Interview
Læsetid: 2 min.

'Ledige må også selv komme ind i kampen'

Den jobfremmende indsats handler først og fremmest om at få folk i job og ikke at holde dem i ledighed med uddannelse, der ikke fører til arbejde. Sådan lyder meldingen fra Dansk Industris (DI) chefkonsulent, Thomas Qvortrup Christensen
Den jobfremmende indsats handler først og fremmest om at få folk i job og ikke at holde dem i ledighed med uddannelse, der ikke fører til arbejde. Sådan lyder meldingen fra Dansk Industris (DI) chefkonsulent, Thomas Qvortrup Christensen
Indland
12. oktober 2010

Ofte er der ikke brug for at uddanne arbejdsløse danskere, med mindre der venter dem en aftale om et job i den anden ende af aktiveringsforløbet. Beskæftigelsesindsatsen handler derfor nærmere om at få folk i arbejde så hurtigt som muligt.

Sådan lød budskabet i går fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) som reaktion på en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, der viser, at langt færre ledige bliver tilbudt uddannelse i dag end for ti år siden.

Dansk Industri bakker op om vurderingen.

»Den jobfremmende indsats handler først og fremmest om at få folk i job. Og ikke om at holde folk i ledighed sådan som AMU-kurserne, der i mange år blev tilbudt af kommunerne, gjorde det,« siger arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent Thomas Qvortrup Christensen fra DI.

- Professor Henning Jørgensen påpeger, at det netop er i nedgangskonjunkturer som nu, man bør prioritere uddannelseselementet for at få folk opkvalificeret, så de kan varetage andre job. Har han ikke en pointe?

»Rapporter fra de økonomiske vismænd viser, de generelle effekter af uddannelse er ret ringe og ikke har bragt ledige tættere på arbejdsmarkedet. Jeg mener derfor ikke, man bare uden videre skal bruge den slags værktøjer,« siger Thomas Qvortrup Christensen.

- Hvad skal man så gøre for at skaffe ledige i arbejde?

»Erfaringen viser, at virksomhedsrettede tilskud får flere ledige i arbejde. Et andet værktøj, der fungerer godt, er de kortere, intensive kontaktforløb, hvor jobcentrene laver et intenst forløb med hyppige samtaler med de ledige. Det så vi med Arbejdsmarkedsstyrelsens projekt 'Hurtigt i gang 2',« siger Thomas Qvortrup Christensen.

- Hvad med arbejdsløse, der ikke umiddelbart er kvalificeret til de ledige job?

»Det er vigtigt, at de ledige også kommer ind i kampen og gør, hvad de kan for at få et job. Der er stadig job at få i dag, viser flere analyser. Og man skal huske på, ledigheden kommer fra et historisk lavt udgangspunkt,« siger han.

- Ifølge arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen (S) kommer arbejdsmarkedet snart til at mangle bedre kvalificeret arbejdskraft. Er det ikke et validt argument for mere uddannelse til de ledige?

»Mangel på arbejdskraft er en generel problematik, der ikke kan løses med mere uddannelse af de ledige. Fra 2008 til 2020 falder arbejdsstyrken med 130.000 alene fordi, vi får flere ældre i samfundet. Vi mener derfor i stedet, at en gradvis afskaffelse af efterlønnen kunne spille en afgørende rolle for at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. Det vil bidrage mest til vækst og velfærd til danskerne på længere sigt,« siger Thomas Qvortrup Christensen.

Dette interview er i avisen sat op som den ene halvdel af Duellen. Læs det modsatte synspunkt i 'Det er en fuldstændig katastrofal udvikling' ved arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen (S)

Serie

Duellen

Seneste artikler

  • ’Stress er et gummibegreb’

    8. oktober 2014
    Hvis man skal forstå væksten i stress, er den strukturelle kritik af, at arbejdsmarkedet kræver mere af os, for forenklet, siger Nanna Mik Meyer, professor i sociologi
  • ’Medbestemmelse kan stresse’

    8. oktober 2014
    Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen, der stresser, fordi de ikke oplever demokrati på arbejdspladsen, siger livstilscoach Sofia Manning
  • Kan godt diskuteres

    27. august 2014
    Ser man på årsagerne til, at så mange bliver dræbt på vej til Europa, handler det mere om den førte politik end om konventionerne, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt på Centre for Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leif Højgaard

Sagde katten - den sad på flæsket.

