Læsetid: 3 min.

Løngabet mellem ledelse og ansatte på KU stiger

Det går trægt med lønstigninger for de ansatte på KU, men rektors løn er steget med 200.000 kr. siden 2005. Det bidrager til udviklingen af en lønmodtagerkultur blandt forskere og undervisere, mener magisterformand
6. oktober 2010

Universiteternes budgetter vil stramme til i takt med, at flere forskere og undervisere vil modsætte sig at arbejde ulønnet i fritiden.

Det vil ifølge formand for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, være konsekvensen af det løngab, der er mellem ledelse og ansatte på Københavns Universitet. For mens lederne på universitetet har oplevet pæne lønstigninger de seneste år, kniber det ifølge Universitetsavisen for forskere og undervisere at følge med.

»Lektorerne og professorerne er på ingen måde fulgt med cheferne lønmæssigt. For eksempel tjener en HR-chef langt mere end en professor. Det kan virke underligt, at man har valgt at belønne lederne i stedet for dem, der skaber værdierne, og som universitetet skal leve af,« siger professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen til Universitetsavisen.

Intet arbejde uden løn

På fire år fra 2005 steg KU-rektor, Ralf Hemmingsens løn med 200.000 kr., så han i dag er den bedst betalte rektor med en gage på knap to millioner kr.

Som Information tidligere har skrevet, så lever universiteterne delvis af de mange forskere og undervisere, der arbejder uden at skele til timetallet. Men med en udvikling, hvor cheferne stiger i løn, uden at det smitter af på de ansatte, vil lysten til at arbejde i fritiden forsvinde, advarer DM-formand, Ingrid Stage:

»Det logiske og helt nødvendige svar fra medarbejderne er at udvikle en lønmodtagerkultur, som ledelserne vel næppe ønsker. Universitetet vil være ilde stedt, hvis det føres helt ud i livet, for de lever i kraft af bunker af gratis arbejde for forskerne, der gennemsnitligt arbejder 10 timer mere om ugen, end de får løn for,« siger hun til avisen, som ikke har kunne få hverken rektor Hemmingsen eller andre fra universitetets topledelse til at kommentere løngabet.

Som et af de væsentlige og dominerende argumenter for de høje lederlønninger er evnen til at tiltrække og fastholde de dygtige chefer.

Men den argumentation holder ifølge Flemming Ibsen ikke vand. Han peger på, at universiteterne rekrutterer ledere fra universitetsmiljøet, og at det derfor ikke giver mening at sammenligne med lederlønninger i erhvervslivet i øvrigt.

»Det giver derfor mere mening at sammenligne cheflønningerne på universiteterne med resten af den offentlige sektor,« siger han.

Heller ikke Verner C. Petersen, der er professor ved Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet, mener, at konkurrenceargumentet kan bruges.

Han ser nemlig ikke tegn på, at universiteterne tiltrækker ledere fra det private erhvervsliv, eller at trafikken er gået i den anden retning.

Ifølge Verner C. Petersen handler lønstigningerne om to andre ting; for det første om status, eftersom holdningen hos mange af de nye ledere er, at man kun er noget værd, hvis man har en høj løn, og for det andet må det ifølge professoren ses som en form for betaling for at være loyal over for det politiske system, der med universitetsreformen fra 2003 har strammet grebet om universiteterne.

Den udvikling, der i debatten om den offentlige sektor er blevet kaldt djøfiseringen, og som betyder øget administration, er universiteterne ifølge Verner C. Petersen selv skyld i at være fanget i:

»Systemet er jo skabt af mennesker, der har taget vores egne uddannelser på universitetet. Vi har lært dem, at systemer skal være eksplicitte og målbare for at være rationelle. Det vil kræve et helt andet tankesæt, hvis udviklingen skal vendes,« siger han til Universitetsavisen.

Løngabet mellem ledere og ansatte på Københavns Universitet er vokset de senere år. Her er eksempler på, hvad de tjener:

Rektor: 1.980.496

Universitetsdirektør: 1.526.402

Prorektor: 1.467.392

Dekaner: 1 1,3 mio.kr.

Institutleder: 955.000 kr.

Kontochef: 877.000

Professorer: 7-800.000 kr.

Lektorer: 5-700.000 kr.

Adjunkter: 500.000 kr.

Laborant: 375.000 kr.

Kontorfunktionær: 362.000 kr.

Rengøringsassistent: 297.900 kr.

Se mere på: http://uniavisen.dk/politik/loenstatistik

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer