Læsetid: 3 min.

Fem grunde til at vi ikke taler om kapitalisme

Kapitalismen er ligeså fundamental for den måde, vi lever på, som demokrati er det. Vi taler bare ikke om den
18. oktober 2010

»Det er meget enkelt. Samfundets velstand kan kun komme fra private virksomheder.«

Sådan sagde statsministeren i Folketingets åbningstale fornyligt, og så talte vi ikke mere om det. Demokrati er noget, vi bryster os af, kritiserer, håndhæver, udvikler og debatterer. Sådan er det ikke med kapitalisme, selv om det også er et fundamentalt system, vi har indrettet samfundet efter. Vi taler ikke om det. Slet ikke i medierne. Jo, der var vist et par pip efter finanskrisen, og metaforen 'markedet' dukker også jævnligt op som en selvforklarende formular.

Men en grundlæggende debat om kapitalismen, om forskellen på for-profit og non-profit, og hvilke af samfundets institutioner, vi gerne vi have, skal køre efter hvilke principper, det taler vi ikke om. Det er pudsigt - og også lidt farligt. For hvis ikke vi taler om kapitalismen, og hvordan vi ønsker, den skal bidrage til at skabe det, vi gerne vil have, er der en risiko for, at den udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning. Så hvorfor denne tavshed? Her er fem forklaringer:

Kapitalisme for givet

For det første taler vi ikke om kapitalisme, fordi vi tager kapitalisme for givet. Det er lidt ligesom ytringsfrihed, efterløn og rene underbukser: Vi lægger ikke mærke til det, når vi har det. En god forklaring, men ikke fyldestgørende. De seneste par års finanskrise burde have fået vores øjne op for, at kapitalismen ikke bare er der, men er et system, der skal vedligeholdes.

En anden forklaring kunne være, at vi ikke taler om kapitalisme, fordi vi er et konsensussamfund. Har kapitalismen ikke stort set bragt velstand til alle? Godt, så lad os ikke vippe båden. Plausibelt, men ikke overbevisende. Vi ved, at ikke alle har det lige godt, og at nogen synes at få det værre. Store virksomheders kæmpe overskud drypper ikke naturligt ned over marginaliserede grupper, og selv i Danmark vokser forskellen mellem inde og ude.

For det tredje taler vi ikke om kapitalisme, fordi vi ikke ved nok om det. En forklaring, der er i familie med det gamle begreb 'falsk bevidsthed'. Storkapitalen har bildt os ind, at vi har et 'frit' valg på et 'frit' marked, så vi ikke oplever behov for at stille kritiske spørgsmål. Den holder heller ikke i byretten. Vi ved jo godt, at når profit er det primære mål, så har det altså nogen konsekvenser for mennesker og miljø.

En fjerde forklaring kunne være, at det er, fordi danske journalister er del af den økonomiske elite. Hmm. Vel er danske journalister lønnet fornemt i forhold andre med samme uddannelsesniveau, men bare fordi man bor i et fedt rækkehus i Espergærde, kan man godt være bevidst om, hvordan verden er skruet sammen, og det bør være muligt at skrive en kritisk artikelserie om neoliberalismen, uden at skulle vise en kopi af sin selvangivelse.

Højredrejede journalister

For det femte kunne man forklare den manglende kapitalismedebat med, at journalister er højreorienterede. Men den går bare heller ikke. Dels er danske journalister nok ikke væsentligt mere højreorienterede end befolkningen. Dels er det en mærkelig antagelse om mennesker generelt og journalister specifikt, at de ikke kan skille lort fra lagkage. En læge, der stemmer på Dansk Folkeparti, kan sagtens operere blindtarmen på en pakistansk kvinde til UG med kryds og slange, og langt de fleste journalister kan også gå på arbejde og lade valgkortet blive hjemme.

Hvor står vi så? Måske er det ikke slemt endda. Hvis der ikke kan findes gode forklaringer på, at vi ikke diskuterer kapitalisme på linje med demokrati, så er der jo ingen hindringer for, at debatten kan begynde den dag i dag.

Serie

Seneste artikler

  • Den kroniske velfærdsbulimi

    31. januar 2011
    I disse for vort land så vanskelige økonomiske tider bør vi sende en særlig tanke til budgetbisserne i Finansministeriet, som på det seneste har bistået regeringen med at skifte de ansvarsløse spenderbukser ud med sort latex og pisk
  • Hvem stiller spørgsmålene til vore politikere?