Beklager, DI, men liv og samfund er andet end arbejde, faktisk bør arbejdet minimeres til det nødvendige. Der er åbenbart også stadig så lave lønninger, at det kan betale sig at få udført selv arbejde, der bedre og mere effektivt og sikkert kunne varetages af maskiner - hvis man i tide havde investeret i at få dem udviklet.
Arbejde er løsning af opgaver, hvis man ser det som andet og mere, gør man det til religion.

de store mega koncerner har dræbt den lille købmand på hjørnet, og sådan er det vel med alt, lige meget hvilket initiativ der bliver taget kan disse altid udkonkurrere den lille mand, så er der kun lønnet arbejde tilbage for privat entreprise er så godt som historien til. Og når mega koncernerne flytter hoved delen(kender ikke det nøjagtige tal) af deres arbejdspladser til Kina og andre lande som kan producere 'billigere'(læs slaveløn), jamen hvad er der så tilbage at tage af?, at kræve af arbejdsløse at de skal søge 2 jobs i ugen(104 jobs pr år) er for langt ude. Der er råd til borgerløn i Norge og danske borgere burde også at få borgerløn, prøv at tænke på beurokratiet der er bygget rundt om de arbejdsløse, der er jo næsten flere der arbejder med arbejdsløse end der er arbejdsløse,.. hvis de arbejdsløse var på borgerløn og ikke bistandshjælp, og skulle ikke stå til rådighed for et arbejdsmarked som ikke er der, jamen så ville der godt nok blive sparet mange penge,.. beurokratisk administration af sygemeldte og arbejdsløse koster mange penge, flere penge end de arbejdsløse får.

Michael Thomsen

Til Helge Berg:
Hvem skal betale for borgerlønnen? Hvad hvis folk nægter at betale til andres borgerløn?

Skal i så i gang med gulag igen?

Problemet med hele denne nogen-forsørger-norgen stat er, at den åbenbart er for abstrakt for mange mennesker. Hvis man vil væk fra den, må man ændre indstilling og f.eks. igen acceptere én indkomst i familierne.
Omvendt er der mange goder ved den arbejdsdeling, vi har nu - f.eks. kan langt mere gøres. Desværre er det socialt uretfærdige, at det altid er dem, der ville have det bedst med et arbejde, der ikke kan få det, og dem, der sagtens kunne få tiden til at gå med nyttig og udviklende lediggang, der i stedet må henslæbe tilværelsen på arbejdsmarkedet.

Leif Højgaard

@Michael
Du bruger ord som 'til fordel for deres ejere', 'afkast',' forrentet', 'opsparing' - noget der tyder på at du har forstand på økonomi.

Set som sådan har det altid stået det elendigt til med lønsomheden i virksomhederne, mest fordi mat har en misforstået opfattelse af hvordan økonomi skabes i virksomheden. Gennem tiden er det lykkedes at skyde skylden på de krævende lønmodtagere. Det virkelige problem ligger i at virksomhederne ikke har overblik over attraktive indtjeningsmuligheder og direkte tabsgivende aktiviteter vel at mærke på beskutningesidspunktet. Sagt rent ud - så forstår man ikke at lede med resultatbudgetter. Det er som bekendt ledelsen, der leder og fordeler arbejdet - ja lige indtil de må dreje nøglen om på grund af egen uduelighed.

Det vi taler om er på et højere niveau - nemlig set fra an samlet helhedsbetragtning over el længere tidsperiode. Du må være enig i at set som en helhed er det samfundets opgave at stille nogle rammer til rådighed således at ingen mangler det fundamentalt nødvendige for at leve en rimelig og enkel tilværelse. Og der vil jo altid være en vis minimal procentdel af befolkningen, som har det svært ved at passe ind i de høje krav man åbenbart stiller - selv i små skånejobs.

Artiklen er formuleret som en slags provokation til kamp - 'Ledige må også selv komme ind i kampen' - altså sagt fra den stærke part i et samarbejde til den svage part i stedet for at være en venlig invitation.

