Læsetid 3 min.

'Det handler om at vise, at der er et samfund uden for døren'

Integrationsprojektet 'Bydelsmødrene' blev startet i Tingbjerg og spredte sig til andre udsatte områder. Projektet har fået fornemme evalueringer og er nomineret til Integrationsministeriets integrationspris. Men fra nytår lukker Bydelsmødrene ned til stor frustration for deltagerne
Jeg har sørget for, at to drenge, der havde det svært kom på efterskole, og det gør mig stolt, soger Elfija Lushtaku.

Jeg har sørget for, at to drenge, der havde det svært kom på efterskole, og det gør mig stolt, soger Elfija Lushtaku.

Sofie Amalie Klougart
19. oktober 2010

»Jeg boede her i 12 år nærmest uden at gå uden for døren. Ikke engang når mine børn skulle i skole, fulgte jeg dem, ganske enkelt fordi jeg var utryg og usikker på, hvordan samfundet så ud uden for min dør.«

Det siger Elfija Lushtaku som både repræsenterer problemet og succeskriteriet for projektet 'Bydelsnmødre'. Indtil hun fik et fritidsjob på Tingbjergs områdesekretariat, var hun en af den type kvinder, hun i dag bruger sine arbejdsdage på at oplyse.

»Det handlede bare om at komme uden for døren,« vurderer hun i dag.

Som bydelsmor i Tingbjerg har Elfija Lushtaku siden 2007 vejledt og rådgivet bydelens mødre om børneopdragelse, sociale midler, ungdomstilbud og integration.

»Jeg har gjort en forskel for flere mennesker. Der er mange mødre, der tror, deres børn bliver taget fra dem, hvis de siger 'nej' eller skælder dem ud. Og så bliver de jo ikke integreret. Mange kender ikke til tilbud som efterskoler og klubber. Jeg har sørget for, at to drenge, der havde det svært, kom på efterskole, og det gør mig stolt,« erklærer hun.

Succesprojekt

De sidste penge til Bydelsmødrenes projekt er brugt ved årets udgang. Bydelsmødrene startede i Tingbjerg i 2007 og spredte sig siden til andre udsatte boligområder på Nørrebro og i Bispebjerg i København. Bydelsmødrene er nydanske kvinder, der har fået en kort uddannelse i at hjælpe andre nydanske kvinder med råd om bedre børneopdragelse, sundhed og jobmuligheder.

Og det virker. Ifølge Center for Boligsocial Udvikling er 80 procent af de kvinder, der har medvirket i projektet, blevet bedre til at tale dansk. 89 procent af kvinderne har lært mere om børneopdragelse.

Ifølge Margrethe Clausager, faglig leder af den boligsociale indsats i Tingbjerg, er projektet et af de få i den politiske støbeform, der har fokus rettet fremad:

»De politiske udspil handler om straf, det vi kalder brandslukning. Videoovervågning, mere politi, og udgangsforbud. Vores projekt er fremadrettet, så at det lukker, er dybt frustrerende,« siger hun.

»Projektet her kan forhindre unge i at komme ind på den kriminelle løbebane. Det er mødrene, vi hjælper, men det viser sig selvfølgelig gennem deres børn,« mener Margrethe Clausager. Bydelsmødrene har kostet kommunen mellem 500.000 og 600.000 kroner årligt. I Tingbjerg har der været 15 kvinder tilknyttet projektet, som hver har arbejdet 15 timer om måneden.

- Kommunen har sagt, at de gerne så projektet køre videre, hvis de havde 500.000 kroner ekstra. Kan du ikke forstå deres situation?

»Hvis man regner ud efter cost-benefit analyser, så skal vi bare redde et barn om året fra at blive anbragt uden for hjemmet, før de penge er tjent ind igen,« siger Margrethe Clausager.

»Desuden er 500.000 ikke meget i en kommunekasse. Det her er et spørgsmål om prioritering. Ikke økonomi,« mener hun.

Seks år i tryghed

For 18 år siden tog Elfija Lushtaku turen fra Kosovo til Skandinavien. Med sig tog hun traumer fra sin opvækst i det tidligere Jugoslavien:

»Jeg voksede op i et meget voldeligt hjem, så da jeg kom hertil, ville jeg ikke gå uden for en dør. Det var først længe efter, da jeg begyndte at komme uden for døren og blive engageret i andre ting, at jeg begyndte at føle mig tryg,« fortæller hun.

Hun ærgrer sig over de konsekvenser, det kommer til at få for de mennesker, der ikke får vejledning frem over:

»Det gør mig meget ked af det. Projektet betyder meget for mig, men det betyder også, at der er mange kvinder som ikke får råd og vejledning, og som ikke kommer ud i samfundet,« siger hun.

