Privathospitaler scorer stadig millionoverskud

Danske privathospitaler tjener stadig millioner på at modtage patienter fra det offentlige. Det viser Informations gennemgang af årsregnskaberne for ti af de største privathospitaler. Trods faldende takster fra det offentlige og et fald i patienttallet sidste år er privat sundhed stadig en lukrativ branche, konkluderer professor i økonomistyring fra Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der har læst med i regnskaberne.

»Nu er det udvidede frie sygehusvalg blevet genindført, og hvis det betyder, at kunderne vender tilbage, så er det stadig pænt lønsomt. Men nogle specialer var uhyggeligt lukrative førhen, og der er regionerne blevet mere opmærksomme på selv at gøre en indsats,« siger Per Nikolaj Bukh.

Striden om overbetaling til privathospitalerne er gået ind i en ny fase. I næste måned begynder Danske Regioner og privathospitalerne at forhandle takster for 2011, og parterne står stejlt over for hinanden. Taksterne er allerede sat ned med 20 pct. i forhold til sidste år, og Danske Regioner vil have dem endnu længere ned, mens Branche-foreningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) stritter imod.

I sidste uge udsendte BPK en analyse under overskriften 'Privathospitalerne er pressede på økonomien'. Men det er nok en stramning af sandheden, mener professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

»Det er klart, at de skal synge den sang og få det til se at se voldsomt ud,« siger han.

Overivrige

Analysen bygger på de samme ti årsregnskaber, som Information har gennemgået, og konklusionen er, at der samlet var et underskud på 28 millioner kr. i 2009. Men det resultat dækker over, at kun fire af de ti privathospitaler har underskud, mens andre fire har millionoverskud.

Landets største privathospital, Hamlet, havde det næststørste underskud på 6 millioner kr. i 2009, men tjente til gengæld 69 millioner kr. i løbet af de foregående fire år.

Værst så det ud for privathospitalet Aleris, der brændte fingrene på at oprette en ny afdeling i Odense. Aleris fik et underskud på 32 millioner kr., og så lukkede afdelingen igen. Det er symptomatisk for hele den private sundhedsindustri, påpeger Kjeld Møller Pedersen

»De kom til at overekspandere og åbnede noget spritnyt, som der ikke var kunder til,« siger han.

Når nogle privathospitaler er blevet klemt, skyldes det lige så meget ivrige udvidelser, som det skyldes sparsommelighed i det offentlige, siger Kjeld Møller Pedersen.

Af samme årsag klarer de klinikker, der ejes af lægerne selv, sig bedre end de store privathospitaler, der har bundet sig til omkostninger til bygninger og fast personale, påpeger Per Nikolaj Bukh.

»Når en håndfuld læger går sammen, hvad enten de bijobber eller er der fuld tid, så er deres egen løn en væsentlig del af omkostningerne. Når aktiviteten falder, får de bare mindre overskud. De kan nemmere skrue ned for aktiviteten, så får de bare mindre i løn, men stadig overskud,« siger han.

Dobbelt løn

Siden den nuværende regering indførte det udvidede frie sygehusvalg i 2002, er markedet for privat sundhed femdoblet. I 2001 var der 43 privathospitaler. I 2009 var tallet steget til 221.

Med de nye lavere takster skal privathospitalerne til at gøre det lige så billigt som de bedste offentlige hospitaler. Nogle vil lukke, mens andre vil blive lagt sammen. Især vil der nok blive kigget på lægernes lønniveau, mener Kjeld Møller Pedersen.

»Det er velkendt, at betaling for bijobberi på privathospitalerne har ligget langt højere end overtidsbetalingen i det offentlige. De fleste vil nok kalde det særdeles lukrativt, for at sige det diplomatisk,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Ugebrevet A4 har tidligere opgjort, at 20 ledende læger på en række privathospitaler i gennemsnit tjente fire millioner kr. i 2008. Til sammenligning tjener en ledende overlæge i det offentlige 1,1 million kroner inklusive pension, genetillæg med mere.

Ifølge en opgørelse fra privathospitalernes branche-forening tjener en fastansat læge på et privathospital i gennemsnit 129.000 kr. om måneden. Det er mere end dobbelt så meget som en afdelingslæge på et offentligt hospital, mens en overlæge i gennemsnit tjener 71.546 kr. om måneden.

Formanden for privathospitalernes brancheforening, Bent Wulff Jakobsen, mener ikke, at privathospitalerne er blevet forgyldt de sidste år, men de nye priser har presset branchen til at effektivisere.

»Der har aldrig ligget guld på gaden. Nu bliver det bare mere vanskeligt. Det enkelte privathospital er nødt til at kigge på omkostningerne,« siger han og bekræfter, at flere ser på lægernes løn.

Plads til private

Hvis privathospitalerne skal gå med til lavere takster, må regionerne garantere dem flere patienter, siger Bent Wulff Jakobsen.

»Investorerne bliver ikke ved med at synes, det er sjovt, hvis vi ikke får overskud. Det er ikke super lukrativt at være privathospital, men vi har noget at tilbyde og burde have en værdig plads i systemet,« mener han.