Læsetid: 4 min.

Stigende kokain-forbrug forråer narkomiljø

Dødeligheden blandt narkomaner er steget for første gang i fire år. Især en ny tendens med at blande kokain- og crackmisbrug med heroin betyder, at narkomanerne dør
Heroinmisbruget i det københavnske nakomijlø bliver for tiden ofte suppleret med misbrug af crack og kokain

Heroinmisbruget i det københavnske nakomijlø bliver for tiden ofte suppleret med misbrug af crack og kokain

Tao Lytzen

8. oktober 2010

Dødeligheden blandt danske stofbrugere stiger for første gang i fire år. Sidste år døde 276 narkomaner i Danmark - en markant stigning i forhold til året før, hvor 239 narkomaner døde. Det kan blandt andet skyldes, at narkomanerne i højere grad end tidligere ryger kokain eller crack, der er en forarbejdet form for kokain, som supplement til deres daglige heroinfix:

»Kokain og crack er i fremgang. Det kommer i bølger, og lige nu er crack-kokain oppe. Det bliver blandt andet brugt til at supplere heroinmisbruget. Det er specielt folk med blandingsmisbrug, der dør« siger Peter Ege, socialoverlæge ved ambulatoriet Broen i Københavns Kommune.

Den vurdering bakkes op af Jørgen Kjær, formand for Brugerforeningen For Aktive Stofbrugere i København:

»Min vurdering er, at op mod 80-90 procent af stofferne, der bliver solgt på gaden i dag, er kokain,« siger han.

Peter Ege mener, at kokain og crack har givet narkomanerne et liv, der er langt mere usundt, end hvis de blot tog heroin:

»Folk bliver roligere af heroin, og når rusen klinger af, kan de endda være rimelig velovervejede. Dem, der ryger crack, bliver meget kaotiske, og de skal tage stoffer med korte intervaller, altså næsten hele tiden. Det stresser dem og hænger dem op på et mere intensivt misbrug.«

Mere udsatte misbrugere

Mogens Lauritzen, politidirektør på Station City på Vesterbro i København, giver to afgørende grunde til, at crack-kokain har overtaget stofscenen:

»Crack er enormt billigt. Samtidig bliver brugerne enormt afhængige af det, fordi det giver en stærk psykisk afhængighed og ikke en fysisk, som heroin skaber,« siger han.

Livet som crack-afhængig er samtidig et hårdere liv, end hvis man holder sig til heroin:

»Det er et mere stresset og udsat liv, man lever, end hvis man holdt sig til heroin. Misbrugerne skal hele tiden på jagt efter nye stoffer, så de får sjældent søvn og bliver derfor mere udsatte,« siger Mogens Lauritzen.

Ifølge Jørgen Kjær, der er formand for BrugerForeningen For Aktive Stofbrugere i København, er der intet loft for, hvor meget crack-kokain en misbruger kan tage på en dag.

»Man kan tage kokain 20-30 gange om dagen,« fortæller Jørgen Kjær, formand for BrugerForeningen For Aktive Stofbrugere i København. Dermed kræver det også markant flere penge at opretholde dagligdagen som kokainmisbruger, siger Jørgen Kjær.

Ingen behandlingsformer

Mens crack oversvømmer det københavnske narko-marked, står myndighederne på bar bund, når det kommer til behandlingsmuligheder. Det mener Henrik Thiesen, leder af SundhedsTeam og lægefaglig konsulent ved sundhedsrummet på Vesterbro: »Kokainmisbrug passer ikke ind i den eksisterende behandlingsmodel, der er gearet til at hjælpe heroinafhængige med andre erstatningsstoffer som for eksempel metadon,« siger han.

»Problemet med kokain er, at der ingen erstatning findes. Et passende substitutionsstof ville være amfetamin, men det giver hjerteanfald ved for store doser, så det kan vi ikke bruge,« siger han.

Tidligere var problemet med kokain ikke så stort, fordi den typiske stofbruger med alderen går fra stimulanser som kokain og speed til mere sløvende stoffer som alkohol og heroin.

Men den mere aggressive gruppe af kokainmisbrugere, der som regel er mellem 20 og 35 år, bliver større og skræmmer andre stofbrugere væk fra narkomiljøet.

»De yngre kan ikke holde til at være i miljøet, fordi de får tæsk og bliver rullet,« siger Henrik Thiesen.

»Men heller ikke de ældre heroinmisbrugere færdes i miljøet. Det er for kaotisk,« siger han.

»De ældre brugere fortæller, de synes, miljøet er for aggressivt. Mange tør ikke komme på Vesterbro om aftenen. Jeg oplever også, hvordan kokain-pusherne ikke vil tage nej for et nej, når jeg går på gaden. De er pressede for at sælge, fordi der er så meget konkurrence om salget af kokain,« fortæller Poul fra BrugerForeningen For Aktive Stofbrugere i København, der har haft sin daglige gang i miljøet i en årrække.

Forråelse

Som daglig leder af det åbne værested Sundhedsrummet for stofbrugere på Halmtorvet i København har sygeplejerske Lone Hviid også hørt flere historier fra ældre stofbrugere, der er blevet overfaldet ved Mændenes Hjem.

Hun vurderer, at der er sket forråelse i narkomiljøet på Vesterbro.

