Danskerne har haft rig lejlighed til at lære at lave klimavenlig mad. Aviserne har bugnet med opskrifter, Fødevarestyrelsen har bl.a. udgivet kogebøger om klima-mad, supermarkederne har formuleret råd til kunderne om klimahensyn, og Forbrugerstyrelsen har lavet en kampagne, der skal hjælpe forbrugerne til at nedsætte CO2-udledningen via valget af varer til indkøbskurven. Topkokke har sågar lavet mad uden brug af el og gas.

Ifølge en ny måling foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen er vi stadig voldsomt bekymrede for klimaet. Alligevel er klimamad ikke blevet en del af vores hverdag. Det skyldes, at det er et sejt træk at ændre danskernes madvaner, og at ansvaret er overladt til forbrugerne.

Kirsten Skaarup har skrevet en klimakogebog og arrangerer kurser for folk, der vil lære mere om klimavenlig madlavning. Hun er ikke i tvivl, når man spørger til danskernes bevidsthed omkring mad og klima:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kristensen

Naturligvis ikke.

Men danskerne kan heller ikke gemme sig bag argumentet om at det alligevel ikke nytter, og så ingenting ændre for at forbedre tingenes tilstand.

Leif Højgaard

Men jeg synes ikke at der er nogen dokumentation eller henvisning til datagrundlag for disse beregninger. Biologisk set skulle det vel kræve lige meget energei pr kilo kød uanset om det er en hval eller en regneorm.

Mads Kjærgård

Jeg vil dælme ikke holde op med at spise en smule kød, så længe folk flyver på ferie, til konferencer etc., eller at man sejler rejer til Kina for at få dem renset og ordnet. Lad os for pokker da nu få prioriteterne i orden. Drop charterrejserne, unødig transport af fødevarer og lad embedsmænd og forskere bruge videokonferencer, så kan vi snakke om det! I stedet for at lægge afgifter på kød, så kunne man jo også vælge at fjerne moms på grøntsager ikk?

Søren Kristensen

Du kan rejse til et andet kontinent for et par tusind, med en pasagerjet og du kan få 300 g. af en forholdsvis nyslagtet okse for en halvtredser. Begge dele kan kun lade sig gøre fordi der drives rovdrift på miljøet, herunder arbejdsmiljø, CO2-udledning og dyrevelfærd. Tog man hensyn til disse ting er jeg bange for at priserne ville femdobles. Problemet er at politikerne og deres stemmekvæg er storforbrugere af begge dele.

Martin Kristensen

@Kjærgård: Og rejsende vil ikke stoppe før bilerne er grønne, og bilisterne vil ikke stoppe før landbrugets holder op med sprøjte, og landmændene vil ikke stoppe før inderne får forbud mod DDT og inderne vil ikke stoppe så længe vi spiser så meget kød...og grundlæggende vil ingen tage ansvar...

Leif Mønniche: Forskellige dyr omsætter energi (foder) til biomasse forskellig. Lanfbruget har en interessant "madpyramide" over CO2 belastningen ved forskellige varer - man skal scrolle lidt ned:

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Koedproduktion/Sider/2072.aspx

Bemærk i øvrigt hvor højt sådan noget som ris scorer ...

Inden længe er der nogen der foreslår en ekstra skat på de som lever over en vis alder, for ved ganske enkelt at eksistere som menneske på denne jord synder vi imod naturen.

Hysteriet har ingen grænser.

Steen Erik Blumensaat

Danskerne har haft rig lejlighed til at lave jordens skråning fra ækvator mod polerne venlig mad

Fødevarerstyrelsen har bla udgivet kogebøger om jordens skråning fra ækvator mod polerne mad

Kirsten Skaarup har ikke indtryk af, at salget af hendes jordens skråning fra ækvator mod polerne kogebøger skulle være stagneret

fortsæt selv med at oversætte ordet klima til Dansk

Vegetarer, indtager af afkræftende diæt, proppagendere igen og igen om at kødspiserene er massemodere og ådselædere.

Mads Kjærgård

Nej, men derfor har vi også politikerne til at tage beslutningerne, men måske skulle de have nosser nok til at starte de steder, hvor det virkelig batter.

Diskussionen minder alt for meget om den der, historie om bestyrelsesmødet, hvor de bruger 2 timer på at diskutere taget på det ny cykelskur, mens beslutningen om en 20 millioner kr investering kun lige flygtig bliver berørt.
Var det ikke Parkinson han hed, ham som beskrev det.

Men vi sidder og diskuterer hakkebøffer, mens de i Kina og omegn brænder olie af i et målestokforhold som er ubegribeligt og mens vor flytrafik er steget så voldsomt at man endog nu begynder at blive bekymret for at kondensstriberne (udledningen af damp) forandrer vejret! Men tilsyneladende, så står det ikke til diskussion!

Jeg har det sådan, at fanden skulle stå i, at den enlige kottelet eller hakkebøf man spiser i løbet af en uge, skal brandbeskattes samtidig med at folk føler det er deres menneskeret at flyve til fx. Borneo (hvor turismen forøvrigt er ved at ødelægge naturen).

Men ret nok, vegetarerne forbyder alle andre at spise kød og så kan de med god samvittighed sætter sig ind i flyet og drøne et par tusind liter brændstof af.

Vi har alle noget, vi ikke vil ofre på klimaalteret!

