Nyhed
Læsetid: 3 min.

TV 2 frygtede, sur Løkke skulle havne på YouTube

TV 2 ville holde hånden over statsministeren, da de slettede en optagelse af hans raseriudbrud. Det skulle ikke på nettet. Men med den kontroversielle selvcensur gør TV 2 selv sagen til en sag
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blev sur for åben TV 2-kamera over spørgsmål om hospitalssagen. TV 2 har nu slettet klippet, men kunne blot have undladt at bruge det, mener flere. Det hele giver anledning til mistanke om, at de gør forskel på folk.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blev sur for åben TV 2-kamera over spørgsmål om hospitalssagen. TV 2 har nu slettet klippet, men kunne blot have undladt at bruge det, mener flere. Det hele giver anledning til mistanke om, at de gør forskel på folk.

Keld Navntoft

Indland
22. oktober 2010

TV 2 ville beskytte statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V) mod at havne på internettet, oplyser kanalchef Mikkel Hertz, der for nylig beordrede et kontroversielt TV 2-klip af statsministeren slettet. Optagelsen dokumenterer en ophidset Løkke i færd med at revse en politisk reporter, som stiller kritiske spørgsmål uden at have aftalt det med Løkke på forhånd.

»Jeg kunne mærke på redaktionen bagefter, at der var interesse for klippet, hvor statsministeren bliver irriteret, og det, syntes nogle medarbejdere, var sjovt. Men vi besluttede, at klippet ikke skulle bringes i Nyhederne, fordi det var irrelevant. Så ville jeg ikke risikere, at det pludselig kørte i ring på TV 2 News eller lå på internettet og YouTube,« siger Mikkel Hertz.

Det sker meget sjældent, at TV 2 sletter interview, som normalt bliver arkiveret til eventuelt senere brug. Men i sagen med statsministeren blev der gjort en opsigtsvækkende undtagelse. Klippet skulle ikke bare udelades af TV 2 Nyhederne - det skulle ligefrem slettes helt, selv om TV 2 har tradition for blot at klausulere særligt følsomme filer.

Forløbet har nu fået medarbejderne på kanalen til at kræve et møde om sagen, som også TV 2's bestyrelse forventes at forholde sig til. Nogle ansatte mener ifølge Politiken, at TV 2 lod sig presse af statsministeren til at censurere klippet, der viser Løkke fra en lidet flatterende side.

Forskelsbehandling?

TV 2's håndtering af sagen er under alle omstændigheder med til at stille spørgsmålstegn ved kanalens journalistiske integritet, vurderer kommentator og politisk redaktør på Fyens Stiftstidende, Troels Mylenberg:

»De gør det selv kontroversielt ved netop at slette det. De havde jo ikke behøvet slette det, men kunne blot have undladt at bruge det. Nu er det blevet en sag. Det hele giver anledning til mistanke om, at de gør forskel på folk og vil beskytte statsministeren.«

For er det relevant, at statsministeren, der er kendt for sit temperament, giver en journalist en skideballe, og kan hvem som helst få slettet et ærgerligt klip på TV2? Mikkel Hertz - modsat flere journalister på kanalen - mener ikke, at statsministerens optræden var interessant, og TV 2's politiske redaktør, Henrik Qvortrup, vil ikke forholde sig til, om historien ville have været relevant eller ej.

»Jeg har ingen kommentarer,« lyder hans svar.

Men politisk er sagen blevet, uanset om den oprindeligt blot var udtryk for en presset statsministers tilfældige irritation. Oppositionen blandede sig i går i sagen og krævede den et klart svar på, om det er efter pres fra statsministeren, at klippet er blevet slettet. Mistanken om at TV 2 skulle holde hånden over Løkke og lægge under for politisk pres, bestyrkes af, at Ulla Østergaard, der er redaktør på TV 2 News-programmet Mogensen og Kristiansen henvendte sig til statsministeriet efter sammenstødet mellem statsministeren og TV 2-journalisten.

Indavl i presse og magt

Hun er selv tidligere spindoktor for Løkke, er kendt for fortsat at have en tæt kontakt til ham og er i dag gift med skatteministerens spindoktor. På den måde er sagen også et udtryk for, hvordan det kan få konsekvenser, at journalister og magthavere i Danmark er meget tæt på hinanden:

»Der er opstået en særlig subkultur, som omfatter journalister på Christiansborg, spindoktorer og medierådgivere, som roterer rundt mellem nogle poster med risiko for, at rene publicistiske principper modvejes af andre hensyn,« siger Christian Nissen, der er tidligere generaldirektør i DR.

