At købe CO2-kvoter, når du skal flyve, er at smide penge ud af vinduet

Nu havde vi lige lært det:

'Når du skal på flyrejse til New York eller Bangkok, så skal du kompensere for rejsens betydelige CO2-udslip ved at købe en CO2-kvote, rive den i stykker og smide den væk. Ved sådan at trække en kvote ud af EU's CO2-marked, forhindrer du et kulkraftværk eller en industrivirksomhed et sted i Europa i at udlede ét ton CO2.'

Det har de seneste år været budskabet fra bl.a. en række grønne organisationer og en stribe elselskaber. Kvoterne og et ledsagende destruktionsbevis har kunnet købes via f.eks. DONG Energys og Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider. Hos DONG 183 kr. for en kvote svarende til ét ton CO2, hos DN 150 kr. Køb af en-to kvoter skulle nogenunde kunne kompensere for CO2-udslippet ved en enkeltflyvning til New York. God samvittighed for nogle få hundrede kroner.

Not so!

Det Økologiske Råd fraråder nu direkte køb og smid-væk strategien med CO2-kvoter.

»Undgå annullering af udledningsrettigheder i EU's kvotehandelssystem,« skriver rådet i publikationen Klimavenlige løsninger, offentliggjort i går.

»Det er i dag ingen god ide, hverken for kommuner, virksomheder eller borgere at betale for annullering af CO2-kvoter i EU, da effekten er meget tvivlsom. Vælg hellere et andet virkemiddel med en reel reduktion.«

Søren Dyck-Madsen, klima- og energimedarbejder hos Det Økologiske Råd, forklarer:

»I princippet mener vi, at metoden er rigtig, men det kræver en politisk omhu at holde tingene ved lige, og det er ikke sket. I dag svømmer EU's kvotemarked over med ubrugte kvoter, og det betyder i sig selv, at der ikke behøver at blive foretaget nogen klimainitiativer overhovedet frem til 2020.«

Lav kvotepris

Fidusen med at destruere CO2-kvoter skulle være at skabe kvotemangel på det europæiske marked og dermed så mærkbare prisstigninger, at det ville blive billigere for virksomheder og energiselskaber under ordningen at foretage egne, reelle CO2-reduktioner frem for at købe sig ret til CO2-udledning via kvoterne.

»Kvotesystemet er designet alt for rummeligt fra starten,« siger Søren Dyck-Madsen. »I dets første fase fra 2005-2007 var der så stort overskud af kvoter, at prisen gik helt i nul. Der var simpelthen ingen virksomheder, der havde brug for at købe sig ekstra kvoter. For den anden, nuværende fase fra 2008-12 blev kvotemængden bestemt ud fra en meget høj prognose for, hvordan EU's virksomheder ville vokse. Ikke mindst med recessionen har det vist sig at være overoptimistisk. Derfor er der rigtig mange virksomheder, der i dag ligger inde med CO2-kvoter i overskud. Og derfor er dagens pris på CO2-kvoter decideret for lav til at drive grøn innovation i EU's virksomheder.«

Dyck-Madsen understreger, at virksomhederne i dag ikke blot har adgang til rigeligt med kvoter fra EU's marked, men også ret til i stedet at købe såkaldte CO2-kreditter fra øst- og u-lande som redskab til at kunne opretholde egne CO2-udledninger på hjemmebane. Kvote-rigeligheden og adgangen til kreditterne gør, at en CO2-kvote i dag koster ca. 15 euro - omkring 110 kr. - ifølge Det Økologiske Råd alt for lavt til at motivere virksomhederne til en klimaindsats.

»Derfor vil EU's virksomheder, som er omfattet af kvotehandelsordningen, ikke føle behov for faktiske reduktioner før tidligst op mod 2020,« vurderer Søren Dyck-Madsen.

