Kommentar
Læsetid: 4 min.

Ole Sohn & Det Der vaR

Hvis man vil fremtiden, må man ikke have snavs på fingrene fra fortiden. SF's Ole Sohn får nu revet sin snart 20 år gamle kommunistfortid i næsen af B.T. og Jyllands-Posten. Det er han til en vis grad selv ude om...
Ole Sohns kvaliteter kunne med en negativ ladet formulering kaldes hans evne til at være apparatjik, dvs. manden der arbejder loyalt inden for systemet - uanset hvordan systemet så end er

Ole Sohns kvaliteter kunne med en negativ ladet formulering kaldes hans evne til at være apparatjik, dvs. manden der arbejder loyalt inden for systemet - uanset hvordan systemet så end er

Jonas Vandall Ørtvig

Indland
16. oktober 2010

Værdikampen kræver ærlige politikere, tordnede B.T. i går fra lederplads i anledning af, at avisen fra tyske arkiver har gravet en 20 år gammel fødselsdagshilsen frem, hvor Ole Sohn roser DDR-staten til skyerne.

Ole Sohn var som bekendt formand for Danmarks Kommunistiske Parti i årene 1987-91, og inden da var han i seks år medlem af partiets øverste ledelse, Centralkomiteen. Da DDR-staten den 7. oktober 1989 fyldte 40 år, stod Sohn på ærestribunen sammen med dignitarer fra østblokken og kommunistpartierne, og forinden havde DKP sendt en fødselsdagshilsen. Det er den hilsen, som B.T. nu har fundet frem.

Hilsenen er vitterlig gebrækkelig læsning, for her sender Sohn sine kammeratlige hilsener til den »kære kammerat« Erich Honecker, formanden for det østtyske statsbærende parti SED. DDR-staten roses for at have sikret »en række basale menneskerettigheder«, bl.a. afskaffelse af arbejdsløshed og bolignød, garanti for unges uddannelse og billige basisfornødenheder, og på den led har DDR været en »stor inspiration« for DKP.

Sidst i fødselsdagsbrevet udtrykkes bekymring over en række »vanskeligheder i den socialistiske verden for tiden«, og bag denne vage formulering ligger den historiske kendsgerning, at DDR-staten hen over sommeren 1989 var ved at smuldre, ikke mindst fordi tusinder og atter tusinder af DDR-borgere valgte at stemme med fødderne, dvs. flygte via Ungarn der netop havde åbnet grænsen til Østrig.

Den 9. november 1989 hen under aften blev en grænsestation mellem Øst- og Vestberlin pludselig holdt åben, og i de følgende timer strømmede østberlinerne mod vesten og friheden. I realiteten var Østblokkens og Sovjetunionens skæbne - som de følgende måneder og år skulle vise - hermed beseglet.

For historisk interesserede er det ikke overraskende, at DKP stod last og brast med DDR helt frem til murens fald og også et godt stykke tid efter. Derfor er scoopet med historiske briller til at overse, når Jyllands-Posten ligeledes i går offentliggjorde et telegram, som den daværende DDR-ambassadør i København sendte hjem seks dage efter murens fald.

I telegrammet refereres Sohn for at ønske en fornyelsesproces, som dog ikke skulle ændre ved, at SED stadig skulle have magten. Derfor ville DKP modarbejde en såkaldt revanchistisk genforening af de to Tysklande.

En vammel hilsen

Både B.T. og Jyllands-Posten er enige om, at de nu fremdragne dokumenter stiller et stort spørgsmål ved, hvad Sohn tidligere har fortalt om sin rolle som partiformand. Det er både rigtigt - og forkert.

Rigtigt i den forstand, at hvis Sohn i oktober 1989 var så kritisk mod DDR-staten, som han senere glimtvis har fremhævet, hvorfor skrev han så under på den vamle fødselsdagshilsen? Hvorfor brugte han ikke DDR-statens 40-års jubilæum til i stedet for at kindkysse Honecker så i hvert fald billedligt talt at spytte den østtyske diktator lige i ansigtet? Hvorfor smækkede han ikke med døren, så det kunne høres?

Selv om Sohn var en fremtrædende person på den fløj, der i anden halvdel af 1980'erne forsøgte at reformere og forny DKP, er det ikke meget, han selv har fortalt om de bevægede oktober-novemberdage i 1989. Han har dog fortalt, at han - også under fejringen af 40-års jubilæet for DDR - i virkeligheden plejede kontakter med andre fornyerkræfter, der lige som ham var skeptiske over det manglende DDR-demokrati m.v.

De nye dokumenter viser, at forløbet nok har været lidt mere sammensat, end Sohn tidligere har givet udtryk for.