»Det er altid foregået i et eller andet omfang, men der sker mere af den slags i dag, end der gjorde for 25 år siden, og vi hører bare ikke om alle eksemplerne,« siger han.

Mikkel Hertz forsvarede i går Ulla Østergaard og fastholder, at det var en klokkeklar journalistisk vurdering, at klippet var uden relevans for offentligheden og derfor burde slettes.

Hertz beskylder oppositionen for at se spøgelser alle vegne:

»Det handler alene om, at valgkampen er gået i gang, og at der bliver skudt på alt, hvad der rører sig,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er det største problem ved denne sag ikke at den afslører, at Danmark har fået Østblok tilstande også i forholdet mellem journalister og politikere, når journalisterne skal aftale hvad de må spørge om og hvad emner de ikke må tage op i et interview.

Endnu et eksempel hvor skandalekanalen TV2 news hører til. Ude på den yderste sorte højrefløj....

Morten Kjeldgaard

Utroligt hvad et par velrettede telefonopkald fra statsministeriet kan udrette...

martin sørensen

ja men hvad var prisen for at slette optagelserne, for jeg NÆGTER at tro på at man bare uden modkrav sletter jonalistisk martiale af en statsminister der skider i brændenælde. uden at få SERIØSE modkrav,

hvad var forhandlings forkløbet hvordan kom man til den aftale, hvad krævede løkke før han fik sine optagelser slettet, nej selve optagelserne de er idag helt irelevante, ja nærmest ligegyldige hvad der har intresse det er udelukkede processen omkring, sletningen.

Henrik Sarpsborg

Jeg synes nu det er god etik at slette billeder som de i første omgang provokerede sig uretmæssigt frem til, og som kan gøre uhensigtsmæssig skade på Statsministeren.

Hvis nu videoen VAR endt på Utube, så ville TV2 da have fået en endnu større begmand, så det var en loose-loose sag, med det mindst ringe udfald.

Christian Olesen

Vi må ikke se Løkke dumme sig igen!
Men vi må gerne se Muhammed tegninger om og om igen?

@ Martin

Der var sku ikke nogen modkrav - Ulla Østergaard vil bare ikke rage uklar med sin gode ven Lars.

Det er netop manglen på forhandling der er så grotesk!

Som jeg kender Lykke så forhandler han ikke med journalister - han har fortalt Ulla Ø. at hvis der ikke blev gjort noget ved de optagelser så kunne hun glemme fremtidige interview, og det er jo fedt at være venner med statsministeren, federe end at bevare sin journalistiske integritet åbenbart.

martin sørensen

TV2 har INGEN respekt mere, de har revet hele deres fundament af jonaliastisk respekt ned til grunden.

kritisk jonalistisk ja det finder man ikke hos -tv'2

det må nu tælle som et minus i et CV at være ansat i tv2,

Morten Kjeldgaard

Enhver politiker kan vel komme med en vrissen og sur kommentar til en pågående journalist. Alle husker nok Uffe Ellemanns røffel til en fotograf, der ville fotografere ham nedefra. Det var relativt uinteressant, og kom ham ikke til skade, snarere tværtimod.

Men hvis klippet viste en statsminister, der helt åbenlyst mistede besindelsen, og opførte sig så man måtte bekymre sig for hans åndelige sundhed, er det i høj grad noget som er i offentlighedens interesse.

At Henrik Qvortrup, tidligere chefredaktør for Se og Hør ingen kommentarer har, er ekstremt interessant. For ham er ingen indiskretion uinteressant. Under sidste valg kom han villigt sit parti Venstre til undsætning ved at kaste smuds på Naser Khader og ødelagde herved Ny Alliances valg. Det er svært at tro på, at han som TV2s nyhedschef ikke har været inde over sletningsordren.

Denne sag er fuldstændig ødelæggende for TV2s troværdighed. Vi kan håbe på, at TV2s teknikere har et ordentligt backup system...

Glenn Lynge Andersen

At en af blå bloks førende meningsmaskiner Henrik Qvortrup ikke har nogen kommentarer er i sig selv bemærkelsesværdigt. Men selvfølgelig er ens egen favorisering af statsministeren ikke nær så interessant som når man i et væk kan tale om "Helle Thornings troværdighed" i anledning af ingenting.

