Læsetid: 4 min.

Flere kontanthjælpsmodtagere er ude af stand til at arbejde

Svage grupper udstødes i stigende grad af arbejdsmarkedet, konkluderer AE-rådet i ny analyse. Krisen har gjort arbejdsmarkedet mindre rummeligt, siger eksperter. Beskæftigelsesministeriet mener, at udviklingen mest skyldes teknikaliteter
To ledige kvinder ved en stand på en stor jobbørs, der foregik på Københavns Rådhus. 22.000 ledige var inviteret til den.

To ledige kvinder ved en stand på en stor jobbørs, der foregik på Københavns Rådhus. 22.000 ledige var inviteret til den.

lars helsinghoff

5. oktober 2010

Mens det totale antal kontant- og starthjælpsmodtagere er for nedadgående, vokser bunken med dem, som får prædikatet »ikke-arbejdsmarkedsparate« af deres hjemkommuner, fortsat med små 500 mennesker om måneden.

Dermed er der nu knap 80.000 kontant- og starthjælpsmodtagere, som officielt ikke er med i arbejdsstyrken - og derfor heller ikke optræder som arbejdsløse i statistikkerne. Til sammenligning er der officielt 165.000 arbejdsløse.

»Udviklingen fortæller os, at de svage grupper er ved at miste tilknytning til arbejdsmarkedet og måske bliver skubbet permanent helt ud,« siger Arbejderbevægelsens Erhvervsråds arbejdsmarkedsøkonom, Erik Bjørsted.

I en ny analyse har han justeret Arbejdsmarkedsstyrelsens tal for sæsonudsving, og så kommer stigningen op på hele 750 flere kontant- og starthjælpsmodtagere om måneden gennem det seneste halve år, mod gennemsnitligt 600 i de seks måneder forinden.

»Arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt. Det kan vi lige så godt se i øjnene,« siger professor og arbejdsmarkedsekspert Niels Chr. Westergård-Nielsen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere tæller blandt andet stof- og alkoholmisbrugere, mennesker med mindre fysiske eller psykiske skavanker samt flygtninge, indvandrere og efterkommere med sprogproblemer. I løbet af opturen mindskedes gruppen fra mere end 90.000 i 2005 til under 65.000 i 2008, men siden krisen satte ind, er antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate steget.

»Forklaringen, kunne jeg meget vel tænke mig, er, at der er blevet renset ud ude i virksomhederne,« siger Niels Chr. Westergård-Nielsen.

Han mener, at jobcentrene med stor sandsynlighed møder flere mennesker, som tidligere har passet et job, men som i mødet med kommunen bliver kategoriseret som 'uarbejdsdygtige'.

»Det viser sig måske, at de har en eller anden skavank, som virksomhederne har fundet sig pænt i,« siger han.

Dén forklaring er sandsynlig også ifølge seniorforsker Henning Bach fra SFI. Han understreger samtidig - ligesom også Niels Chr. Westergård-Nielsen gør - at gruppen af kontanthjælpsmodtagere det seneste halvandet år på grund af krisen har set anderledes ud end tidligere: Mange ressourcestærke, især unge er røget direkte på kontanthjælp efter at have mistet jobbet, fordi de ikke har været medlemmer af en A-kasse. De har efterfølgende haft relativt let ved at finde job, og det kan forklare, at det samlede antal kontanthjælpsmodtagere på det seneste er faldet, mens antallet af ikke-arbejdsduelige kontant- og starthjælpsmodtagere fortsat vokser.

Minister vil intet sige

Information har forsøgt at få en kommentar til udviklingen fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V). Det har hendes særlige rådgiver, Mark Thorsen, dog afvist henvisning til »betænkeligheder« ved AE-rådets tal og konklusioner. I stedet har Information fået ministeriets holdning på skrift.

AE-rådets sæsonkorrektion af tallene giver ifølge ministeriet ikke mening, fordi antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate ikke varierer regelmæssigt med årstiderne.

AE-rådet fastholder dog på baggrund af sine økonomiske modeller, at det giver mening at sæsonkorrigere tallene og henviser til, at Danmarks Statistik også gør det - og til, at der også er »en klart accelererende tendens«, hvis man sammenligner forårs- og sommermånederne i 2010 med de tilsvarende måneder i årene forinden.

Også uden sæsonkorrektion er antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate dog steget støt - med 448 om måneden i gennemsnit fra marts til august, og 872 om måneden i de seks måneder forinden.

Men stigningen de seneste måneder skyldes ifølge ministeriet »primært teknik«. Hermed menes, at kommunerne i maj tog en ny »matchmodel« i brug og begyndte at inddele kontanthjælpsmodtagerne i tre »matchgrupper« mod tidligere fem. Siden er mange kontanthjælpsmodtagere flyttet fra Matchgruppe 1 til Matchgruppe 2 og 3, hvor de officielt anses for at være uarbejdsdygtige, oplyser ministeriet. Det nye matchsystem »skaber et brud i data og gør sammenligninger hen over maj af de forskellige grupper af kontanthjælpsmodtagere vanskelig,« skriver ministeriet.

Det ændrer dog ikke ved det faktum, at systemet anser et stigende antal mennesker på kontant- og starthjælp for at være ude af stand til at arbejde - siden maj er det næsten 500 flere hver måned.

Den udvikling ville Information gerne have haft beskæftigelsesminister Inger Støjberg kommentar til.

Sociale nedture

AE-rådets Erik Bjørsted fastholder sine konklusioner trods ministeriets indvendinger.

I en mail fremhæver han, at det ikke gør udviklingen »mindre bekymrende, hvis en del af forklaringen på stigningen i ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er, at man 'opgiver' arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og placerer dem i en matchgruppe uden for arbejdsmarkedet.«

I Kommunernes Landsforening afviser konsulent i arbejdsmarkeds- og uddannelsesafdelingen Brian Siggaard, at kommunerne skulle 'opgive' de enkelte kontanthjælpsmodtagere. Måske har kontanthjælpsmodtagerne fået det dårligere, siger han: »Nogen har haft en optur ved at have haft et job og får nedtur ved ikke at have et job - de får måske depressioner eller alkoholproblemer. Der kan være mange forskellige årsager i de enkelte tilfælde, som gør, at man kommer længere væk fra arbejdsmarkedet af at være arbejdsløs,« siger han.

Mænd tager mest skade

Også professor Niels Chr. Westergård-Nielsen påpeger, at der kan gemme sig depressioner og sociale derouter i tallene.

»Man kan ikke udelukke, at folk faktisk bliver dårligere i den skavank, de måske havde i forvejen, af at blive arbejdsløse,« siger han. Som en »lille test« af dén forklaring kan man se på, om der er kommet flere mænd end kvinder i den ikke-arbejdsdygtige gruppe:

»Mændene ser ud til at tage skade af at blive arbejdsløse, men kvinderne gør ikke,« siger han.

Traditionelt har der været flere kvinder end mænd på kontanthjælp, men siden krisen har mændene halet ind på kvinderne. Nu er der blot 2.200 flere kvinder end mænd på kontanthjælp, mens der august 2008 var 4.800 flere kvinder end mænd.

Niels Chr. Westergård-Nielsen påpeger også, at man bør holde særligt øje med en ny gruppe kontanthjælpsmodtagere i den kommende tid - tidligere velfungerende mennesker uden medlemskab af en A-kasse, som først havner på kontanthjælp, »når de ikke har flere værdier at sælge ud af«:

»De har måske måttet sætte hus og bil til for at kunne få kontanthjælp.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Flere kontanthjælpmodtagere ude af stand til at arbejde - eller også er forståelsen for hvorfor folk med skavanker har svært ved at opnå og fastholde et job bare omvendt proportionalt med bruttonationalproduketet?