Det er jo forøvrigt også et paradoks at vor regering kalder sig grøn, mens den stadigvæk råber på vækst, vækst og atter vækst og samtidig forventer at vi skal bruge endnu mere tid på transport end vi gør nu. Hva med at arbejde på det problem, så kan vi tage kød bagefter.

Men som det er nu, så bliver det ved bagatellerne og de store problemer forbliver uberørte!

Lotte Holm udtaler: "Det er stadigvæk noget, man individuelt skal beslutte sig for, et individuelt moralsk anliggende, som er svært at kæmpe for, hvis man føler, man er den eneste, der gør noget."

Ja, det er svært at kæmpe alene eller i mindretal, men derfor holder man ikke inde med kampen. At sige, at man ikke gider kæmpe, fordi ingen andre gør det, er mangel på karakterstyrke.

For karakterstyrke er, blandt andet, at bære en byrde, fordi man vægter nogle ideer, nogle principper, nogle værdier højere end den smerte, som byrden påfører én.

Leif Højgaard

@Ib Ling
Tak for din link til Landbrugsinfo.dk
Det undrer mig at oksekød er 3 gange så CO2 (ækvivalent) tung som svinekød og fjerkræ. Jeg bemærkede

også som du siger at forskelige dyr udleder forskelligt mix af drivhusgasser (CH4 og N2O omregnes med

henholdsvis en faktor 25 og 298).

Jeg skal ikke kritisere, men betegnelserne på de forskellige dele af lagkagen synes ikke helt entydige

Fodring - hvilke processer udleder ?
Foderproduktion - ditto
etc.

Man savner analyse af de enkelte dele af lagkagediagrammet seperat før en samlet konklusion kan drages.

Det er iøjenfaldende at CH4 og N2O omregnes med henholdsvis en faktor 25 og 298 og jeg vil prøve at finde grundlaget for disse ækvivalenter. Der tænkte jeg på om

der i beregningerne er taget hensyn til udnyttelse af biogasser som jo så faktisk skulle modregnes.

Andre interessante links fra Stefan Wirsenius:

http://typo3.fao.org/fileadmin/user_upload/fsn/docs/Wirsenius_et_al_Agri...

og

http://www.guengl.eu/upload/Stefan_Wirsenius.pdf

Niels-Simon Larsen

Vi skal frem til, at vi kun spiser kød en gang om ugen. Derved rokker man ved fundamentet og får et bedre helbred i tilgift.

Jeg er helt på linje med Mads Kjærgård. Vores reduceringer vil bare tillade andre at forurene mere. Vi skal åbenbart hen til et punkt, hvor vi stirrer døden direkte i øjnene, før vi handler. Og fanden stå i, at jeg skal yde en ekstra indsats, for at gøre andre rigere. Før vi er enige om at bevæge os, bevæger jeg mig ikke. Jeg har prøvet at bevæge mig, og det gider jeg ikke mere, for det rykker intet.

Jeg forurener ikke med vilje unødigt, men jeg lukker ikke mig selv inde i et tankefængsel af miljøbevidsthed, når det åbenlyst ingen effekt har.

Daniel Jørgensen

Er jeg den eneste her som er ved at være rimelig træt af høre hvor farlig co2 er ?
skal vi lige tage en hukommelsestest fra skolen ?
Kuldioxid dannes også ved mikroorganismers fermentation og bliver som oxidationsprodukt udåndet af dyr og mennesker. Et menneske udånder ca. 450 L kuldioxid svarende til 900 gram pr. dag.

Planter absorberer kuldioxid ved fotosyntese, og planterne anvender både kuldioxid og vand til at danne kulhydrater.
Det er en del af LIVET på denne planet, 1 af grundene til der faktisk er liv.

Eller det utal af forskere som der efterhånden kommer frem og siger at denne Menneske skabte opvarming er et økonomisk stunt

http://climaterealists.com/index.php?id=6434&linkbox=true&position=10
(det sker også i EU )
Men hvis folk for engang skyld ville hente deres infomationer fra ingeniør og forskere på feltet, men nej der optræder en politiker på TV og fortæller hvor slemt det hele er, og en ny skat nok skal hjælpe.

Men selvfølgelig politikere er også de eneste der bliver taget i at lyve gang på gang og alt det kræver er at sige , "Undskyld det viste jeg ikke " (selv om personen er minister på samme område, host host hentydning ).

Det er ellers mit indtryk at den trendy forbruger efterspørger f.eks. danske rodfrugter mere og mere; her taler vi om traditionelle danske rodfrugter som selleri, pastinak og persillerod. [Der er lige udkommet en rodfrugtesuppe fra Mou - tror jeg det er...] Også havregrød siges at have fået et godt comeback - blandt de trendy...

Og ja, danskerne importerer foder, heriblandt soja, til fodring af grise fra bl.a. Brasilien og Argentina. I USA producerer man f.eks. sojaen selv....

Johannes Lennar

Fjern bilerne og kulkraftværkerne først, dernæst

kan vi se på bøffen. Derfor er jeg ikke vegetar, og kød har aligevel kun en minimal indflydelse på klimaet set i forhold til kulkraftværker og biler.

At være vegetar for at ville rede klimaet er hul i hovedet, dermed ikke sagt at det er hul i hovedet at være vegetar!

Rachel Henderson

Eller også skal man til at spise nogle andre former for kød; hvad med f.eks. ged, hest og kanin?

