Søndag den 19. oktober fyrede B.T. op under en gammel nyhed: Ole Sohn havde været formand for DKP og havde modtaget Moskva-guld. Dagen efter måtte han gå offentlig bodsgang, mens Søren Espersen og Dansk Folkeparti krævede en rigtig undskyldning. Det var ikke nok at sige, at der var 'svineri' i DKP og Moskva. Nej, Ole Sohn var at ligne med en nazist!
Med udsigten til at tabe regeringsmagten ved næste valg har medier, der står VKO-flertallet nær, grebet til skandaliseringen som medie-strategi.
Men Moskva-guldet, hvorfor er det en gammel nyhed? Fordi de russiske og østtyske arkiver, herunder Sovjetunionens kommunistiske partis (SUKP), Kominterns (den tidl. Kommunistiske Internationale) og SED's (Sozialistische Einheitspartei Deutschlands), nu er blevet tilgængelige for forskere. Dermed kan vi i store træk tegne et billede af støtten og dens omfang. I 2001 udgav jeg sammen med en gruppe nordiske kommunismeforskere en bog på baggrund af det nye kildemateriale, Moskva-guldet. Finansieringen af de nordiske kommunistpartier 1917-1990, hed bogen.
Det er herfra, B.T. har sine oplysninger.
Dollar fra Øst til Vest
DKP har altid været på støtten. Ud fra de tal, vi kender, var tilskuddet til partiet måske på 20 pct. af udgifterne i 20'erne.
For 30'ernes vedkommende kan vi støtte os til en gruppe afklassificerede telegrammer sendt mellem København og Moskva i årene 1934-36, som det engelske efterretningsvæsen har opsnappet og afkodet.
I 1935 fik DKP henholdsvis 3.233 kr./måned og 6.812 kr./måned. Omregner vi det til nutidskroner, svarer det til et månedligt tilskud på 82.000 kr i 1935 og 172.000 kr i 1936.
Efter krigen var kommunistpartierne ikke længere del af et verdensparti, selvom man i Moskva prøvede at holde sammen på partierne. Der gik fem år før en erstatning for Kominterns støttesystem så dagens lys.
Den 19. juli 1950 besluttede Sovjetunionens Kommunistiske Parti, SUKP, at oprette den 'Internationale fagforeningsfond til støtte for venstreorienterede arbejderorganisationer' med sæde i Bukarest.
Det første år skulle der skydes to mio. dollar i fonden, hvoraf SUKP ydede en mio. dollar, Kinas Kommunistiske Parti 200.000 dollar, Tysklands Socialistiske Enhedsparti (SED), Det Polske Forenede Arbejderparti, Tjekkoslovakiets Arbejderparti, Det Rumænske Arbejderparti og Det Ungarske Arbejderparti hver 160.000 dollar.
Dette system eksisterede frem til Sovjetunionens opløsning i 1990-91, mens fonden steg fra to mio dollar til 22 mio dollar i 1990. DKP fik fra fonden første gang i 1951, 7.500 kr., som omvekslet til nutidskroner ville være omkring 600.000. Fra 1954-56 fik DKP 25.000 dollar for i 1957 at springe til hele 65.000 dollar.
Men det var ikke den eneste hjælp, DKP fik. I 1956 besluttede SUKP at forære Land og Folk to nye sættemaskiner til en værdi af 60.000 rubler.
Gaveregn
DKP knyttede særlige forbindelser til det østtyske kommunistparti, SED. I året 1950 fik DKP således fra SED en 1. maj-gave »af 9.200 tyske arbejdere«, en automatisk Mercedes-trykmaskine til Land og Folk.
I slutningen af 50'erne inviterede DDR stadig flere danske ungkommunister på besøg. I 1958 skulle DDR tage imod 180 ungdomsturister fra Danmark. Danskerne stillede med busser, mens DDR betalte benzin, eventuelle skader, mad og ophold.
