Nyhed
Læsetid: 3 min.

PET fremlægger nye beviser i tunesersag

I går startede en af de første sager i Danmark med hemmelige retsmøder. Tuneseren Slim Chafra forsøger at få ophævet sin administrative udvisning for mulige mordplaner mod Kurt Westergaard. PET har fremlagt hidtil hemmeligholdte aflytninger, men andre beviser forbliver skjult for både Chafra og hans advokat
Slim Chafra har lagt sag an mod Integrationsministeriet for at få sin opholdstilladelse tilbage.

Slim Chafra har lagt sag an mod Integrationsministeriet for at få sin opholdstilladelse tilbage.

Linda Henriksen

Indland
19. oktober 2010

Én gang bliver Slim Chafras navn direkte forbundet med noget kriminelt i de nye aflytninger, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) har lagt frem i den åbne del af sagen om den administrativt udviste tuneser.

»Vi kan skaffe dem, Slim og jeg,« siger M., en anden tuneser, i en aflyttet telefonsamtale, der handler om penge til at købe en pistol med lyddæmper.

Aflytningen stammer fra aftenen den 6. juli 2007, og i den anden ende af røret hører man K.S., en tredje tunesisk mand, der sammen med Slim Chafra blev administrativt udvist af Danmark i februar 2008 for at planlægge et attentat mod Muhammed-tegner Kurt Westergaard.

I går begyndte et nyt kapitel i sagen i Østre Landsret, og denne gang er det Slim Chafra, der har lagt sag an mod Integrationsministeriet for at vinde sin opholdstilladelse tilbage.

Mens K.S. selv forlod Danmark i sommeren 2008, har Slim Chafra siden dengang levet på tålt ophold med daglig meldepligt i Sandholmlejren. Han kan ikke udvises til Tunesien, hvor han ifølge Flygtningenævnet risikerer tortur. Ifølge PET skulle K.S. udføre selve attentatet mod Kurt Westergaard, mens Slim Chafra stod for planlægningen. Men det kniber med at bevise Slim Chafras rolle i sagen. Allerede i efteråret 2008 slog Højesteret fast, at det materiale, der var fremlagt fra PET i sagen, var for tyndt til at varetægtsfængsle Slim Chafra.

Meddeler for PET?

Siden har Folketinget vedtaget den såkaldte tuneserlov, der betyder, at hemmeligt materiale fra PET kan fremlægges på retsmøder, som hverken den tiltalte eller hans advokat har adgang til. I stedet tager en særlig beskikket advokat over, som får kendskab til det hemmelige materiale. Slim Chafras sag er blot den anden af den slags i Danmark.

I går valgte PET imidlertid også at fremlægge nye hemmelige aflytninger fra 2007 i sagens åbne del. Her optræder tuneseren M. for første gang.

Ifølge Slim Chafra er M. en af K.S.'s nærmeste venner fra samme boligområde i Brabrand. Men Slim Chafra er overbevist om, at M. er meddeler for PET.

»Jeg er 100 procent sikker. Det er derfor, han nævner mig i telefonsamtalen,« sagde Slim Chafra til retsmødet og begrundede mistanken med, at M. aldrig har været anholdt på trods af aflytningerne.

Som svar på de nye aflytninger havde Slim Chafras advokat, Tyge Trier, også fremskaffet nye oplysninger. Han havde via en dansk freelancejournalist fundet frem til K.S., der i de sidste to år har gemt sig i et uspecificeret arabisk land.

I går kunne retten så se et videointerview med K.S. fra 18. september i år.

»Slim har ikke noget med det at gøre. Jeg har aldrig snakket med Slim om sådan noget med kriminalitet. M. nævnte måske Slim for at låne penge af ham, fordi Slim har penge,« sagde K.S. i interviewet.

Lukket sag

I en anden hidtil hemmeligholdt aflytning fra 11. oktober 2007 nævner K.S. og M. igen Slim Chafras navn. K.S. er blevet taget med på politistationen, tilsyneladende på grund af en misforståelse. I telefonsamtalen med M. siger K.S., at politiet måske har lokket ham ud for at installere mikrofoner i hans lejlighed og tjekke hans computer. Det viser sig senere at være rigtigt.