Det er min fornemmelse at geder og kaniner ikke er så krævende hvad angår foder, og heste har vi jo så mange af alligevel.

Det vi mangler er en større variation i fødevarevalget; oksekød flere gange om ugen er jo temmelig ensformigt.

Og anskaf så en trykkoger. Med den kan man udnytte kødet fra den mest seje malkeko og æglæggerhøne, uden at det skal tage hele dagen at få det mørt.

Tom W. Petersen

Jeg har ikke den karakterstyrke, John Fredsted omtaler. Og jeg er ikke en nasserøv, som Jørgen Steen Nielsen i dagens bagsideleder er så elskværdig at kalde mig.
Jeg spiser med sindsro en bøf i ny og næ og nyder den med velbehag, hvis den er god. Og med samme velbehag nyder jeg grønsager, kartofler, brød, fisk, chokolade, etc.
Jeg tror ganske enkelt ikke på, at der er en reel løsning på miljøprobelmerne i at give de enkelte individer skidt samvittighed. Skal det føre til noget i virkeligheden, skal det ske politisk. Så skal vi stemme på de folketingskandidater, der vil gøre det ulovligt at producere og reklamere for kød; det skal gøres kriminelt.
Angående vilje til at gøre noget seriøst ved miljøet:
Jeg hører en finansminister og en opposition, der opfordrer til forøget forbrug; jeg ser elektricitetsforbrugende reklamestandere i hobetal ved stoppesteder og på jernbanestationer - lysende og roterende - og uafbrudt og anmassende skrige: Køb! Forbrug mere! Endnu mere!
Så meget for alvoren i al den tale om at nedbringe ressourceforbruget.
Men lad os dog endelig spise mindre kød og mere fisk og grønt; det har vi kun godt af.

Når jeg taler om karakterstyrke (eller mangel på samme hos den moderne forbruger, som de tilsyneladende er flest), så taler jeg naturligvis ikke alene om kødforbrug; så taler jeg om overforbrug generelt: charterture, funktionelt overflødige nye køkkener og nye badeværelser, store biler, etc.

PS: Jeg taler ikke for, at man slet ikke må spise noget kød, for det gør jeg selv. Jeg taler for, at man får et anstændigt forbrug heraf (og de andre herover nævnte ting), altså at overforbruget bliver til et moralsk legalt forbrug.

Marianne Mandoe

De kære vegetarer og deres korstog. Suk.

Kornprodukter, kartofler og bønnelignende produkter er et nono..... spis som en diabetiker. Dvs. minimalt af det der ligger nederst i den nok så berømte kostpyramide.
Korn, ris, kartofler, bønner og ærter indeholder stivelse/kulhydrater i store mængder. Kulhydrater omdannes til sukker, sukker er tomme kalorier.
"Bladgrønt", herunder kålprodukter, er langt mere nyttige fødevarer. Mindre stivelse, mindre sukker og flere fibre.
Og så er kødet og fisken en vigtig bestanddel af kosten. Kød indholder de RIGTIGE fedtstoffer byggesten der er vitale for hjernens udvikling og vedligehold.

Det er ikke uden grund at folk under både den første og den anden landbrugsrevulotion blev både mindre, mindre sunde, levede kortere og fik problemer med tænderne.

Desuden...... hvordan var det nu lige det var INDEN vi opdyrkede det meste af planeten, og såede til med kornafgrøder?? Nåh jo..... der var TRÆER, masser af dem. Græsser og en kæmpe bestand af alskens planteædende dyr. Dyr der i følge klima-panikerne er ødelæggende for klimaet og jorden som helhed.

Så spis som diabetikerne. Masser af den rigtige slags grønt, solidt med kød, og så hold jer fra det raffinerede, overbearbejdede stivelsesholdig mad som vi går og fylder os med til dagligt.

Tænk på hvor meget CO2 der bliver brugt på at bage et brød.
Først skal kornet såes, det sker selvfølgelig ved at der bliver kørt over marken af ikke mindre en 4 omgange. Først pløjning, så harvning, så såning og så gødning (som ofte er fermenteret gylle som lukker uanede mængder af CO2 us). Så skal det høstes. Her køres med TO slags maskiner. En mejetærsker og en traktor med vogn. Derefter skal halmen samles ind. En gang kørsel mere.
Så skal kornet tørres. For det meste bliver kornet transporteret (kørsel med store maskiner, lastbiler). Så skal det tørres. For at tørre det kræves der varme. Varme fåes ved omdannelse af et stof (halm, kul, olie o.l.) til varmeenergi.
Derefter skal det males, hvilket er mekaniseret, altså energikrævende. Så skal det, (sjovt nok) transporteres endnu engang. Derefter skal det laves til dej (mekaniseret) hvorefter det hæver. Hævning er en fermentisering af stoffer i kornet, og udleder gasser. Så skal det bages, hvilket er meget energikrævende.

