Regeringen vil bekæmpe problemerne i ghettoerne ved at rive boligblokke ned. Men det er symbolpolitik og løser ingen problemer, mener eksperter. De efterlyser en anderledes langsigtet og helhedsorienteret indsats i de socialt udsatte boligområder.
»Steder, hvor de danske værdier tydeligvis ikke længere er bærende«. »Stenørkener uden forbindelseslinjer til det omgivende samfund«. »Fæstninger, vi skal bryde igennem«.
Sådan beskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale i Folketinget 29 boligområder i landet med tilsammen 27.000 boliger.
»Vi skal turde sige, at nogle boligblokke skal rives ned. Det vil regeringen afse en halv milliard kroner til,«sagde han. Men forskningschef i Statens Byggeforskningsinstitut Hans Thor Andersen mener, at det er formålsløst at bruge en masse penge på at rive ned, bygge nyt og flytte rundt på folk uden at gøre noget ved de grundlæggende sociale problemer, som ligger bag problemerne i ghettoerne. Og beløbet er under alle omstændigheder helt utilstrækkeligt, påpeger han.
»Hvis nedrivning skal have en effekt på ghettoerne, skal man gøre det koncentreret, men så er det kun få steder, der får glæde af den. River man 20 boliger ned i hver af de erklærede ghettoer, har man jo sådan set brugt penge. For boligerne er finansieret gennem lån, som skal indfries ved nedrivning. Pengene løber lynhurtigt, og så er man ikke engang kommet til genhusningen«, siger han.
Når genhusningen er på plads og regningen betalt, vil politikerne opdage, at de kun har flyttet problemerne, advarer Hans Thor Andersen.
»Det er rigtigt, at man kan fjerne Mjølnerparken som ghetto. Men man behøver jo ikke rive den ned. Man kan bare smide beboerne ud og så sælge bebyggelsen billigt som ejerlejligheder. Så har man skiftet beboerne ud, men de, der er smidt ud, kan næsten kun finde bolig i andet almennyttigt byggeri. Så har man bare forstærket ghettodannelsen et andet sted,« påpeger forskningschefen.
Afmagt og symbolpolitik
Sekretariatschef på Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen er enig. For ham at se er statsministerens udmelding udtryk for symbolpolitik og et hævntogt, der udspringer af afmagt over for kriminalitet og hærværk i områderne:
»Nedrivning af ghettobebyggelse er lidt, som når israelerne sprænger et hus i luften på Vestbredden, fordi der har boet en terrorist. Bagefter står familien på 25 mennesker og pønser på hævn, så det er måske ikke det mest intelligente at gøre.«
Curt Liliegreen har baggrund i entreprenørbranchen og ved, at man kan få meget nedrivning for en halv milliard kroner. Men skal der komme noget positivt ud af den, kræver det store investeringer i nybyggeri og frem for alt en fremtidsorienteret strategi for, hvad man så vil med områderne. Og den kan han ikke få øje på i Danmark.
»I udlandet, ikke mindst Holland og Frankrig, hvor man har relativt flere indvandrere og har været igennem de samme problemer som herhjemme, har de bygget helt om ud fra en vision for området, hvor princippet ikke er udtynding, men tværtimod fortætning med varieret bebyggelse, handelsstrøg og så videre«, siger Curt Liliegreen.
Forvandlingen af den tidligere så hårdt belastede Amsterdam-forstad Bijlmermeer, der reducerede et enormt befolkningstal på 100.000 til 60.000, er noget af det, der har tiltrukket interesserede i byudvikling fra hele verden. Hans Thor Andersen er ikke imponeret over de hollandske resultater:
»Jeg har set, hvordan man springer 15 etagers blokke væk og bygger treetagers rækkehuse omgivet af kanaler i stedet for. Men de beboes ikke af dem, der boede der før. Det er kun en måde at flytte problemerne på, ikke at løse dem. Du skal bare et andet sted hen for at finde dem.«
Muligt led i større plan
Direktør i Boligselskabernes Landsforening, Bent Madsen, falder heller ikke på halen over de hollandske resultater. Han mener ikke, at den almene, danske boligsektor har meget at lære af den hollandske.
»I virkeligheden har man i Holland store problemer med den sociale boligsektor. Herhjemme kan vi få tingene til at fungere i Skive og Struer og ikke bare i et par store boligområder, som man bruger som udstilling,« siger han.
Bent Madsen er dog ikke afvisende over nedrivning som et led i den helhedsplan for de udsatte boligområder, som regeringen nu har udskudt til efter efterårsferien. Selv om forholdene i de udsatte boligområder efter hans mening er mindre problematiske end i mange tilsvarende områder i udlandet, kan og skal vi løse problemerne bedre, erkender han. »Vi har hæftet os ved, at statsministeren brugte så lang tid på ghettoproblematikken i sin tale. Det lægger op til en ambitiøs boligaftale. Her kan nedrivning sagtens indgå som ét blandt mange tiltag. Nogle steder er det en god idé, andre steder ikke. I øvrigt er nedrivninger slet ikke nyt i dansk regi. Siden midten af 80'erne har beboerne vedtaget nedrivning af 1.000 boliger,« siger han.