Til en forandring skulle virksomhederne stramme deres profil op og optræde som den omsorgsfulde og ansvarlige fader - men det er måske for meget at ønske.

Kan I ikke diskutere borgerløn en anden gang? Og så forholde jer til det væsentlige, nemlig dette citat:

"Ofte er der ikke brug for at uddanne arbejdsløse danskere, med mindre der venter dem en aftale om et job i den anden ende af aktiveringsforløbet. Beskæftigelsesindsatsen handler derfor nærmere om at få folk i arbejde så hurtigt som muligt."

Åbenbart er det DI, der har bestemt VKO-regeringens arbejdsmarkedspolitik her. Det kan man se af dette citat: "Den jobfremmende indsats handler først og fremmest om at få folk i job."

Her overser manden fra DI totalt det som nobel-pristagerne lige har påvist; der skal være en overensstemmelse mellem de jobs, der er og de personer, som søger dem. Eller sagt på en anden måde: Folk skal have de rette kvalifikationer og kompetencer før de kan søge de jobs der er. Og i dag er der jobs ja. Men hvorhenne ? Man kan få jobs som lagerarbejder, som sosu-assistent, som portør, og på fabrikker - også som ufaglært.

Men manden fra DI overser totalt at jobs i industrien i stor stil flytter til udlandet; de kommer ikke tilbage igen.
Og han overser også totalt, at AMU-kurser som opkvalificerer de ledige betyder, at de ledige, efter nogle års arbejdsløshed, kan komme i arbejde igen.
Også andre kurser kan være med til dette.

Mht. til de flere ældre, der kommer, så må man jo sørge for, at de bliver uddannet flere sosu-assistenter mv. Og bruge den nye teknologi her også, bl.a. i form af robotter, herunder støvsuger-robotter mm.

Mht. afskaffelsen af efterlønnen overser manden fra DI også, at ca. 2/3, hvis ikke 3/4 af alle dem, der går på efterløn, ville skulle have en anden ydelse, f.eks. førtidspension, da de er så nedslidte som de er.

Slettet Bruger

Det har i årtier været sådan, at skatten var højere i Danmark end i mange andre lande, men alligevel har det fungeret ganske udmærket uden elektriske hegn, masseflugt til andre lande og dyb ulykke, snarere tværtimod.

Det er heller ikke noget nyt, at folk bl.a. fra DI og cepos truer med jordens undergang, hvis ikke vi deltager i kapløbet mod bunden med verdens laveste skatter, men hvorfor skulle mange herboende og udlændinge ikke fortsat foretrække kulturen, uddannelsesniveauet, det sociale sikkerhedsnet, infrastrukturer, hospitalsvæsen og muligheder på disse breddegrader men pludselig lade sig lede efter laveste skatter i fjerne egne.

Det handler bl.a. om målrettet markedsføring og politik om andet end verdens laveste skatter. Oplysning om hvad der fås for skatten og ikke efterfølgende skal betales, om fradragsmuligheder og nettoindtjeneste, hvis man vil tiltrække og fastholde arbejdskraft frem for at skræmme dem væk med at skatten er lavere i Somalia. Satser man på segmenter, der primært lader sig lokke af forskerskat og hurtige økonomiske gevinster, er det ikke underligt, hvis mange i gruppen rejser videre til næste tilbud, når friskatteperioden udløber.

Tidligere snakkede man om, at Japan ville udkonkurrere vesten, og i dag er det så blevet skiftet ud med frygten for den store bussemand i Kina. Uden at kende skatteforholdene der, så foretrækker jeg stadig livet i Danmark, men måske man kunne lokke mange kinesere hertil trods skatten. Noget andet er i øvrigt, at hvor man på nogle nye vækstmarkeder i en periode helt naturligt kan konkurrere på lavere lønninger og skatter, nok også senere vil opleve at borgere begynder at stille tilsvarende krav om velfærd og sikkerhed som f.eks. i Europæiske lande samt at deres vækst ikke er ensbetydende med vores undergang men kan give os mange muligheder. Ellers skulle vi jo håbe at det gik ad h til i alle andre lande.

Omkring finansiering af borgerløn kan man som en start nøjes med at bruge tilsvarende midler som i dag forsvinder i de mange forskellige overførselsindkomster, bureaukrati, refusions- og tomme tvangsaktiverings ordninger.

