Læsetid: 2 min.

Små humaniorafag mister støtte

Videnskabsministeriet har varslet, at der kun skal gives støtte til små universitetsuddannelser ét sted. Det ligner indblanding i universiteters fagudbud, mener universitetschefer. Ministeren mener, det er op til dem, men ser gerne flere sammenlægninger af små fag
1. november 2010

Små humanistiske uddannelser med en enkelt lektor og en håndfuld studerende har hidtil fået støtte via finansloven. Men Videnskabsministeriet har nu varslet, at universiteterne fremover kun skal regne med at få støtte til små fag som f.eks. finsk, græsk eller serbokroatisk på et af landets universiteter.

Puljen til småfag bliver ikke mindre, men omlægningen vil betyde, at universiteterne mister støtte til de klassiske fag som græsk, latin og klassisk arkæologi, der udbydes tre steder i landet.

Bodil Due, der er dekan på Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet, mener, det omprioriteringen rammer nogle af universiteternes kerneområder.

»Man behøver ikke at kunne læse ungarsk flere steder i landet, men det her rammer de klassiske fag, som vi hidtil har fået lov til at udbyde på flere universiteter, fordi de klassiske discipliner som latin og græsk er helt basale for mange andre akademiske fag. Det her er et udtryk for detailstyring af uddannelser. Vi så hellere et system, hvor vi i højere grad selv kunne bestemme, hvilke fag vi udbyder,« siger Bodil Due med henvisning til, at Videnskabsministeriet har igangsat en større revision af småfagene.

Problemet er, at de små humanistiske fag ikke kan løbe rundt via den traditionelle finansiering af universitetsuddannelserne, fordi der er for få studerende. Småfagspuljen giver derfor et tilskud svarende til lektorløn, så der kan udbydes undervisning i faget.

Hanne Harmsen, der er vicedirektør for uddannelse på Københavns Universitet, mener, det giver god mening kun at give støtte til små fag ét sted i landet, selv om hun også ser som en måde at styre universiteterne på.

»Det er en måde at styre fagudbuddet på og få universiteterne til lave en arbejdsdeling om småfagene, men jeg tror ikke, der vil blive nogen national slåskamp om småfagspuljen, for det er kun et symbolsk tilskud til nogle fag, der helt åbenlyst ikke løber rundt,« siger Hanne Harmsen.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (V) mener stadig, det er universiteterne selv, der bestemmer, hvilke fag de vil oprette.

Ingen indblanding

»Politisk har vi ydet et ekstraordinært tilskud, så vi sikrer, at de små fag holdes i gang, men vi behøver ikke udbyde de fag på alle universiteterne,« siger ministeren.

Charlotte Sahl-Madsen lægger vægt på, at revisionen af småfagene ikke er nogen spareøvelse, og der politisk er stor interesse for at opretholde de små fag. Hun nævner fag som arabisk og kinesisk som eksempler på småfag, der har vist sig at få langt større samfundsmæssig betydning, end man havde regnet med tidligere.

»Selv om universiteterne har selvstyre, så har vi som samfund en interesse i at støtte småfagene. Når jeg vil ændre på forudsætningerne for støtten, så er det for at sikre, at de her uddannelser har stor nok kritisk masse,« forklarer Charlotte Sahl-Madsen.

Hun mener dog, at universiteterne i højere grad burde gå ind og vurdere, om der stadig er behov for de eksisterende studier, når de opretter nye uddannelser.

»Der har været en forskrækkelse i medierne over, at der kunne være fag der helt lukkede, men det kan være nødvendigt at lægge fag sammen for at opretholde et tilstrækkeligt stort fagligt miljø,« siger Charlotte Sahl-Madsen. Ministeriets nye retningslinjer for småfagene vil ikke betyde lukning af de klassiske fag på hverken KU eller AU, lyder meldingen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu