Nyhed
Læsetid: 6 min.

Flygtningeorganisation: Vi sender syge mennesker i døden

Maureen Ngeh Chi bliver udvist fra Danmark, selv om hun er syg og ikke kan blive behandlet i sit hjemland. Hendes sag er et af de første eksempler på konsekvenserne af de seneste stramninger i loven om humanitært ophold. 'Kynisk', siger kritikere
Maureen Ngeh Chi vil næppe kunne få et arbejde og dermed en sundhedsforsikring, når hun sendes tilbage til Cameroun. Og derfor vil hun formentlig dø hurtigt efter hjemsendelsen.

Maureen Ngeh Chi vil næppe kunne få et arbejde og dermed en sundhedsforsikring, når hun sendes tilbage til Cameroun. Og derfor vil hun formentlig dø hurtigt efter hjemsendelsen.

Sofie Amalie Klougart

Indland
11. oktober 2010

På en klar dag kan Maureen Ngeh Chi se flyvemaskinerne fra Kastrup Lufthavn lette og lægge an til landing fra sit midlertidige hjem i Kongelundens Asylcenter. Netop tanken om at stige på en flyvemaskine og forlade Danmark sidder konstant i hovedet på den afviste asylansøger fra Cameroun:

»Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det bliver. Jeg har jo været her i fem år og havde håbet, at jeg kunne blive en del af samfundet her,« siger Maureen Ngeh Chi.

Selv om hun er tynget af sygdom og udsigten til at blive sendt tilbage til Cameroun, har hun stadig overskud til at smile. Den 14. september fik hun afslag på sin ansøgning om humanitært ophold:

»Jeg er overrasket over den situation, jeg nu står i. Jeg kan ikke få nogen forsikring i Cameroun, så livet bliver svært for mig, når jeg får brug for en læge. Jeg er meget desorienteret, så jeg kan hverken huske, hvornår jeg skal tage min medicin, eller hvilken dag det er,« siger hun.

Specialbehandling

Maureen Ngeh Chi lider af aids. Som en følgesygdom har hun haft en parasit på indersiden af hovedet. Derfor har hun fået indopereret et trykaflastende dræn, der på et tidspunkt skal skiftes. Maureen Ngeh Chi har fysiske vanskeligheder som følge af sin sygdom. Hun har svært ved at gå og udøve andre former for fysisk aktivitet.

På en lille hvid tavle i sit værelse skriver hun dagens dato og sine aftaler ned, for at kunne huske, hvilken dag det er, og hvad hun skal huske i løbet af dagen. Professor og speciallæge Niels Michelsen vurderer ifølge Maureen Ngeh Chis journal, at hun »er ude af stand til selv at huske at tage sin medicin«, samt at »nær kontakt til professionelle rådgivere og hjælpere er nødvendigt«, og at Maureen »med stor sandsynlighed ikke vil overleve særligt længe,« når hun bliver sendt hjem.

Når Maureen Ngeh Chi kommer tilbage til Cameroun, vil hun ikke kunne arbejde og ikke kunne tegne en sygeforsikring, og derfor vil hun ikke have adgang til at få behandlet de følgevirkninger, hun har af parasitten i sin hjerne. Desuden vil hendes dræn på et tidspunkt stoppe til og skulle skiftes. På det tidspunkt vil drænet kræve specialiseret lægebehandling inden for 24 timer, hvis ikke Maureen Ngeh Chi skal dø.

Men selv om tre læger uafhængigt af hinanden har vurderet, at Maureen Ngeh Chi har brug for næsten daglig behandling, der i Cameroun vil koste hende penge, hun ikke, har hun fået afslag på sin ansøgning om humanitært ophold.

De nye stramninger

I ministeriets svar til Maureen Ngeh Chis sagsbehandler står der blandt andet:

»(...) De har anført, at behandling af deres klients følgesygdomme, vil koste et sted mellem 8-25 euro om dagen, samt at deres klient vil være ude af stand til at betale for den behandling (...) Det af dem anførte, at behandlingen for Deres klients følgesygdomme ikke er gratis, kan ikke føre til ændret resultat.«

Der lød et ramaskrig fra flygtningeorganisationerne, da stramningerne af udlændingeloven blev annonceret.