I 1959 bevilgede SED DKP's trykkeri en korrekturpresse, 'Voran', til en værdi af 7.050 DM som gave.
I 1960'erne har vi ikke så mange oplysninger. I 1961 fik DKP 60.000 dollar svarende til 3,7 mio nutidskroner, i 1963 50.000 dollar svarende til 2,8 mio nutidskroner, i 1965 62.000 dollar og i 1966 60.000 dollar. I 1969 fik partiet 100.000 dollar. For 70'erne mangler vi tal, bortset fra de sidste år, hvor støtten var op til 1,3 mio kr. Men i 1965 bevilgedes direkte fra SUKP 70.000 rubler til nyt trykkeriudstyr til Land og Folk. I 1968 bevilgedes mellem 100.000 og 200.000 rubler til ny trykkemaskine fra V/O Vnesjtorgizdat.
SED optrappede i 60'erne sin støtte til kurser for danske kommunister. Det drejer sig om mange penge. I 1961 fik DKP en Victoria-trykkemaskine som gave til en værdi af ca. 38.000 DM samt skrivemaskiner, 15.000 1.maj-tegn og 15.000 omslag til medlemsbøger. I 1963 var det skrivemaskiner og 2.000 plastic-mapper til en værdi af 8.500 DM.
I 1969 ansøgte Knud Jespersen de tyske venner om at få tilskud til køb af en østtysk trykkerimaskine, RO 72, en stor offsetmaskine. Maskinen kostede 1.378.390 kr. Heraf betalte SED 108.500 kr.
Ole Sohn
For resten af perioden har vi kun afskrifter og ikke originale dokumenter at støtte os til. DKP fik fast 350.000 dollar om året 1980-90. Jørgen Jensen står som modtager af pengene til april 1987. Ifølge PET-kommissionens rapport fik han pengene udbetalt på den russiske ambassade.
Udbetalingen den 1. september 1987 blev modtaget af Herluf Bidstrup, Land og Folks tegner. Fra den 16. september står Ole Sohn som modtager af pengene (bortset fra februar 1988, hvor der ikke står nogen modtager).
Ole Sohn sagde, da vi lavede bogen, til mig, at pengene kom som overfakturering af trykkeriordrer til DKP's trykkeri Terpo. I tv den 17.oktober sagde han, at han fra 1987-90 sad i mindretal i DKP's ledelse og derfor ikke havde adgang til regnskabets detaljer. Først da han havde flertal i slutningen af 1990, fandt han ud af, at SUKP støttede DKP på denne måde.
Det kan sagtens være tilfældet, at flertallet har villet holde fast ved den russiske støtte uden at inddrage Sohn i det.
Det, man kan undre sig over, er, at han ikke havde mistanke om, at der faktisk flød Moskva-guld ind i partiet. Han må vel have vidst, at SED og SUKP også på andre måder støttede DKP.
I 1988 besluttede SED f.eks. på ansøgning fra DKP igen at lade partiet købe en ny RO 72 offset-trykkemaskine på meget favorable vilkår.
Ikke kun til gavn
Hvilken effekt havde pengene på DKP? Det er naturligvis svært at kortlægge, men givet er det, at pengene ud over at lette partiets økonomiske situation også gav det problemer.
Pengene gav partiet en falsk fornemmelse af mulig rækkevidde og gav det et oppustet bureaukrati. I 1970'erne var der op imod 100 ansatte i DKP-koncernen, og selvom de to trykkerier krævede en del typografer og litografer, var der uforholdsmæssigt mange ansatte til 10.000 medlemmer. Hvad fik SUKP ud af det? De fik et loyalt reklamebureau.
Tak til Morten Thing for at opklare lidt, men som han skriver er det jo gammelt nyt. Jeg savner her er bedre adskillelse af de forskellige former for Moskva-guld. Overfakturering er jo et velkendt trick også hos nutidens multinationale firmaer, og det skulle vel ikke være noget problem at luske rigeligt med penge ind på den måde. De fremgår af regnskaberne og ender legalt rundt omkring til lønninger og materialer.
