Læsetid: 3 min.

Erhvervsliv: Overadministration på universiteter hæmmer væksten

Universiteternes øgede udgifter til administration kunne have betalt for 1.000 forskere, viser ny undersøgelse. Det koster erhvervslivet dyrt, og hæmmer væksten, lyder kritikken
13. oktober 2010

1.000 forskerstillinger - så meget koster den øgede administration på universiteterne, viser en ny pengestrømsanalyse lavet af to forskere for Dansk Magisterforening.

Og det koster også erhvervslivet dyrt, lyder det nu fra flere kanter. Erhvervsmanden Asger Aamund, der er bestyrelsesformand og storaktionær i biotekselskabet Bavarian Nordic, er ikke overrasket over dokumentationen for, at administrationen sluger midlerne til forskning.

»Det har jo i årevis været en offentlig hemmelighed, at universiteterne og de højere læreanstalter er overadministreret. Det er resultat af, at de er på finansloven, og hvert år må frem med tiggerskålen,« siger han og retter en stærk kritik mod den politiske styring af universiteterne:

»Alt for mange har et delansvar - og det er nu engang sådan i enhver form for organisation, at hvis mere end en har ansvaret, er der ingen, der har det.« Stina Vrang Elias, der er direktør for tænketanken DEA, er enig i, at statslig styring er problemet:

»Politikerne har indført nye styringsmekanismer uden at fjerne dem, der var i forvejen. Det giver unødig administration og pengespild. Politikerne er nødt til at gøre sig klart, hvad det er for styringsmekanismer, vi har brug for.«

Falske tal

Ifølge DEA's opgørelser er der hele 46 forskellige love og bekendtgørelser, der regulerer universiteterne.

»Man kan spørge sig selv om, hvorvidt så mange styringsmekanismer er udtryk for manglende tillid til universiteterne fra politikernes side,« siger Stina Vrang Elias.

Formand for universitetsrektorerne, Jens Oddershede, mener derimod ikke, at undersøgelsen af, hvad universiteterne bruger pengene på holder.

»Pengestrømsanalysen har ikke indregnet, at administrativt ansatte også kan være ansat i f.eks. laboratorier sammen med det videnskabelige personale. Dem er der relativt mange af i flere af de tidligere sektorforskningsinstitutioner som Aarhus Universitet (AU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fusionerede med i 2007,« forklarer Jens Oddershede med henvisning til, at den helt store vækst i administrationsudgifter netop optræder på AU og DTU.

McKinsey-rapporten fra 2009 nåede dog frem til et lignende resultat: Knap en tredjedel af de 20 milliarder kr., som universiteterne råder over, bruges på administration. Det er omtrent dobbelt så meget, som en række større internationale private virksomheder bruger, konkluderede konsulentfirmaet bag rapporten.

Jens Oddershede er dog enig i, at universiteterne trænger til en regelsanering, som videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) også har bebudet.

Ikke gavn af pengene

Jan Rose Skaksen, der er medlem af regeringens Vækstforum og professor i økonomi ved Copenhagen Business School, peger især på den øgede mængde konkurrenceudsatte forskningsmidler, som en faktor, der betyder, at udgifterne til administration vokser, fordi universiteterne må bruge langt flere ressourcer på at søge bevillinger til deres forskning.

»Men det er tankevækkende, at universiteterne bruger så mange penge på noget, som ikke er deres kernevirksomhed. Det burde man kunne gøre bedre,« siger Jan Rose Skaksen og peger på, at forskningen i dag er langt mere afgørende for erhvervslivet end tidligere, fordi kravene til innovation er større, når Danmark ikke længere kan nøjes med at leve af at producere simple varer.

»Der skal mere viden ind i erhvervslivet. Derfor er forskningen i langt højere grad et spørgsmål om at få sorte tal på bundlinjen ude i erhvervslivet,« siger Jan Rose Skaksen.

Hvis flere penge kunne bruges på forskere end på administration, ville det derfor få mere værdi for alle, konkluderer økonomiprofessoren:

»Du får ikke den gavn af de forskningsmidler, som det var tiltænkt, når så stor en andel går til administration,« siger han.

Det er et misforstået styring fra politikernes side at forsøge at mase universiteterne til at forske i bestemte områder, mener Asger Aamund.

»Giv universiteterne deres frihed tilbage, men sæt spot på dem og sørg for, at de kan måle sig med de allerbedste,« siger han og betoner, at både universiteter og erhvervsliv vil få glæde af mere - fri - forskning.

Et langt mere frugtbart alternativ til statslig detailstyring er ifølge Asger Aamund at gøre universiteterne selvejende og give dem en basisøkonomi til at klare sig. Eksempelvis kunne man give dem midlerne svarende til hvad de ville få de kommende 10-15 år:

»Så ville de have en formue og kunne planlægge forskningen, administrationen og undervisningen,« siger Asger Aamund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lene Timmermann

Et særdeles illustrativt eksempel på VKO´s totale inkompetence mht at
1) opretholde den gode status nationen havde, før de kom til;
2) redde nationen ud af den kuldsejlede tilstand, de har sat os i.
Valg nu! Og så har alle oppositionspartierne - fra de Radikale til Enhedslisten - værs´go´bare at finde ud af arbejde sammen om at finde de bedste ideer til at løse problemerne!

Men erhvervslivet er jo dybt indvolveret med universitets-ledelserne, og derfor må man vel opfatte anliggendet som selvkritik. Eller som direkte ordrer til repræsentanterne ved universiteterne? Det eneste nye i sammenhængen er faktisk, at man i denne situation har glemt at fremføre betonideologien i korridorerne, som man plejer at gøre. Men mon ikke der øjeblikkeligt vendes tilbage til: business as usual?...

Med venlig hilsen

Det med et fondseje og styring af egne midler foreslog jeg allerede venner og bekendte i 'branchen' for 6-7 år siden. Godt at høre, at det ikke var et tåbeligt forslag i magtfulde menneskers øren.