Det er lige før jeg tror at en bøf udleder mindre CO2 end en tilsvarende vægtmængde brød. ;-)

Thomas Jacobsen

Jeg synes faktisk ikke, at det er nogen særligt vel researchet artikel, og den indeholder så vidt jeg kan se flere faktuelle fejl. Det er rigtigt at WWF i deres ganske specielle beregningsmodel finder at DK efterlader det tredje største ”Ecological footprint” men dykker man ned i tallene dækker de over et rekordstort tal for ”Croplands” som indeholder både vegetabilske og animalske produkter. Om landbrugsarealer er kilde eller dræn for CO2 regnskabet kommer i høj grad an på hvordan de dyrkes og produkterne har en vis værdi både for vores egen befolkning og til eksport. Resten af komponenterne i vores WWF tredje plads er ikke bemærkelsesværdigt høje, og som mange ved er CO2 udledningen pr. dansker fra afbrænding af fossilt brændsel kun ca. halvdelen af f.x. USA's.. Jeg kan heller ikke finde den angivelige Verdensrekord i kødforbrug hos FAO, faktisk er det danske forbrug faldet fra 2002(112 kg pr. capita) til 2007(98 kg pr. capita), hvilket er mindre end både USA(122 kg pr. capita begge år) og flere EU lande se http://faostat.fao.org/site/610/DesktopDefault.aspx?PageID=610#ancor

Jeg er helt enig i, at Verdens ressourcer ikke udnyttes bedst ved at spise masser af kød , men hvis argumentationen fremføres på løst eller forkert grundlag mister den gode sag troværdighed.

vh Thomas

Der er mere information at hente om dette emne i Dansk Vegetarforenings nye klimapjece, som kan findes på http://www.vegetarforening.dk/omveg/materialer/klimapjece.pdf
12 gennemarbejdede sider med masser af videnskabelige referencer.

Og hvorfor har Klimakommissionen slet ikke berørt det enorme danske kødforbrug i sin nylige rapport? Det spørger vi om i dette debatindlæg i Politiken: http://politiken.dk/debat/ECE1074703/klimakommission-freder-koedspiserne-/

Andrea B. Pozsonyi

Kan varmt anbefale Jonathan Safran Foer--Om at spise kød--Bogen kommer hele vejen rundt om kødproduktion, og nej, det handler ikke bare om dyr der prutter for meget, men om hele det kæmpe apparat, som har påtaget sig, at forsyne os med billigt kød. Kæmpeanlæg hvor dyrene bliver dyrket til hurtigst mulig slagtning,medicin, så de overlever de unaturlige forhold de skal leve under, transport af alle slags,mærkning, kontrol,emballage,osv.
Hvis stalde, dyretransporter og slagterier havde glasvægge, ville forbruget af kød falde drastisk, og så kunne resten af verden måske også spise sig mætte, men forandring er svær, vi ved hvad vi har, ikke hvad vi får, er Danmark i stand til at brødføde sin egen befolkning mon? eller ville vi dø af sult hvis jeg ikke kunne skaffe mig SydAfrikansk springbuk, eller New Zealandsk lam?Argentinsk okse og Franske ænder? Hvor mange kødspisere ville være i stand til at slå de dyr ihjel som de faktisk spiser? eller bare være til hånde ved rensning partering?eller se en film om dyrets liv fra fødsel til død? og det er faktisk det jeg vil frem til; alt det maskinelle forbrug af kød, som vi optager i vores blod gennem fordøjelsen,og som vi i sidste ende danner livsvigtige celler af, er fyldt med antibiotika, stråforkorter,stress og angst. De har i mange tilfælde aldrig set dagens lys...er det det, som er så svært at undvære?Er det den næring vi har lyst til at give os selv? Jeg er ikke spor imod at spise kød, og gør det selv, men jeg vil hellere spise kød en gang om ugen,og gøre en ekstra indsats for at få noget, som har haft et anstændigt liv, før den kommer under kniven. med anstændigt, mener jeg så tæt på naturlige livsbetingelser, som overhovedet menneskeligt muligt........og helst med en aflivning til sidst, som dyret ikke fatter en brik af, altså uden levende transport, med alt hvad det indebærer af stress angst og smerte, som er den sidste tilstand som bliver pumpet rundt i kroppen på de stakler.og som nødvendigvis er det der lagrer sig i kødet......vores nye folkesygdomme; stress,angst og kræft hænger måske/måske ikke sammen med vores forbrug af industrifremstillet kød, men hvis vi ikke vælger hver især, vil der blive valgt for os, som hidtil.
hilsen Barbara

Tror nogle i fuldt alvor, at den slags her gør klimaet en tjeneste ?
Det er jo komplet urealistisk at forestille sig nogle ved deres fulde 5 politisk vil foreslå, at det også nu er et offentligt anliggende, om hvor mange gange jeg må spise kød om ugen. Den slags totalitære indstillng har ikke gang på jord i et demokratisk samfund - heldgvis !

http://www.youtube.com/watch?v=uZz3Nh2pJfs

Tom W. Petersen

Det væsentlige i sagen er ikke, om det er totalitært eller ej at begrænse eller forbyde kødspisning.
Det væsentlige i denne sammenhæng er, om det gør noget for klimaet.
Og det gør det jo ikke. Om så samtlige indbyggere i Danmark i morgen ophørte med at spise kød, ville klodens klima ikke på nogen måde blive påvirket af det. Og det er der vel heller ikke nogen, der i fuldt alvor tror, at det ville.
I dag købte jeg en agurk blandt andet. Senere så jeg, at den var fra Spanien. At køre agurker fra Spanien med lastbiler til det agurkproducerende Danmark - se, sådan noget er purt vanvid. At køre æbler med lastbiler til Danmark er ligedes vanvid.
Det er den slags, der skulle gøres noget imod - hvis man altså mente noget med snakken om at redde miljøet.
(Og så skulle man forbyde at behandle dyr som produktionsenheder, med al den mishandling, det indebærer. Men det har ikke meget med miljøets redning at gøre.)