TV2s troværdighed er nu endegyldigt skudt i sænk.

Sagen sætter igen fokus på problemet med anvendelsen af spindoktorer og deres rolle.
Det ville være befriende, hvis en evt. ny regering ville gøre op med dette.
Men det vil nok ikke ske. Thorning Schmidt og Søvndal vil bare komme med deres egne.
I mange år har pressen elsket at kalde sig selv den fjerde statsmagt på grund af den kontrollerende virksomhed man har haft. Men efterhånden er størstedelen af pressekorpset så indspist med politikerne, at de ingen praktisk betydning har.
Hvis ikke en jouornalist har været spindoktor, så drømmer han i hvert fald om at blive det.

Slettet Bruger

Sådan er livet. At feje filer for den øverste leder er vel kun en lille del af ens uformelle jobbeskrivelse, når man gør karriere i inderkredsen og er blevet noget ved musikken i en statsejet mediekoncern med en bestyrelse på 9 medlemmer, hvoraf de 6 udpeges af kultur(kamps)ministeren.

Ikke underligt at løftet fra 2001 om salg inden 100 dage trækker lidt ud. De gør det jo glimrende, men skulle nogen af de senere års ministre en dag komme for en dommer bliver det måske uden forudgående aftale omkring spørgsmål og vinkler som med vore dages ’journalistik’.

journalister fra TV2News hjælper en borgerlig minister fordi de måske sympatiserer med hans politik...mærkelig adfærd...Kommunistiske partier giver penge til andre kommunistiske partier...hvad er det med folk efterhånden?!?!?

Vi må ikke se Lars Løkke som en sur og forurettet hidsigprop. Nej ok, men det har vi jo set flere gange før.

Det betændte ved denne sag er helt klart TV2's håndtering af sagen, men heller ikke det kommer som nogen overraskelse for mig.
At man fra TV2's side lader en tidligere spindoktor for Løkke ringe til statsministeriet og undskylde episoden er langt ude, men helt i tråd med min opfattelse af TV-stationens helt igennem stats-apparat-venlige holdninger.

Journalistfaget tiltrækker tilsyneladende flere og flere 'Paradise-typer' der bare ønsker at være kendte, og som ser stort på deres opgave med at holde folket orienteret om magthavernes arrogance og fejltagelser.

Public Service og min bare ...

Christian Olesen

Har egentlig ikke blandet mig i debatten på Informations hjemmeside længe, men denne sag er vigtigere end som så, så derfor en kommentar.

Problemet i Danmark er ikke at ytringsfriheden er i fare. Det er en grundlovssikret ret som ALLE tilsyneladende bakker op om, med bestemte undtagelser (forbud mod børne og dyre pornografi, injurielovgivningen osv). Nogle mener også at ophavsret er vigtigere end ytringsfrihed.

Den virkelige trussel mod den frie demokratiske debat i Danmark er den manglende ytringslighed. Stort set alle de meningsdannende medier i Danmark er kontrolleret af højrefløjen, og det er derfor igen og igen lykkedes for landets regeringen at slippe af sted med dokumenterbar manipulation.
Dette er bare det sidste eksempel. Et andet eksempel er Ole Sohn sagen, hvor højrefløjen har udnyttet slagsiden i pressen til at tilsvine en politisk modstander.

Sagen om "Den hellige krig", sagen om Jægerbogen og sagen om "overfaldet" påPia K er andre eksempler på systematisk højredrejet mediemanipulation.

Skævvridningen/højredrjningen er nu såmarkant, at "de facto ytringsfriheden" reelt er et tomt begreb. Det er stort set umuligt for de der kritiske over for regeringen at komme til orde!

Jeg opfatter ikke TV2 som stats-apparat-venlig. Vi har på papiret en demokratisk stat, og dét er TV2 jo ikke med til at understøtte.
Jeg kan ikke tro, at journaliststanden nu skifter holdning, når vi får en socialdemokratisk regering. De vil formentlig fortsætte deres arbejde for de borgerlige partier uden hensyn til demokratiske spilleregler.

"Lars Dahl siger:
Jeg opfatter ikke TV2 som stats-apparat-venlig. Vi har på papiret en demokratisk stat, og dét er TV2 jo ikke med til at understøtte."