Hidtil har det været sådan, at man skulle have reel adgang til behandling i sit hjemland, hvis man fik afslag på at blive i Danmark. Men den garanti er droppet med stramningerne og derfor har Maureen Ngeh Chi nu fået afslag. Stramningerne trådte i kraft i august, og nu begynder de første afslag, der før lovens ikrafttrædelse formentlig ville have ført til ophold, at rulle igennem systemet.

»Nu betyder det ikke længere noget, at man skal have en behandling, som man ikke kan betale sig fra, eller som kun bliver udbudt i en anden ende af det land, man bliver sendt hjem til,« siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty International.

Claus Juul sagde i maj til Information, at han betragtede stramningerne af udlændingeloven som en form for kampagnepolitik. Han forventede dengang ikke, at stramningerne reelt ville blive gennemført. Men efter Information har forelagt Maureen Ngeh Chis sagsafgørelse fra den 14. september, har han skiftet mening:

»Jeg er forbløffet, men jeg må jo desværre sige, at jeg tog fejl. Det ser ud til, at man har tænkt sig at sende folk hjem, hvis ikke de nærmest ligger på dødslejet,« siger han.

Claus Juul vurderer, at sagen om Maureen Ngeh Chi, ville have set anderledes ud, hvis ikke loven var blevet strammet:

»Hvor en person i en sag som den her sandsynligvis før havde fået ophold, så vurderer man nu, at så længe der findes et behandlingstilbud i hjemlandet, er det op til én selv at få adgang til behandlingen,« siger Claus Juul

Forfærdeligt sted

»Et ganske forfærdeligt sted.« Sådan betegner Maureen Ngeh Chi det sted, hun lige nu befinder sig. Hun hentyder hverken til Danmark som land eller til asylcentret i Kongelunden, hvor hun siden 2008 har ventet på, at hendes sag skulle blive afgjort. Hun snakker om sin sindstilstand. Sine tanker og overvejelser om, hvordan livet bliver, når hun igen sidder i Cameroun.

Maureen Ngeh Chi voksede op i en lille landsby i den vestlige del af Cameroun. Hun er godt begavet og var derfor så heldig, at hun fik mulighed på at studere på universitetet. Her læste hun i flere år sociologi og antropologi, indtil hun fik mulighed for at tage til Danmark og tage en masteruddannelse på Aalborg Universitet:

»Det var en stor chance, som alle fra Cameroun ville tage. Mine venner søgte andre steder hen i Europa eller til USA. Det skulle jeg måske også have gjort,« siger hun, mens hun nervøst piller ved sin halskæde.

Alt dette skete, før hun fandt ud af, hun var smittet med hiv, og før hun tilbragte flere måneder i koma som følge af parasitten i sin hjerne.

Flere sager på vej

Andreas Kamm, generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, forudser, at Maureen Ngeh Chis sag bliver den første i en række sager, hvor man ifølge ham er »på kant med menneskerettighederne«.

»Vi kommer til at se flere af den slags sager, hvor vedkommende bliver sendt hjem og er bragt i en mildt sagt vanskelig situation,« siger han.

Dansk Flygtningehjælp var selv en i rækken af organisationer, der advarede mod de nye stramninger:

»Den måde vi efterhånden behandler flygtninge på, ser fuldstændig bort fra virkeligheden. Folk med alvorlige sygdomme, som kan medføre at de simpelthen dør, bliver sendt hjem uden mulighed for at få behandling. Vi sender simpelthen mennesker i døden. Helt kynisk,« siger Andreas Kamm.

Ikke vores ansvar

Karsten Lauritzen, udlændingeordfører for Venstre, mener, at sagen rejser spørgsmålet, om det er statens ansvar at helbrede folk, der kommer til Danmark fra et land, hvor de ikke kan blive helbredt:

»Jeg synes, det er meget tvivlsomt, om det er vores ansvar som stat at tage imod mennesker fra hele verden, der er syge,« siger han.

