Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kommission brugte 11 møder på begrænsninger i aktindsigt

Om kort tid fremsætter Lars Barfoed forslag til ny offentlighedslov. En forudgående offentlighedskommission brugte 11 møder på at diskutere, hvordan interne dokumenter bedre kan hemmeligholdes
Hvis udkast til ny offentlighedslov bliver vedtaget, vil det - med kommissionens egne ord - betyde hemmeligholdelse af alle udkast til en ministers talepapir. På billedet præsenterer Lars Løkke Rasmussen sine nye ministre tidligere i år

Hvis udkast til ny offentlighedslov bliver vedtaget, vil det - med kommissionens egne ord - betyde hemmeligholdelse af alle udkast til en ministers talepapir. På billedet præsenterer Lars Løkke Rasmussen sine nye ministre tidligere i år

Linda Henriksen

Indland
18. oktober 2010

»Foreløbig drøftelse af beskyttelsen af internt præget samarbejde.«

Sådan lød et centralt punkt på dagsordenen, da de 22 medlemmer af Offentlighedskommissionen blev indkaldt til deres tredje møde i januar 2003 i mødesal F i Justitsministeriet.

På mødet skulle kommissionsmedlemmerne drøfte, hvordan offentlighedens ret til aktindsigt kunne begrænses, så embedsværkets betjening af ministre bedre kunne holdes hemmeligt.

Det emne var så vigtigt, at punkterne 'beskyttelsen af internt præget samarbejde' og 'interne arbejdsdokumenter' også kom på dagsordenen de næste seks møder frem til januar 2004.

Derefter blev spørgsmålet henlagt til en arbejdsgruppe, som tyggede videre i halvandet år. Emnet var igen på dagsordenen til det 20. møde i november 2005, igen i maj 2006, to gange i november 2007, en gang i december 2007 og endelig i januar 2008. Af de dagsordener samt kortfattede referater fra kommissionens 49 møder, som Information har fået aktindsigt i, tyder det ikke på, at emnet siden har været debatteret som et selvstændigt punkt.

Det er derfor nærliggende at antage, at fra januar 2008 havde kommissionens i alt 10 repræsentanter for myndigheder, først og fremmest ministerier, amter og kommuner, endeligt sejret i den juridiske armlægning med de otte repræsentanter for medier og offentlighed.

Da kommissionen i november 2009 fremlagde sin betænkning på i alt 1.216 sider, var der således enighed om den paragraf 24 i lovforslaget, som mere end nogen anden blandt en håndfuld af forringelser vil indskrænke borgernes og offentlighedens mulighed for at kontrollere myndighederne via aktindsigt. Paragraf 24 vender vi snart tilbage til.

Så gik der tid med det

Selv om sigtet med kommissionen, som var nedsat fra maj 2002 til november 2009, var at »udbygge lovens grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning,« så havde regeringen også på forhånd udpeget forskellige problemområder. Ét af dem var spørgsmålet om, hvordan den politiske beslutningsproces kunne sikres »den fornødne beskyttelse«. Derfor skulle kommissionen overveje »den udvikling, der i de senere år har været i centraladministrationens samarbejdsstrukturer«.

Ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen, som var formand for kommissionen, har som forklaring på de mange år netop henvist til, at afstanden mellem opfattelserne i kommissionen var så stor, at han frygtede for en betænkning i 'to spor', kort sagt flertals- og mindretalsudtalelser på næsten alle punkter. Spørgsmålet om 'beskyttelsen af internt præget samarbejde' - som i kommissionens lovforslag især udmønter sig som paragraf 24 - har nok været det emne, der om noget har været med til at trække tiden i langdrag.

Hvad omfatter § 24?

Hvis et dokument kan siges at indgå i ministerbetjening, så vil det kunne hemmeligholdes, lyder en meget kort version af paragraf 24.

Det gælder næsten uanset af hvem eller hvor i den offentlige forvaltning, dokumentet er udarbejdet. Således bliver alle ministerier med alle deres underliggende styrelser og myndigheder med ét slag gjort til en og samme myndighed, hvorefter alle dokumenter kan kaldes interne, altså hemmelige, hvis dokumenterne på en eller anden led er indgået i ministerbetjening.

Det er et skarpt brud med den gældende offentlighedslov, hvor dokumenter, der udveksles mellem forskellige ministerier og/eller underliggende myndigheder, er underlagt aktindsigt.

I praksis vil det - med kommissionens egne ord - betyde hemmeligholdelse af alle udkast til en ministers »talepapir og beredskabstalepunkter, udkast til pressemeddelelser, udkast til bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål, notater, redegørelser, idékataloger, sagkyndige udtalelser og vurderinger, handlingsplaner osv.« Bemærk det lille 'osv.', for listen er ikke udtømmende. Og som kommissionen fortsætter: »Foruden de nævnte notater mv. vil også den skrivelse, hvorved et ministerium anmoder f.eks. et andet ministerium, om bistand mv., være omfattet af bestemmelsen.«

Begrundelsen for en så omfattende indskrænkning som paragraf 24 er, at udviklingen i den offentlige forvaltning har medført, at viden og ekspertise i dag må hentes uden for ministrenes eget departement.

Det kan være nødvendigt for embedsværket i Finansministeriet at indhente oplysninger fra f.eks. Arbejdsmarkedsstyrelsen eller Kriminalforsorgen eller Erhvervsfremmestyrelsen til brug for et lovforslag eller et politisk udspil. Men i dag bliver oplysningerne derved offentlige, fordi de udveksles på tværs mellem myndigheder.