Sohn har aldrig - som andre fordums venstreorienterede har følt sig kaldet til - gået bodsgang og beklaget sine revolutionære holdninger, men han har dog som forfatter senere hen brugt gamle kontakter og udgivet skarpsindige bøger om kulsorte huller i DKP's historie, f.eks. om folketingsmanden Arne Munch-Petersen, der mishandlet og plaget døde af tuberkulose i et af Stalins fængsler.

Tilbagetogets helt

På en måde er det også forkert at skose Sohn for, at han i oktober 1989 skulle være en forbenet kommunist, hvis det alene sker med henvisning til, hvad der har stået i den vamle fødselsdagshilsen og ambassadeindberetningen.

Næppe nogen vil i dag stille spørgsmål ved, om den sovjetiske partisekretær Gorbatjov var en mand, der fik forandret verden, fordi hans perestrojka og glasnost ledte frem til Sovjetstatens opløsning. En af tilbagetogets helte blev Gorbatjov senere kaldt.

I mindre - selvfølgelig meget mindre - format havde Sohn en tilsvarende rolle i dansk politik. Ingen kan således tage fra Sohn, at han blev den mand, der fik fordrevet DKP om ikke fra jordens overflade, så i hvert fald fra udsigten til enhver fremtidig politisk indflydelse i Danmark.

Før og efter at Sohn gik af som partiformand i 1991, visnede partiet hen, ikke mindst fordi de såkaldte betonkommunister i oprigtig vrede forlod partiet og i stedet dannede nye grupperinger, der skulle holde fanen løftet og principperne uberørt af Østblokkens totale sammenbrud. Så man kunne med lige så stor ret hylde Sohn for at være kommunismens banemand i dansk sammenhæng.

I stedet for at sone har Sohn brugt tiden på at skabe sig en ny politisk platform, først i form af Enhedslisten og fra 1992 som SF'er. Her har han brugt de kvaliteter, han utvivlsomt har, og som fik ham til som 23-årig at blive Danmarks yngste fagforeningsformand, nemlig for SiD i Horsens, selv om Sohn var kommunist i modsætning til det altovervejende flertal af tillidsfolk, der var socialdemokrater.

Sohns kvaliteter kunne med en negativ ladet formulering kaldes hans evne til at være apparatjik, dvs. manden der arbejder loyalt inden for systemet - uanset hvordan systemet så end er.

Det gjorde Sohn for 20 år siden som DKP-formand, og det gør han nu som SF'er. Det gør han så målrettet og systematisk, at han nu er et godt bud på en kommende finansminister, hvis oppositionen vinder næste valg. Derfor - og kun derfor - får Sohn nu revet sin røde fortid i næsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

afskaffelse af arbejdsløshed og bolignød, ydelse af gratis uddannelse og lægebehandling for alle, billige basisfornødenheder, basale menneskerettigheder, sikkert arbejdsmiljø, fred, sikkerhed og afspænding i verden

Som fattig bonde- eller arbejderfamilie kort efter krigen, ville jeg personligt gerne afsværge alle øvrige borgerlige rettigheder for at leve i en stat, der satte ovenstående basale rettigheder på dagsorden for alle borgere i landet - rettigheder der selv den dag i dag er ukendt i mange af de kapitalistiske stater Danmark handler med - og hylder ved festlige lejligheder - ja selv i det rige Tyskland i dag er der en fattigdom man ikke så i DDR.

At middelklassen i de socialistiske lande faldt for den selvdestruktive forbrugsfilosofi, som styrer den kapitalistiske verden, er en klar indikation på at ægte solidaritet med de svageste i et samfund er en utopi - men der var nogen der forsøgte, at bygge et system baseret på produktionsplaner og fordelingspolitik. ...og tak for det. Det er viden som sandsynligvis kan komme fremtidens knaphedssamfund til gode.

Aksel Gasbjerg

Kapitalismen står i lort til halsen. Men i stedet for at hænge med hovedet, bruges de sidste krampetrækninger på at spytte og hvæse til højre og venstre. Eller rettere kun til venstre.

Kommunismen/socialismen dæmoniseres og tabuiseres proportionalt med kapitalismens kriser.

Alt snavs graves frem for at hindre folk i at diskutere grundlæggende samfundsalternativer og for at aflede opmærksomheden fra kapitalismens overlevelseskamp.

Thomas Ole Brask Jørgensen

"Sohns kvaliteter kunne med en negativ ladet formulering kaldes hans evne til at være apparatjik, dvs. manden der arbejder loyalt inden for systemet - uanset hvordan systemet så end er. Det gjorde Sohn for 20 år siden som DKP-formand, og det gør han nu som SF’er. Det gør han så målrettet og systematisk, at han nu er et godt bud på en kommende finansminister, hvis oppositionen vinder næste valg."

