Læsetid: 5 min.

Der skulle lig på bordet, før tolkene fik asyl

Forsvaret og regeringen fortiede den overhængende fare, som de dansk-ansatte tolke i Irak ifølge lækkede krigslogs befandt sig i. Først da nyheden om endnu et drab på en dansk tolk ramte forsiderne, lod regeringen under hårdt pres tolkene komme til Danmark, og det er først nu, offentligheden får indblik i omfanget af det reelle trusselsbillede
I juni 2007 afviser Anders Fogh Rasmussen at sige, hvad der skal gøres for at hjælpe de irakiske tolke, og han erklærer, at beslutningen må vente, indtil de danske soldater begynder tilbagetrækningen i august.   10 dage senere kommer det frem, at en irakisk tolk, der har arbejdet for den danske bataljon er blevet dræbt et halvt år forinden.

I juni 2007 afviser Anders Fogh Rasmussen at sige, hvad der skal gøres for at hjælpe de irakiske tolke, og han erklærer, at beslutningen må vente, indtil de danske soldater begynder tilbagetrækningen i august. 10 dage senere kommer det frem, at en irakisk tolk, der har arbejdet for den danske bataljon er blevet dræbt et halvt år forinden.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

25. oktober 2010

Som Information i dag dokumenterer, var mindst 60 af koalitionens tolke blevet likvideret, før den danske regeringen hårdt presset valgte at handle.

I årevis havde hverken forsvaret eller regeringen gjort noget for at forbedre sikkerheden for de irakiske tolke i dansk tjeneste, og i årevis havde offentligheden ikke fået indblik i den katastrofale sikkerhedssituation for tolkene, selvom koalitionen ifølge de lækkede krigsrapporter fra krigen havde indgående kendskab til det dramatiske trusselsbillede.

Heller ikke da en dansk tilbagetrækning fra Irak kom på dagsordenen i 2007, forholdt regeringen sig af egen drift til, hvad der skulle ske med de irakiske tolke, selvom risikoen for tolkene kun var blevet større inden for det seneste år. Det var danske soldater, som på egen hånd måtte tage hul på diskussionen - og heller ikke det ændrede på regeringens indstilling.

Et betændt emne

I begyndelsen af 2007 vender tre officerer tilbage til Danmark fra en udsendelse i Irak. De har været vidne til, hvordan tolke er blevet truet, når de var med på dansk patrulje, og de tre officerer sender nu et brev til Forsvarsministeriet og samtlige folketingsmedlemmer, hvor de opfordrer til, at Danmark skal tage ansvar for at beskytte tolkene, om nødvendigt ved at give dem asyl.

De danske officerer har held med at få medierne til at tage sagen op. En sag, som ikke kunne opstå på et mere uheldigt tidspunkt for regeringen.

Officerernes udsagn om situationen i Basra-området kan give vælgerne indtryk af, at danskernes tilstedeværelse ikke har forbedret sikkerhedssituationen, men måske snarere forværret den, og at en tilbagetrækning er for tidlig. Og samtidig er irakiske asylansøgere blevet et betændt emne i Danmark, hvor regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har gjort det til en mærkesag at få hjemsendt afviste irakiske asylansøgere, der for størstedelens vedkommende stammer fra endnu mere voldsramte områder end Basra.

Forsvarsminister Søren Gade kalder over for Ritzau de danske officerers forslag »meget sympatisk«, men afviser, at Danmark kan give tolkene asyl.

»Der er folk i Irak, der ønsker, at demokratiprocessen skal stoppe. Det bringer både tolke, politifolk og militærfolk i fare, men vi er der for at forhindre, at det sker. Når vi tager hjem, skal Irak være et bedre sted at være,« forklarer ministeren.

Intet i de lækkede rapporter tyder imidlertid på, at Irak i begyndelsen af 2007 er ved at blive et bedre sted at være for tolkene. Tværtimod. I løbet af 2005 er fire af koalitionens tolke ifølge rapporterne blevet likvideret i den sydøstlige region af Irak, hvor de danske soldater er indsat, og i 2006 er antallet af likvideringer af tolke steget til syv.

