Læsetid: 2 min.

Regeringen vil bruge 54 millioner kr. på forskning i Reformationen

Riget fattes penge, og universiteterne slås om hver en 100-lap. Men nu skal strammes op på forskningen: Regeringen vil bruge 54 mio. kr. på tværfaglig granskning af Reformationen. Venstres egen ordfører ryster dog på hovedet
18. oktober 2010

I 2036 kan Danmark fejre 500 året for Reformationen. Men så længe kan regeringen slet ikke vente. Den har i sit udspil til fordelingen af de såkaldte globaliseringsmidler afsat 54 mio. kr. til at fejre Martin Luther noget tidligere. I 2017 er det nemlig 500 år siden, at han opslog sine 95 teser mod afladsmisbruget på døren i slotskirken i Wittenberg. I udspillet står der:

»Regeringen har planer om at fejre reformationsjubilæet ved dels en række kirkelige handlinger, dels en række formidlingsaktiviteter og endelig ved en ekstraordinær tværfaglig forskningsindsats ved de to danske universiteter, der har teologisk forskning,« lyder det i udspillet til forhandlingerne, der er i fuld gang.

Ideen stammer dog ikke fra Venstres egen ordfører på området.

»Det er ikke noget, som er groet i min have. Det er penge, vi bør flytte til Det Fri Forskningsråd. Det er lidt komisk, at udspillet fokuserer på forskning, der skal give vækst. Det er næppe Luthers aflad, der bidrager til væksten. Jeg ved ikke, hvor ministeriet har fået det fra,« siger forskningsordfører Malou Aamund og betoner, at udspillet ikke har været drøftet i Venstres gruppe.

»Overordnet set er udspillet godt, men der er plads til mindre justeringer,« siger Aamund.

DF er positiv

Omvendt ser Dansk Folkepartis forskningsordfører Jesper Langballe positivt på forslaget: »Jeg synes, det er velbegrundet at bruge globaliseringsmidlerne til at sætte forskning i reformationens historie og idémæssige indhold i gang forud for jubilæet i 2017,« siger Jesper Langballe, der benægter at være idémager til forslaget.

Som beskrevet i Information kræver de store ungdomsårgange, at der bliver investeret i større kapacitet på de videregående uddannelser. Alligevel er der ikke sat en krone af til uddannelse i regeringens udspil til fordeling af globaliseringsmidlerne.

Adspurgt om, der ikke er andet og vigtigere ting at bruge penge på lige nu, lyder svaret fra Langballe: »Det forudsætter en betragtning om, at Reformationen som forskningsobjekt ikke er lødigt nok. Principielt set synes jeg, det er udmærket at sætte penge af det til det her. Vi hælder milliarder i gabet på de våde områder, mens der ikke satses særligt meget teologi og historie, så hvorfor ikke?,« siger Jesper Langballe.

S: De gør grin med os

I 2011 sparkes projektet i gang med seks mio. kr. fra globaliseringspuljen - hvilket efterlader yderligere et finansieringskrav på 34 mio. kr. over de efterfølgende fem år. Hvorfra de penge skal komme fremgår ikke.

Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, lader sin holdning til forslaget stå klart: »Det er at gøre grin med, hvad globaliseringspuljen skal bruges til.«

Ifølge Videnskabsministeriet er de 54 mill.kr. til reformationsforskning kommet med i udspillet på baggrund af en ansøgning fra de teologiske fakulteter på Københavns og Aarhus Universitet. Universiteterne skal selv bidrage med 14 mio. kr. til projektet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen til, hvordan reformationsjubilæet er kommet med i globaliseringssatsningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

"Riget fattes penge..."
HVAD gør det??!!!
Aldrig nogen sinde i historien har der da været så umådeligt mange penge i omløb!
Tænk bare på alle de milliarder, som spekulanter som f.eks. Stein Bagger manipulerede med! Tænk på alle de milliarder, skattevæsenet nu er i gang med at inddrive hos velhavere i skattely! Tænk på bonuserne til toppen i bankverdenen - etc., etc.
Der er MASSERaf penge.

... hvis det skulle vise sig, at Gud er kommunist, så får vi omgående en ny undersøgelse, der skal dokumentere, at det var han ikke.

Nu var reformationen nok en af de mest betydningsfulde milepæle i forhold til vestlig samfund, kultur, tænkning, kunst og jeg skal komme efter dig - like, ever! Så jeg kan ærligt talt ikke forstå det kan få hverken de folkevalgtes eller de almindelige borgeres pis i kog.
At der så er så mange andre ting vi også godt kunne kaste nogle penge efter kan vi da hurtigt blive enige om.
Men smider vi hele den intellektuelle ballast over bord, ja så kan det hele sgu da være lige meget?

Bottom line er at dansk forskning får 54 millioner at lyste sig med... Det er da vel en god ting?

Det skal dog lige siges at jeg gerne så de kirkelige handlinger og andet religiøst tingeltangel var på folkekirkens egen regning. Men den skal vi jo nok vente et par år med at tage - måske 2017 kan være et fornuftigt tidspunkt, at påbegynde en ny reformation, hvor kirken endeligt får lov til at stå på egne ben?

Reformationen var bare en måde hvorpå at diktaturet, i form af enevælden, kunne få fuld kontrol over befolkningen. Resten er historieforfalskning og propaganda.

Stig

Hvad grundene til reformationen blev gennemført så end var, ændrer det jo ikke rigtigt på konsekvenserne af den.
Så hvis der er noget, der tenderer historieforfalskning, er det da at afskrive reformationens betydning, som historieforfalskning og propaganda.