Kort sagt, vi har her at gøre med en partipamper, karrierepolitiker om man vil, som gør sit yderste for netop at beholde denne status.

Niels østergård

Ja, Ole Sohn er en karrierepolitiker...
Akkurat som de 178 andre medlemmer af Folketinget.

I en leder i B.T. raser lederen mod Ole Sohn (igen-igen). Det er som B.T. og J.P. (og deres journalist-elever?) ikke fatter, at der er forskel på at være Formand for DKP, hvor man spiller en rolle, og så at være en privatperson.

Og ej heller fatter, at det netop var i rollen som DKP's Formand, at han afsendte det nu famøse (eller berygtede) brev. Og at han, som politisk person, stod for reform-fløjeni DKP, helt på linje med Gorbatjov.

Og selvfølgelig var han da til DDR's 40-års fødselsdag den 7. oktober 1989; alle mennesker fra kommunist-partierne var der jo. Det er der jo intet odiøst nu. Når man er formand for et parti må man jo ofte gøre noget, som man måske som privatperson er uenig i. Det var hans rolle som formand der var på besøg i DDR; ikke som privatperson han var der.

Og mig bekendt er der ingen, der protesterer, når Frankrig den 14. juli fejrer deres nationaldag med at fremvise sit franske militære isenkram.

Mon ikke både B.T. og J.P. havde håbet at denne her afsløring kunne have fået flyttet fokus væk fra den ubehagelige mailsag, som bare synes at vokse sig større og større jo længere ned journalisterne graver i den? Men det kommer næppe til at ske...

Og hvorfor går man dog ikke efter daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, som rigtignok (kan godt selv huske det) inviterede DDR-politi indenfor på den danske ambassade i DDR, netop for at få de her 'oprørere ud'....

så hurtigt og effektivt som muligt...

Peter H. Hansen

DDR var Europas eneste antifascistiske stat og anerkendt af DK, samt medlem af FN. DDR gav hjælp og husly til flygtninge fra bl.a. Latinamerika,
bl.a. Chile der var en fascistisk diktaturstat i 1980’erne.

Landet var ledet af gode kommunister og ikke gamle medlemmer af NSDAP som i BRD, Vesttyskland. Det var bl.a. også dette forhold RAF søgte, at bekæmpe. Det tyske politi bestod i stor udstrækning af tidligere ansatte
i RSHA, Gestapo og SD.

Derfor var bedre DDR bedre end BRD, og langt bedre end DK er i 2010.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Peter H Hansen

Uhyggelige påstande! Mener du virkelig det?!

Alle disse historier kommer nu, fordi valget er lige om hjørnet.

At tale grimt om DDR er SÅ billige point .... det er så firseragtigt....

Peter H. Hansen

EN RENEGAT ELLER TO.,

Atter konstaterer det borgerlig etablisement med en umådelig trang, at rød er rædsomt. Adskillige rejste i sin tid fra Danmark til DDR, og hvori består Oles "fadæse", da han roste de sociale goder? Rød er for de borgerlige som en ladeport for tyren, farven alene vækker en olm samvittighed, den alt for dårlige. Til deres korrekte meninger hørte også begejstringen for apartheid, Pinochet, McCarthy, Nixon, Reagan, Vietnamkrigen og mange andre fortidige indgreb i denne verdens befolkning.

Medierne følger i hælene på den korrekte mening som katten musen, og frem for mange kan medierne bruge talsmanden for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, til at tryne Ole Sohn, to renegate politikere.
Søren foretog i Jyllandsposten i går den rene og skære hjernevask, da han i et forsøg på at overgå Villy Søvndal ville gøre rede for Hitz-ur-Tahrir ved at sammenligne bevægelsen med Die Wandervogelbewegung (1901-33) gennem et personligt møde med Hitlerjugend.

Ligesom man har talt om de røde lejesvende og ikke om de røde selv, må de røde her beklage, at Ole optræder, hvad enten han vil eller ej, som endnu et af borgerlighedens forsøg på at glemme deres samarbejde med nazisterne ved at nedgøre socialismen og omskrive kommunismen til den skrækkeligste stalinisme.

Og mere fra historiebogen: Ole Sohn afleverede ganske rigtigt, på vegne af DKPs Centralkomité som det hed, den kendte fødselsdagshilsen. I Land og Folks reportage citeres han så for: “Jeg har talt med partifolk i DDR ved jubilæet, de indser også nødvendigheden af reformer og dialog med de oppositionelle kræfter”.

