Baggrund
Læsetid: 2 min.

Var Jyllands-Posten varskoet på forhånd?

Vidste Jyllands-Postens Flemming Rose på forhånd, at karikaturtegningerne af profeten Muhammed ville vække ramaskrig? Ja, for det fortalte jeg ham, siger Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet. Men det afviser Rose
Indland
13. oktober 2010

»Helvede vil bryde løs!«

Sådan sagde Lars Hedegaard, nuværende formand for det islamkritiske Trykkefrihedsselskabet, til Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose, få dage før avisen bragte karikaturtegningerne af Muhammed.

I hvert fald er det sådan, Lars Hedegaard husker det.

Derimod afviser Flemming Rose på det bestemteste, at han overhovedet har talt med Hedegaard om tegningerne, før de blev bragt den 30. september 2005:

»Der har ikke været nogen forudgående samtale,« understreger Flemming Rose således i en mail til Information.

»Jeg aner ikke, hvad motivet er, men Lars Hedegaard siger jo så meget,« fortsætter Flemming Rose sin mail.

Rose ringede

På bagsiden af sin nye bog, Tavshedens tyranni, fastslår Rose endnu en gang, at hverken han eller andre på den store jyske morgenavis på forhånd kunne forudse konsekvenserne af at trykke tegningerne.

Omvendt fastholder Hedegaard, at han har talt med Rose. Og at det endda var Rose, der ringede for at få et godt råd.

Flemming Rose »spurgte mig: 'Hvad tror du, der vil ske, hvis vi gør det her?' Og jeg svarede ham: 'Helvede vil bryde løs! Det bliver værre end Salman Rushdie',« som Lars Hedegaard siger i et videoklip, som er offentliggjort på nettet.

I videoklippet fortæller Hedegaard den amerikanske anti-islamist Pamela Geller »en hemmelighed, som du muligvis ikke er klar over«.

Modig redaktør

Hemmeligheden handler om »den meget modige redaktør af avisen Jyllands-Posten«, der ringer og spørger Lars Hedegaard til råds.

»Helvede vil bryde løs,« lød Hedegaards vurdering, da han opfordrede Flemming Rose til at trykke tegningerne:

»Han var helt bevidst om det efter at have talt med mig. Præcis det, jeg havde forudsagt, var det, der skete. Og han gjorde det alligevel. Og jeg sagde til ham: Ja, du skulle gøre det. Han gjorde det. Det var en bevidst handling af mod,« siger Hedegaard til Geller i samtalen, der fandt sted i september 2007, så vidt Hedegaard husker.

Han fastholder i dag, at det er ham, der husker rigtigt, og han ved ikke, hvorfor Rose ikke vil kendes ved samtalen.

»Man kan spekulere endeløst over hvorfor. Jeg kan ikke gøre andet end at sige, at jeg har ikke glemt samtalen, netop fordi den var så vigtig. Jeg burde måske ikke have omtalt samtalen, men jeg ville da gerne slå et slag for Jyllands-Posten og Rose, der har udvist mod,« forklarer Hedegaard.

Se optagelsen med Lars Hedegaard:

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Nielsen

Man kunne få den mistanke, at Lars Hedegaard gerne ser sig selv som en ny Messias og Führer.
Hans udtalelser i Toronto om at gribe til våben faldt i september 2010

"Vi lever nu i The New World Order". "Vi er i krig med islam". "Det her er total krig indtil en af parterne vinder eller overgiver sig".

Og Lars Hedegaard fortsætter:

"Vi skal have ret til at bevæbne os". "Politikere som modarbejder os skal fjernes fra deres embede med magt". "Dem som har været med til at sætte os i den situation skal straffes økonomisk og med fængsel".

http://www.youtube.com/watch?v=CYikIeb3oKc
og
http://www.youtube.com/watch?v=ogwCotIBR80

Læs mere på
http://p77.dk/radikalisering/69-radikalisering-danmark/326-lars-hedegaar...