Jeg studsede noget over tallene. 146kg kød om året?
Det er 400 g om dagen. Jeg har lige leget arkæolog i
mit skrald og fundet tom emballage. Jeg kunne konstatere, at jeg havde et kødforbrug på ca. 100-150g
om dagen.
Er der ret mange andre, der har det på samme måde, må
det jo betyde, at der nogen, der æder 1kg om dagen.
Jeg tror ikke på de tal, selvom jeg sommetider ser mennesker, der ser ud til at æde mere end godt er.

Leif Højgaard

Jeg studsede også over tallene som godt nok er høje for oksekød, men en ko giver jo også mælk og skindet, knoglerne anvendes vel også til noget. Maven beuges f.eks til at producere osteløbe som er en ingrediens ved osteproduktion. Og det skulle ikke undre mig om hjernen blev brugt i medicinalindustrien.

Det kaldes forenet produktion. Kan man være sikker på at der er fordelt 'nok' CO2 ud på disse andre færdigvarer eller er al CO2'en samlet udelukkende på køddet.

Jeg studsede ligesom Palle ovenfor over tallene. I vor familie er der også sjældent oksekød på menuen. Ligesom ham er jeg også lidt skeptisk mht tallene må jeg indrømme.

Markus Sydenham

på reuters kunne man nyligt læse en henvisning til forskning, publiseret i en videnskablig journal, som også omhandler kødproduktion og klima. http://www.reuters.com/article/idUSTRE6935Q520101004

angående forvirringen om metan og hvorfor 1 CH4 omskrives til 23 CO2 skyldes dette hvilke bølgelænger ("lys/varme") som metan absorberer. Metan er aktivt i "det atmosfæriske vindue" som er et område af bølgelængespektret få andre drivhusgasser opererer i. Man kan endda argumentere for at metan burde få en endnu højere faktor. Dette siden metan nedbrydes i atmosfæren til CO2 og har da effekten til denne gas.

Og for lige at klare op i lille misforståelse: kvæg prutter ikke methan. De bøvser metan som en uundgåelig del af drøvtygningen. .

Dette er komplekst men man har ganske gode tal på meget når det kommer til landbrug og udslip. Og landbruget står for en betragtelig del af verdens udspil - og naturødelæggelser.

Idag forbruger vi naturresourcerne hurtigere end naturen klarer at fornye dem. Altså tager vi ibrug jomfruelig natur og arter forsvinder 100-1000 gange hurtigerer end naturligt. Dette hænger nøje sammen med vores landbrug og vi bliver nød til at ændre vores adfærd betragteligt hvis vi skal kunne efterlade en verden med muligheder for opdagelse af nye mediciner o.a som den vi selv var så heldige at modtage ( www.cbd.int ).

Leif Højgaard

@Markus Sydenham
Interessant betragtning. Dine afsluttende bemærkninger går dog især på resource synsvinklen og ikke så meget på klimasynsvinklen. Det er en slags forenet betragtningssynsvinkel og en sammenblanding fører gerne diskusionen ud på et vildspor hvor det stopper inden en egentlig konklusion.

Men som du siger så fungerer drøvtyggere anderledes og påvirker atmosfæren anderledes.
Hos en drøvtygger nedbryder mikroorganismer cellulose til glukose der omdannes det til fedtsyrerne eddikesyre, propionsyre og smørsyre, som dyret så lever af. Udnyttelsen af cellulose er oppe på 60-70 %. Det er interessant og det vil jeg tænke videre over. Men tak for pointen.

Rachel Henderson

Leif Mønniche skrev "Og det skulle ikke undre mig om hjernen blev brugt i medicinalindustrien."
Det gør den så ikke, eftersom det er BSE-risikomateriale og skal destrueres.

Søren Kristensen

Bøffer, flyrejser og personbiler er også luksusgoder som kineserne, inderne og sydamerikanerne gør alt hvad de kan for at erhverve. Pengene til at købe disse goder for kommer fortrinsvis ved rovdrift på naturen og gennem lønninger, betalt af multinationale (små som store) virksomheder. Den samlende betegnelse for denne arbejdsdeling kaldes globalisering. Det er derfor det er så vært at forestille sig at det skulle hjælpe noget om hver dansker kun spiser kød om mandagen.

Marianne Mandoe

@ Palle Jensen
De 146 kg er fordi Danmark er et slagteriland, og ALT regnes med. Også huder og knogler. Og så deles det samlede tal med ca. 5.5 mill.

Leif Højgaard

@Rachel Henderson - god pointe med BSE - det havde jeg overset, men så måske til dyreforsøg i medicinalindustrien med henblik på jagten på biomarkører, som kan afsløres ved biologiske forandringer i blod og hjernevæv og bruges i diagnosticeringen af sygdommene. Jeg er ikke biomediciner og skal ikke gøre mig klog.

Det gode ved denne tråd er at den overskueligt fokuserer på en isoleret problemstilling. CO2 pr kilo oksekød krydret med lidt korrektion for lidt andre drivhuagasser. Mennesket kompenserer for den mistede føling/samvirke med naturen - som urmennesket havde - med overdreven teknologisering herunder genmanipulation/raceforædling mm. Vi diskuterer disse højetal som er på bordet danskernes dermed forbundne overforbrug.

