Læsetid: 2 min.

Regeringen spiller højt spil med ghettoplan

Regeringen må finde penge til sin ghettoplan uden satspuljemidler, efter at VKO i går lod oppositionen spænde ben for sig i forhandlingerne. Derved blegner Løkke Rasmussens glansnummer, hvad først og fremmest DF kan glæde sig over
Oppositionen afviste at lade regeringens ghettoplan finansiere med midler fra satspuljen.

Oppositionen afviste at lade regeringens ghettoplan finansiere med midler fra satspuljen.

Sofie Amalie Klougart

29. oktober 2010

De brede forhandlinger om satspuljemidlerne på det sociale område er slut, men VKO's ordførere og socialminister Benedikte Kiær (K) måtte gå fra bordet velvidende, at der manglede 80 millioner kroner til finansieringen af den højt profilerede ghettoplan. Og det bare ét døgn, efter at fire ministre med Kiær i spidsen fremlagde planen, som skulle være et af Løkke-regeringens hovednumre i år.

Siden nytår har VK krydset klinger internt og med Justitsministeriets embedsmænd, men nu var der endelig enighed om et kompromis. Ghettoplanen tilgodeså både Venstres ønske om stramninger, Konservatives nye hensyntagen til den borgerlige anstændighed - partiets egen ghettoplan var bemærkelsesværdig mild - og var spiselig for DF. Finansieringen manglede blot at falde på plads.

I VK's fælles ghettoplan var der lagt op til, at 120 millioner kroner skulle findes i satspuljen, og socialministeren medbragte således et detaljeret forhandlingsudspil til mødet med forligskredsen, der strækker sig fra DF til SF.

Der var dog den krølle, at størstedelen af de millioner, regeringen foreslog uddelt til kommunale ghettoprojekter, i ghettoplanen var bundet sammen med krav om sanktioner. Hvis kommunerne ville have andel i pengene, skulle de samtidig gøre brug af de udvidede muligheder for økonomisk straf til ghettobeboerne i form af reduktion af boligtilskud, forældrepålæg og straf til de forældre, som ikke ville overholde kravet om obligatorisk brug af daginstitution.

Socialministeren kunne have sagt sig selv, at hverken Radikale, Socialdemokraterne eller SF vil kunne acceptere det oplæg. Mens Radikale helst ser ghettoproblematikken løst med pædagoger, har S-SF deres eget strammerimage og meningsmålinger at tilgodese. Man kan næppe heller forestille sig, at S-SF uden videre ville forære regeringen bred opbakning til en konkurrerende ghettoplan.

Belejligt

Om finansieringsforviklingerne skyldes dårligt for- og fodarbejde eller ønsket om udadtil at signalere samarbejdsvilje over for oppositionen, er uvist. Statsminister Løkke Rasmussen styrker sin påstand om, at S-SF reelt ikke ønsker stramninger. Når det kommer til stykket, tør SF's formand, Villy Søvndal, ikke bede nogen skride ad helvede til.

Tilbage står, at ghettoplanen nu må realiseres med penge fra finansloven, der ikke bliver vedtaget under samme konsensusvilkår som satsforliget. Her handler det om at få Dansk Folkeparti (DF) med på vognen, hvilket næppe bliver noget problem, idet ghettostramningerne vil være en fornøjelse for DF at finansiere.

I sidste ende er det sandsynligvis DF, der får mest ud af regeringens fremgangsmåde. De bevarer status som de sande strammere, og under finanslovsforhandlingerne vil DF kunne kræve noget til gengæld for at finde de fornødne 80 millioner til at redde den forkromede plan og Lars Løkke Rasmussens ansigt. Hans tre politiske glansnumre risikerer alle sammen at strande som forkølede forsøg: Vækstforum kickstartede snarere kritik fra erhverslivet end vækst i Danmark, 360-graders eftersynet af folkeskolen stødte på grund med en ydmyget undervisningsminister og en forbitret lærerstand. Og i går kunne vælgerne så læse, at finansieringen af ghettoplanen smuldrede.

Uanset årsagen til fremgangsmåden i ghettoforhandlingerne må det betragtes som højt spil, at regeringen igen lader sine strategiske vanskeligheder udstille.

Serie

Ghettoen indefra

De såkaldte ghettoområder har de seneste uger været det store tema i den politske debat. Information har de seneste tre uger rapporteret fra Tingbjerg – et af de såkaldte ghettoområder – for at bringe de politiske udspil i øjenhøjde med beboerne.

Seneste artikler

  • 'Vi kommer nok til at miste nogle ressourcestærke nydanskere'

    27. oktober 2010
    Specielt ét aspekt i regeringens ghetto-strategi kan have den forkerte effekt. Det siger den overordnede chef for boligselskaberne i Tingbjerg. Men nogle elementer giver solide værktøjer til at løse Tingbjergs problemer, mener han
  • 10 eksperter: Drop den kortsigtede og barske ghettoindsats

    22. oktober 2010
    De 'ghettoforslag', politikerne har præsenteret indtil nu, vil næppe løse problemerne i landets belastede boligområder, siger 10 fremtrædende eksperter forud for regeringens lancering af en storstilet ghettoplan
  • 'Forældre og politi er simpelthen for svage'

    20. oktober 2010
    Forældrene skal konstant holde øje med deres børn, og politiet skal være mere til stede. Det mener en forælder, der har boet i Tingbjerg gennem 18 år. Han giver her sit bud på, hvorfor nogle forældre har svært ved at holde deres børn ude af problemer
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

I mine øjne er det ret ”sjovt” at Løkke Rasmussen kommer med et sådan underfinansieret udspil efter vanlig at kritiserer oppositionens forslag for at være det.
Det er tude dumt at ville tørre omkostningerne af på lejerne gennem Landsbyggefonden og på overførselsindkomstmodtagerne gennem Statspuljen, der i år i forvejen er meget lav pga. reguleringen og på kommunerne mv. og derudover helt uden at have kontaktet disse .
Ligeledes holder regeringens skønnede omkostninger ved nedrivning af de mange boliger ikke en meter og hvor vil regeringen genhuse disse beboer. Ja regeringens såkaldte Ghettoplan skaber unægtelig flere problemer end den kan løse.

Søren Kristensen

Ghettoplanen er først og fremmest retorik, ligesom Rits billige boliger var det. Det koster nemlig ikke noget love en hel masse, når bare man lover noget som er tilstrækkeligt urealistisk, for så kan enhver jo forstå hvorfor det ikke blev til noget, når vi når så langt.