Og Sohn fortsætter - i sin egen hilsen til DDR, som han personligt fremsætter i partibladet: “DDR har brug for mere demokrati, ønsket om reformer er naturligt - og rejsefrihed skal være muligt”.
På dagen for Murens fald skriver Sohn, at "demokrati er en livsbetingelse for socialismen". Og at hovedkravene er "frie valg, åbenhed, ytringsfrihed og individets ukrænkelighed".

Poul Schlüter blev for øvrigt under sit statsbesøg i DDR spurgt, om han var med på ideen om et atomvåbenfrit Norden. Hans svar var, at "det er skadeligt at sætte sig for små mål".

Sjovt at kikke i disse gamle aviser - en sovjetisk rumkapsel landede, med en afghaner ombord!

Ole Sohn kvajede sig gevaldigt, men har har gjort afbigt gennem sine fremragende og personlige bøger og film. Der er mange måder at gå bodsgang på. Men sådanne subtiliteter forstår Søren Espersen sig ikke på.

Men hvad med at feje ud i egen rede først. Spørge Mor Pia om hendes besøg på Taiwan i 1988, da hun var til anti-kommunist træf sammen med World Anti Communist League, der iflg. Wikipedia er et sammenrend af bl.a. gl. SS-officerer, Franco-tilhængere, sydamerikanske diktatorer og andre søde drenge og piger. Nok hørte Honecker langt fra
til vorherres bedste børn, men mod WACL-folkene, var han vist nærmest et dydsmønster.

Thomas Ole Brask Jørgensen

En gang totalitær altid totalitær, og derfor er hverken SS-officerer, Franco-tilhængere eller sydamerikanske diktatorer mere foragtelige eller forfærdelige end Erik Honecker og venner. De kan alle skæres over en kam.

@Aksel
Tror du virkelig (eller det lidt studentikos ønsketænkning fra din side), at kapitalismen er ved at afgå ved døden ?....og hvad kommer så i stedet i givet fald ?

Peter H. Hansen

Nu er B.T og deres kneb for, at hjælpe deres borgerlige venner sgu da for billige. Det lykkedes ikke med HELLE T så nu har "nogen fundet et gammelt brev". Det er bare for latterligt, B.T er da nu helt tabt bag den borgerlige propagandavogn...

Skam jer..

At Ole ifølge Arne har gjort afbigt må betyde, at han førhen har gjort noget forkert, hvilket åbenbart efterfølgende får Thomas til at drage sine personlige sammenligninger.

10:1 til de borgerlige.
Spørg nu Lars Løkke, hvad han syntes og ulovlig internering og fangelejre, før Quantanamo blev "nødvendig".
Find udtalelser fra V og K om Nielson Mandela fra før han blev frigivet, der var han både terrorist og meget andet, fordømte de en statsmand?
Spørg Helge Adam om holdning til mishandlig af fanger, før og efter Quantanmo.
Før 2001 sagde Lars Løkke på tv at når venstre kom til ville de privatisere sundhedsvæsnet, nu skal vi høre på al det løgn fra fra ham og Bertel, de taler under minister ansvar! i utroværdighed står det stadigvæk 10:1 de borgerlige.

Thomas Ole Brask Jørgensen

For flere mennesker, også her i dette forum, er problemet for Ole Sohn ikke, at han hyldede et totalitært system, men at timingen var forkert. Alle og enhver vidste i årtier før 1989, at de kommunistiske stater var totalitære og menneskeundertrykkende. Altså var det moralsk belastende at være kommunist - for ikke at tale om DKP-formand. At vi her har at gøre med en moden mand, der for blot 21 år siden hyldede et regime, der solidt undertrykte et helt folk, og sågar myrdede adskillige af dem. En mand, der potentielt står til at besætte en magtfuld position i en socialdemokratisk ledet regering. Så er det vel fuldt ud berettiget samt sagligt, at der kan rejses en række spørgsmål omkring ham. De spørgsmål må han "leve med", idet han er en fremtrædende politiker, der meget vel kan gå hen og bliver minister i en ny regering.

Andre har formentlig gjort noget der er værre, men det kommer ikke sagen ved - det er sagen Ole Sohn som man skal forholde sig til. Det sære er jo, at skønt alle ivrigt deltager i den almindelige hetz mod nazister, så er holdningen over for kommunister helt anderledes blød. Havde Ole Sohn været en tidligere formand for DNSB og ikke for DKP, så havde folk hylet op ved udsigten til, at han måske bliver minister. Hvorfor denne bemærkelsesværdige forskel? Kommunister er jo mindst lige så "ekstremistiske" som nazister, hvis dette udtryk da overhovedet giver mening og ikke bare udtrykker et småborgerligt snæversyn.

