Risikoen for, at en velbehandlet hiv-smittet kan smitte andre, er stort set ikke-eksisterende. Det slår en række internationale undersøgelser og danske læger fast:
»Risikoen for at smitte andre er i hvert fald så lille, at man ikke kan måle den,« siger professor og overlæge på epidemiklinikken på Rigshospitalet med særligt fokus på hiv, Jan Gerstoft.
»Velbehandlet« betyder i lægesproget, at man ikke har haft målbar virus i kroppen i over seks måneder, og dermed er over 85 pct. af de danske hiv-smittede velbehandlede.
Allerede på en hiv-konference i Boston i 2008 kom et hold schweiziske forskere med den noget kontroversielle udmelding efter en større videnskabelig undersøgelse, men nu, to år senere, er det stadig langt de færreste almindelige borgere, som nogensinde har hørt om de schweiziske opdagelser. Og det er ikke tilfældigt, mener sekretariatschef hos Hiv-Danmark Bent Hansen:
»Der er lidt en holdning i samfundet om, at det ville være ansvarsløst at gå ud med den information. Men det har jo stor betydning for stigmatiseringen af hiv-smittede, som stadig gør, at de af mange bliver set som sådan nogle omvandrende smittereservoirer,« siger Bent Hansen.
Også andre internationale forsøg understøtter de schweiziske forskeres konklusion. Eksempelvis lavede man i Spanien et forsøg, hvor man over 13 år fulgte 393 par. Parrene bestod af en hiv-smittet og en ikke-hiv-smittet, og på de 13 år blev ikke én af de 'raske' smittet med hiv.
Overlæge Jan Gerstoft peger på, at der kan være nogle få metodiske usikkerheder i nogle af de internationale forsøg, men holder fast i at smittefaren alligevel er forsvindende lille:
»Vi taler om en risiko på 0,0000 et eller andet - så der er ingen tvivl om, at det er en hel usandsynlig lille risiko«.
Død og umoral
Men til trods for de store medicinske fremskridt, har stigmaet omkring hiv-smittede holdt ved lige siden 80'erne, forklarer antropolog og projektleder hos STOP AIDS, Ole Møller Markussen.
»Det kulturelle billede af sygdommen er markant og er forbundet med angst, død, sygdom, sex og umoral. Hiv er et brand, der i den grad er veldefineret som noget, vi skal være bange for,« siger Ole Møller Markussen. Han mener, at noget af angsten ville forsvinde, hvis der var større kendskab til de medicinske udviklinger:
»Stigmaet omkring det at være hiv-smittet letter jo helt utroligt, i det øjeblik man gør det klart for folk, at hvis du er velbehandlet, så behøver dit sexliv og samvær ikke slutte af den grund. At man ikke behøver at gå rundt og føle sig som en giftbombe,« siger Ole Møller Markussen.
Når organisationerne og lægevidenskaben alligevel ikke går ud og maler med store bogstaver, at 85 pct. af de danske hiv-smittede i praksis ikke længere er smitsomme, er det af bekymring for forebyggelsesindsatsen, mener Bent Hansen fra Hiv-Danmark.
»Man frygter selvfølgelig, at det kan være en bombe under forebyggelsen, hvis man bombastisk melder sådan noget ud. At nogle vil overfortolke den ellers dejlige nyhed til, at man nu må opføre sig som man vil og ikke længere behøver at passe på sig selv. Derfor har man nok holdt sig tilbage med at gøre et stort offentligt nummer ud af de her ting,« siger Bent Hansen.
Ifølge Ole Møller Markussen handler det også om, at budskabet simpelthen er indviklet og ikke kan formidles så sort-hvidt som tidligere tiders 'Altid med kondom!':
»Jeg foretrækker selvfølgelig, at folk kan handle på et oplyst grundlag. Men det kan være et svært budskab at komme ud med, fordi der trods alt stadig er en risiko - omend den er minimal. Og der er stadig ufattelig mange gode grunde til at bruge kondom, det skal man holde fast i,« siger Ole Møller Markussen.
Sundhedsstyrelsens seneste store hiv-kampagne løb af stablen sidst i 2008 og handlede om, at hiv ikke smitter via håndklæder, håndtryk eller toiletbrætter, men kun gennem blod og sex. Kampagnen nævner ikke noget om, at det at overholde sin behandling kan hjælpe en hiv-smittet til næsten at udrydde sin smittefare.