Morten Kjeldgaard

Jeg forstår ikke denne artikel, Ulrik Dahlin. Alle vidste da at publiceringen af sådanne tegninger ville vække et ramaskrig!? At karikatursagen et halvt år efter eskalerede til en international affære må nok tilskrives Anders Fogh Rasmussens kluntede og inkompetente håndtering af den.

Om Lars Hedegaard har eller ikke har talt med Flemming Rose er relativt ligegyldigt. Derimod er hans højrerabiate kampråb som Steffen Nielsen skriver om herover rystende og betydeligt mere interessant.

Rose: "Hedegaard siger jo så meget".

Hvilken betydelse har det om han har eller ikke har sagt dette på forhånd?

Jeg holder helt med Mortens analyse af forløbets videre gang.

Hedegaards udtalelser overrasker mig ikke. Godt fundet Steffen!

Steffen Nielsen

Lars Hedegaard viser ihvertfald med sine udtalelser, at han er krigsgal og direkte opfordrer til vold og terror.
Spørgsmålet er om "Trykkefrihedsselskabet" har overtrådt Grundlovens § 78 stk 2:

"Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom. "

Her i debatten er vi de første 30 sikkert, der er totalt eksperter i at have forudsagt ditten og datten igennem årtier, og vi har også ind imellem vekslet ord med 'magthavere'. Gaaaab.

At Rose har en fortid som 'naivist' ? - jamen det har alle journalister. Det er en meget logisk erhvervsattitude, som man på godt og ondt indlæres på journalistuddannelserne. Det er derfor nyudsprungne journalister altid skal besværge korrekthed i klummer og bisætninger.

"Ingen - ingen - kunne have forudsagt reaktionerne på tegningerne; alle, der siger noget andet, lyver".

Jeg skrev kort tid efter offentliggørelsen til Rose. Han skrev tilbage fra USA. Jeg spurgte hvad meningen var, og han spurgte, om jeg da syntes at vi skulle sidde i rundkreds med dem. Så han var nok klar over noget med en pind og en myretude.

Steffen Nielsen

Hvis Lars Hedegaard virkelig forudså reaktionen på tegningerne og ovenikøbet opfordrer Flemming Rose til at gøre det, viser det en mand, der er komplet kynisk og skruppelløs.
Hvordan kan et menneske opfordre til en handling, der kan medføre menneskeliv og udsætte hele den danske befolkning for et trusselbillede, der nu på femte år har betydet gentagne terrortrusler.

Flemming Chr. Nielsen

Lars Dahl skriver i en kommentar her på siden, at han har modtaget et brev fra Jyllands-Postens Flemming Rose, hvori denne spørger, om Lars Dahl "da syntes at vi skulle sidde i rundkreds med dem."
Det kunne være vældig interessant (og altafgørende for hele diskussionen) at se en dokumentation - hvis et sådant brev da overhovedet eksisterer!

Steffen Nielsen

Ja, der kunne være rart, hvis Lars Dahl har gemt brevet, men det ville være forståeligt, hvis det er smidt ud for længst

Steffen Nielsen

Lars Dahl
Har du dit brev fra Flemming Rose endnu?
Hvis du har, så skriv til Rune Engelbreth på Politiken
http://blog.politiken.dk/engelbreth/2010/10/13/flemming-rose-hedegaard-t...

Torben Petersen

jP henvendte sig til lektor reigionsforskeren Tim Jensen og blev forsikret om at tegningerne ville vække røre.

Det er altså sandt, at JP forhørte sig rundtomkring, men det det er muligvis fri fantasi, at Hedegaard var en del af det.

Det ser helt klart ud til at de to herrer, Hedegaard og Rose, har været (og måske stadig er?) fast besluttede på at provokere så bastant som muligt og at al diskussion om "ytringsfrihed" derefter er røgslør.
Det interessant spørgsmål er derefter: hvorfor har den danske presse lagt sig fladt ned og givet sig følgagrigt ind på netop de præmisser?