At længerevarende efteruddannelser ikke kan betale er vist en sandhed med modifikationer. Jeg har personligt mødt over 50 personer, som i dag sidder i gode højt lønnede stillinger til gavn for erhvervslivet og for virksomheders effektivitet, og som næppe ville have gjort det, hvis ikke man fra det offentliges side havde satset på erhvervsrettede uddannelser til ledige. Her er man i erhvervslivet desværre ofte for nærige, forsigtige og kortsynede med blik på ens egen lille butik i indeværende regnskabsår. Særligt i krisetider.

Vibeke Nielsen

Thomas Qvortrup Christensen tænker kun i virksomhedernes umiddelbare behov for billig arbejdskraft på basis af offentlig økonomisk støtte til løn til ledige, så arbejdsgiverne kan minimere lønomkostningerne. Hvad der er i samfundets helhedsinteresser, nemlig selvforsørgende voksne uden stress, der bruger kvalifikationer, som de hele tiden opdaterer, optimalt, er han tilsyneladende ligeglad med.

Løntilskud og praktikker skaber ingen varige stillinger i det lange løb - kun løsarbejdere og "working poor". Men virksomhedsejerne kan umiddelbart spare nogle penge, som i sidste instans i stedet blot betales af skatteyderne - og de arbejdsløse.

Velkommen til vikarsamfundet, Thomas. Søg din egen stilling, nu med løntilskud. Drop efteruddannelsen og de der dyre kursuscentre for erhvervsledere. Uddannelse og opkvalificering kan alligevel ikke betale sig. Prøv i stedet med en praktik.

Henrik Sarpsborg

Det er jo ikke helt usandt at virksomhedstilskud hjælper med til at få folk i job.

Vi har generelt et kæmpe problem med at virksomhederne ikke vil være med til at betale for kvalificeringen af arbejdskraft.

Men i stedet for at stille krav til erhvervslivet, så har vi forsøgt at markedsrette uddannelserne gennem et årti, stadig uden større success.

Det som virksomhederne og uddannelsessystemet forstår som 'kvalificering' er nemlig ikke det samme.

Kvalificering som generelt fænomen handler om at du kvikt er i stand til at lære det der skal læres på en arbejdsplads, for derved at udvikle kompetence (altså reel erfaring og know-how).

Men virksomhederne vil ikke betale for kvalificeret arbejdskraft, de ønsker kompetent arbejdskraft. Dvs. nogen der er direkte skolet til deres specifikke jobs.

Så her er der et gab mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet som man slås om at få lukket.

I årevis har uddannelserne forsøgt at nærme sig, men det er utopi at tro at uddannelserne kan levere specifikke kompetencer til hver enkelt virksomhed.

Så forsøger staten nu at lukke hullet ved at tilbyde økonomisk støtte til den indledende oplæring, hvor den ansatte går fra kvalifikation til kompetence.

Det virker til en hvis grad, men problemet er at alle virksomheder nu vil have denne 'overførselsindkomst'. Du kan nærmest ikke få et job i dag uden at der følger penge med fra staten, og så har vi et problem med alle de som der ikke har pengesedler med i barmen eller røvsprækken.

Vi har i forvejen en af de bedst kvalificerede arbejdsstyrker i verden, men vi må erkende at uddannelsespædagogikken fra 90ne om at lære at lære enten er forfejlet (hvis ikke staten vil byde ind med hjælp i overgangen fra uddannelse til arbejde), eller utilstrækkelig.

Efter min mening burde vi dog i stigende grad gå ind og bede erhvervslivet om selv at bidrage til at finansiere den arbejdskraft der skaber deres omsætning, fremfor at forlade sig på at staten skal holde dem i hånden.

De penge erhvervslivet tjener, må være motivation nok til at de også selv sørger for fødekæden, når nu uddannelserne i forvejen har skrællet den gamle 'dannelse' fra der skal opkvalificere borgerne til at være gode demokratiske samfundsborgere.