Med hensyn til tallene og lattergassenn som tilsyneladende vejer tungt. Jeg har lagt mærke til at kvægdrift nu om dage foregår under andre forhold end hvad vi kender fra Morten Korch filmene. Mellem Rønne og Nylars har jeg lagt mærke til en stor flad staldbygning med åbne vægge ud mod markerne. Jeg vil tro at kreaturerne selv finder ud af at blive malket og selv finder ud af at gå ind og lægge sig for at tygge drøv. Hvis man kunne anbringe et metan-/lattergasfilter i bygningen ventilationssystem, så burde den største årsag til det værste udslip undgås. Det skulle kunne lade sig gøre med nanoteknologi. Og hvad er så problemet ? Ja så er det pludselig fjerkræet der står øverst på listen.

En anden ting er at vi ikke kender til export af oksekød og ender ikke på de danske spiseborde. Måske eksporteres de bedste stykker. Efter slagtning og partering nedfryses en hel del. Kender man fordelingen i detaljer ?

Så er der andelse af restkød der ender som suppeterninger og i konservesdåser. Lad os nu få afklaret dette oksekødseksempel krystalklart før vi godtager artiklens overskrift om de bøfafhængige genstridige danskere.

Niels-Simon Larsen

@Tom: (Og så skulle man forbyde at behandle dyr som produktionsenheder, med al den mishandling, det indebærer).

Nemlig! Hvis ikke man tillod mishandling af dyrene (halekupering, kastrering m.m.), så ville alle fortalerne for kødspisning blive meget kede af det. Så snart der bliver kigget bare en lille smule skævt til kødgryderne, er der nogle, der mærker jorden ryste under sig. Herregud det drejer sig om at skære en lille smule ned for kødæderiet. Er det så slemt?

Vi gider ikke køre mindre i bil - det går ud over vores livskvalitet.
Vi gider ikke flyve mindre - det går ud over vores livskvalitet.
Vi gider ikke spise mindre af det kød, der både belaster kloden og vores organismer - det går ud over vores livskvalitet.
Vi gider ikke - skriv selv, der er nok at tage af - hold da op, hvor er vi grønne.
Vi er en flok bonderøve, og derfor skal vi ha' flæsk tre gange om dagen.
Hvad gider vi overhovedet?

Markus Sydenham

@Leif Mønniche
Grunden til jeg nævner ressourceperspektivet er fordi jeg mener det er relevant i den her sammenhæng. Kød produktion har højt udslip af drivhusgasser siden det kræver store arealer for at dyrke foder. Når energitabet gennem hvert trofiske niveau er på ca. 90% bliver det relevant at se på ressourcebrugen forbundet med kødproduktion.

Vores brug af naturresourcer i forbindelse med produktionen af mad fører til udslip af drivhusgasser. Faktisk er omlæggelsen af skov til kulturjord en af de vigtigste pådriverer. Dette skyldes at skov accumulerer Kul i skovbunden, og den stående biomasse. Det Kul som er bundet i skovbunden frigøres ved afskovning til atmosfæren i form af bl.a. CO2 gennem respiration og oxidering af organisk Kul.

I tillæg kommer de sociale aspekter. eksempelvis at nogle urfolk fordrives fra deres hjemegne for at soyaplantager skal kunne anlægges. Og ja, nogle, vegetarer spiser soya. Men husk at siden de ikke lader den vandre gennem et ekstra trofisk niveau er de mere energieffektive end kødspisere.

Når vi snakker madproduktion snakker vi klima, naturresourceforvaltning, biodiversitet, sociale vilkår og storpolitik. Jeg mener at en reduktionistisk tilnærming kan være direkte farlig. Et eksempel på dette er vores langtidsleje ("land grab") af arealer i udviklingslande for produktion af Biodrivstof. Vi dribler lidt på klimasagen, men hopper samtidig over på bølgen af ny-collonialisme og undertrykkelse af verdens fattige.

Vi har et højt forbrug af kød. Denne debat vidner om vores vilje til at ændre dette. Kød fører til høje udslip, og de andre ovenstående ting. Jeg mener vi bliver nød til at ændre vores adfærd siden den er med til at nedbryde planetens biosfære, er usolidarisk og påvirker atmosfæren. Kan vi ikke gøre det selv må nogen manipulere os til det, gennem subsidier, skatter mm. på samme måde som vi bliver manipuleret i andre henseender.

Rachel Henderson

Nemlig Markus, og det er helt hul i hovedet at regnskoven bliver fældet for at der kan dyrkes sojabønner nok til at fodre vores husdyr.

Jeg tror der er flere der har det som jeg, det kan ikke rigtig passe, når man mener køer påvirker klimaet CO2 mm. Information har før skrevet om det, bl.a. der skulle lægges særlige CO2 afgifter på køer

http://www.information.dk/182870

det skyldes at køerne prutter, og dermed udsender methan, som påvirker klimaet meget værre end CO2.
Men jeg tror det strider med de flestes intuition, at dyr/natur er skyld i klimaændringer. Sådan set er alle der indånder ilt og forbrænder det til CO2 så skyldige, dvs. alle mennesker og dyr, men planterne slipper fri.
Som mange andre har kommenteret her, vil det nok være mere rimeligt at se på transport og energisektorerne i stedet.