Her er naturligvis "usandsynligt, at Ole Sohn ikke allerede i 1980'erne kendte til penge- og gavestrømmen fra Sovjetunionen og DDR til det danske kommunistparti". Det har jeg heller ikke hørt ham benægte - altså regnskabsfiflerierne. Selv indrømmede jeg ofte i spøg på offentlige møder dengang, at fredsbevægelsen var finansieret af Moskva-guld - hvad min egen uafhængige fraktion indlysende nok ikke var.
Mere interessant er de absolut hemmelige tilskud, som blev udleveret så diskret som muligt. En stor del af dem er indlysende nok endt i indsamlingsbøsserne, hvor de har simuleret partiets store folkelige opbakning. Men jeg savner en fornuftig vurdering af regnskaberne - hvor stor en del gik en del videre til mere illegale aktiviteter, og hvilke etc.
Ole Sohn blev formand april 1987, men sammen med Jan Andersen på en nyoprettet position som næstformand. Jan Andersen druknede lige efter kongressen, og der blev ikke valgt en efterfølger - det havde været svært overhovedet at finde formandskandidater det år. Jeg husker ikke, om tegneren Herluf Bidstrup sad i DKPs ledelse, men at man sætter ham til at hente den hemmelige del af guldet kunne tyde på, at formanden ansås for upålidelig. Eller skulle til tandlægen den dag - kunne vi ikke lige få noget pålidelig boring i det?
Danmark var fuld af landsforrædere, der effektivt solgte ud af vores dybeste hemmeligheder til Øst-landene, lyder historien nu. Og fantastisk nok - nu står de fleste af kommunismens arkiver blafrende åbne. Vore dygtigste historikere graver dem igennem - og alt de kan afsløre er, at den tidligere formand for DKP var kommunist.
På trods af kommunist-agenternes grundige overvågning af Danmark, har disse åbenbart ikke fundet noget som helst smuds om andre i landet. Det lader til, at al deres aktivitet har drejet sig om at overvåge hinanden internt i partiet. Absolut intet er noteret i arkiverne om andres svinestreger.
Her kan nu konkluderes som et historisk faktum, at Danmark som nation aldrig har foretaget sig noget dumt i det skjulte, som har plettet omdømmet. Borgerlige politikere har ikke modtaget hjælp fra USA (eller Sovjet), eller har handlet i modstrid med danske interesser, på begæring af fremmede magter. Kun de røde har dummet sig...
Har DKP ikke blot fået tilskud fra Moskva til aktiviteter, som Moskva anså for nyttige til udbredelse af deres initiativer? Har DKP mon ikke ansøgt om midler til at finansiere underskud mv.?
Er det ikke sådanne aktiviteter der finder sted hver dag, at en nation støtter ideer i andre nationer, som de finder hensigtsmæssige, eller at virksomheder og organisationer støtter politiske partier, som de anser for bedst til at varetage deres interesser??
DKP har vel i vid udstrækning ansøgt om penge til udstyr i trykkeriet mv. og til driftsstøtte. Rublerne er vel ikke ankommet uden videre og uden at der var betingelser knyttet til overførslerne?
Er det ikke blot virksomheden DKP, der har modtaget støtte? Det har vel ikke været en personlig gave til DKP's ledelse.
Det internasjonale fagforeningsfond fikk ikke bare støtte fra de nevnte partier, men der kom også penger inn ved innsamlingsaksjoner på sovjetiske bedrifter.
Ellers hører vi mye om guldet fra øst, men ingenting om guldet fra vest, hvem skal åbne arkiverne fra de multinasjonale selskaber?
'Ihh - de der kommunister er så dygtige til at indsamle penge', kunne jeg ofte høre folk i min omgangskreds sige i 1970erne og 80erne . Ikke mindst hver gang man annoncerede at nu havde den seneste Land of Folk indsamling endnu engeng nået op i millionbeløb.