Jeanette Brammer

Det er egentlig lidt sjovt. Flemming Rose gør alt, hvad han kan for at fralægge sig ansvaret for de konsekvenser, hans beslutning fik og påstår derfor, at han umuligt kunne have forudset reaktionen.

Derfor virker Lars Hedegaards afsløring helt bagvendt, fordi LH ser det som noget positivt, at tegningerne fik helvede til at bryde løs.

Margrethe Monika S Hansen

"Udgav Flemming Rose og Jyllandsposten de 12 muhammedtegninger vel vidende, at der var risiko for ramaskrig i den arabiske verden?

Flemming Rose og Lars Hedegaard er uenige om en telefonsamtale før Muhammedtegningerne blev udgivet i Jyllandsposten.

Det kan måske være forståeligt nok at Flemming Rose vil distancere sig fra Lars Hedegaard. Hvis det er rigtigt hvad Hedegaard siger, så holder Roses årelange gentagelser af sin uvidenhed om risikoen for ramaskrig i den arabiske verden ikke vand. Hedegaard har også en vane med at give nogle lidt skarpe udtalelser om at muslimer voldtager børn og den slags man kommer i retten for, så der kan måske være grund til at holde sig lidt på afstand fra Lars Hedegaard og hans Trykkefrihedsselskab, hvis man vil være en del af den veletablerede offentlighed."
http://p77.dk/politik-a-verden/53-danmark/328-var-muhammedkrisen-med-vilje-

Muhammedtegningerne var mest af alt Westergaards og Roses gigantiske egotrip. Hedegaard forsøger bare at koble sig på vognen.

Foruden at fokusere på Lars Hedegårds krigsråb, så prøv at se på hvem, der i givet fald er parate til at gribe til våben. Det gælder bl.a. nogle medlemmer af det buddhistiske miljø. Deres førerhan Ole Nydahl har opfordret sine tilhængere til at melde sig ind i hjemmeværnet for dér at lære våbenbrug.
På Trykkefrihedsselskabets website refereres der ofte til folk, der tilhører det budhistiske miljø, ligesom nogle "kendte" buddhister har nære relationer til både DF og det yderste højre. Det er dog vigtigt, at holde fast i, at dette kun omfatter en mindre guppe buddhister, de fleste kan godt gebærde sig humant og ikke-krigerisk.
Se DEMOS' nyhedsbrev : http://www.demos.dk/nyhedsbrev/Nyhedsbrev_93.pdf

Bent Kim Jepsen

UFORUDSIGELIG REAKTION
Ingen forudsagede den reaktion der kom i februar året efter tegningerne blev udgivet i september.
Det var en politisk reaktion i nogle diktaturstater ingen kunne forudsige.
Reaktionen blev begrundet i "religiøse følelser" ligesom den politiske reaktion på Bamse-sagen i Sudan nogle år senere.
Reaktionen havde intet at gøre med ytringsfrihed og "religiøse følelser". Det havde tegningerne til gengæld, og dem kom der ingen følelsesmæssige reaktioner på. Hvis man bliver trådt over tæerne, siger man ikke "av" fem måneder senere.
Ingen kunne forudsige at et forbud for muslimer også skulle være et forbud for ikke-muslimer verden over. Det kræves nemlig ikke i Koranen eller Sharia-loven.

Margrethe Monika S Hansen

@Arne Hansen
Tak for dit link.

Jeg har også lidt om Ole Nydal og hans relationer til Lars Hedegaard og til andre i Dansk Folkeparti og Trykkefrihedsselskabet.

"
Trykkerifrihedsselskabet har flere personer som har direkte forbindelse til Ole Nydahls The Diamond Way Buddhistiske center.

Følgende personer er tilknyttet Nydahls Buddhistiske Center i Danmark.

Foruden Helle Merete Brix og Nikolai Sennels er også Helle Westergaard at finde i kredsen at Ole Nydahl Buddister i Trykkerifrihedsselskabet.

