Nyhed
Læsetid: 1 min.

Konklusionen var skrevet på forhånd

Forsvaret har tidligere undersøgt sig selv. Det skete i forbindelse med filmen ’Den hemmelige krig’, og konklusionen var en frifindelse af regeringen
Indland
27. oktober 2010

Forud for at tv-dokumentaren Den hemmelige krig blev vist i december 2006, havde statsminister Anders Fogh Rasmussen bebudet en redegørelse for, hvordan danske soldater havde håndteret fanger under indsatsen i Afghanistan 2002. Frem til den 13. december arbejdede 15-20 embedsmænd i tre ministerier med redegørelsen, som endte med en total frifindelse af regeringen.

»Der er ikke fugls føde på den sag,« sagde Fogh Rasmussen og formede et nul med fingrene, og mindst 85 gange henviste regeringen senere til redegørelsen, når de blev mødt af kritiske spørgsmål i Folketinget.

Information søgte derfor aktindsigt i forarbejderne til redegørelsen, og her viste det sig, at den første tekst, som embedsmændene skrev i den allerførste version af redegørelsen, var konklusionen, altså at regeringen ikke kunne kritiseres. Den blev ikke ændret undervejs, men det gjorde teksten.

Embedsmændene nedtonede således uenigheder mellem Danmark og USA, de slettede ubekvemme oplysninger, skjulte usikkerheder og fjernede forbehold, viste aktindsigten.

Serie

The War Logs: Irak-krigen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Information burde have last Berlingske Tidende, så havde de gjort sig klart, at der ikke var fugls føde på den sag!