Mørketal
Antallet af nysmittede i Danmark ligger i dag stabilt på cirka 250 nye tilfælde om året. Og det har det gjort i mange år. Ifølge Ole Møller Markussen burde det tal dog være faldende, netop fordi gruppen af hiv-smittede som udgangspunkt ikke er i stand til at smitte andre på grund af behandlingen.
Når der alligevel smittes så mange hvert år, skyldes det med stor sandsynlighed, at der endnu er en gruppe mennesker, som ikke lader sig teste for hiv og derfor heller ikke kommer i behandling, forklarer Ole Møller Markussen: Det såkaldte 'mørketal', som man vurderer ligger på omkring 1000 mennesker i Danmark.
For nogle af tilfældene i mørketalgruppen kan den manglende test godt skyldes, at de ikke aner, de er smittede. Men for en stor del af de smittede kan en væsentlig årsag til ikke at lade sig teste netop være stigmatiseringen omkring det at have hiv. Og dét er et problem, påpeger Ole Møller Markussen:
»Det er ikke den person, der kender sin status, der render rundt og smitter andre. Det er den, der ikke kender sin status.«
Artiklen fokuserer på det politiske, ikke på det medicinske. Men der er jo stadig de 15 %, som ikke responderer ikke på medicinsk behandling. Hvis de har et højt indhold af virus i blodet, så kan de vel også smitte? Og på trods af de formentlig gode behandlinger i dag, så er der jo også stadig nogle hivsmittede som udvikler aids.
»Det er ikke den person, der kender sin status, der render rundt og smitter andre. Det er den, der ikke kender sin status.«
Nuvel, men der har jo faktisk været sager om folk der hensynsløst smittede flere partnere med hiv. Jeg synes som udgangspunkt også man skal straffes for det. Man skader andre via sin uansvarlighed.
Budskabet er at det er samfundets skyld, når hivsmittede ikke lader sig teste. Derfor er det også samfundets skyld at de ikke får behandling. Og det er samfundets skyld når en hivsmittet smitter en anden person, fordi han ikke lod sig teste.
Ærlig talt. Kunne budskabet ikke parres med en opfordring til at folk skal lade sig hiv-teste? Er det blevet totalt gammeldags og forældet at opfordre folk til ansvarlighed?
Visst kan det varar intressant att diskutera eller läsa om diverse beskrivelser om HIV's uppkomst eller aktörers roll i dennes uppkomst. Men att ta bort fokus från vad artikeln om handlar genom sådant prat är något respektlös tycker jag.
HIV är idag ett faktum, det kan ingen förneka.
Artikeln talar om relevant forskningsresultat som tillsynes undanhålls från almänheten för att minimera risken för att förlora den frukt som råder omkring sjukdomen bland allmänheten. Artikeln berör också den allvarliga stigmatisering som de, av sjukdomen berörda, var dag får genomleva.
Båda punkterna är mycket allvarliga och bör ej fibblas bort genom strunt snack i sammanhanget!
Jag tror jag kan tordas påstå att ingen av ovan kommentarister själva rent faktiskt förstår vilken vardag en person måste genomleva dagligen, när hon lider av en sjukdom med potentiell dödlig utgång och är potentiellt smittosam!
Om sjukdomen heter AIDS, tuberkulos eller svininfluensa är ointressant i sammanhanget, för reaktionen är den samma hos alla andra som icke känner till riskerna som sjukdomen utan bara den potentiella yttersta konsekvensen - döden. Dessa individers reaktion är tre steg bakåt och detta beteende är det grovsomaste man kan uppleva som sjuk när till och med sina nära och kära överger en, i en mycket svår situation i sitt liv.
Därför finns det inga ursäkter att låta information som just kan hjälpa dessa berörda individer och allmänheten till att bättre förstå sjukdomen och det nya liv det nu innebär.
Att genom frukt bekämpa en sjukdom eller genom frukt bekämpa olikheter, genom frukt föra fientlig politik mot islam är alla ett möjligt instrument. Men aldrig en lösning på ett problem!
Denna insikt måste allmänheten förstå och lära sig för att kunna förkasta propaganda som brukar frukt som instrument. Och jag talar nu inte om bananer och äpplen utan fruktan för de okända. Ökad kunskap är den ända rätta vägen.