    27. november 2010
    Tempoet i tv er opskruet i dag, og substansen, synes de fleste, er fraværende i politikerinterview i dag. For 20 år siden ville vi i hvert fald aldrig sende spørgsmålene til gennemsyn på forhånd
  • Forældre skal spille på frygt

    26. november 2010
    Frygt kan med fordel bruges i opdragelse, men vi gør det sjældent. Det er en fejl, for der er ting i livet, alle skal frygte. Som at være fysisk inaktiv - som at være for fed. Så glem den politiske korrekthed og hjælp børnene til et aktivt og sundt liv, inden sofaens fangarme får fat i dem
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et godt spørgsmål: Hvorfor taler vi ikke om kapitalismen?

De tre første svar: En selvfølge - lige som ytringfriheden - en velstands-bringer, samt noget, vi ikke rigtig ved noget om, de er, tror jeg, rigtige.

De to sidste må/bør/kan bestemt ikke bremse politisk uafhængige Informations journalister.

Så hvad med at komme i gang ?!

M.v.h. Arne ; - )

Derer al mulig grund til at analysere, hvordan kapitalismen som praksis og idé vinder indpas overalt og forpester forholdene mellem mennesker, demokrati og velstand.

Niels-Simon Larsen

Tak til I.W. for en interessant og godt skrevet klumme.
Det er svært at komme uden om ’privat foretagsomhed’, som kapitalismen er et udtryk for, men derfor behøver man jo ikke at lade markedet bestemme alt. Modsat synes jeg heller ikke, at mine tunge øjenlåg skal gøre til et samfundsproblem, som staten skal betale for.
Man må vel nok sige, at velfærdsstaten er en udmærket mellemproportional mellem yderstandpunkterne. Diskussionen kommer så til at stå om, på hvilken side af stregen man skal stille sig, for det er her, hunden ligger begravet og ikke, om vi skal være rene liberalister eller kommunister. Det er en forældet diskussion. Vi befinder os i det grumsede midterstykke og skal handle derudfra.

Nej, problemet er snarere, at ingen gider diskutere de dybere anliggender om, hvordan samfundet burde indrettes. Hvad er det for en filosofi eller metafysik, vi bygger på? Hvordan kan vi fx opfatte os som foregangsland, når vi er et af de mest ’forbrugeriske’ lande i verden? Hvorfor har vi en statsstøttet kirke, som de færreste gider gå op i? Hvorfor et monarki som er en garant for nær sagt alt det, vi burde kassere? Og hvorfor denne afart af demokrati, hvor pettitesser hele tiden rydder forsiden?
Der er meget, vi ikke taler om, og for-diskussionen burde gå på, hvad der er værd at diskutere, inden vi går i gang. Kan vi blive enige om det?

Peder J. Pedersen

At stille spørgsmålstegn ved kapitalismens velsignelser øger hverken oplaget eller seertallene for den store mængde af danske medier, der måler deres succes på deres brugeres antal og ikke på deres oplysningsniveau. Det er kun en lille, sær avis, som Information, der kan finde på at rejse sådan en diskussion. Den får sikker heller ikke noget langt liv. Avisen kunne forsøge sig med et referat og en anmeldelse af ”23 THINGS THEY DON’T TELL YOU ABOUT CAPITALISM” af økonomen Ha-Joon Chang.

Ingen diskuterer reelt vores nuværende samfundssystem af samme grund, som at fisk ville have svært ved at forestille sig en verden uden vand. Virkeligheden hænger fast helt ind i porerne, den gennemstrømmer lovgivningen, litteraturen, undervisningen, whatever.

Ingen "demokratisk debat" bliver accepteret, hvis ikke den foregår solidt inden for Folketingets filosofiske model - og kræver nu også fuld integrering af den globale liberalisme. Alt forståes ud fra nutidens dogmatisk fastskruede tankegang. Afvigere bør holde sig helt væk, samt alligevel undskylde, at de nogensinde har turdet sætte spørgsmålstegn ved den vindende model.

Som George Orwell dygtigt beskrev det, bliver magtens sprog skruet så omhyggeligt sammen, at det ikke længere findes ord, der kan bruges negativt om magten. Gentag i stedet mantraet uafbrudt, så vil du finde fred:
Kapitalisme er lighed. Liberalisme er demokrati. Kristendom er frihed.

Karsten Johansen

Den viktigste grunn er

journalistikk.