»Jeg har en mistanke om, at det handler om det andet, vi har gang i,« siger K.S. på aflytningen.

M. spørger, om de også har været ved Slims lejlighed, og K.S. spørger, hvorfor?

»Det kan være, de har været ved alle,« siger M.

Advokat Tyge Trier opfordrede i retten forgæves til at få opklaret, hvilken rolle M. spiller i sagen.

»Ellers kan jeg ikke informere den særligt beskikkede advokat ordentligt i sagen,« forklarede Tyge Trier.

»Vi har ikke mere at fremlægge om M. i den åbne del af sagen,« lød svaret fra Kammeradvokaten.

Samme svar fik Tyge Trier på spørgsmålet, om M. var tilknyttet det samme påståede islamistiske netværk som K.S. og Slim Chafra.

Dommer Karsten Bo Knudsen tilføjede lakonisk:

»Det kan være, vi får svar på det under den lukkede del af sagen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Som fastslået i grundloven og Den Europæiske Menneskeretskonvention er en offentlig retspleje en grundlæggende værdi i et demokratisk samfund. Dette gælder både i straffesager og i civile sager.

Offentlighed i retsplejen har til formål at styrke offentlighedens viden om og tillid til retsvæsenet og at beskytte parterne mod hemmelig retspleje. Hertil kommer det almindelige demokratiske princip, at borgerne bør have adgang til en så vid indsigt i myndighedernes, herunder domstolenes, virksomhed som muligt.

Åbenhed styrker tilliden til retsvæsenet og bidrager dermed til at befæste domstolenes legitimitet. Offentlighed er med til at sikre en betryggende retspleje gennem den mulighed, der hermed er for kontrol og kritik fra mediernes og offentlighedens side. Med Munch-Petersens ord tjener offentlighed til at “udelukke en Række Misbrug, der ellers kunde gaa i Svang, og navnlig til at skabe den fornødne Tillid til de offentlige Myndigheders Virksomhed” (Munch-Petersen: Den danske Retspleje, 2. udg. 1923, bd. I, s. 139).

Offentlighed kan udbrede kendskabet til ret og retsregler. En velinformeret og offentlig debat er en vigtig faktor i retsplejen og i retsudviklingen. Offentlighed omkring straffesager og straffedomme tjener endvidere generalpræventive formål.

Retsplejerådets betænkning nr. 1427/2003 - kap. 2

Man behøver vel ikke at tilføje yderligere?

Det skulle da lige være, at konstruktionen med at suspendere forløbet i retshandlingen for at indføre et særligt sæt forsvarere, der er kontrolleret af PET, til at tage sig af at af-offentlighedsgøre den fortsatte proces, altså at koble offentlighededen fra, kun kan give anledning til at mistænke hele retsforløbet. Konstruktionen er absurd ikke mindst i forhold til de forsvarerer, som delingkventen har fået tilknyttet. Men tillige og især i relation til offentlighedens tillid til, at selv retshandlingen foregår på betryggende vilkår.

Resultatet er jo, at retshandlingen foregår i mørke og udelader offentlig kontrol med den. Og dermed at der er sluppet mere end godt er ind med terrorlovnene. Det drejer sig om tilliden til at dansk retspleje foregår i fronten af den demokratiske udviklings-proces. Og her er der med terrorlovgivningen givet et absolut knæk i forhold til den retssikkerhed, som danske Statsborgerne må kunne forvente. Det ser umiddelbart ikke kønt ud...

Med venlig hilsen

Jørgen Jørgensen

Jeg er såmænd ikke så bekymret for, at de beskikkede advokater ikke vil gøre deres pligt for den sigtede eller i dette tilfælde forurettede part.

Men det, at beviserne ikke får offentlighedens øjne på sig og dermed det skarpe blik, som den fjerde statsmagt af og til kaster på beviser og deres kilder, det er bekymrende.

Hvorfor skal de fjolser nu også lave sådan nogle ting, der gør det nødvendigt med sådan en skrammellovgivning. Som så i øvrigt bliver brugt til alt muligt andet.

mvh Jørgen