Man får på fornemmelsen, at der er en anden agenda, end nedbringe CO2 udledningerne. Især er det også tydeligt ved bioethanol. Når bioethanol forbrænder, er det jo også CO2 der dannes, ligesom de fossile brændstoffer som olie og kul. Der kommer altså mere CO2 i atmosfæren. Man kan så argumentere at bioethanol stammer fra planter. Planterne har fjernet CO2 fra luften, og omdannet det til organisk materiale. Men problemet er jo, at der allerede er ophobet for meget CO2, og så er alt CO2 uanset hvor det kommer fra, skadeligt, fordi det på den måde vedligeholder den store mængde af CO2, der er ophobet i atmosfæren.

Jeg betvivler sådan set ikke, at CO2 ophobes i atmosfæren, og at det har negativ påvirkning på klimaet, men jeg synes det er bekymrende, når nogle forsøger at bruge klimasagen til andre agendaer. Også selvom disse agendaer, hver for sig kan være ok. Der er da helt ok, hvis man er bekymret for at Danmark og andre lande, skal blive afhænge af olie fra andre lande i mellemøsten mm.

I artiklen her er det kødproduktionen der angribes, vha CO2 problematikken. Der er sikkert mange problemer omkring kvæg produktionen, måske kunne deres foder, brødføde mange flere mennesker, hvis man dyrkede anderledes og dyrkede korn og ris i stedet. Dette er også en legitim diskussione, man skal bare ikke pakke det ind i en klimadebat.

Leif Højgaard

Jeg er enig med Per i ligesom at holde fast i denne artikels tema. På den anden side er jeg også enig i det med Rachels regnskovs tema. Markus Sydenham har jo også fat i noget fundamentalt om de sociale effekter mht soyaplantagers fordrivelse af hele befolkningsgrupper bare fordi køerne skal fodres i markedets hellige navn.

Markus taler jo også om noget så væsentligt som selve stofomsætningen på forskellige planner - jeg må godtnok lige hen og studere lidt om "energitab gennem hvert trofiske niveau" og hvad det betyder når det er på ca. 90%. Min umidelbare bemærkning må være, at denne naturlov altid har være gældende i stoftransformationen lige siden Big Bang og frem til evighederned evigheder.

Vi skel nok ikke forvente at kunne gøre nogensomhelst mikroskopist forskel på universets videre forløb med vores få virkemidler.

Jeg hælder til Per Langholz tanke om at betragte kødproduktionen isoleret set og indrømmer også relevansen af de andre problemstillinger.

Mht Markus må jeg lige synke hans 'trofiske' tanke som er interessant.

Leif Højgaard

@Markus Sydenham
Jeg fandt lidt om fødekæder. Kunne du ikke forklare mig hvad energitabet gennem øverste trofiske niveau på ca. 90% består i - og hvordan det beregnes ?

------------------------------
Trofisk niveau:
Forstås som ernæringsniveau. Dvs. alle organismer i et økosystem der befinder sig i samme led i en fødekæde. Med andre ord har de samme afstand til fødekædens første led, primærproducenterne, som jo udgør det første trofiske niveau.

Fødekæde: En rækkefølge af organismer, der lever af den foregående led i kæden. Plante – Herbivor - Carnivor 1.orden - Carnivor 2.orden osv. Eller på dansk Plante – Planteæder – Kødæder – Kødæder osv… Eller man kan tale om 1´ste trofiske niveau (planter), 2´nd trofiske niveau (planteæder) osv. Fødekæder findes som regel vævet sammen i et net af fødekæder, et fødenet.

Fødenet: Det net af fødekæder, der findes inden for et område. Den samme art kan optræde i flere fødekæder og på flere trofiske niveauer.

Markus Sydenham

@ Leif Mønniche
Når en organisme indtager Carbon, siger tommelfingerreglen at ca. 10% går til vækst. Disse 10% bliver derved tilgængelige for næste trofiske niveau.
De resterende 90% forsvinder ved at:
- Ikke al' energi indsamles ( ex. køer spiser ikke rødder)
- udskildt energi (hovedsageligt varme)
- Urin
- vedligeholdelse af cellulære processer
- energitab til bevægelse
- energitab forbundet med reproduktion.

nedenstående link omhandler energimetabolisme.
http://www.globalchange.umich.edu/globalchange1/current/lectures/kling/e...

Rune Hjelm skriver: "Før vi er enige om at bevæge os, bevæger jeg mig ikke. Jeg har prøvet at bevæge mig, og det gider jeg ikke mere, for det rykker intet."

Johannes Lennar skriver: "Fjern bilerne og kulkraftværkerne først, dernæst kan vi se på bøffen."

Tom W. Petersen skriver: "Om så samtlige indbyggere i Danmark i morgen ophørte med at spise kød, ville klodens klima ikke på nogen måde blive påvirket af det."

Søren Kristensen skriver: "Det er derfor det er så vært at forestille sig at det skulle hjælpe noget om hver dansker kun spiser kød om mandagen."

Jeg vil nøjes med bare at henvise til min kommentar http://www.information.dk/247780#comment-284084, samt til den udmærkede kommentar af Arne Lund, http://www.information.dk/247780#comment-284521.

Leif Højgaard

Hmm ? Det handler måske ikke om oksekøddet

I en anden statistik så jeg, at DK i 2009 eksporterede 75 tusind tons fersk, kølet og frosset oksekød.
Dvs ca 55 tusinde tons til de danske spiseborde, svarende til ca 10 kg oksekød pr dansker. Forudsat samme produktion som i 2007.

Det er da et lille tal i forhold til artiklens ca 150 kg samlet kødforbrug i 2002 ? Eller er det mig der regner helt som vinden blæser ?

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2010/8/6/Eksportafoksek...

@Fredsted:
I 1999 var jeg glad. Kyoto var blevet vedtaget, vi var på rette vej. Jeg meldte mig ind i en miljøorganisation og tog med ud og lavede aktioner. Døren stod på klem, nu skulle den bare sparkes ind, vejen frem lå banet, og jeg troede dette var noget, som alle ville.

11 år senere: Jeg er kun passivt medlem af min miljøorganisation. Jeg har forlængst lagt aktivismen på hylden (dog er jeg stadig med i noget "letvægtsaktivisme", såsom underskriftindsamlinger), og med på hylden har jeg lagt min tro på, at dette kan lykkes. Undervejs har jeg oplevet mine omgivelser se ned på mine valg for at gøre en forskel. Jeg har mødt en mur i hele min omgangskreds og hos nye mennesker jeg kommer i kontakt med, hvis samtalen drejer sig ind på miljø. Det viste sig, at min tro på, at dette var noget alle måtte være interesseret i at få løst, viste sig at være forkert. Jeg opdagede, at jeg var en meget lille minoritet, og som en sådan gik det op for mig, at det var komplet ligegyldigt hvad jeg foretog mig på miljøfronten: Tiden var ikke moden.

Før samfundet som jeg lever i, beviser at tiden er moden, gør jeg ikke mere. Man kan bruge hele sit liv på aktivisme, hvis man vil, og jeg vil ikke sige, at når tiden er omme, at jeg spildte min tid. Jeg har andre ambitioner end at slås for at redde verden imod en indtil videre ubrydelig mur. Indtil der kommer den mindste sprække i den mur, ser jeg ikke nogen grund til at smadre mig selv ved at fortsætte at banke hovedet imod den.

At komme til den realisation, og at have andre mål end at spilde sit liv på en umulig kamp, ser jeg ikke som et udslag af manglende karakterstyrke.
Jeg forurener ikke med vilje, men jeg lukker mig ikke mere inde i et tankefængsel i en foreløbig umulig sags tjeneste (et tankefængsel jeg var i, hvor jeg ville gå i sådanne detaljer, at jeg ville fjerne hæfteklammer fra papiret for at sortere metallet).

Udviklingen må gå sin gang, og når tiden er moden, skal jeg nok kridte skoene igen.

@Rune Hjelm: Ja, jeg kan jo ikke sige, at jeg ikke forstår dig, for også jeg har grundlæggende opgivet troen på, at vores art kan komme til fornuft.

Jeg er måske urimeligt firkantet, når jeg sætter det op som mangel op karakterstyrke, at skide det hele et langt stykke, når alle i ens omgangskreds tilsyneladende gør det. I så fald undskylder jeg.

Næste lørdag skal jeg til en herrefrokost-fødselsdag. Fødselaren vælger hvert år et emne, hvorom der, som en del af sammenkomsten, holdes korte foredrag, ét af fødselaren selv, og nogle andre af nogle af gæsterne.

I år er emnet 'teoretisk aktieinvestering' - tak for kaffe, den skal jeg nok få helt og aldeles galt i halsen, for hvis der er noget, som jeg anser for et problem i denne verden, så er det aktiespekulation.

Jeg har således på næste lørdag muligheden for at lege lyseslukker ved at spørge de tilstedeværende om de har tænkt de moralske og etiske aspekter af aktiespekulation igennem. Spørgsmålet er dog stadig om jeg vil, om jeg orker. Så jeg mangler sikkert også selv karakterstyrke - ak, ja.

Leif Højgaard

Så fandt jeg nogle tal for import af oksekød for 1.kvt 2009 - 27 tusind tons dvs ca 108 tusind tons på årsbasis sådan cirka. Dvs 55 + 108 = ca 160 tusinde tons på danske spiseborde svarer til ca 30 kg pr dansker. Det er stadig kun 20% af det samlede oplyste kødforbrug resten må så være lyst kød.

Når man læser denne artikel, må man jo være glad for at det lykkedes de amereikanske cowboys at reducere antallet af bison fra 100 millioner til nogle ganske få (idag ca 350.000).

Tænk sig hvis de stadig havde gået rundt og produceret methan mm.

http://da.wikipedia.org/wiki/Amerikansk_bison

ps jeg har chekket, de er rimeligt nær beslægtet med tamkvæg

Fredsted, det lyder interessant med den frokost. Det glæder jeg mig til at høre mere om, når jeg fanger dig i en debat igen :)

Leif Højgaard

'P1 morgen' i DR1 behandlede dette spørgsmål . Det en af lytterne pegede på at ca 85% af svinekødet går til export. Det er altså ikke danskernes spisevaner men nærmere i stemmeboksen, der skal ændres holdning.
Hvilke politikere har landbrugets husdyedrift samt de nuværende tilskudsordninger højt oppe på programmet. Tilskudsordningerne er slet ikke opbygget til at premiere økohensyn og dyrevelfærd men udelukkende profitmaksimering.

Sider