Vi har nemlig ikke ytringsfrihet men

lettnihilisme (begrep fra den norske filosofen Jon Hellesnes) - som fra 2001 begynte å bli tung og atomar igjen etter et kort illusjonsløp 1989-96/99 ca. - og journalistikk, som på tjuetallet een gang for alle fant sin kapitalistiske idealform under Julius Streicher i "Der Stürmer". Også Mussolini begynte som journalist...

Vi er, som Kjartan Fløgstad sier, blitt latt i journalistikken, og tror nå at kun geobbels-/stalin-demagogi og diverse pornografiformer er ytringer som fortjener ytringsfrihet. Resten er tabu. Menneskelig anstendighet og dannelse er tabu, den indre svinehund er påbudt via TV og microsoft.

"Skit är skit om än per satellit".

Michael Kongstad Nielsen

Det helt overvældende ønske hos et flertal i befolkningerne i Vesten de sidste 10 år har været selv at være kapitalist, at score kassen på huset, på børshandelen, på gearede lån med pant i friværdien osv. Den ekstreme trang til selv at være kapitalist har været med til at skabe finanskrisen og det lånefinansierede overforbrug.

De store gamle socialistpartier i Europa er stemt ud. I Tyskland, Frankrig, Storbrittanien, Italien, Sverige - væk er de, folk vil have kapitalisme for fuld udblæsning. I lille Danmark er rød stue måske ved at få overtaget, men de er ligeså kapitalistiske som de blå, kun på en mere uansvarlig måde.

Men mon ikke denne kapitalismens grådighedsbølge, der har hærget Vesten og ramt gud og hver mand, vil lægge sig stille og roligt igen, efterhånden som konsekvenserne går op for folk, eller der kommer et double-dip, eller nogle egentlige statsbankerotter.

Måske trækker det ud, for så længe ranten holdes kunstigt lavt, og alle prøver at lade som ingenting, så mærker man ikke rigtigt, at den er gruelig gal.

Kapitalismens egoisme, grådighed, selvforkælelse og begær efter luksus trækker andre ting med sig såsom forhærdelse, kynisme, mangel på empati og solidarietet, mangel på sund fornuft og dømmekraft.

Der bliver så sandelig brug for at diskutere kapitalisme de kommen år.

Kapitalisme - liberalkapitalisme, neokapiatalisme eller statskapitalisme - skal ikke diskuteres som var det modestrømninger eller demokratiske varianter, men derimod skal kapitalismen analyseres, kontrolleres og styres som var det det det er - nemlig en farlig maskine.

Kapitalismens ypperste frihedsikon er privatbilismen og den er der voldsom uvilje mod at styre...

Kapitalismens mest effektive våben er ikke laserstyrede kampvogne eller missiler men derimod blanklakerede kussemagneter...

Hvorfor skal vi overhovedet diskutere kapitalisme?
Bevares, det kan da være hyggeligt, at diskutere det med en kapitalist (som vel i dag hedder en liberalist?). Men for mig er diskussionen ikke interessant, i forhold til hvordan jeg gerne ser samfundet drevet. Med andre ord, jeg er ikke kapitalist og bliver det næppe heller.
Men selvom jeg ikke er kapitalist undervurderer jeg ikke betydningen af markedskræfterne og de medfølgende menneskelige incitamenter.
Derfor vil jeg langt hellere diskutere marked vs. regulering - hvor går grænsen for statens indflydelse og hvor bør den gå? Se, dét er en interessant diskussion. Men at diskutere kapitalisme, eller andre -ismer for den sags skyld, ser jeg ikke som videre produktivt. Vi bør hellere sætte os ned og blive enige om hvad vi vil og hvordan vi opnår det, istedet for at spilde vores tid og energi på skyttegravskrige fra vores respektiver -ismer. Så kan vi altid sætte mærkater, iform af forskellige -ismer, på senere hen.

Henrik Sarpsborg

Vi tager kapitalisme for givet. Det er sådan vores hjerner fungerer. Vi kan ikke gøre alt det vi skal, hvis vi hele tiden skal stille spørgsmålstegn til præmisserne for vores eksistens.

Det er derfor vi har brug for forskere og andre kloge & formulerede til at skabe og udbrede nye ideer. Det kræver simpelt hen for mange ressourcer at arbejde med begreber og ideer for almindelige mennesker.

