Læsetid: 3 min.

Formand Sohns løse ender

Det er svært at få rede på Ole Sohns forklaringer på de millioner, der i Sohns DKP-tid kom strømmende fra Moskva
19. oktober 2010

Der er en ny drejning i sagen om SF-gruppeformand Ole Sohns eventuelle fortidsbelastninger fra hans tid som formand for DKP, Danmarks Kommunistiske Parti. Fra at handle om nogle pinagtige loyalitetserklæringer over for den østtyske DDR-stat i denne stats sidste krampestunder drejer fokus sig nu mod, hvordan Sohn forholdt sig til de millioner, som Moskva siden verdenskommunismens barndom i 1920'erne sendte til sine broderlige filialer i den ikke-kommunistiske del af verden.

At Sohn var ganske uvidende om, at pengene kom flydende - sådan som nogle af hans erklæringer kan udlægges - må afvises som en umulighed. Koldkrigsforskeren, dr. phil. Poul Villaume, siger det fyndigt til Ritzau:

»Hvis ikke Ole Sohn gjorde sig tanker om det, så var han stort set den eneste i Danmark, som ikke gjorde det.«

Bogen Guldet fra Moskva, der udkom i 2001 og har bl.a. den danske historiker Morten Thing som forfatter, bringer oplysninger om, at en 'O. Sohn' syv gange modtog penge fra Moskva, og at det samlede beløb udgjorde 5,2 millioner kr. Men det er ikke dokumenteret, at Sohn personligt har kvitteret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg mindes de lykkelige tider for Venstres Ungdom, da formand Lars Løkke Rasmussen i Afghanistan overbragte svarende til 800.000 kr. til Taliban og blev fotograferet i det lokale udstyr med hat og gevær. For de penge får vi nu danske drenge hjem i ligposer.

Gu' var kommunisterne naive. Både under og efter 2. verdenskrig. Og det nytter ikke at løbe fra det. Men man må generelt håbe, at folks fortid, være den skummel/overlagt eller naiv/medløberisk kommer for en dag.
Det betændte består i den ny-mccartyisme, der skyller over landet for tiden. Men krige, varme og kolde har som bekendt mere end én part. Vi har selv været en del af en alliance med forskellige imperier, hvis metoder ikke står tilbage for russernes. Og er det stadig!
Der er for meget enøjet koldkrigssnak i omløb i dag. Er berlinmuren ikke faldet, er den kolde krig ikke for længs forbi? Ikke så længe der er løgn på løgn i små og store skabe.

Dorte Sørensen

Hvorfor blev Thor Pedersen ikke stillet spørgsmålet om han kunne fortsætte som finansminister efter at han var blevet afsløret med at fifle med sin egen landbrugsstøtte.
Jeg forstår ikke dette gedemarkedet, hvor venstrefløjspolitiker skal gå bodsgang og stå skoleret alt imens borgerlige minister både må vildlede Folketinget og manapulerer undersøgelser så de falder ud til regeringens fordel.
Mht. Ole Sohns medlemskab af DKP ( der var et lovligt dansk parti og var flere gange valgt ind i Folketinget) så er det ingen nyhed og vælgerne har flere gange valgt ham ind som SFér. Er disse vælgere så ikke også uværdige og skal gå bodsgang. Holder dette cirkus aldrig op så vi igen kan begynde at debatter politik og genopretningen af den danske økonomi.

Man behøver ikke at være professor i finsk og sauna for at forstå, at den borgerlige presses kampagner rettet mod ledende personer i S og SF er en del af optakten til den kommende valgkamp. Det er naturligvis ikke tilfældigt, at det lige netop er nu, pressen forsøger at grave snavs frem, som man kan kaste efter ledelsen af oppositionen. Men det er jo ikke ensbetydende med, at der ikke er noget at komme efter. Når Ole Sohn bedyrer, at han ikke var bekendt med at DKP modtog økonomisk tilskud fra Sovjetunionen, mens han var formand, så er det jo slet og ret en stor løgn. Og når Ole Sohn og resten af partiledelsen bedyrer, at SFs nye udlændingepolitik ikke er højrepopulistisk, så lyver de hurtigere end en hest kan rende. Og sådan er det jo hele vejen igennem med Ole Sohn og konsorter. Uanset hvad den borgerlige presses motiver er til at angribe Ole Sohn netop nu, så er det en kendsgerning, at manden er en dybt utroværdig opportunist med et yderst afslappet forhold til sandheden.

Øh, David Rehling - og diverse andre medløbende medier - synes det er latterligt, hvis Sohn påstår at "være uvidende om, at pengene kom flydende" fra Moskva. Det lyder da også dumt, men det har jeg heller ikke læst nogen steder.

Til gengæld ved jeg, at Sohn i 1992 forklarede, at "Det er ingen hemmelighed, at DKP fik økonomisk støtte fra Moskva". Disse penge kom jo ind gennem diverse regnskabstekniske kneb. Men at han ikke selv havde afhentet illegale beløb på ambassaden, som hans forgængere havde gjort det. Måske er der en bedre historie her, hvis nogen af betonkommunisterne lige fik pensionen forbedret...

Medierne har gjort alt for at plumre rundt i Sohns ord, lige som Rehling gør her - men en smule research kunne måske hjælpe på sagen. Det var nemlig i 1992 disse nyfundne beviser sidst var fremme i medier, hvad selv Ekstra-Bladet havde glemt, da de var med til at genstarte sagen. Dengang fremlagde avisen Ole Sohns egen underskrift på kvitteringen for pengene. Helt uden at undre sig over, at Sohn havde underskrevet med kyrilliske bogstaver...