Ole Sohns antidemokratiske fortid har været oppe flere gange før - hver gang siger Ole og støtterne, at han jo har gjort op med sin fortid i sine bøger, hvilket bringer journalisterne til øjeblikkelig tavshed. Måske er det fordi journalisterne ikke har brugt tid på hans forfatterskab – find venligst de passager i Ole Sohns bøger, der giver hans efterrationaliserende syn på, hvordan han kunne opkaste sig til formand for et antidemokratisk parti økonomiske støttet af et imperium, der truede Danmark med atomkrig. Enten har han gjort op med fortiden, og så skal han ikke længere rives det i næsen – eller også er der intet reelt (dvs. personligt) opgør og det skal/kan få konsekvenser for hans politiske fremtid.

Til trods for Ole Sohns tidligere kærlige forhold til marxistisk totalitarisme må jeg indrømme, at den dubiøse plan Fair Løsning er langt mere interessant at diskutere end Sohns tvivlsomme fortid. Skulle man ikke hellere sætte planen under granskningens lys – Sohn har jo bidraget til denne? Fair løsning er grundlæggende i bedste fald socialistisk betontænkning omskrevet i moderne og letforståelige teser og i værste fald tolkningen til en langt mere centralstyret stat med kollektivisering og formynderi som udgangspunkt for yderligere skatter og eliminering af fritænkning og personligt ansvar. Ole Sohn luner sig sikkert ved tanken kan man forestille sig. Skulle man ikke hellere diskutere de reelle problemer, at Danmark har over to millioner på overførselsindkomst, og et kæmpe hul i statskassen. Dertil kommer, at firmaer på stribe flytter deres produktionen væk fra DK.

Et skærmbræt som dække.

Alle og enhver mente ikke, som Thomas frimodigt påstår, at kommunistiske lande var specielt undertrykkende, og det er ikke lige gyldigt, som han skriver, at folk fra "anklagerlandene" førte en lige så undertrykkende politik. Det er dobbeltmoralsk!

Det var og er en ærlig sag at være kommunist og forfægte den socialistiske idé. Ole Sohn bliver nu kritiseret for at have modtage penge fra Moskva, næppe flere end de mange milliarder dollars, som USA har spenderet på militærregimer, for tiden sammen med WTO på den selvbestaltede diktator i Honduras.

Sohn og Gorbajof og andre udtrykte en vilje til forsoning, som højrekræfterne i Vesten ikke ville og vil vide af. Hvorfor - det er spørgsmålet i et samfund, der gerne vil hylde ytringsfrihed. Med krig og selvretfærdighed kommer vi ingen vegne.

Dorte Sørensen

En sag jeg under mig over er at nu skal Sohn udstilles for at være uværdig til en ministerpost fordi han var formand for DKP, som trods alt var og er et lovligt parti i Danmark. Vil det sige, at de borgerlige ikke mener at Sohn er stueren – et udtryk som DF eller selv har klaget meget over efter at Nyrup Rasmussen kom med den udtalelse om DF efter et DF landsmøde i 1990érne hvor DF forlangte at HELE familier skulle udvises, hvis en i familien havde gjort noget kriminelt. Hvad med alle de vælger der i gennem snart mange år har stemt Sohn ind i Folketinget.
Ligeledes hvordan kan Thor Pedersen være værdig til at være Folketingets formand efter at han fiflede med sin egen landbrugsstøtte som finansminister.

Hallo, hva' så med Willy Brandt, der leflede for naboerne i øst. Skal han ikke ha' frataget fredsprisen med tilbagevirkende kraft?

Hvad betyder skyld og undskyldninger?

Willy Brandt - socialdemokrat på flugt fra nazismen - kan være et eksempel på den svære foreningsproces, som han i mange år arbejdede for, men som CDU og Kohl tog æren for ved at love østtyskerne kapitalismens velfærd og ligeværd..

Karakteristisk nok var det netop kommunistisk infiltration, der fældede Brandt i den stærke højrekampagne, som brugte nøjagtig samme spionagemidler, jvf. det danske politis arbejde siden mellemkrigsårene, den senere PET-kommission og nu DF's koldkrigskommission, der inddrager begrebet landsforræderi med det politiske flertals dikterede dagsorden, vendt mod et, som overnfor nævnt, tilsyneladende lovligt parti. Dansk demokratis særlige form for parlamentarisk undertrykkelse.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Diepgen

Nej, kommunister mente det naturligvis ikke. Det er klart for enhver.