At dette er sandt, forhindrer dog ikke de andre i at være gyldige på samme tid. Så et godt forsøg på at frifinde journalister og andre selvtilfredse borgere, men desværre..

Følgende bogudgivelse er et tegn på, at kapitalismen er ved at slå rod:

"Professionalisme i parforholdet - hvordan du får mere ud af parforholdet end din partner."

Kapitalismen har sat sig solidt på statsapparatet og har med forskellige midler afmonteret den seriøse demokratiske debat, men engang imellem kommer der ridser i lakken.

Nedenstående fik formanden for revisorsammenslutningen til at udtale at man i uddannelsen af revsorerne ville sørge for fremover at lægge mere vægt på 'revisorens uafhængighed'...

Hvor fanden er vores politikkere?

http://www.finansforbundet.dk/default.asp?mId=1008&ArtId=176480

Steen Erik Blumensaat

En grund kunne også være at man ikke taler om en for længst afdød.
Deltog selv i begravelsen af kapitalismen og kommunismen, fed fest med masser af gravøl og sang.

"The greatest trick the devil ever pulled was convincing the world he doesn’t exist" fra filmen "The Usual Suspects" o.a.

Efter murens fald talte folk om Globaliseringen som den herskende strømning, men den eneste form for Globalisering der reelt hændte, var en Kapitalisering af hidtil usete dimensioner og denne megatrend fortsætter med en styrke, der vel nærmest kun kan beskrives som eksponentiel og katastrofal på sigt.

Og ve den der står i vejen som salige Ole Sohn ikke gjorde for tyve år siden. Tidsånden dikterer ukritisk dyrkelse af kapitalguden i alle dens afskygninger: Bobler, finanstroldmænd som Fournais og Seier Christensen, lotto m.m.m. Kort sagt alt med en hurtig kortsigtet gevinst til individet og fri jagt på dem der ikke bidrager til kapitallogikken såsom kronisk syge og kontanthjælpsmodtagere og andre "uproduktive" individer.

Offentlig kritik af kapitalismen i dag - svarer lidt til at man frivilligt beder om et arbejde med at teste skudsikre veste - tror man. Man ved det bliver skudt med skarpt mod en fra kl. otte til fire. Men det man ikke ved, er at der bliver skudt fra alle sider og når dagen er omme, så bliver man dyppet i tjære og rullet i fjer.

Og på den måde har den borgerlige mentalitet vundet stort, da det er lykkedes mentalt, at individualisere befolkningen og intimidere individet til at holde sin kæft og gøre sin kapitalistiske pligt.

Refleksionen kommer næsten op til overfladen under økonomiske kriser, men lortet må gå af helvede til, før Kapitalismen kan acceptere offentlig kritik af bare nogenlunde dialektisk natur. Og deri består dens umådelige destruktive kraft og iboende svaghed.

Jeg hørte i radioen nogle uddrag af en bog om Italiens Berlusconi.

Han er en forbløffende ærlig mand. Kapitalist til fingerspidserne, men langt mere ligefrem end eksempelvis danske kapitalister. I stedet for tågesnak a.la. CEPOS, siger han egentlig bare:

"Skråt op med rettigheder og den slags - her i livet gælder det om, at holde sig gode venner med dem, der har magten".

Og spørgsmålet er om den nye positive holdning til at "netværke" (som man for en generation siden ville have kaldt for korruption) ikke er det vigtigste nybrud i retning af, at udskifte den nordeuropæiske "system-tænkning" med god gammeldags sydeuropæisk korruptions tænkning ?

I Frankrig kan man godt tale og skrive om kapitalisme. Der har bl.a. lige været afholdt en stor Marx kongres på Nanterre universitetet.

En kendt cheføkonom på det satiriske ugeblad Charlie Hebdo, Bernard Maris, forklarer hver morgen på fransk radio økonomi, så alle kan forstå det. Han har lige udgivet en bog "Marx, åh Marx, hvorfor har du forladt mig?"

Jeg har skrevet om den på min blog

Folk overser let, at Danmark er blevet et meget ideologiseret land, med en grundlæggende fundamentalistisk tilgang til liberalisme. Andre steder er man heldigvis mere pragmatisk og mener, at ilden er en god tjener, men en slet herre. Med ilden menes her den ild, som åbenbart brænder lystigt i bukserne på de åh, så driftige mænd. Men vi er et demokrati, og det er ikke dem, der skal bestemme. Kun i det omfang, de kan tilfredsstille borgernes behov, har de en plads.

