Løkke kendte til overbetaling i årevis

Flere og flere oplysninger peger i retning af, at statsminister og tidligere sundheds- og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) bevidst har forlænget overbetalingen af privathospitalerne i årevis.

Embedsmænd i Sundhedsministeriet påpegede overbetalingen første gang i 2007, mens Lars Løkke Rasmussen stadig var sundhedsminister. Løkke afviste dengang embedsmændenes anbefalinger om at regulere taksterne til det private, og meget tyder på, at han også har haft en finger med i spillet i den seneste sag om overbetaling.

Da Rigsrevisionen gik ind i sagen i 2008, hemmeligholdt sundhedsministeriet under daværende minister Jakob Axel Nielsen (K) en undersøgelse, der påviste overbetalingen.

»Siden december 2008 spørger jeg adskillige gange om kommissorium for undersøgelsen og deltagerkredsen, og jeg får den opfattelse, at der er tale om et uformelt intern arbejde, som i øvrigt er ufærdigt,« siger rigsrevisor Henrik Otbo.

Først i juli 2009, tre uger efter at Rigsrevisionen har fremlagt sin kritik af Lars Løkke Rasmussen, får Henrik Otbo tilsendt Sundhedsministeriets undersøgelse. Undersøgelsen underbygger kritikken, og det fremgår, at den har ligget klar siden foråret.

»Jeg bliver noget forbavset over, hvor grundig den er. Havde jeg været klar over det, havde jeg insisteret på at få den,« siger Henrik Otbo.

Han vil ikke forholde sig til, om der ligger en bevidst handling bag, men siger:

»Jeg kan bare konstatere, at jeg har bedt om den adskillige gange, og der foreligger ingen misforståelse om, hvad jeg har spurgt efter.«

Tallene kom aldrig

Også Danske Regioner havde forventet at se en rapport fra Sundhedsministeriet, inden man skulle begynde nye forhandlinger med privathospitalerne om takstfastsættelsen, siger cheføkonom Kristian Heunicke.

»Det var offentligt kendt, at der var en undersøgelse på vej fra Sundhedsministeriet. Den skulle have været færdig i foråret. Det havde vi da regnet med; det havde alle,« siger Kristian Heunicke.

Han understreger, at Danske Regioner ikke rykkede for at få netop denne rapport, men man manglede et grundlag for at genforhandle taksterne.

Det grundlag kom i stedet med en aftale med regeringen 1. april, der alene forholdt sig til regionernes egne erfaringer med at sende sundhedsopgaver i udbud, og altså ikke inddrog Sundhedsministeriets beregninger.

Af den senere offentliggjorte undersøgelse fremgår det, at privathospitalerne havde fået en overbetaling på 25 pct., og det kunne da have været nyttigt at have med i en forhandlingssituation, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

»Den understøttede det, vi havde sagt gennem flere år, og det kunne have lagt et pres på de private sygehuse. Men den melding kom aldrig,« siger han.

Meldingen kom aldrig, fordi Lars Løkke Rasmussen ikke ønskede, at overbetalingen kom frem i lyset, fremgår det af bogen 'Projekt Løkke', der blandt andet bygger på en lang række anonyme kilder i centraladministrationen.

I de seneste dage er det også kommet frem, at Jakob Axel Nielsens daværende spindoktor kom med samme antydning i en mail fra marts 2009:

»Lene E. går ud i Politiken i morgen med et krav om at sænke de takster (DRG) som man betaler de private hospitaler. Det sker, som I måske ved, efter Jakob Axel ikke har kunnet trænge igennem i forhold til Lars Løkke,« skrev den daværende spindoktor, Frank Korsholm.

Regningen steg

Ifølge flere kilder var det et bevidst politisk valg at overkompensere privathospitalerne, da aftalen om det frie sygehusvalg blev indført i 2002. Det var en politisk beslutning om »at få den private sektor i gang«, som Lene Espersen (K) forklarede i Politiken i marts sidste år.

Direktør for Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, forklarer, at man kan se det som en risikopræmie for at lokke private aktører til. I de første år var der tale om relativt små beløb under 100 millioner kr., men efterhånden steg det til over en milliard kroner om året og derfor begyndte der at komme fokus på takseringen, siger Jes Søgaard.

»Behandlingerne nåede så højt et niveau, at det begyndte at have økonomiske konsekvenser og politisk bevågenhed,« siger Jes Sø-gaard.

Lars Løkke Rasmussen nedsatte selv et særligt udvalg i foråret 2006 til at undersøge, hvordan prisafregningen med privathospitalerne kunne indrettes. Udvalget fik fire måneder, men den endelige rapport lå først klar i september 2007 - 18 måneder senere, skriver Ugebrevet Mandag Morgen i en ny gennemgang af sagen.

»Bl.a. fordi Lars Løkke i sin egenskab af sundhedsminister undervejs skød flere af udvalgets ideer ned - herunder et forslag om en egentlig udbudsmodel, som ifølge embedsmandsudvalgets store flertal ville reducere betalingen til privathospitalerne. At der var tale om overbetaling, fremgår dog af den endelige rapport, selvom det ikke står med flammeskrift,« skriver Mandag Morgen.

Løkke i samråd

Da Dansk Sundhedsinstitut i marts 2009 fremlagde sin egen undersøgelse af overbetalingen, blev den mødt af skarp kritik af regeringen for at politisere.

Samme behandling fik Rigsrevisionen i juni 2009 for sin kritik af Lars Løkke Rasmussen, på trods af at Sundhedsministeriet altså lå inde med beregninger, der underbyggede både Rigsrevisionens og Dansk Sundhedsinstituts konklusioner om overbetaling.

Nu skal statsministerens forklare sig i samråd. Enhedslisten vil vide, hvornår han blev bekendt med beregningerne fra Sundhedsministeriet.

Ifølge sundhedsordfører for Enhedslisten, Per Clausen, står det »mere og mere klart«, at »Lars Løkke gjorde, hvad han kunne for at forhindre, at dokumentationen for, at privathospitalerne modtog en overbetaling på én milliard kroner om året, kom frem«.

»Derfor må vi nu have en forklaring på, hvornår Jakob Axel Nielsen første gang orienterede Lars Løkke om de beregninger i Sundhedsministeriet, der afslørede dette, og hvad Lars Løkke foretog sig på baggrund af disse oplysninger,« siger Per Clausen.

Først pr. januar i år er taksterne blevet reguleret efter Sundhedsministeriets beregninger.

»Med fire års forsinkelse er det således endelig lykkedes at skrotte det gamle takstsystem, der i årevis har ladet skatteyderne betale en åbenbar overpris,« konkluderer Mandag Morgen.