- én ting er, hvad vi har på papiret... noget andet er virkeligheden :)

Jeg formulerede mig måske forkert, men hvis jeg havde sagt regeringsvenlige havde det vel været lige så forkert.
Retter hermed til at TV2 er yderst positivt stemt overfor de borgerlige og højre-ekstreme partier og disses politikere.

brian fritzner

@ Lars Dahl

"De vil formentlig fortsætte deres arbejde for de borgerlige partier uden hensyn til demokratiske spilleregler."

Ja, med mindre den nye regering starter en kulturkamp og et rivegilde mod de kulsorte lejesvende på TV2 og de blå på DR, som snart ikke er et hak bedre!

At slette optagelser, der ydmyger en ansat for rullende kamera. En ansat hvis troværdighed er en del af TV2s image... Måske journalisten forsøgte sig med 'øde øer' ?
Det fremmer slettelysten.

Jeg kom i tanke om et interview TV2 lavede med cykelrytteren Michael Rasmussen.
Det foregik på nøjagtig på samme måde som med Løkke, men blev modsat pustet op i alle medier.

Sidst i interviewet mister MR besindelsen og kalder journalisten tungnem 2 gange, hvad der var guf at sende for den danske befolkning. Og selvom det kun er en lille betændt cykelrytter, vi snakker om, håber jeg aldrig at journalisterne ligger sig under for, hvad de interviewede ønsker, der skal vises eller ej. Det er desværre det, vi fremover skal leve med efter Løkke er blevet pyntet bedre, end han er.

MR-interview, der bliver brugt igen og igen:
http://sporten.tv2.dk/article.php/id-34269913:video-rasmussen-konfronter...

http://nyhederne.tv2.dk/article/34272103/

anne-marie monrath

Der vrimler med tidligere venstre spindoktorer på TV2, det gør der også på DR. Dagligt ser vi tidligere spindoktore udlægge teksten så vi kan forstå hvad der sker. Langt de fleste af dem har tidligere arbejdet for borgerlige partier eller arbejder på borgerlige aviser. Jeg ville være tilfreds hvis der var en ligelig fordeling af de røde og blå , men sådan forholder det sig ikke. Der er en klar overvægt af de blå kommentatorer. Fx døde denne sag fuldstændig igår hos Jersild, medens Ole Sohn sagen bestemt ikke var død. Samtidig bliver den samme Nyhedsredaktør fra en fynsk avis "genudsendt" på både TV2 og DR, måske pga ferien :o) Sikke en eksponering har fik igår.
Men bare rolig, han er stadig helt stabil blå.
At statsministeren forlanger at alt er afklaret inden han vil udtale sig, så han helt præcist ved hvad han bliver spurt om er tankevækkende. Er han en skuespiller iscenesat af en spindoktor eller er han vores Statsminister?

Dette må da være årets største ikke-historie ..

Anne-Marie Monrath har helt ret. Eksemplerne på drypvis brug af ”statements” uden kommentarer eller perspektivering er mange. Uden at ville gå Erhard Jakobsen i bedene - blot et enkelt indslag fra DR Radioavisen, onsdag den 20. oktober 2010 kl.13.00:
De store spareplaner, som en række europæiske lande er nødt til at gennemføre, er slet ikke nok. Det mener flere økonomer, som Berlingske har talt med. Et af de lande, der skal spare kraftigt, er Frankrig, og i dag ventes en omfattende britisk spareplan at blive lanceret. Men Mads Koefoed fra Saxo Bank kalder det uholdbart, at landene fortsætter med en økonomisk politik, hvor der rent faktisk er underskud: ”Det, som de blot har i gang nu, det er at have et mindre overforbrug end de tidligere har - de er rent faktisk ikke engang begyndt at spare endnu, så vi så gerne, de skulle nå helt op på at udrydde det underskud på de offentlige budget, som de har - naturligvis ikke på ét år, men over en kort årrække”.
Indslag slut ...

Hvornår mon TV2 skifter navn til TV-Venstre ?