Ifølge Elfija Lushtaku hjælper Bydelsmødrene også danskerne med at integrere nydanskere:

»Der bor en dansk kvinde i min opgang. Hun har boet der længe, men var sikker på, at nydanskerne i opgangen ikke ville sige hej. Jeg fortalte hende, at selvfølgelig vil de det. Siden da har hun sagt hej, og hun takker mig hver gang jeg ser hende,« fortæller hun og slutter:

»Det handler jo om at vise nydanskere, at der er et samfund uden for døren. Og at vise danskere, at nydanskere kan være en del af samfundet.«

Ghettoen indefra

De såkaldte ghettoområder har de seneste uger været det store tema i den politske debat. Information har de seneste tre uger rapporteret fra Tingbjerg – et af de såkaldte ghettoområder – for at bringe de politiske udspil i øjenhøjde med beboerne.

Seneste artikler

  • Regeringen spiller højt spil med ghettoplan

    29. oktober 2010
    Regeringen må finde penge til sin ghettoplan uden satspuljemidler, efter at VKO i går lod oppositionen spænde ben for sig i forhandlingerne. Derved blegner Løkke Rasmussens glansnummer, hvad først og fremmest DF kan glæde sig over
  • 'Vi kommer nok til at miste nogle ressourcestærke nydanskere'

    27. oktober 2010
    Specielt ét aspekt i regeringens ghetto-strategi kan have den forkerte effekt. Det siger den overordnede chef for boligselskaberne i Tingbjerg. Men nogle elementer giver solide værktøjer til at løse Tingbjergs problemer, mener han
  • 10 eksperter: Drop den kortsigtede og barske ghettoindsats

    22. oktober 2010
    De 'ghettoforslag', politikerne har præsenteret indtil nu, vil næppe løse problemerne i landets belastede boligområder, siger 10 fremtrædende eksperter forud for regeringens lancering af en storstilet ghettoplan
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Tom Dahl

......kunne man forestille sig, at hvis disse kvinder virkelig brænder for at gøre en forskel, så kunne de gøre det på frivillig basis uden offentlig honorering, ligesom de tusindvis af andre danskere, som hver uge bruger 5-1-0-20 timer på forskelligt slags frivilligt arbejde ??

Brugerbillede for Kim Sørensen

Jeg tror ikke det er aflønningen til bydelsmødrene, der vælter læsset. Der går jo nok en del penge til uddannelsen af dem osv.
Men bortset fra det tror jeg bestemt der er fordele i at have dem ansat, istedet for at køre det på ren frivillig basis.
Først og fremmest af den simple grund, at man hermed giver kvinderne et klart og tydeligt signal om de har en værdi og deres tid altså også er værd at betale for - at have et meningsfuldt, betalt, arbejde tror jeg aldrig har skadet nogen.
Derudover er det jo også lidt nemmere, at holde hånd i hanke med projektet, hvis man ikke kører det på frivillig basis.
Så jeg tror ikke man kommer uden om det er en utrolig skam, at man stopper projektet.

Brugerbillede for Claus Madsen

500.000 er et latterligt lille beløb og sammenligningen med et anbragt barn giver i høj grad mening.
Hvis man ikke vidste bedre kunne man jo tro at man ikke bryder sig om succeshistorier når det gælder integration.

Brugerbillede for Tom Dahl

forstår pointen, men bryder mig ikke om præmissen om, at der skal honorering til for alt for, at det skal kunne tages alvorligt. Jeg bruger 10-15 timer hver uge på unge mennesker uden at få en bøjet 5øre for det...... og synes i al beskedenhed, at jeg gør en vis forskel for nogle af dem i hvert tilfælde ---heraf flere af anden etnisk oprindelse.
Man tør ikke tænke tanken, hvis alle de frivillige i landets idrætsklubber eksempelvis skulle betales efter offentlig takst --- så var kommunernes økonomi afgået ved døden !

Når dette er sagt er 500.000 jo ikke en herregaard, men mange bække små og alt det der....

Brugerbillede for Oluf Larsen

Nej Tom Dahl, det kan man ikke forestille sig,
der er nemlig noget der hedder "rådighedskrav" .
I øvrigt er det da en mærkelig holdning at mennesker skal arbejde gratis .

Brugerbillede for Kim Sørensen

Tom Dahl

Jeg er sådan set helt enig. Det er jo bl.a. foreningslivet, og det øvrige frivillige arbejde, der holder liv i store dele af landet. Så klart, det generelt er en underlig holdning, at man skal have penge for alt.
Men lige i dette tilfælde synes jeg nu alligevel det giver god mening, at betale dem for det. Som sagt tror jeg det at de får løn for det, i sig selv kan ses som en betydelig social indsats i områderne.
Man kan vel sætte det lidt på en spids... Var der ikke finansiering bag projektet var det aldrig blevet til noget som helst. I den forbindelse vægter pragmatikken vel alligevel højest.... eller det gør den så åbenbart ikke i kommunen - trist, meget trist.