De folk der sagde sådan noget i min omgangskreds var ikke medlemmer af DKP - men adskillige af dem stemte på partiet.
Som trotskyist og senere SFer med adskillige ældre bekendte og venner der engang i en mere eller mindre fjern fortid havde været medlemmer af DKP, vidste vi da udmærket at de der beløb ikke var andet end hvidvaskning af moskvapenge.
Men når man af og til sagde det åbent så folk misbilligende på en. Man måtte jo være lidt af en mccartyist - i alle tilfælde kunne det i deres øjne kun være ubehagelige antikommunster og koldkrigere - der kunne finde på at sige at DKP var betalt af Moskva.
Vi andre vidste at sådan havde det været lige siden kominterns dage, det vidste enhver der havde bare det mindste indblik i DKPs og SUKPs historie, men håndfaste beviser var naturligvis sjældne.
et politisk parti giver nogle af deres penge til et andet parti med de samme holdninger ...mærkelig adfærd...
Allerede den gamle sømand talte med glæde i øjnene om en mand med en brun pose, og der var da en lang sag om penge i et vist pengeskab. Måske ofres Sohn for at dæmpe fokus på skatteålen Helle, som ikke blev dømt for noget som helst.
Lennard, - ikke mærkeligt overhovedet - det var i realiteten et parti der støttede sig selv, man sendte i egen opfattelse penge til en sektion af sit eget parti i et andet land.
-øh-
Vi, der over 45+ (og måske endda 40 eller 35+) kan altså sagtens huske DKP i 1970erne og i 1980erne. Og vi kan skam også huske, at der blev grinet meget i krogene dengang - ad Sovjets støtte til DKP. Alle vidste det; Sovjet støttede DKP præcis på samme måde som de støttede det hollandske, det canadiske og kommunistpartier i andre.
Mht. overfakturering er det jo en ting vi også ser i dag, især i forbindelse med multi-nationale selskaber, hvor de ofte sælger ting og sager til sig selv - fra et land til et andet - til overpris.
Og mht. at modtage penge, er det da interessant at der O. Sohn er skrevet med kyrillisk skrift. Meget tror jeg om O. Sohn, men dog ikke, at han er i stand til at skrive kyrillisk (altså det russiske alfabet).
Uanset hvad Aaen, så ville Sohn altså ikke kunne have forsket og skrevet de bøger han har skrevet om blandt andet om mordet (for det var det sågu) på tidligere folketingsmedlem Arne Munch-Petersen i Butyrka fængslet i Moskva i 1940 hvis ikke han også var istand til at læse de russiske (i flere tilfælde håndskrevne) kildeskrifter han fik samlet fra de russiske arkiver.
Der er ikke grund til at tvivle på at Sohn også selv evner at skrive et par linier med kyrillisk skrift. Om han så har gjort det, skal jeg ikke sige. Jeg er tilbøjelig til at mene at han kun gradvist fik fod på hvordan og hvor mange penge der blev overført fra Moskva til DKP. Partiformænd er ikke bogholdrer eller revisorer, de er partiets profil udadtil og vil langt hen skulle tillidsfuld overlade detaljerne til deres stab.
Tjae, - MAMMONs veje kan jo nogle gange, for nogle, være overraskende, selv om disse veje måske ikke er helt så uransagelige som den bibelske HERREs veje.
Når MAMMON optræder inkognito som selvreflekterende ‘videnskabelig KAPITALLOGIK’ kan ’guddommen’ også medvirke til, at der kan kastes lidt yderligere lys over ’MOSKAGULDETs’ oprindelseshistorie, og på den måde får vi også udvidet horisonten lidt.
