Læsetid: 3 min.

'Ham drengen får tæsk alligevel'

Inden årets udgang bliver der sat overvågning op på hovedgaden, 'Ruten' i Tingbjerg. Det skal være et middel til opklaring af kriminalitet, men beboerne hilser ikke forslaget velkommen
'Ruten' i Tingbjerg, hvor flere politikere vil have sat overvågningskameraer op

'Ruten' i Tingbjerg, hvor flere politikere vil have sat overvågningskameraer op

Michael Bothager

15. oktober 2010

»Seriøst, er det rigtigt? Her på 'Ruten'?« Jocelyne Jørgensen har svært ved at forestille sig, at der virkelig bliver sat overvågning op på hovedgaden i Tingbjerg.

»Jeg tænker bare, at det lyder lidt, som om vi er i fængsel,« fortsætter hun. Siden hun kom til Danmark for syv år siden, har hun boet to år i Tingbjerg med sin kæreste.

»Og jeg er helt vild med det. Inde i byen føler man lidt, at man er alene, selv om der er mange folk omkring én. Forstår du, hvad jeg siger? Hér, der snakker alle med dig, og man er venner med hinanden. Vi holder store fester, for eksempel eid, afslutningen på ramadanen. Jeg kan ikke se, hvad de vil overvåge.«

- Overvågningen skal være et middel til at opklare kriminalitet

»Ja, det forstår jeg jo godt. Men jeg tænker mere, hvorfor lige her? Så burde bydelene i København også blive overvåget,« siger hun.

'Hjælper ikke mod vold'

I løbet af de sidste to år har Tingbjergs boligforeninger opsat videoovervågning i forskellige kældre og skure. Det har fået tilfældene af hærværk til at falde med 30-40 pct., og har øget trygheden hos beboerne, viser undersøgelser, som boligforeningen FSB har foretaget. Alligevel er det svært at finde beboere i Tingbjergs gader, der støtter kameraovervågning på 'Ruten'.

Tyrkiske Sybil sidder i solen og stryger sin yngste datter over håret. På torvet i Tingbjerg er der masser af liv sidst på en hverdagseftermiddag. Som så mange andre i Tingbjerg, er Sybil forelsket i byens solside. Det er om natten, når gadelygterne bliver tændt, og familierne fortrækker fra gaden, at der somme tider kan opstå problemer: »Jeg ved sgu ikke hvorfor de gør det,« siger hun. »Men jeg føler mig fuldstændigt tryg. Også selv om jeg ser nogle ting, der ikke er rare,« siger hun og peger over mod Superbest:

»Forleden dag kom der pludselig en dansk dreng løbende der hen over pladsen. Man kunne se det på den måde, han løb på, at han løb væk fra noget. Så kom der to drenge løbende efter ham og begyndte at slå løs på ham. De slog og slog mange gange, lige indtil min veninde begyndte at råbe 'stop, hvad fanden laver I, og så videre'«

Alligevel synes Sibel ikke, at kameraovervågning er en god ide: »Jeg kan ikke lide at føle, at jeg bliver overvåget. Jeg tror heller ikke, det hjælper noget. Ham drengen der, han havde fået tæsk alligevel. De bliver helt sindssyge lige i et øjeblik, og så tæsker de ham.«

- Men hvis de bliver fanget på kamera, så får dem, der har gjort det jo en straf?

»Ja, men det får drengen det jo ikke bedre af.«

- Men tror du, de bliver ved med at tæske, hvis de bliver opdaget hver gang?

»Det kommer an på, om det hjælper dem at være i fængsel. Og det tror jeg ikke.«

'Det kan de da bare gøre'

Foran Superbest står Yvonne Christensen og venter på bussen. Ifølge hende kan overvågningen ikke skade. For som hun siger: »Det kan da sikkert skabe tryghed for nogle af dem, der er bange for at være her.« Selv føler Yvonne Christensen sig ikke bange, når hun strejfer rundt i Tingbjerg, men hun holder sig alligevel væk fra byen om natten: »Jeg har ikke oplevet så meget, men man hører jo, når der har været problemer. Jeg tror, det drejer sig om en meget lille gruppe, som det bliver svært at støde ind i,« mener hun.