I dag handler uddannelse, hvis vi ser bort fra folkeskole og gymnasie (i hvert fald endnu), alene om kvalificering til arbejdsmarkedet. Mange steder er man lykkedes med et stramt fokus på specifikke dele af arbejdsmarkedet, men når nu 'dannelsen', der jo er den del af uddannelse som samfundet generelt er interesseret i, i store dele er bortfaldet, så må erhvervslivet selv finansiere sine specifikke krav til medarbejderstaben.

Derfor synes jeg (desværre) DI og Venstre har ret i at yderligere kvalificering, i form af efteruddannelse ol. ikke nytter noget i den nuværende situation. Tværtimod må staten poste endnu flere penge i virksomhederne for at tage de mange veluddannede ledige som vi har gående, for at konsolidere det høje uddannelsesniveau vi har i DK.

Men som grundlæggende princip, at tage penge fra uddannelserne og forære dem til virksomhederne for at få veluddannede mennesker i arbejde, som det foregår nu, kan da vel heller ikke være en langtidsholdbar løsning!??

Man er nødt til at begynde at stille krav til erhvervslivet om selv at løfte udgiften til de krav til stiller til medarbejderne, frem for at trække på fællesskabets kasse til det.

Det er ikke vanskeligt, det kræver blot at man kender ét redskab: budgettering.

Leif Højgaard

@Magne Kolstad
Meget godt sagt - virksomhederne kan ikke lede med resultatbudgetter. De kommer ynkeligt til kort når det kommer til noget så enkelt at opspore de lønsomme forretningsområder og afdække de tabsgivende dødsejlere. Som altis sidder flaskehalsen altid for oven på flasken og det gælder også i organisationer.

Så send cheferne på kursus i resultatledelse med budgetter under helhedsbetragtninger og smid den gamle driftsøkonomi på affaldsdyngen, hvor den hører hjemme.

martin sørensen

skabelsen af nye jobs må være de bedste recept, for at få de ledige ud af arbejdsløshed.

efter keynesiansk model skal vi sætte gang i offenligt arbejde, inviseringer i at renovere skoler, plejehjem, mm mm og lave en offenligt fond der vil låne penge ud til private der også invistere, i energi renoveringer, for som samfund der kan vi reducere vores behov for energi til ca 1/3 til 50% af vort nuværnde behov. og det er enda uden at vi mister velfærd eller velstand. ja samfundet bliver rigere mens vi spare på energien, alene udgifterne til varmen kan reduceres med minst 60%.

og denne opgave når danmarks 2 millioner parcelhuse, går fra at forbruge i gennemsnit 150 kw varme pr år pr kvadrat meter til 75 kw varme pr kvadrat meter bolig arial ja i den process der er der MASSERER job.

vores konkuracne evene forbedres samtidigt, og vi bliver som samfund rigere ved at behøve mindre energi, vores tid som energi afhængelig pga nordsø olien forlænges, ja faktisk så når vi samtidigt udskifter forssil energi samtidigt så, kan vi til evig tid, være energi uafhængelige fra import,

jo denne process, vejen mod det forsilt uafhængelige samfund, den skal nok skabe alle de jobs der idag er en mangelvare, og det er i næsten alle sektore, vi vil se nye jobs. ny export, og ny valuta og ny vækst.

Borgerlige taler ofte om at politikerene skal skabe rammerne, ja men hvor er det dog beskæmmede at se at se selv samme borgerlige sviger i opbygningen af de rammer der virkeligt batter noget når vi skal skabe ny vækst, favel til olie kul og naturgas ja det kan og vil skabe alle de jobs som fremtiden behøver. sammen med at vi også har skabt det der skal give os brød på bordet i de næste 100 år.

Leif Højgaard

@Martin Sørensen
Godt sagt - vedligehold og energirenovering. Jeg husker at det balancerede budgets multiplikator iflg Gelting skulle være lig 1. Og da der er ledig kapacitet i byggeriet ligger den lige til højrebenet, som man siger - hvad venter man på ?

1 arbejdsløs gir´arbejde til 2 konsulenter,
som igen holder 4 DJØF´fere beskæftiget med kontrol......

