Nyhed
Læsetid: 2 min.

'At tale til baggrund' har taget overhånd

Journalisten Kurt Lassen brød en aftale med Kenneth Plummer, da han offentliggjorde historien om studehandlen. Det forarger journaliststanden, som også kritiserer, at Lassen overhovedet indgik en aftale med Plummer
Indland
29. oktober 2010

I flere medier angribes journalisten Kurt Lassen for at have brudt en aftale med Kenneth Plummer om, at han kun talte 'til baggrund'.

Men Kenneth Plummers position taget i betragtning er Kurt Lassen i sin gode ret til at bryde aftalen og offentliggøre, at Plummer tilbød ham navnene på de to andre ansøgere til stillingen som generaldirektør i bytte for, at Lassen holdt Plummers privatliv ude af en portrætbog om ham.

Det mener rektor på Danmarks Journalisthøjskole Anne-Marie Dohm: »Vi taler om generaldirektøren for landets største offentligt finansierede kulturinstitution. Det er i høj grad i offentlighedens interesse at vide, at Kenneth Plummer tilbyder fortrolige oplysninger til en journalist alene for at beskytte sin offentlige anseelse,« siger hun.

Dødssynd

Niels Rohleder er studielektor i journalistik ved Roskilde Universitetscenter og medgiver, at der er kommet noget interessant ud af det, men han fastholder, at Kurt Lassens løftebrud er en dødssynd for journalister.

»Men der er også kilder, man slet ikke skal lave den slags aftaler med. Når man indgår en sådan aftale, så skal man virkelig overveje: Er det her i læserens interesse, eller risikerer jeg at bringe mig selv i en situation, hvor jeg ikke længere kan lave fair journalistik? I anden omgang så accepterer Kurt Lassen jo studehandlen og fortryder så, da han ser, hvad det er for en historie, han sidder med. Det er lusket,« siger Niels Rohleder.

For meget til baggrund

Ifølge Anne-Marie Dohm kan man ikke ignorere, at Plummer ikke bør give oplysningen om navnene på to andre ansøgere til stillingen som generaldirektør videre - selv om det er til baggrund. Hun ser en tendens til, at der tales for meget 'til baggrund':

»Det er problematisk, at der i for mange tilfælde tilbydes anonymitet til kilder og gives tilsagn om, at nu taler vi til baggrund. Når journalister giver en kilde lov til at tale uden for citat, så bør det være, fordi kilden risikerer noget - sit liv, sin stilling eller hvad ved jeg - ved at sige noget overhovedet. Men der er en tendens til, at kilder får lov til at tale til baggrund alene, fordi det er i deres interesse. De risikerer ikke noget ved det.«

Niels Rohleder genkender det billede:

»I løbet af de seneste 15 år er artikler uden citater begyndt at fylde mere og mere. Analyser, kommentarer og så videre, og vi ser det især inden for stofområder, hvor journalister og kilder måske er lidt for tætte på hinanden - for eksempel på Christiansborg« siger Niels Rohleder og henviser til alle de kommentatorer, der i går kommenterede afsløringen af Kenneth Plummers forsøg på bestikkelse på både TV 2 og DR.

»Disse kommentatorer baserer alt deres arbejde på baggrundssamtaler. De formulerer sig på en måde, så det er tydeligt, at de baserer det på kilder, men de citerer dem aldrig. Det fremmer baggrundssnakken generelt, og det har taget overhånd efter min mening. Taberen i det her bliver læseren, lytteren og seeren. Interesseforholdet bliver simpelthen for uigennemskueligt, når vi ikke ved, hvor oplysningerne kommer fra.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her