Som det er i dag, vil en forbrugers køb af en CO2-kvote sende omkring 150 kr. til den virksomhed i EU, der i sin tid har fået kvoten gratis af EU, men siden har sat den til salg på kvotemarkedet, fordi den har kvoter i overskud. Ingen klimaeffekt, men penge ned i foret til den sælgende virksomhed.

Ordning stoppes

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man enig i, at ordningen med at købe og destruere CO2-kvoter i princippet er rigtig, men i praksis er blevet udhulet af den aktuelle rigelighed af kvoter på markedet.

»Vi har hele tiden sagt, at det som forbruger ikke er nok bare at købe og annullere CO2-kvoter. Det vigtigste er at gennemføre f.eks. energibesparelser og på den måde dæmpe sine reelle CO2-udledninger og så fylde op med kvote-annullering til sidst,« siger miljømedarbejder hos DN Christian Poll.

»Vi introducerede tilbuddet om kvote-annullering for halvandet år siden, men har hen over sommeren fulgt og overvejet udviklingen, og i lyset heraf er vi nu ved at afvikle salget af CO2-kvoter fra vores hjemmeside,« siger Christian Poll.

Hos DONG Energy er man måske på vej til det samme. Man sælger i øjeblikket CO2-kvoter direkte samt som integreret del af elproduktet CO2-balance, hvor DONG køber kvoterne og river dem i stykker på forbrugernes vegne.

»Sammenlagt har vi i år solgt omkring 2.000 kvoter, men vi overvejer, om det overhovedet er relevant at have med i vores produktportefølje. Der er reelt få, der interesserer sig for det, produktet er temmelig komplekst, og det betvivles af så mange. Vi har ikke truffet en afgørelse, men hvis der oven i de administrative byrder med at udbyde kvoteproduktet er skepsis fra forbrugere, ngo'er og politikere, er der ikke meget tilbage. Om end der grundlæggende ikke er noget i vejen med selve metoden,« siger koncerndirektør Lars Clausen, DONG Energy.

»Så vi vil gå i tænkeboks og overveje, om vi på bedre måder end med kvote-annullering kan hjælpe forbrugerne til produkter, der er mere CO2-neutrale.«

Lars Clausen understreger, at DONG ligesom ngo'erne ønsker en høj EU-kvotepris, fordi man som energiselskab har valgt at omlægge fra kul til vedvarende energi.

»Jo mere pres der kommer på fossile brændsler, desto bedre for udviklingen. Men energiforbruget er under krisen faldet 7-10 pct., så den kvotemængde, der er blevet uddelt i EU, er i dag på et helt forkert niveau i forhold til at fremme det, man gerne vil opnå,« påpeger han.

Gå til 30 pct.

Den britiske organisation Sandbag siger i en netop offentliggjort statusrapport om EU's kvotesystem, at det EU-fastsatte kvoteloft er så meget højere end de faktiske udledninger fra det kriseramte erhvervsliv, at »loftet er blevet en fælde, der garanterer højere udledninger i fremtiden snarere end at sikre reduktioner.«

Som både danske ngo'er og brancheorganisationen Dansk Energi ønsker Sandbag en reform af EU's CO2-kvotesystem. Mængden af CO2-kvoter skal mindskes - dvs. kvoteloftet skal sænkes - og det kan f.eks. ske ved en EU-beslutning om at skærpe EU's CO2-reduktionsmål fra 20 til 30 pct. i 2020.

Det krav har den danske regering netop besluttet at slås for i EU, og det samme besuttede EU-parlamentets miljøudvalg i går.

Et EU-mål på 30 pct. vil ifølge Sandbag indebære, at 1,4 mia. CO2-kvoter må fjernes fra markedet og dermed udløse knaphed og prisstigninger på kvoterne. Det kan i givet fald igen gøre det meningsfuldt for forbrugere at bidrage ved at hive yderligere kvoter ud af markedet som redskab til at neutralisere f.eks. flyveturens klimabelastning.