Ifølge Karsten Lauritzen, indførte man netop stramningerne inden for humanitært ophold for at undgå, at en gruppe mennesker - primært fra Balkan - kom hertil for a få gratis sundhedsydelser:

»Det hul har vi nu lukket, og det står vi sådan set ved,« siger han.

Venstres ordfører mener, at Danmark gennem bistandshjælpen hjælper folk andre steder i verden:

»Vi ønsker jo ikke, at folk ikke kan få behandling. Og med den sum penge, vi sender ud i det internationale system, bidrager vi også til, at andre landes sundhedssystemer bliver udviklet til at kunne klare nogle af de ting, som folk tager til Danmark for at få klaret,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dansk Dødskultur versus Svensk Livskultur:

Dansk Flygtningeorganisation:
Vi sender syge mennesker i døden

Generelt og stort set er det nok sådan at Norge, Sverige, Finland, Tyskland og island - sammenlignelige nabolande - krænker FNs Menneskerettihedserklræringen i mindre grad end Danmark og desuden er i det hele taget mere indstillet på en sympatisk humanistisk Verdensanskuelse.

Derfor er min menneskevarm video:
"Svensk Livskultur versus Dansk Dødskultur" fuldt ud berettiget i sin afstandtagen til de danske blå hadefulde VKO lejesvende der sende syge mennesker i døden.

For at se videoen - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=DSTdqPYOMgE&feature=PlayList&p=BFD8FA3D7E...

Lauritzen: Det drejer sig ikke at vi skal tage mod 'mennesker fra hele verdnen'
Det drejer sig om konkrete personer som opholder sig her i landet på vores nåde
Det ansvar man har kan man ikke bare undslå sig
Er det kun et stempel i et stykke papir der skal afgøre om vi behøver at opføre os anstændigt?
Så er vores humanistisk samfund kun en illusion
Selvfølgelig har Danmark et ansvar for disse mennesker
Det er i en sådan situation godt at huske hvad Løgstrup engang skrev om vores medmenneskelige ansvar:
'Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej'(Løgstrup 'Den etiske fordring')

På den ene side er det krystalklart, at den danske velfærdssektor ville bryde sammen , hvis der var åbne grænser for folk, der behøver sygdomsbehandling, socialunderstøttelse elle bare et bedre liv i tryghed - så der skal reguleres rimeligt hårdt..

På den anden side, så er det lige så klart, at hvis man sender Maureen Ngeh Chi hjem , så må man ståtilbage med en meget dårlig smag i munden - meneskeligehed er aldrig forbudt ( - og det kan være vanedannende ).

( Jeg går ud fra, at historien i artiklen er korrekt og fuldstændig belyst uden fortielser ??)

-eh-

Hvilke mennesker fra Balkan? Er det romaer? eller kroater, albanere? eller måske ligefrem bosniere? eller serbere? eller slovakere? eller slovenere?

Slovenien er jo medlem af EU, så de slovenere, der arbejder her (i DK), må da have ret til gratis sundheds-ydelser ligesom os andre (da de jo betaler skat).

Mht. de mennesker der - primært - kom? til Danmark - primært? for at gratis behandling for deres sygdomme.

Tror Karsten Lauritzen så, at der er nogen mennesker, der bevidst udser sig Danmark som destination, rejser flere tusinde kilometer for at søge om asyl - fra Balkan? Blot for at få behandling for en lidelse eller en sygdom, som de selv ville skulle betale for i f.eks. Kroatien eller Serbien. Hvis han gør det, siger det mere om ham end om noget som helst andet.

Mht. at Maureen skulle have taget til USA eller England, tjah. Hun ville nok kunne blive, men i hvert fald i USA ville hun (også) selv skulle betale for behandlingen af sin sygdom.

Kære Karsten Aaen.

Blot den bemærkning, at hvis hun boede i f eks Calfornien , så ville Medical-ordningen dække hendes udgifter forudsat hun var uden opsparing og indtægter.

Aktiv dødshjælp er i realiteten indført - vi kan ikke redde hele verden, men vi bruger enorme beløb på at slå dele af den ihjel (Afghanistan).