»For 10 år siden kunne beboerne jo godt bede brugerne om at fjerne sig, hvis de sad og fixede eller røg heroin på trappetrinnet eller i opgangen til lejlighederne,« siger hun. Men sådan er det ikke længere.

Poul fortæller, hvordan han for nylig kom gående på Lille Istedgade, hvor et par stykker stod og tog kokain. Da en kvindelig beboer ville ind i sin opgang og bad dem flytte sig, truede de hende og sagde, hun ville få en på skallen, hvis ikke hun holdt kæft.

Lone Hviid kan også mærke en mere agressiv stemning blandt stofbrugerne, der kommer i Sundhedsrummet: »Folk er ofte mere irriterede og skriger, vi skal lade dem være i fred. Så sender vi dem ud og ryge en smøg, til de er faldet ned. Kokainrusen varer jo højst 20-30 minutter.«

Aggressionerne hænger sammen med, at rygning og sprøjtning af kokain nemt kan føre til en midlertidig psykose, hvor folk hallucinerer og bliver bange.

»Der kommer tit en kvinde forbi hos os, der altid står og strammer om sine jakkeærmer, fordi hun føler, der kravler rotter i hendes hår og ind ad ærmerne. Mange står også og graver i huden på deres hænder, fordi de føler, der er glasskår under huden,« fortæller Lone Hviid.

Derfor kræver kokainmisbrugerne generelt også mere plads i gadebilledet, fordi de bliver klaustrofobiske og føler, at folk forfølger dem, fortæller hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Da en kvindelig beboer ville ind i sin opgang og bad dem flytte sig, truede de hende og sagde, hun ville få en på skallen, hvis ikke hun holdt kæft."

- Hvor bliver de fixerum af?!?

Jeg ser ikke mange artikler hverken i Business.dk, Berlinske Tidendes udløb for økonomi-journalisterne, "Strimmelregnerne" som Jan Guillou hånligt kalder dem, eller i Børsen, om den blomstrende narkobranche ... den må have gyldne tider på trods af krisen ?

Det er en branche som berører mange, og som handler om store summer, så jeg forstår ikke, hvorfor der ikke laves nogle seriøse analyser af dens økonomi, finansiering, osv.

Det ville være sundt for politikerne - og måske os andre, at se resultaterne af deres - vores, narkoforbud dokumenteret i et sprog - økonomi, de - vi, måske bedre ville kunne forstå end beskrivelser af følgekriminalitet, død og elendighed.

Som beboer i området i snart tyve kan jeg fortælle at problemerne med de "nye" voldelige narkomaner allerede begyndte for ti år siden dan rygeheroinen blev populær.
Som jeg har nævnt i tidligere indlæg er Vesterbro ikke (længere ;-) en bydel bestående af narkomaner og alkoholikere, men helt "almindelige" mennesker der har familie, går på arbejde og passer uddannelser.
Gad vide hvor disse mennesker vil sætte deres kryds ved næste valg - ved politikere der hårdnakket nægter at lytte til borgerne og den sunde fornuft og modsætter sig Fixerum af ideologiske årsager? Næppe.

Mikael Juel Jakobsen

Fixerum, det er da efterhånden svært at finde saglige og fagligt velfunderede argumenter mod etableringen af fixerum.

og videre; så er det vel, som når psykisk syge er til fare for sig selv og/eller andre, en pligt at hive dem ind til behandling? Jeg ser det i langt højere grad som en lidelse, fremfor en kriminel handling at være narkoman.

Tvangsbehandling i den første fase er mig ikke fjern, for med de abstinenser og den craving, som trækker misbrugerne tilbage i lortet efter hvert fængselsophold, eller tur på skadestuen/traumecenteret efter (endnu) et hjertestop eller endnu en overdosis, gør da af helt indlysende grunde, at en afhængig narkoman SKAL forhindres i at kunne få fat på stoffer.
Er sikker på både narkomanerne, disses familier, forsikringsselskaberne, politiet, sundhedsvæsnet og beboerne på nær Hovedbanen, ville prise dette med højt hurra.
Så folketingsmedlemmer - lovgivere, what the f*** are you waiting for?

Fixerum skal der til.....tror ikke, det varer længe inden det politiske flertal har erkendt det, MEEEEEEEEEEEN lad os nu ikke lulle i søvn af det. Det løser definitivt ikke problemet alene....... der skal en mere struktureret og håndfast indsats til, hvor ordet tvang må blive et centralt element.

Michael Thomsen

276 døde er da ikke mange i forhold til folk der dør af alkohol, cigaretter, høj fart, fedme osv.

Og hvor meget vold er der ikke i forbindelse med alkohol. Hvis folk vil se så prøv at stå ved starten af strøget i kbh kl 5 om morgenen lørdag og søndag.

Henrik Sarpsborg

Det lyder nærmest positivt at miljøet skræmmer andre væk fordi blandingsmisbrugerne bliver råere. Så bliver antallet narkomaner jo reduceret i det offentlige rum.

Narkotika dræber livet i sin fulde form.. det er ligesom hele pointen med det, så nyheden burde vel snarere være hvorfor samfundet gør så meget for at holde mennesker der vil dø langsomt, kunstigt i live?