Dødsrapporter

Kun tre af de 13 likvideringer af tolke, der beskrives i de lækkede rapporter fra det sydøstlige Irak, når nogensinde frem til den danske offentlighed og indgår i den diskussion, der begynder med de tre danske officerers brev til regeringen og Folketingets medlemmer. Det drejer sig om mordet på den dansk ansatte tolk Basim i december 2005, der er blevet formidlet af Hærens Operative Kommando, samt det dramatiske mord på to tolke og 15 politimænd, der arbejdede som instruktører ved det lokale politiakademi uden for Basra og var på vej i bus ind til byen, da ukendte gerningsmænd standsede bussen, bandt chaufføren til rattet og skød passagererne - en historie som hurtigt nåede fra internationale nyhedsbureauer til danske medier.

Tre af de øvrige 10 tolke-likvideringer i det sydøstlige Irak sker i første halvår af 2007, altså samtidig med den danske debat om tolkene, men heller ikke disse drab vælger hverken forsvaret eller regeringen altså at oplyse Folketinget og offentligheden om.

En af de tre tolke, der i denne periode blev likvideret er ifølge en af de lækkede logs blevet fundet med skudsår i hovedet og en seddel sat fast på kroppen med en besked om, at han har kollaboreret med besættelsesmagten.

Oppositionen kræver asyl til tolkene, og meningsmålinger viser, at danskerne er enige. Efterhånden som debatten om tolkene spidser til i løbet af 2007, begynder statsminister Anders Fogh Rasmussen, udenrigsminister Per Stig Møller og forsvarsminister Søren Gade med præcis samme ordvalg at erklære, at tolkene »vil ikke blive ladt i stikken«.

Hvad den danske regering har tænkt sig at gøre for tolkene kommer der imidlertid ingen konkrete bud på. Og Dansk Folkeparti, der sidder på de afgørende mandater, holder fortsat fast i, at tolkene ikke kan få asyl i Danmark.

Ingen forklaring

I et interview med DR den 8. juni 2007 afviser Anders Fogh igen at sige, hvad der skal gøres for tolkene, og erklærer, at beslutningen må vente, indtil de danske soldater begynder tilbagetrækningen i august. Men 10 dage senere sker noget afgørende i sagen. DR erfarer den 18. juni, at den irakiske tolk Mohammed Ismael, der er ansat af Danida i Irak og tidligere har arbejdet for den danske bataljon, er blevet dræbt allerede den 13. december 2006. En hændelse, som ikke indgår i de lækkede rapporter.

En senere redegørelse fra Udenrigsministeriet viser, at ministeriet har kendt til sagen og har udbetalt en kompensation svarende til 12 måneders løn til Mohamed Ismaels bror. Men ministeriet har ifølge egen forklaring hverken orienteret udenrigsministeren, forsvarsministeren eller udviklingsministeren, fordi »drabet ifølge Udenrigsministeriets oplysninger ikke sås at være relateret til hans ansættelse for Styringsenheden i Basra«, som ministeriet skriver i redegørelsen.

Hvorfor Udenrigsministeriet ikke vurderer, at drabet på Mohammed Ismael er relateret til hans danske ansættelse, er ministeriet aldrig kommet med en forklaring på, og i lyset af det billede, der bliver tegnet af truslen mod koalitionens tolke i de lækkede logs, kan formodningen forekomme tvivlsom. Sikkert er det imidlertid, at ministeriet ikke har orienteret offentligheden om sagen, da drabet altså ikke er blevet anset for at have noget med Mohammed Ismaels danske ansættelse at gøre og derfor ikke er blevet anset for relevant i en danske kontekst.

Hyppige trusler

Presset på regeringen er nu så massivt, at en hurtig reaktion er en politisk nødvendighed, og ni dage efter nyheden om likvideringen af Mohammed Ismael indgår forsvarsminister Søren Gade en aftale med Dansk Folkeparti, der giver tolkene og deres familier visum til Danmark, hvor de alle sammen får asyl. Samme dag offentliggør Udenrigsministeriet en redegørelse for sagen om Mohammed Ismael. En redegørelse, der ligner en frikendelse af den danske regering for ikke at have handlet tidligere.

»Der er generelt et meget højt trusselsniveau i Irak, hvilket bl.a. kommer til udtryk i form af hyppige trusler mod udsendt og lokalt personale, der arbejder for vestlige lande, herunder Danmark,« skriver ministeriet i afsnittet om »Det generelle trusselsbillede for lokalt ansatte i Irak«.

Kun de tre tolke-likvideringer, som er kendt i den danske offentlighed, bliver nævnt i trusselsvurderingen. De 57 resterende forbliver en hemmelighed.