Hvor var den folkelige bevægelse der ville reformationen? Reformationen var et elitært projekt, som sikrede adelen magten, i modsætning til den katolske kirken hvor alle kunne gøre en karriere. Den magtkoncentration åbnede muligheden for enevælden i norden.

Reformationen var begyndelsen på den almene alfabetisering af befolkningen.
I Danmark gjort til lov i 1813.

At befolkningen så efterhånden begyndte at bruge denne kunnen til andet end at læse Bibelen, var ikke nok ikke hvad hverken Luther eller ’øvrigheden’ havde forestillet sig.
Men som skrevet står: HERRENs veje er uransagelige.
:-)

Med venlig hilsen

Det er interessant at et sekulært land, vil anvende så mange millioner i at forske omkring Martin Luther, der jo er tysk.
Men tyskerne har måske ikke forsket i landets tilsyneladende så store søn.

Yderligere er det da noget interessant at ingen ønsker at pådrage sig ansvaret for dette prestigeprojekt.

Må vi se forfatteren?

Stig

Der var den ondelyl'me heller ikke nogen folkelig bevægelse, der ville bogtrykkerkunsten - de færreste almindelige borgere kunne læse på det tidspunkt, så hvad i alverden skulle de med masseproduktion af bøger?
Men du vil måske også påstå det var en ubetydelig hændelse i verdenshistorien?

Man kan sige Guttenberg opfandt bogtrykkerkunsten, fordi han var på røven. På samme måde kan man givetvis stille spørgsmålstegn ved magtelitens accept af reformationen i visse lande. Men at påstå betydningen af disse to hændelser fortæller vist kun én ting - at man ikke har fulgt ordentligt med i historietimerne.

Sætningen: "Men at påstå betydningen af disse to hændelser fortæller vist kun én ting"
er naturligvis noget forbandet vrøvl.
Der skulle have stået noget i retning med:
"Men at påstå betydningen af reformationen kan koges ned til at være intet mere end et elitært projekt, der sikrede adelen magten"

Det er interessant. Under enevælden dvs. 1660-1848, blev der bevilget større offentlige beløb hvert år til to offentlige nationale festdage (dvs udover dem der festligholdte regentens og hans hustrus fødselsdage), nemlig indførelsen af enevælden og ikke mindst reformationens festligholdelse. Disse to datoer var simpelthen de store festdage i det daværende danske samfund. Det er interessant som historiker at opleve at disse datoer igen tages op.

Tilfældigvis er det 350 år siden enevælden blev indført i Danmark, det er selvfølgelig værd at mindes,som historiker synes jeg det er vældigt interessant, men som almindelig borger i dagens Danmark må jeg nok indrømme at det ikke ligefrem har nogensomhelst betydning udover den rent folkeskole belærende. Jeg må så sige at det samme gælder festligholdelsen af reformationen. Vi har selvfølgelig et hængeparti i forbindelse med grundloven, vi mangler virkelig at formulere den danske folkekirke som en af staten uafhængig kirke, men det er desværre ikke så.

Alligevel synes jeg at disse offentlige millioner, ligesom de statsbevilgede millioner til et "Koldkrigscenter", lugter langt væk af politisk "kulturkamp".

@Kim Sørensen siger:

Stig

Der var den ondelyl’me heller ikke nogen folkelig bevægelse, der ville bogtrykkerkunsten ...

Det er nu ikke sandt, der var en stor folkelig rejsning omkring udbredelsen af det trykte ord, og det var godt nok ikke Guttenbergs bibel der lærte danskerne at læse, det var de illustrerede ugeblade. Forlægget til folkebibliotekerne var folkelige læsekredse, hvor man kunne cirkulere de dyre bøger.

For øvrigt var det ikke Guttenberg der opfandt kunsten at trykke med monotyper, det havde kineserne klaret 1000 år tidligere.

Stig

Det er korrekt, at trykkerikunsten fandt opbakning. Men den blev ikke født ud af en folkelig bevægelse. Hvorfor jeg mener det meget godt belyser, at din indvending ikke giver mening.
Gutenbergs opfindelse har haft en nærmest ufattelig stor indflydelse på verdenshistorien, ligesom reformationen også har haft en enorm betydning for hvordan historien og nutiden er formet.

Du har i øvrigt ret i at kineserne var først med den grundlæggende teknologi. Men Gutenberg havde sandsynligvis ikke kendskab til det. Så der er bred enighed om at Gutenberg gjorde sin opfindelse uafhængigt af kineserne.
Men det er jo underordnet... det væsentlige er at den tidlige version aldrig nød nogen nævneværdig udbredelse i Kina eller resten af verdenen. Det var først med Gutenberg, at den moderne bogtrykkermetode fængede an og ledte til et, med tiden, verdensomspændende paradigmeskifte i vidensdeling, tænkning og mange andre samfundsforhold.

Tom W. Petersen

Jeg er enig med Kim her.
Og reformationen havde intet med nogen folkelig bevægelse at gøre. Den lutherske kirkeordning blev dikteret af den sejrende konge efter en grufuld borgerkrig og gennemført med hård hånd.
Jeg vil anbefale Alex Wittendorff: På Guds og herskabs nåde, Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bind 7 til dem, der ønsker at skaffe sig viden om det.
Angående bogtrykkerkunstens betydning: Læs Søren Mørch: Store forandringer.