Det største problem, kapitalismen giver os, vil jeg mene, er følgerne af den forvoksede globale finanssektors uhæmmede og risikofyldte stræben efter profitmaksimering - en stræben, der fører til "bobler" - som brister - hvorefter en stor del af regningen videregives til os almindelige mennesker.

Og profitten forinden, hvem fik den? Ikke os almindelige mennesker - højst en andel på bagatelniveauet.

M.v.h. Arne.

Steen Erik Blumensaat

Positi`vismes optimisme, fremskrit uden ende.

Fremskrit- det vil sige den tanke, at man kan få en masse uden at give noget for det; den tanke, at man på èt felt kan få alt, hvad man ønsker, uden at måtte betale for det på et andet felt; den tanke, at man selv forstår hele verdenshistoriens mening; den tanke, at man, så oplyst som man nu er blevet, ved hvad der vil ske om halvtres år, den tanke, at man kan forudse resultatet af alle sine nutidige handlinger; den tanke, at Utopia er lige for hånden, og at man - siden det iddeelle formål jo kan tjene til undskyldning for selv de værste midler - har ret og pligt til at røve, svindle, pine og myrde og gøre dem til trælle, der efter ens egen mening modsætter sig denne strækmarch til paradiset - altså det jordiske paradis.

Nationalisme - det vil sige den tanke, at den stat, du tilfældigvis tilhører, er den eneste sande gud, og alle andre stater repræsenterer falske guder, at alle disse guder, både den sande og de falske, absolut skal have samme mentalitet som ungdomsforbrydere; og at hver eneste konflikt, der opstår over prestige, magt og penge, skal kaldes et korstog for det gode, det sande og det skønne.
Dyret og sjælen.

der bør tvivles på: om mere ullahed, giver mere god dynamik.

---
fra artiklen:
»Det er meget enkelt. Samfundets velstand kan kun komme fra private virksomheder.«
----

det er utvivlsomt meget rigtigt, hvis man ved "samfundet", stort set netop forstår: netop de få der ejer private virksomheder.

kollung selvåg

ALL EIENDOM ER STJÅLET FRA FELLESSKABET, I RIKTIG GAMLE DAGE VAR ALT FELLES.
så kapitalisme er tyveri satt i system, store tyver blir store helter. Mest grelt ser man dette i øst-europa og det tidligere sovjetunionen, på få år greide noen få å stjele nesten alt det som tidligere var felles.

den eneste fordel kapitalismen har er at den konsentrerer tyvegodset på stadig ferre hender, dermed er det lettere å avskaffe kapitalismen, man fjerner bare de store tyvene.

demokrati? I usa har de i realiteten to store partier og man behøver mange millioner dollar for å bli valgt inn i Kongressen.
ytringsfrihet? dette er frihet for de som eier massemediene og det er jo ofte de samme tyvene som eier alt det andre.

Nogle taler i høj grad om kapitalismen, og de, der ikke gør, er ramt af samme overflod, det moderne samfunds oversvømmelse. Idas talerør kommer måske en dag til at gennemleve en krig og dens mangel på mad, varme og bolig. Ellers kan hun, som sikkert har masser af penge, blot rejse til det, som vi i gamle dage kalde 'fattige lande', for nogle en såkaldt oplevelse rigere.

Jeg tror problemet ligger i den stigende kompleksitet i verdenen, samtidig med at vi får mindre og mindre tid, fordi vi er så ambitiøse omkring arbejde, familie, venner osv. Alt skal være i toppen og alt skal være perfekt - den amerikanske drøm er i dén grad rykket ind i Danmark.

Når den tid er brugt, hvad er der så tilbage til at sætte sig ind i vores samfund? Når man så samtidig i debatter hurtigt ryger ind i en ekstrem kompleksitet, som kræver at man bruger år til at sætte sig ind i tingene, for at kunne være med, så mister man hurtigt modet.