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"og i årevis havde offentligheden ikke fået indblik i den katastrofale sikkerhedssituation for tolkene, selvom koalitionen ifølge de lækkede krigsrapporter fra krigen havde indgående kendskab til det dramatiske trusselsbillede."

Efter krigens officielle afslutning d. 1 maj 2003, var det alment kendt at sikkerhedssituationen i Irak gradvist forværredes.
De fleste medier i verden rapporterede dagligt om angreb på selve koalitionsstyrkerne, men også på de civile udlændinge og irakere der samarbejder med koalitionen.
Det kunne fx være lasbilchauffører, bygningsarbejdere, irakiske politi-elever etc.

Hvis befolkningen i den vestlge verden kan lægge to og to sammen, så ved de også at tolke, ligesom alle andre irakere der arbejdede for koalitionen, var i udtalt livsfare.

Så påstanden om at regeringen bevidst har tilbageholdt oplysninger for befolkningen, er lidt tynd, når selv samme oplysninger allerede var offentlig kendt.

Overdriv nu ikke. Jeg har personligt set flere tolke med familier i Kastrup bvlive sendt hjem. Det var smilende og glade mennesker. Naturligvis med en pose penge :) Der er ikke nogen garanti for, at tolke eller tidligere tolke for de udenlandske styrker er udsatte i Irak. Det er derimod i stort omfang noget, de politisk korrekte gerne vil tro. Og det forplumrer naturligvis tilliden til vores asylsystem ikke mindst blandt dem, der udnytter det. Men det kommer stadig som i enhver asylsag an pa en individuel vurdering. Medmindre sagen bliver politisk, som den blev og nemt bliver i Danmark. Og alt dette hjemlige politiske fnidder-fnadder bliver set som en stor svaghed af de potentielle asytlanter. Og med god grund synes jeg. Vi udstiller vores svagheder og bliver gjort til grin - ja, alle de naive hjemlige "do gooders" do a lot of harm.,

Sikkerhedssituationen i en væbnet konflikt er jo nærmest pr. definition "katastrofal".
Hvis man går på gade det forkerte sted, hvis man arbejder for den ene eller den anden side i den væbnede konflikt. Hvis man er en del af de væbnede styrker.
Det er så indlysende, at krig er livsfarligt, at det virker nærmest komisk at beskæftige sig med på denne måde.
Hvis man graver videre vil man sikkert kunne finde en masse yderligere civilansatte, der er blevet slået ihjel, sammen med tusindvis af andre Irakere, der bare har været det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Tolkene har i det mindste haft muligheden for at afveje øget risiko og indtjening.

Helty enig. Tolkene har kunnet afveje pro et contra. Derfor synes jeg, at vi skulle behandle dem som voksne independent mennesker, i stedet for at se dem som klienter og stakkels uvidende individer, der ikke kan finde ud af nogetsomhelst. Det kan de nemlig og heldigvis godt :) Det er os, der mistolker situationen, fordi vi synes, det er synd for enhver, der ikke kan blive i Danmark.

Morten Kjeldgaard

VK0 har blod på hænderne. Det vidste vi godt. Nu har vi det sort på hvidt. Det er særdeles underholdene at læse VK0 robotterne sno og vride sig her i debatten, og ytre dumheder som "krig er livsfarlig" og rase mod oppositionen.

Vi fik ret. Lev med det.

Thomas H. Pedersen

tjah er det ikke typisk dansk at det først er når der kommer lig på bordet at man gør noget?.

tænk på alle de t-kryds osv. hvor folk har gået og sagt at en eller anden dag kører nogen galt der men det er først når nogen dør at man gør noget.

Fuck tolkene, de er en flok kollaboratører der samarbejder med en ulovlig besættelsesmagt
mod deres eget land ..
Hvad var det nu VI gjorde med den slags efter krigen, da alle pludseligt holdt med de rigtige ??

Thomas H. Pedersen

ja fuck tolkene de forsøgte jo at forbedre sit land.... det var religiøse militser som henrettede dem..

NEJ tolkene prøvede virkelig at gøre noget for sit land, de har forståelse for kulturen og sproget noget inden dansker nogensinde får uanset hvor interesseret i landet man er. de var fornuftige mennesker i et ufornuftigt land. de var lærere og læger som havde lært engelsk og tænkte at de ville bruge denne viden til at arbejde sammen med dem som havde fjernet Saddam og forbedre deres land.