Ved internationalt at markedsføre Danmark som verdens mest usympatiske land, fremtvinger DF et "point of no return". Vi bliver internationalt så forhadte, at vi simpelthen tvinges til at lukke grænserne - udvise alle med forkert hudfarve - lukke alle danske ambassader (fordi landene ikke kan garantere sikkerheden overfor de rasende demonstranter o.s.v.).

Når Pia K er færdig med at husere, vil selv Israel være et populært land sammenlignet med Danmark.

DF er et 'stammeparti' d.v.s. de eneste de mener der har krav på en anstændig behandling er dem der tilhører 'den danske stamme'

Bær over med Karsten L. Han er uden uddannelse og har aldrig haft et job. Han får sine 700.000 om året for at udtale de slagord han har lært i Venstre Jugend.

@ Gorm Petersen:

Giver dig helt ret, også mht Pia K og Israel, men jeg syntes ikke det er helt fair, at vi så ofte kun nævner DF's politikere i denne forbindelse....

DF har med sikkerhed ikke selv har udtænkt alle stramningerne, foruden de heller ikke har haft magt til at føre noget af det ind i lovgivningen helt alene, så derfor bør vi give V og K langt større credit for deres centrale og uundværlige rolle udi ALLE stramninger på udlændinge-/indvandrerområdet..

Når vi ofte kun nævner DF i denne forbindelse, er det både med til at give dem stemmer fra folk der deler deres menneskesyn, men i høj grad også med til at fratage V og K, og ikke mindst deres vælgere, deres del af hovedansvaret for alt det VKO har ført til handling.
Og med al det arbejde de har gjort for at gøre statsracismen mulig i DK, så bør de så sandelig også nævnes ved hver eneste lejlighed.

Det er muligt, at DF er væsentligt mere stolte af deres andel i uanstændighedens udførelse end V og K, ihvertfald udad til, men også tydeligt, at V og K (og deres vælgere) ikke har noget problem med det praktiske og tætte samarbejde med det "regeringesduelige parti"; Dansk Folkeparti.

Skal vi gøre os forhåbninger om et snarligt regeringsskifte, så lad os starte med at hive så meget frem i lyset som muligt, også dem der prøver at gemme sig og foregive, at det er "de andre" der er de rigtig slemme.

Som når K præver at holde på et par vælgere ved offentligt at forsøge at lægge afstand til DF, når de samtidig ikke gør det mindste for at lægge afstand til det praktiske i deres tætte samarbejde..

@ Ole Falstoft:

Udfra DF åbenlyse hadefuldhed overfor homoseksuelle, ikke-kristne, og alle de andre grupperinger de så aktivt bekæmper, så mener du med "den danske stamme" kort og go.., øh.. ene og alene DF's medlemmer, ikke sandt?? ;o)

Pia Konstmann: Ja det er et godt spørgsmål
Jeg har aldrig hørt DF'ere forsøge at forklare hvad en 'rigtig' dansker er. Det er heller ikke muligt uden at rode sig ind i en masse selvmodsigelser. Ikke destomindre viser de med hele deres holdning at de i alt fald mener at visse grupper her i landet ikke er 'rigtige' danskere uanset om de har statsborgerskab eller ej. Krarup taler om et værdifællesskab som han så bare ikke deler med ret mange af sine landsmænd faktisk er mange danskeres værdier i direkte modstrid med Krarups egne
Der er nok mere tale om en ureflekteret følelse af 'dem og os' man bygger på. 'De fremmede vil os ikke' noget godt etc. Frygt er en magtfuld politisk faktor

Den hårfine grænse mellem "vi fører en stram udlændingepolitik" og "vi er nogle dumme svin og stolte af det" er forlængst overskredet af V, K og O.

"VI" hader resten af verden fordi resten af verden hader OS - vi må holde sammen mod de andre".

(sagde rockerne til mig - som var trængt ind i mit hus, og allerede havde løsnet så mange skud fra mine vinduer at ilden så småt blev besvaret af "de andre").

Hvordan løser man sådan et gidseldrama ?