Curt Sørensen

Den efterhånden veletablerede selvgodhed og hellighed er til at brække sig over. Hvor langt skal vi gå tilbage i historien for at kræve skyldige og 'bekendelser'?
Den vesteuropæiske ekspansion førte f.eks. til folkemord på den oprindelige befolkning i det præ-columbianske Nord-og Sydamerika . Og internt i Europa slagtede man under religionskrigene løs på hinanden. Tortur var udbredt op til nyere tid og nazismen og 2. verdenskrig havde sine rødder midt i den europæiske civilisation.
Og helt frem til Stalingrad og El Alamein støttede største delen af det borgerlige Europa højreautoritære eller fascistiske regimer. Under den kolde krig endelig billigede man massemord, tortur og og krænkelse af menneskerettigheder kloden over, blot diktatorerne og regimerne var på 'vores side'. Hykleriet og selvgodheden fortsætter i dag i relation til krigene i Irak og Afghanistan.
Og så bruger man en , set i dette store historiske perspektiv, helt fordrejet uendelig energi på at fremhæve og diskutere, at der for 40 år siden i DR var 7 journalister der mente noget andet end det alle andre mener, og at Ole Sohn en gang var formand for DKP. Og hvorfor egentlig? Jo, ret beset for at fremhæve sig selv. Samt i øvrigt, naturligvis, for at sværte ’den røde blok’ og redde, hvad reddes kan af ’den blå bloks’ misregime gennem den sidste halve snes år. og kpitalismens krise i almindelighed. Hvor er det dog gennemskueligt..

Altså kære Information hvis Ole Sohns fødselsdags hilsen til Erich Honecker skulle være en vammel hilsen; så må Anders Fogh Rasmusens dito til præsident Busch betragtes som lige så vammel i og med, at USA langt overgå DDR, hvad angår krænkelser af menneskerettigheder og stats terror. Men hvorfor denne proportions forvrængning, historie forfalskning og kommunist hætsj lige nu? Svaret skal nok findes, i den globaliserede finans kapitals sammenbrud. Murens fald, og Sovjetunionens opløsning (ved et politisk dekret – den økonomiske sammenbrud kom først begefter), oplevede kapitalismen som en sejer og denne sejer signalerede af den globale kapitalisme var uovervindelig. Nu hvor det modsatte bevises hver dag, har den internationale finanskapital, og deres nyttige idioter, sat alle sejl til for, at huske verden på, at kapitalismen er uovervindelig og kommunismen er utroværdig, rå og beskidt. Det er derfor vi dagligt bliver overdænget med kold krigs retorik, og hekse jagt på røde lejesvende. Det er uappetitligt, af overvære i al sin uhumskhed f.eks. har vi en TV kanal i Danmark TV – K som ingen midler skyr for, at fremstille verden så enøjede som muligt m.h.t. til opdeling i de ufejlbarlige (os i vesten) og de grusomme (Sovjetunionen). TV kanalens koncept er hentet fra Reader's Digest som bestod af 20 procent populær kultur, 30 procent kapitalistisk selvforherligelse, og 50 procent anti kommunisme. De der læste dette lort blev ikke ligefrem klogere på verden og livet og de bliver de heller ikke som ser TV K programmer.

@Curt Sørensen. Tak for de kloge ord. Jeg kan betro dig, at folkemordet på indianerne i både nord Amerika, og Latin Amerika forsætter for fuld skrue. Jeg har arbejdet med denne problematik gennem mange år, og jeg kan love for, at der forgår hårrejsende menneskerettigheds krænkelser hver eneste dag, og alligevel er der ingen politikere der skal sige undskyld for, at støtte USA's beskidte politik. Der er heller ingen danske forretningsmænd, der skal undskylde, at de samhandlen med USA.
Om USA imperialismen i Amazonas læs f.eks. ”Is God an American” udgivet af IWGIA som har kontor i København. Om massakre på indianere se: ”The Massacre at El Mozote” af Mark Danner og om mishandlingen af Nord Amerikas indianere i vores tid se: ”Prison Writings My Life Is My Sun Dance” af Leonard Peltier ( politisk fange i USA).

Før Claus og Curt atter diskuterer indbyrdes, vil jeg gøre opmærksom på en anden side af sagen, nemlig den gennemgribende historiefortolkning, som har fundet sted siden 1945, i flere tilfælde bevidst forvanskning, indoktrinering, hetz og heksejagt, der synes at smitte af på den aktuelle politik.

Af mange eksempler blot dagens TV2-udsendelse om 2.verdenskrig, der ikke handlede om Ole Sohn. Bortset fra mindre unøjagtigheder (f.eks. at de allierede hære rykkede ind i Berlin fra alle sider) var den underliggende hensigt åbenbar. På baggrund af rædselsscener fra behandlingen af jøder i kz, fik vi en begrundelse for, hvorfor nogle anser det for indiskustabelt og internationalt nødvendigt, at zionisterne fik deres egen land. Fik de først ejendomsretten til Palæstina, ville de i lighed alle andre stater få alle FN-rettigheder, og "jødespørgsmålet" var løst.
Historiefortællingen i almindelighed afspejler og underbygger den politiske mening, her vendt imod kommunisterne.