Yvonne Christensens datter er 18 år og har jævnligt cyklet gennem Ruten. Alligevel stiller hun cyklen om vinteren, når mørket lægger sig over Tingbjerg allerede om eftermiddagen:

»Men jeg tror nu ikke, det er fordi, hun er bange. Det har noget at gøre med alle de ting, man hører. Og der er jo en meget lille gruppe, der ødelægger det for alle andre.«

Serie

Ghettoen indefra

De såkaldte ghettoområder har de seneste uger været det store tema i den politske debat. Information har de seneste tre uger rapporteret fra Tingbjerg – et af de såkaldte ghettoområder – for at bringe de politiske udspil i øjenhøjde med beboerne.

Seneste artikler

  • Regeringen spiller højt spil med ghettoplan

    29. oktober 2010
    Regeringen må finde penge til sin ghettoplan uden satspuljemidler, efter at VKO i går lod oppositionen spænde ben for sig i forhandlingerne. Derved blegner Løkke Rasmussens glansnummer, hvad først og fremmest DF kan glæde sig over
  • 'Vi kommer nok til at miste nogle ressourcestærke nydanskere'

    27. oktober 2010
    Specielt ét aspekt i regeringens ghetto-strategi kan have den forkerte effekt. Det siger den overordnede chef for boligselskaberne i Tingbjerg. Men nogle elementer giver solide værktøjer til at løse Tingbjergs problemer, mener han
  • 10 eksperter: Drop den kortsigtede og barske ghettoindsats

    22. oktober 2010
    De 'ghettoforslag', politikerne har præsenteret indtil nu, vil næppe løse problemerne i landets belastede boligområder, siger 10 fremtrædende eksperter forud for regeringens lancering af en storstilet ghettoplan
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære alle.

Hvad er er en efterkommer? Og hvornår ophører man med at være det? Er man stadig efterkommer hvis ens forældre kom til Danmark for i 1970, og dengang var tyrkiske gæste-arbejdere (som det hed dengang).
Er man efterkommer hvis man er adopteret? Er man stadig efterkommer hvis man f.eks. bor i Danmark, arbejder i Danmark og ens forældre ikke har dansk statsborgerskab? Den nuværende definition mener 'ja' så vidt jeg da ved. Men er det ikke uhyggeligt, at man på denne ekskluderer en hel gruppe mennesker fra det danske samfund. Og risikerer vi ikke den berømte Rosenthal-effekt; det bliver selvforstærkende dette her.

Og alene italesættelsen af visse områder er ghettoer, hvor 'lovløsheden' hersker, risikerer vel også at skabe en selvforstærkende effekt. [Og jeg tror godt, at langt de fleste politikere ved det, ellers har de glemt det de har lært om gruppe-psykologi på deres fine uddannelser].

Noget andet er definitionen på en ghetto:

Studerende står som regel udenfor arbejdsmarkedet. Masser af studerende bor sikkert i Tingbjerg, Vollsmose og i Gjellerup. Alene dette kan sikre at området får prædikatet en ghetto (bliver stemplet som en ghetto).

Noget helt tredje er at definitionen på en ghetto åbenbart også synes at være, hvor mange indvandrere (læs: muslimer) der bor i den. Alene det signalerer, at man mener at det er indvandrere, og efterkommerne, der i sig selv er et problem i de områder, man i dag kalder for ghettoer. (og som før bare hed socialt belastede områder).

Det er ikke sammensætningen ag beboerne som er et problem, det er et problem at mange ikke er i arbejde, især i den erhvervsaktive alder. For mon ikke der også bor rigtig mange førtids-pensionister og folkepensionister i Tingbjerg?

Og åbenbart er problemet der kun om natten, ikke om dagen. Præcis som i alle andre byer sker indbrud oftest om natten. Også på de københavnske brokvarterer sker der hærværk, vold og overfald (som vel er det, folk forbinder med kriminalitet - og så salg af narkotika, hash eller det som er værre). Ingen tænker på at det er også kriminelt at snyde i skat, eller at snyde staten på visse måder, som de fleste rigmænd på Strandvejen og i Nordsjælland jo sikkert gør. Og at de jo rent faktisk også lever i en ghetto; beboersammensætningen der er ligeså ensartet som den er i Tingbjerg.

Og overvågning virker ikke - i hvert fald ikke på vold og overfald. Det ved man. Man ved at det der virker er noget så simpelt som - LYS!

MAn tæller med selv om man har en dansk far eog en udenlandsk mor,

Det her er for meget, de der racekort man skabte under krigen i Danmark hvor embedsmænd skulle bevise at de var rene Germanere.

det her ender galt !!!