Helle Westergaard sidder i Trykkerifrihedsselskabets bestyrelse
http://www.trykkefrihed.dk/stiftende-generalforsamling-2005-referat.htm

Og her står Helle Westergaard opgivet som Diamond Ways danske kontakt person i et officielt Diamond Way dokument.
www.lama-ole-nydahl.cz/pruvodce.pdf -

Mere kan læses i et af mine ældre blogindlæg.
http://shansensblog.blogspot.com/2009/03/nikolai-sennels-tilhnger-af-en-...

Åbenbart syntes man i personkredsen omkring Trykkefrihedsselskabet godt om tanker som agiter for krig,ekstremisme og kultur racisme.

De pakker det pænt ind men engang imellem slår deres argumentation revner og det grimme samfunds og menneskesyn vælter ud.

Det nyeste eksempel på netop den slags er Lars Hedegaards tale i Toronto Canada.
http://p77.dk/radikalisering/69-radikalisering-danmark/326-lars-hedegaar...

Tja - så véd vi at højrefløjens spydspidser kan være uenige om hvad der egentlig er sket. Og så?
Hvorvidt Hedegaard har hjulpet Rose til at forstå at han var igeng med at sætte Danmark højere på listen over fjendtlige stater, set fra militante islamisters synspunkt, kan vel være ligegyldigt.
Spørgsmålet er fortsat: hvorfor følger pressen Roses dagsorden? Hvorfor er der ingen der på fremtrædende plads peger manden ud som "agent provocateur", der handler stik imod nationale interesser?

Per Erik Rønne

Samtalen skal have fundet sted for fem år siden. Er det helt urimeligt at gætte på at ingen af de to lyver, men at erindringen spiller dem et puds, begge to?

Er det helt urimeligt at gætte på at Flemming Rose har talt med adskillige inden tegningerne blev trykt? Og at han naturligvis ikke kan huske alt i detaljer?

Personligt lagde jeg som sådan ikke mærke til tegningerne får et halvt år senere; sådanne tegninger er jo hverdagsmad hvis målet er Kristus og de kristne.

Men efter at have set reaktionerne er jeg nået frem til at tegningerne var nødvendige. Her fik vi afsløret islams inderste væsen - og hvad den islamiske masseindvandring gør mod Europa.

Efter at have fulgt kommentarer til denne "sag" kan jeg se at tegningerne har opfyldt islamofobernes formål: samle fundamentalister og deres halehæng til flagafbrænding mm. Konforntation er hvad I, islamofober vil - for enhver pris
Vi lider alle for Per Erik Rønne og consorts

Efter at have fulgt kommentarer til denne "sag" kan jeg se at tegningerne har opfyldt islamofobernes formål: samle fundamentalister og deres halehæng til flagafbrænding mm. Konforntation er hvad I, islamofober vil - for enhver pris
Vi lider alle for Per Erik Rønne og consorts

Jørgen Jørgensen

Jeg er ikke færdig med at læse Roses bog endnu - den ligger et særligt sted;-), men synes egentlig ikke at det er særligt interessant, hvem der sagde hvad til Rose inden udgivelsen.

Egentlig er jeg også lidt ligeglad med formålet med offentliggørelsen af tegningerne.

Det, der siden skete, er ikke Rose eller tegnernes skyld og kan efter dansk lovgivning aldrig blive det.

Jeg tror såmænd heller ikke så meget på, at man sidder og læser danske aviser i Yemen - den der med at verden er blevet åh så lille pga. internettet.

Skylden for at det gik så galt ligger udelukkende hos en skare af herboende danskfjendlige islamister, som brugte sagen som en løftestang til om muligt at få sat en religionskile ind i den danske sekulære lovgivning.

Det lykkedes heldigvis ikke.

Så jeg hylder Rose og hans medarbejdere for at have mod til og held med at få sat en streg under sekulær.

med venlig hilsen

Jørgen