Ole Sohn, behøver ikke at undskylde overfor mig.

Warszawapagtlandene havde tiltænkt Danmark et sted mellem 60 og 70 atombomber i tilfælde af atomkrig, så jeg satte pris på at der var nogen her i landet der holdt forbindelsen østpå ved lige. Jeg husker endnu lettelsen da den 'varme linje' mellem Washington og Moskva blev etableret efter Cuba-krisen - så havde de to præsidenter mulighed for at ringe til hinanden en sidste gang hvis ragnarok var lige op over...

Det fuldkomne meningstyrani er indtruffet.

Det lader til, at selv Ole Sohns partifæller har givet ham håndjern på, så han nu (fra Tenerife) gør, på Sørens Espersens forlangende, afbigt: Jeg tog fejl!

Hvad gør man ikke får magten! Og hvorledes bliver de (undskyldnings)afgørelserne, som han måtte træffe fra en ministerstol. (Måske véd netop Curt, der har været tæt forbundet med SF, den slags?)

Curt Sørensen

Til Per Diepgen,

Jeg meldte mig som ung ind i det gamle SF, da det blev dannet i 1959-60. Jeg var her med i oppositionen mod Aksel Larsen fløjen. Derefter gik jeg med over i VS, da det blev dannet. Da jeg efterhånden ikke kunne hitte rede i de mange hinanden indbyrdes bekæmpende fraktioner her forlod jeg i begyndelsen af 70'erne VS og har i de sidste ca 40 år været partiløs socialist. Jeg stemmer ved valgene på Enhedslisten, fordi det er det eneste tilbageblevne socialistiske parti som er repræsenteret i folketinget. SF er drejet for meget til højre efter min smag.
Så jeg må skuffe dig: jeg har ikke siden 1968 været "tæt forbundet med SF".

@Per Diepgen. Angående historiefortolkning, så sker der det, at man er i gang med, at omfortolke historien fra sort hvid, til hvid sort!

Vi kan alle tage fejl, men jeg vil alligevel ikke undskylde, at jeg mener engang som deltager på et offentligt møde for SF at have hørt Curt fremlægge socialisme - og er heri slet ikke uenig, tværtimod, men tiden synes inde til at markere en forskel i en sag, der foruden politik nærmer sig anstændighed og moral for (især i udfald fra Søren Espersen, som du måske har været VS'er sammen med), for, hvad man kan gå med til for at opnå personlige fordele, i partipolitisk forstand kollaboration.

Curt Sørensen

Til Per Diepgen m.fl.:,

Jeg synes ikke vi skal fortsætte en dybest set personlig diskussion. Jeg skal blot her fremhæve det principielle:

1) jeg er partiløs socialist, og jeg medvirker til alle mulige foredrag og diskussioner på venstrefløjens mylder af organisationer og partier og tager aldrig noget honrar herfor ( modsat mine kolleger i faget som altid tager sig godt betalte). Men selv noget sådant er fordægtigt i vore dage
2) jeg har altid været anti-stalinist og givet udtrryk for det siden jeg for første gang som 18 årig optrådt i en offentlig forsamling i 1956
3) dette har ikke reddet mig fra at barnerøve som Brian Mikkerlsen og Christopher Arzouni offentligt har erklæret, at jeg ikke måtte komme til orde i DR , beløjet mig, samt for Arzrouni's vedkommende krævet mig afskediget fra min stilling som professor på Århus Universitet.
4) det er denne tendens til heksejagt på anderledes tænkende på venstrefløjen som er virkelig farlig og afskyelig i nutidens politiske diskurs ( en diskurs som 'Information' åbenbart også synes avisen skal være med i)
5) samtidig fortier højrefløjen vedvarende helt sin egen fascination af fascismen i mellemkrigsårene og under 2. verdenskrig frem til vendpunkterne ved El Alamein og Stalingrad, hvor man pludselig fandt ud af at det kunne betale sig at være 'demokrater', en nyomvending og tendens der så blev yderligere bestyrket under den kolde krig.
6. Endelig er den fortløbende bagatellisering af truslen fra den nye højrefløj og neo-fascismen i Europa, eksemplificeret ved Rune Lykkeberg og Meier Carlsen, direkte foruroligende. Læs Sebastian Haffers tankevækkende bog om tyskernes mentale forvandling forud for Hitlers magtovertagelse. eller Friedrich Ebert Instituttets nylige rapprot om (1910) om 'Extremismus der Mitte'. Det også er det vi oplever i disse år med Dansk Folklepartis og tilsvarende højreekstrerimisitsike partiers succes i Europa.Det farlige ligger i etablerede højrepartiers fristelse til at akceptere 'støtten' fra denne nye tendens.
7) Hele denne foruroligende udvikling overdækkes imidlertid så i vores efterhånden gansket ensrettede medier af indflydelsesrige politiske kræfters inducerede 'foragelse' over at der en gang i dansk TV var en 5-7 personer som tænkte anderledes og at Ole Sohn en gang var medlem af DKP.