Den øgede kompleksitet gør samtidig at vi fjerner os mere og mere fra hinanden. Som i gamle dage er der ikke fællesskab mellem store befolkningsgrupper. Dette har slået klassekampen ihjel, men har erstattet det med en fragmentering af fællesskaberne, i en grad så det truer hele samfundet (Wikipedia: "Et samfund er en samling af individer, som har organiseret sig i et fællesskab,"). Dette resulterer i, at vi ikke længere føler fællesskab, og dermed ryger empatien for hinanden, og dermed limen som binder os sammen. Når vi ikke længere har andre at tænke på, og vi istedet qua den amerikanske drøm om perfektion i alle facetter af livet istedet er i direkte konkurrence med alle om at have det perfekteste liv, så har vi også behov for en ideologi, som understøtter denne livsform, som der ikke findes noget alternativ til, hvis man vil have status. Liberalisme og Kapitalisme understøtter denne levevis perfekt. At stille spørgsmålstegn ved disse, ville være at stille spørgsmålstegn til selve sin egen eksistens. Hvad nu hvis man opdagede man levede en løgn? Hele verden ville falde sammen - det er ikke rart.

Læg så dertil, at der er nogen der er interesseret i, at vi lever i en illusionsverden, hvor folk ikke stiller spørgsmål, men bare jager fremad på trædemøllen ude at stille spørgsmål. Og hvis nogen fejler, så er det deres egen skyld. Disse interessenter putter mange ressourcer i at oppeholde illusionen, og jeg mener ikke at man kan fritage medierne en stor del af skylden, da det er medierne, der former os, i en verden, der i dén grad er blevet medieficeret.

Niels-Simon Larsen

@Kim: ’Hvorfor vi skal diskutere kapitalismen’, er et udmærket spørgsmål.

Jeg vil fx hellere finde ud af, hvorfor jeg har mødt så mange socialistiske brødre og søstre, der ikke havde noget imod at donere i tusindvis af kroner hvert år til de kapitalistiske tobaksfirmaer. Nogle af dem skænkede også bryggerierne ganske store beløb. Kampen mod kapitalistsvinene indbefattede ikke en kamp mod afhængighed og ens egne indre svin. Det var der, det slog fejl. Orwel beskrev det så slående i Animal Farm, hvor der til sidst ikke var forskel på mennesker og svin.

Lad os tage to personer: Hvad kan gøre den ene til umiskendelig kapitalist og den anden til umiskendelig socialist? Der må være nogle i denne tråd, der er eksperter på området.

Det drejer sig ikke om at tale om kapitalismen, men vise noget andet frem end den.

Steen Erik Blumensaat

Hovedstolen, forudsætningen for at være kapitalbærer, er, at der er noget at bære,kohovedet, i de sidste 40 år har bæren ikke nogen hovedstol at bære, usa gik væk fra guldet i 1971, England og Danmark pund sterling i 1931.
!971 Nixons nye money system, Sedelmængden steg 1,314% fra 1970 til 2008 fra 624milliarder$ til 8.2 billioner.
What did all this ersatz new money do? First it flattered..then it crropted..anf finaly, it robbed.

Peter B. Jensen

Nok også fordi dem som er utilfredse med kapitalismen er dem uden kapital. De økonomisk svage er ikke en attråværdig gruppe, så for andre er de ikke værd at lytte til. En selvopfyldende profeti. En analogi er at vi hører meget om sportsvindere, og meget lidt om alle taberne.

Manglen på alternativer der kan synes gunstige for den enkelte. I kapitalismen kan enhver teoretisk blive konge, hvor de egalitære samfundsmodeller ikke tilsvarende kan afstive vores ego og oppustede selvvurdering.

Det er fundamentalt i vores model. Et opgør kræver en dybdegående ransagning af alle de forhold der efterhånden er opbygget på kapitalen og dens fordeling. Fra stat og arbejde til selv den romantiske kærlighed, som vi kan have svært ved at udtrykke uden de rette købte symboler.

Endelig er der nok også noget 'kejserens nye klæder' over det. Vi elsker vores konforme tilværelse hvor vi hyler med de andre. Risikoen for at blive det udvalgte byttedyr er mindre midt i flokken, og kapital er et forslugent rovdyr. Den tendens kender mange blogkommentatorer sikkert også, hvis vi skriver på et forum i kontrast til den gængse observans.

Og så skal vi ikke glemme det menneskelige tunnelsyn. Vi kan sagtens hylde et princip uden at efterleve det. Det blev kristendommens og kommunismens undergang.
Jeg har mange gange spurgt til hvordan vi kan erklære os demokratiske, samtidig med vi spenderer 37 timer om ugen i en stærkt hierarkisk og tronstyret virksomhed? Det betyder for de fleste nok mere end det firårige kryds.