Så hvis alle arbejdsløse kom i arbejde,
ville arbejdsløsheden eksplodere,
her i KonsulentDanmark - Noget af et paradoks!
....ikke sandt, hr. Chefkonsulent?

hvad mon vi alle skal gøre når industrien ikke har brug for mennesker overhovet mere, så er vi på den hva?, den eneste grund til at der er mennesker involveret i processen er at den ikke er blevet automatiseret endnu, så til den tid er der ikke nogen jobs, skal vi så alle gå på bistand?, vi kan ikke alle eje en fabrik,.. er det så kun dem som ejer fabrikker og har penge som kan komme på hospitalet og kan få deres børn i skole?, hvem skal købe deres varer når ingen har penge alligevel?, det monetære system er en fiasko til at starte med, for den bygger på mangel, jo mindre der er af noget, jo dyrere, hvis der ikke er penge i at løse et problem,.. bliver det ikke løst... det er penge i sig selv som er problemet, menneskets begær og grådige væsen manifester sig i penge.

DI forsømmer sørme' ingen lejlighed til at slå arbejdstagere i hovedet - og telegrambureauerne forsømmer heller ikke at lade det høre. Men der ér ikke for fem flade af nyhedsværdi i anliggendet. Hvad blev der af, at parafraserer CEPOS i samme ombæring, som vi jævnligt er ved at kaste op over. En overflødig artikel, Information...

Med venlig hilsen

At folk har lyst til at arbejde for nogen, der betragter dem på dén måde, forstår jeg ikke.

Søren Kristensen

Der er altid arbejde til den der vil arbejde, om ikke andet så under forhold som andre absolut ikke vil eller er nødt til at finde sig i. Sådan er vi så forskellige og sådan er der så meget. Nogle har det der skal til, andre har det ikke og har du penge så kan du få og har du ingen så kan du trods alt (så længe det varer) få bistandshjælp, mod at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Noget for noget, som man siger. Men omvendt så er samfundet jo ikke en gavebod og hvis ikke virksomhederne, som vi alle sammen skal leve af, ikke får den arbejdskraft de har behov for så må de jo dreje nøglen om og hvor er vi så henne? Derfor er det vigtigt at de arbejdsløse kommer ind i kampen om de ledige jobs. Så kan det da godt være der ikke er tale om verdens mest spændende jobs, men vi kan nu engang ikke være popstjerner og direktører alle sammen, selv om det kan se sådan ud i X-Faktor. Men du behøver altså ikke hverken en studentereksamen eller en universitetsgrad for at arbejde i en kantine eller gøre rent på et plejehjem. Det handler kort sagt om, for de ledige som skæbnen ikke har begunstiget med evner ud over det jævne, at få fingeren ud og se at komme igang. Ellers bliver arbejdet bare overtaget af polakker eller filippinere, som sender pengene ud af landet og så er der lige pludselig ingen omsætning og dermed intet fundament for velfærd. Og hvad er der så tilbage at kæmpe for, andet end kampen i sig selv? Kort sagt: landets fremtid, som vi kender det, afhænger af de ledige. Gad vide om de er klar over hvilket ansvar der hviler på deres skuldre?

Søren Kristensen, du overser i din fine udredning en masse ting - f.eks. at den største systemfejl i det gældende system er dets manglende evne til at værdisætte. Jeg ved, det lyder absurd, for det er jo netop markedets styrke at kunne værdisætte; men, nej: det er jo ikke en reel værdisætning, markedet foretager, det er en vilkårlig værdisætning, der gælder i sekundet. Desværre har det nogle kedelige virkninger, fordi den økonomiske værdisætning ikke er emotionelt neutral: faktisk nivellerer det, at man får løn for et arbejde, dets værdi og nedsætter dets faktiske væsentlighed i både udøverens og betalerens øjne. Betaling banaliserer,og det er selvfølgelig i orden med det, der netop blot skal gøres, men dræbende i menneskelige relationer, udvikling og produktion af høj værdi, dvs. af varer med særlig følsomt potentiale, f.eks. boliger.
Det er et dilemma af yderste vigtighed, fordi mange jobfunktioner simpelthen ikke kan foregå optimalt, f.eks. pasning af svage borgere, børn i større omfang og i det hele taget områder, hvor en følelsesmæssig relation ville være ønskelig, men ikke fremmes af omstændighederne.

Søren Kristensen, et demokratisk samfund giver kun mening som en gavebod. Det har været tilfældet med alle reelt demokratiske samfund, med Schweiz som eneste undtagelse.