Læsetid: 3 min.

'Det er en god ide, på nær det med tvang'

I dag fremlægger regeringen sin forsinkede 'ghetto-pakke', der skal bortviske Danmarks påståede kulturkløfter. Et af de centrale områder bliver at få børn med dårlige danskkundskaber til at gå i børnehave, for at de kan lære sproget tidligt. Hvis ikke det lykkes, skal familien straffes med færre offentlige midler. Ideen er som udgangspunkt god, siger institutionsleder, men det skal være uden tvang
I Børnehaven Månestrålen i Tingbjerg er det dansk, der er   det dominerende sprog, men det er ikke alle, der er lige gode til dansk, fortæller Dohna Shaker Dakil, som er pædagogmedhjælper i Månestrålen.

I Børnehaven Månestrålen i Tingbjerg er det dansk, der er det dominerende sprog, men det er ikke alle, der er lige gode til dansk, fortæller Dohna Shaker Dakil, som er pædagogmedhjælper i Månestrålen.

Sigrid Nygaard

26. oktober 2010

På Børnehaven Månestrålens legeplads i Tingbjerg taler de fleste børn dansk. Lyden af trehjulede cykler, der suser over græsset, og sjippetove, der slår mod asfalten blander sig med »Vil du lege?« »Pas på cyklen,« og »Hallo, må jeg ikke prøve?«

Men selv om det er dansk, der dominerer på legepladsen, er det ikke alle børnene, der er lige gode til sproget:

»Nogen børn har forældre, der ikke kan tale dansk, og som jeg må hjælpe med at tolke. Og deres børn begynder her uden at kunne tale det mindste dansk. Så har de også sværere ved at lege med dem, der kan tale dansk, før de får lært sproget,« siger Dohna Shaker Dakil, pædagogmedhjælper i Månestrålen.

»Ahmed, kom her med mig,« siger institutionens leder, Lissi Lykkegård Jensen. Hun spadserer rundt på legepladsen og snakker med børnene.

Lissi Lykkegård Jensen ser sproget som et nødvendigt indsatsområde både i børnehaven og senere frem. Men som hun pointerer, er det i børnehaven, at man for alvor kan nedbryde muren mellem kulturer:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette forslag bygger på fuldstændig det samme menneskesyn som den danske stat udviste, da man hentede grønlandske børn til Danmark og udleverede dem til børnehjem og nye hvide forældre.

Ja Stig..."de ædle vilde"- tankegangen trives hos dig ser jeg . Jeg er ikke sikker på at du får afsat dén sammenligning hos de i artiklen nævnte befolkningsgrupper. Der er jo ikke tale om folk der ikke har set et automobil før...Handler det ikke om at det er rigtig,rigtig smart at kunne tale dansk når man starter i en dansk skole? Og om hvad man skal gøre for at hjælpe dette til at ske. Altså ud over bare at "snakke om det."
Ihvertfald er fraværet af alternative forslag påfaldende i debatten.

Der er forøvrigt skoleTVANG for alle vores børn - jeg mener pligt...

Nej, der er ikke hverken skolepligt eller tvang, derimod er der undervisningspligt, hvilket betyder at man har pligt til at sørge for at at ens børn lærer de ting der er nødvendige for at kunne bestå en almindelig 9. klasses eksamen. Om man så gør det ved at sende børnene i den lokale folkeskole, friskole, lilleskole, ved at hyre en privatlærer eller ved at selv undervise dem hjemme er det alene forældrene der bestemmer.
Netop derfor virker det også så meget mere absurd at man vil indføre en lov der tvinger forældre til at sende deres børn i børnehave, -et sted som jo ikke engang er en del af skolesystemet.

Niels Mosbak

Alt er relativt. Meen - jeg kan bl.a. læse dit navn indenad, samt gengive den korrekte stavning af dette...Det plejer da at være en god start på en dialog

Hvis du også har inputs angående selve artiklens emne så bidrag venligst
Jeg efterlyser stadig alternative forslag til styrkelse af fremmedsprogede børns danskkundskaber.

Ikke alle har så åbensindede forældre som Suleiman i artiklen

"Han kan ikke lide at have weekend, fordi han er så glad her. Det er jo fordi, han kan tale dansk og lege med børnene,«

Jeg må indrømme at da Mette Frederiksen første gang foreslog et lignende tiltag stejlede jeg ( Nannystate...) Men jeg kan ikke foreslå noget bedre selv . Hvis målet altså er at alle børn født i Danmark kan tale dansk når de er 5-6 år. Kan du?

Mona Blenstrup

Hvis børn født i Danmark sakker bagud fra første skoledag, fordi de ikek kan tale sproget, så er jeg bedøvende ligeglad med ordvalget tvang.

Disse børn skal jo fungere i det samfund de er født i, og derfor må de under alle omstændigheder tale det sprog, der er nødvendigt for deres evne til at lære og siden at deltage i forsørgelsen af sig og sine.

Her må man tilsidesætte forlædrenes ret til at fratage børnene de muligheder, der skal hjælpe børnene i fremtiden.

Måske forældrene også skulle lære noget dansk sprog, social adfærd og samfundslære. til gavn for de børn, der siden skal læse lektier.

Niels Brackhi

Se så, nu blev det rigtigt ;-)

Vi opererer i dansk med ordet tvangsforanstaltninger - men ikke med pligtforanstaltninger - tvangsforanstaltninger iværksættes når medlemmer af samfundet ikke lever op til de pligter - forpligtelser, som samfundet kræver af individerne.

Derfor har vi i Danmark undervisningspligt - men ikke undervisningstvang.
Derfor skal vi naturligvis ikke på førskoleniveau tvinge nogle børn ind i et pasningssystem, som vi som samfund ikke kunne drømme om at indføre for skolesøgende elever.

Børn er jo nogle små irriterende væsner der hænger på gadehjørnerne og lugter af lakrids - men de har den særlige egenskab der adskiller dem fra voksne, at uanset hvor mange forhindringer man lægger i vejen for dem, kan man ikke forhindre dem i at lære.

Derfor må man jo tage i betragtning, at børn lærer det danske sprog lynhurtigt, hvis det vel at mærke har en betydning for dem, hvilket det typisk vil have når de starter i børnehaveklassen.

I min skoletid fik vi en tjekkisk flygtning (1968) der dumpede ind i en 7ende klasse, og som i løbet af et halvt år lærte at tale dansk - i en dansk kommuneskole.

Men er der nogen "standard" for hvornår børn skal have lært at tale dansk, andet end i Mette Frederiksens hovede.
Jeg synes du fortsat skal stejle over Mette Frederiksen, det er vi mange der gør.

Jeg har haft en del omgang med utilpassede unge af anden etnisk herkomst end dansk, men der har ikke været nogen af dem, der ikke talte eller forstod dansk.
Det har været langt sværere for deres forældre, der som voksne har skulle sætte sig ind i sproget.

Henrik Andersen

Denne plan er desværre ikke gennemtænkt ret meget eller særligt godt. Prøv for en gangs skyld at se hvad andre lande i europa har gjordt ved det samme problem og lær fra deres fejl.
Gettoer opstår blandt alle sociale grupper.
I london er der gettoer hvor du skal have mindt 20 millioner for at købe et hus, og andre hvor der er socialt boligbyggeri.
Ligesindede vil altid søge sammen, hvor man har danske områder i udlandet er det ikke et getto men en romantisk ide at man gerne vil være sammen med sine landsmænd.
Straffeattester er jo da ikke noget der betyder så meget de er jo dårligt nok hver det papir de er skrevet på.
kom ud af fængsel i et andet land og kom her, få arbejde hos et vikarberue som din onkel ejer og ja de danske myndigheder vil give dig en ren straffeattest i løbet af få dage,,
Venligst brug ikke en hel masse penge på sprogundervisning af de unge de danne jo alligevel deres egen identitet ved at lave deres egen sproglige kode.
Brug hellere pengene på sprogundervisning af dem der vil blive gode skatteydere. Her i landet er der mange EU borgere med gode uddannelser som går på dårlige sprogkurser som er tilrettelagt for mennesker som kun kommer der fordi de skal, og det hindrer desværrre dem der gerne vil.
Man undrer sig hvorfor vore politikere ikke bruger nogle af de samme eksperter som edierne så flittigt bruger til at komentere.