"Vi taler ikke om kapitalisme"
Det er da noget af en påstand. Folketinget bruger en stor del af sin tid på økonomiske spørgsmål, som har noget med artiklens "årsager" at gøre.
Liberalismen (LA i Danmark) er også nød til at begrænse sig. Det skal vi nødvendigvis høre om i den kommende valgkamp.
Den totalitære kapitalisme/liberalisme er umulig.
Verden ville ende sine dage i kaos og skidtogmøg.
Heldigt, at vi via demokratiet kan opstille forholdsregler mod griskhedens og svineriets skadelige virkninger overfor befolkningen, ja overfor menneskeheden.
Tak til Ida Willig for denne åbning.

Kunne vi starte med at få en fælles definition af, hvad kapitalisme er.

Her er Wikipidias:

Kapitalisme (af latin: capitalis, afledt af caput: hoved, afledning: det engelske cap, som betyder "(én) person") refererer typisk til et økonomisk og socialt system i hvilket ejendomsretten til produktionsmidlerne (kapitalen) er privat og hvor arbejdskraft, goder og kapital handles i et marked. Overskuddet fra produktionen fordeles til ejere og investorer (kapitalister), mens det enkelte individ ejer sin egen arbejdskraft, som han derfor kan sælge til en arbejdsgiver.

Er det hvad vi snakker om?

@ Mikael Petersen:

Det lyder rigtigt i mine ører, hvad du skriver.

Men det, jeg mener at vide, der er sket i de seneste årtier, er, at finanskapitalen er vokset til svimlende højder i forhold til den øvrige kapital, at den frit og uhæmmet kan bevæge sig globalt, at den søger maksimal profit, og at dét har skadevirkninger for de enkelte samfund - både økonomisk og politisk.

M.v.h. Arne.

Eller også er der en anden mulighed. Vi (Den vestlige befolkning) snakker ikke om kapitalismen, fordi man er bange for at fortælle hvilken elendigheder verden lever under begrundet kapitalisterne og deres elendige system. Vi oplever de forskellige landes ressourcer ikke bliver fordelt af staten retfærdigt til hele befolkningen, men nogen få kapitalsiter der nyder dem (Olie, Guld, Sølv, Kul og mange andre ressourcer), og ved hjælp af de ressourcer bliver rigere og rigere, mens resten af befolkningen slider sig selv for at overleve, udover de bliver fattigere og fattigere.

Man siger at ressourcer ikke er nok til at alle skal nyde dem, derfor bliver det solgt til en rimelig pris, så kun den der virklig har brug for dem køber den.
Tænk at Afrika og dets befolkning træder på guld, men stadig lever under den ekstreme fattigdom.
Tænk at Iraqs befolkning går på oliekilder, men ikke har råd til de mest basale behov.
Eksemplerne er mange.

Sådan, A Hadi Ahmad! Men derudover er det jo ikke rigtigt, at der ikke er nok til alle - det ville blot kræve, at vi koncentrerer indsatsen om først at tilfredsstille de behov, som er fælles for alle, og først derefter ser på, hvad der er af tid og energi til at tilvejebringe det specielle.

Af de sidste indlæg og andre tidligere forstår jeg, at vi, bortset fra at anse kapitalismen for en delvis modsætning til liberalismen (jf.Michael definition), betragter vi kapitalismen som en årsag til at marginalisere klassesamfundet. Dvs., der opstår en ny klassebevidsthed, der kan udløse en fornyet klassekamp, hvis de udbyttede kan sætte adresse på kapitalismen, men menigmand opfatter næppe en økonomisk forskel på kapital og finans, selv om man er tilbøjelig til at sammenholde økonomi med retfærdighed.

Imidlertid lever vi, som også artiklen forudsætter, i et forbrugs- og vækstsamfund, hvor vi på trods af daglige globale nyheder på fjernsynet lukker øjnene for den permanente tilstand af ussel levevis og fattigdom hos fremmede - måske præget af den logisk omvendte kausalitet, at krig løser problemerne.

Ahmad - Den definition Mikael nævner, medtager ikke retten til jorden og resourserne, som er et nationalt anliggende for landene. Det er ikke et kapitalistisk problem, at et lands befolkning holdes udenfor denne ejendomsret. Det må være et internt anliggende for landet at styre og fordele værdien af resourserne. Det er her demokratiet kommer ind i billedet - eller det korrupte diktatur.
I mit første indlæg tog jeg det hele med i "det kapitlistiske samfundssystem".
Kapitalisme i den snævre betydning behøver vi ikke grundlæggende at diskutere berettigelsen af. Er det ikke bevist, at der intet alternativ er ? Ups!