Som dokumentation for dette kan eventuelt historisk interesserede henvises til Antony Cyril Suttons (1925 – 2002) bøger, som kan læses online:
Wall Street and the Bolshevik Revolution (1974, 1999) (Online version)
Wall Street and the Rise of Hitler (1976, 1999) (Online version)
Wall Street and FDR (1976, 1999) (Online version)
America's Secret Establishment: An Introduction to the Order of Skull & Bones (1983) (Online version)
The Best Enemy Money Can Buy (1986) (Online version)
Trilaterals Over America (1995) (Online version)
For ikke at blive beskyldt for at være noget så slemt som ’konspirationsteoretiker’ må jeg nok skynde mig at dække mig bag Zbigniew Brzezinski som i sin bog ’Between Two Ages: America's Role in the Technetronic Era’ fra 1970, om Sutton skrev følgende:
”For impressive evidence of Western participation in the early phase of Soviet economic growth, see Antony C. Sutton's Western Technology and Soviet Economic Development: 1917-1930, which argues that 'Soviet economic development for 1917-1930 was essentially dependent on Western technological aid' (p.283), and that 'at least 95 per cent of the industrial structure received this assistance.' (p. 348).”
Og bag professor Richard Pipes, fra Harvard, som i ’Survival Is Not Enough: Soviet Realities and America's Future’(Simon & Schuster;1984) skrev:
” In his three-volume detailed account of Soviet Purchases of Western Equipment and Technology ..." Sutton comes to conclusions that are uncomfortable for many businessmen and economists. For this reason his work tends to be either dismissed out of hand as 'extreme' or, more often, simply ignored.”
P.S. Følgende steder kan give et hurtigt overblik:
http://en.wikipedia.org/wiki/Antony_C._Sutton
Wall Street and the Rise of Hitler: Stan Monteith interviews Anthony Sutton video
Anthony Sutton's official website
Med venlig hilsen
De nævnte henvisninger kan findes via wikipedia-adressen.
Folk i min alder (67) skal være usædvanlig dumme hvis de ikke kan indse at hetzen mod Ole Sohn er plantet af de nuværende regeringspartiers spindoktorer.
En anden sag er at DKP' s virke tjente til at forplumre debatten . Marxismen er jo udmærker, hvis bare vi opfandt nye mennersker.
John Houbo - det tror jeg stort set vi alle kan se - men det er ikke pointet. Pointen er at Sohn såvel som SFs ledelse burde have indset at hans fortid som DKP leder ville blive brigt imod ham, og at et velplaceret velgennemtænkt udsagn fra ham selv lige før eller omkring det tildspunkt han blev opstillet kunne have frataget de borgerlige spindoktorer størstedelen af deres legetøj. At det så også ser pænere ud at man evner at erkende sine egne fejltagelse før man tvinges til at gøre det, er en anden sag.
Din bemærkning om MArx og marxisme viser kun at du fundamentalt ikke aner hvad det er du udtaler dig om.
@Henning Ristinge
jeg var altså ironisk omkring "...mærkelig adfærd..",
hvis DKP og SUKP var så enige om tingene er de vel klart de støtter hinanden økonomisk, "problemet" opstår da først når tidligere DKP medlemmer skal trækkes gennem medie-maskinen for at svække venstrefløjen i meningsmålingerne
- hvornår ser vi lovforsalget om at gamle kommunister skal have skåret i kontanthjælpen/ pensionen/ etc.. de har jo aktivt støttet ondskabens imperum - er i der DF? (eller i har måske selv i par stykker i rækkerne..)
Sagen om Ole Sohn's fortid går i enkelthed ud på det følgende: Er den danske befolkining parat til at lade sig lede af en mand, som frivilligt og aktivt arbejdede for at indføre et totalitært samfund på linie med Øst Tyskland. En mand som var aktiv i et parti der gjorde hvad det kunne for at underminere den demokratiske struktur i landet, og som lod sig finansiere ulovligt at et af de mest brutale og umenneskelige samfund i verden.
Hvis den danske befokining har tillid til sådan en mand så har de jo lov at stemme på ham. Vi må jo alle tage konsekvenserne af hans efterfølgende handlinger.