Vi er dybt på vej ind i et eendimensionalt samfund, hvor alle tænker ens om alt -og skal gøre det, ellers bliver man offentligt svinet til.

Da jeg efterhånden, siden min kritik af Rune Lykkeberg, ikke længere kan komme til orde i den skriftlige udgave af *information' må I nøjes med disse betragtninger.

med venlig hilsen Curt Sørensen

Ulrik Dahlin's antydningsjournalistik a la Sohn skal sone, og at han er en apparatjik er kvalm. Sohn har vist sig for os som realist. Han - som vi også kan lære i nogle af kommentarerne ovenfor - var som DKP-formand tidligt ude med reformtanker. Hans tilgang var diplomatisk fremfor konfrontatorisk ultimativ - kaldt det konstruktiv. Derfor så vi ikke voldsomme fordømmelser - også jeg ville have vurderet det frugtesløs.
Dahlin's stil åbner debatten for al den spekulative som man kunne vente, hvor mange sparker vildt efter manden uden tanke for hverken bold eller spil.
@ Diepgen og Tom Dahl der er faldet for den fristelse: Arbejd lidt ved køkkenbordet med problematikken omkring Elefantordenen til Ceausescu. Det er jo ikke dronningen, der hænger på den, men nationen. Når I har slugt den kamel, kan I vende konstruktive tilbage her. Tak.

Jesper Pedersen

Morsom kommentar diskussion - den ene ex- kommunist og sofa-socialist efter den anden kappes om at have vaere mindst og mest hellig og hvem, hvad, hvornaar. Der kunne med fordel oprettes en DDR-indhegning paa Hjerl Hede frilands museum hvor de kunne gaa rundt og vise sig selv frem til offentligheden i DDR toej og med DDR produkter. Man kunne endda bede Ole Sohn om at vaere bestyrer og donorere nogle af de 5.2 millioner kroner han aldrig har modtaget fra Sovjet.

Siden krigens dage har jeg kendt eller haft kendskab til mange gode kommunister. Modstanderne har i tidens løb fået gjort kål på mange af dem. Måske optræder vi som høns på en kridtstreg, men klukker og skræpper alligevel som en flok selvhævdende individualister, der ikke har bemærket ensretningen. Hvad hjalp 29.aug.43 dette lille latterlige land?

Jeg er på ingen måde politisk enig med Ole Sohn, og har ikke det store problem med ham som minister i den kommende borgerlige regering under HTS.

Som politiker må man finde sig i at blive tjekket, og det er han så blevet. Der kan ikke koges mere suppe på det ben.

Jeg har læst jeres forsvarsskriften for ham, og er imponeret over de mange ord.

Jeres problem er, at forsvaret ikke består elevator-testen, og dermed kan han nok ikke forsvares.

Hold da kæft! Diskuteres Ole Sohns motiver stadig? Manden kan jo ikke forsvare sig.

Ole Sohn vil gerne lægge afstand til sin fortid som kommunist, men hvis han vil forsvare sig, må det jo nødvendig vis ske med den indsigt han har i arbejderklassens og kommunisternes vilkår i det kapitalistiske system - og så kan han jo virkelig komme til at fremstå i den brede befolknings opfattelse som en uhelbredelig og forbenet Stalinist.

Alene den uretfærdighed som den danske stat i samarbejde med nazisterne begik mod kommunisterne under besættelsen bør får enhver - måske bortset fra en Søren Pind og en Søren Espersen - til at klappe kaje i skam:

http://www.information.dk/57788

Dansk Politis Kommunistregister resulterede i anbringelse af et stort antal danske
kommunister i koncentrationslejre. Flere hundrede danske kommunister, heraf tre folketingsmedlemmer, sad fra 1941 indespærret i den danske Horserød-lejr. Den 29. august 1943 besatte tyskerne lejren, og d. 2. oktober sendte de 150 af fangerne til koncentrationslejren Stutthof i det nuværende Polen. 22 døde.

http://www.information.dk/196297