Morten Nielsen

Nej, kapitalisme er ikke en "tiger for vognen", men et slapt øg. For ofte antager venstrefløjen den borgerlige påstand om kapitalismens mirakuløse evne til at skabe vækst, som så blot skal "tæmmes" og sættes i samfundets tjeneste. Men den reelle vækst er sket i tider og stater med protektionisme og udviklingspolitik, mens forsøg på at påføre stater liberalisme ender i katastrofer. Hovedparten af den moderne teknologiske økonomi er massivt statssubsidieret, ligesom computere og internet er opfindelser betalt af skattekroner. Man kan læse Ha-Joon Chang eller Noam Chomsky.

Sålænge den globale totale magt ikke er monopoliseret og menneskeheden blevet et 'kartel' - i dn kapitalistiske jargon - , sålænge kan man ikke lave socialistiske eksperimenter og vinde. Kapitalen vil altid gå kapitalismens vej - og dermed magten også til at erhverve og eje fysisk domæne og afstikke reglerne der - som eksempelvis at tabuisere sig selv.
Det enerste man kan gøre politisk er at tage Marx analyser alvorligt, og så glemme alt om bøvede bolshevikker i den sammenhæng. Men det er på kortsigt en tabervej - nationaløkonomisk og i vores hjemlige valgsystem ihvertfald. Det anbefaler ingen spindoktorer.

Mauri Johansson

Tak til Ida Willing for en elegant spilåbning! Måske kunne to mere grunde tilføjes: Angsten for fars hammer og den manglende debat om et bedre, mere menneskevenligt alternativ end kapitalismen. Kap. skal stoppes før kloden ligger i grus grundet kernevåbenkrig. Vi er tæt ved, jft Fidel Castro.

Jeg vil anbefale at man læser tiddskriftet Monthly Review, oktober dette år, hvor John Bellamy Foster har en meget stærk analyse af de kommende kriser.

Men vil Ida ikke afklare med redaktionen hvordan man får seriøse indlæg frem? I disse debatspalter kommer der for meget useriøs røg. Emnet er jo dødsens alvorligt.

@Tom Paamand

Ingen diskuterer reelt vores nuværende samfundssystem af samme grund, som at fisk ville have svært ved at forestille sig en verden uden vand.
Alligevel var der nogle fisk der valgte at gå på land, så helt umuligt kan det jo ikke være.

De diskurterer ikke kapitalismen fordi de udmærket godt ved at de tager os andre i røven, og der er jo ingen grund til at vække bjørnen.

De der hylder den rå kapitalisme er psykopater, de der vil afskaffe kapitalismen i en bevægelse er fantaster.

Alle revolutioner i verden er sket i bondesamfund hvor arbejdere, bønder og soldater ved fælles hjælp kunne overleve. I dag bor halvdelen af verdens befolkning i byer og de aner reelt ikke hvor den mad de skal spise i morgen kommer fra. En meget stor del af dem ved ikke hvor de penge de skal bruge til maden i morgen skal komme fra. Revolution? Glem det. Den tid er forbi. Marx skal genopfindes og suppleres med socialdemokratismens kontrolinstitutioner. Den hårdt arbejdende middelklasse i de produktive områder må indse at de ikke kan leve med kapitalismens råhed og dens indbyggede hang til kriser, men at de skal være solidariske med den underklasser der bor rundt om megabyerne - frem for at lefle for det næste trin på stigen.

Kina har vel i princippet valgt en blandingsøkonomi, godt nok med store klumper i. Blandingsøkonomi og kontrolleret kapitalisme er det eneste alternative system du kan argumenterer for i dag - apropos Sohn's sørgelige attitude...

Der er også et repressions-problem i det her :
Ingen her ville finde de sanfundsforhold der sikrer en vedvarende økonomisk balance uden udbytning for særlig attraktive. Det er ikke nogen hemmelighed at socialitet koster frihed. Også ude til højre har verden set eksperimenter med hvad de så kalder 'rentefri bankvirksomhed'. Man vil da gerne slippe for renter ...

Det har altså også noget med at komme overens med ganske langt nedskruede forestillinger om 'rettigheder' per se. Måske de helt rationelt skal være færre og simplere end humanismens drømmere forestiller sig.
For naturligvis har vi ret til at være her når vi er født. Men ikke før.

Sider