Rationalet bag paragraf 24 er, at embedsværkets overvejelser bliver gjort på mere »fri og formløs måde«, end når en borger eller en journalist med den gældende lov senere kan få aktindsigt i overvejelserne. Og det er der ifølge kommissionen »et styrket behov for«, selv om ingen i Kommissionen har kunne pege på en lov, der er blevet svækket af den nugældende offentlighedslov.

Budding på væggen

Paragraf 24 gælder ikke for alle dokumenter eller oplysninger, der udveksles på tværs af myndigheder. Det gælder f.eks. ikke i afgørelsessager, og det gælder heller ikke for, hvad man kunne kalde borgmesterbetjening. Men definitionen af, hvornår et dokument kan siges at indgå i ministerbetjening, er til gengæld så løs, at det i den offentlige debat er blevet sammenlignet med at sømme en budding fast på en væg.

Det er således ligegyldigt, om ministeren faktisk ser dokumentet, eller om dokumentet oprindeligt er udarbejdet med henblik på andet end ministerbetjening.

Afgørende for, om et dokument efter den nye lov vil kunne hemmeligholdes, er om udvekslingen »sker i en sammenhæng og på et tidspunkt, hvor ministeren har eller må forventes at få brug for embedsværkets rådgivning og bistand«, som kommissionen formulerer det.

Ved vurderingen af et konkret dokument, som en myndighed enten skal udlevere eller afslå aktindsigt i, skal myndigheden i fremtiden altså også vurdere, om det kan forventes, at dokumentet i fremtiden vil blive anvendt til ministerbetjening.

I den vurdering skal myndigheden lægge vægt på, »om ministeren i den konkrete sammenhæng erfaringsmæssigt får brug for embedsværkets bistand, eller om det i øvrigt ud fra sagens mere eller mindre politiske karakter må forventes, at ministeren får brug herfor«, skriver kommissionen.

Ifølge kommissionen vil det »i almindelighed« være ministerielle direktorater og styrelser, der vil udøve ministerbetjening. Derimod vil f.eks. beskæftigelsesregioner, politidirektører og lignende forvaltningsmyndigheder »formentlig« kun »meget sjældent« udøve ministerbetjening.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Endnu engang tak til Ulrik Dahlin for at skrive om danskernes fremtidige adgang til at få aktindsigt mv.
PS: BT burde skrive meget mere om denne kommende lovs begrænsninger – Tænk om Tyskland havde haft så stramme regler som justitsministeriet er ved at skrive kunne de ikke ha´ fået adgang til Ole Sohns lykønskningsbrev til DDRs 40 års dag, som de fik et stort mediesund ud af. Men endnu værre så havde fx P1s Orientering ikke kunne have afsløret Hjort Frederiksen i at komme med undersøgelser på et forkert grundlag og til fordel for regeringens ønsker..

Man føres hen på sangen: "De binder os på mund og hand" .....

Søren Kristensen

Why fix it if it ain´t broken?

Henrik Sarpsborg

Dette er da forfærdeligt!

Hvilken legitim begrundelse har hele dette arbejde?
Hvilket problem skal det løse?

Vil man lægge lovforslaget ud til folkeafstemning i DK?

Åge Sørensen

Det er en syg regering. Lad os få det valg!

Den uoplyste enevælde er genindført!

VALG NU!!!!!

"Offentlighedskommisionen" foreslår en historisk indskrænkning af offentlighedens adgang til til at kigge magthaverne i kortene.

Har de sidste ni års regeringer givet anledning til større tillid mellem borgeren og regeringen?

Et forslag som det ovennævnte ville måske give en eller anden form for mening, hvis man kombinerede det med en form for whistleblower beskyttelse, der gjorde det juridisk muligt at stå frem og omtale ulovligheder. Men det her er frit spil for "kreativiteten" mellem ministeren og embedsmanden og det går altså ikke, som legio sager tydeligt har vist - senest sygehussagen - der indikerer en lovgivning i den stik modsatte retning med mere åbenhed i ministerierne.

Borgerlige politikere synes at lide af den vildfarelse, at samfudet og staten tilhører dem, der bliver sat i spidsen for dem af vælgerne. Det er ikke tilfældet, de skal repræsentere vælgernes interesser. Og disse varetages bedst, hvis vælgerne kan holde øje med, om politikerne nu også arbejder for det, som vælgerne gerne vil have. At modarbejde dette simple, logiske forhold er en ren tilståelsessag: regeringen ønsker at kunne gennemføre lovgivning, der ikke vil kunne opfattes som ønskværdig af borgerne.

Regimet slår til mod folkets indbildte tro på retten til medinflydelse...

Var det ikke kulturministeren, der udtrykte sin beundring for Mao?

Der må være lobbyister der klapper i deres hænder med det her ændringsforslag. der udover har det jo den klare fordel at man ikke længere behøver slette
interne mails og anden belastende komunikation i fremtiden. Derved vil det efter 25-50 år være muligt at få fuld agtindsigt i alt hvad der er foregået bag de lukkede døre. Hurra for åbenheden.

Hvem siger at loven pr. automatik ønskes ændret efter et regeringsskifte? Nemmer er det altid at lade sin politiske modpol feje for sig.
Med ny offentlighedslov som skitseret i ovenstående, terrorpakke, øget bevillinger til politiet. Kan man kunne undres hvad jyske venstrefolk og fade liberalister ønsker at agere fødselshjælper for. Men man skulle måske sende dem en fødselsdagshilsen.

Tja - endnu et eksemple på hvad der sker når den eneste vision er taburetklæberi og moral er afløst af ønsket om at kunne gøre hvad-som-helst uden offentlighedens "utidige snagen"
Lad os få et valg om mulighed for at få genindført demokratiet

Dansk lovgivning er bare ved at blive tilpasset den italiske så vi er klar til USE.