Den hedder da allerede TVenstre2

Lene Timmermann

Berlusconi-tilstande i den danske medieverden - senest med denne TV2- sag som fremstående eksempel.
Selvcensur er ikke usædvanligt længere, men kan høres dagligt i DR´s timenyheder.
Er Danmark for lille en provins til at holde skæg for sig og snot for sig?
Chr. Nissen har i hvert fald en meget vigtig pointe, når han fremhæver, hvordan journalister og politiske magthavere er for tæt filtret sammen.
Men at det ikke gælder, når socialdemokratiet er i regering, fremgik allermest tydeligt, dengang Nyryp blev totalt latterliggjort i medierne blot pga en cykelhjelm, der var for lille! Men hvor er latterlig-gørelsen og - ikke mindst - den skamfulde indignation over Løkkes (her udelader jeg min. 5 adjektiver) optræden på COP 15?
Se eksempel herpå:
President Lars.mp4
http://www.youtube.com/
En ægte statsmand

...blot en dag på kontoret,
for Venstres partikommisærer i medierne.

..og Mikkel Hertz kan altid få et job i Venstres Kommandobunker, og hvem ved, ligefrem selv gøre politisk karriere. Han har lige den loyalitet som kræves.....en rigtig kylling!

Richard Martinsen

Der er noget med denne regering og deres forhold til ytringsfriheden . De villige til at sende unge mennesker ned for at forsvare ytringsfriheden med liv og lemmer , men her må vi ikke se sandheden om statsministeren . Hvordan kan man forholde sig til en løgn , en løgn som har varet siden hans tid i Frederiksborg . En regering som bevidst har et difust forhold til sandheden , bare for egen vindings skyld . Bare se fjogh , al den løgn og alt det blod for at få en stilling i NATO , SKAMMELIGT .

@Niklas
Jeg er til dels enig, hvis der ikke lige var det lille punkt med sletningen, dette er forhåbntlig ikke kutume, da megen kilde matriale, for eftrtiden så vil gå tabt, og hvis det skyldes pladsmangel (som jeg har hørt antydet) så har TV2 et alvorligt problem fremover

God weekend

Christopher Rolf

TV2 News har vist flag for længe siden og har iøvrigt en indrømmet Zionist ( Martin Krasnik ) som vært i et politisk debat program.

Christopher Rolf

*debatprogram

Og så afventer vi TV2-serien: De blå lejesvende

@Rolf ---- det lugter lidt antisemitisme med den kommentar omkring Krasnik, men det er vel en fejltolkning ikk ?

Lykke Johansen

Information bragte for 2 1/2 år siden denne interessante artikel
http://www.information.dk/157412

(Jeg har klippet lidt fra artiken. Og fremhævningerne er mine). Her ses det, at det ikke er første gang, Lars Løkke "går i krig" med medierne, og at det lykkes ham at undgå at klippet med ham vises,

- # Sin første dårlige sag er Lars Løkke imidlertid kommet igennem, efter at det i december 1998 lykkedes TV2 at lokke Venstres næstformand til at acceptere en SORT TAXATUR. Men Løkke er proaktiv og HENVENDER SIG TIL PRESSEN, hvor han forklarer sig med travlhed: “… men som politiker skal jeg MORALENS VOGTER i 24 timer. Jeg holdt desværre en kort pause, og det er der ikke råd til,” siger han til Politiken. KLIPPET AF TAXATUREN BLEV ALDRIG VIST – DEBATTEN UDVIKLEDE SIG I STEDET TIL AT OMHANDLE TV-STATIONENS MANGEL PÅ JOURNALISTISK INTEGRITET.
10 år senere kommer en for ministeren skidt sag endnu engang til at ramme budbringeren.
Undervejs er flere sager kommet til - Løkke har overtrådt rygeforbud på sit ministerkontor, og ifølge Ekstra Bladet er der fejl i bilag fra Indenrigsministeriet for over 100.000 kroner. Igen går Lars Løkke, der i mellemtiden er blevet finansminister, forrest og bebuder en undersøgelse af sin egen repræsentationskonto fra tiden i ministeriet.
Qvortrups kommentar: - “Jeg kender ham ikke som et bjergsomt menneske, men som ET SJUSKEHOVED,”.
Men den tidligere Venstre-rådgiver afviser en sammenligning med Peter Brixtofte, der som bekendt også havde det med at lade det offentlige betale festen.
“Peter Brixtofte har en brist, det mener jeg ikke, at Løkke har. Men han har smag for spiritus, fest og kvinder,” siger Henrik Qvortrup.
“Lars Løkke er en begavet skiderik. Indimellem kører han en ren taktisk politisk linje, hvor substansen går tabt. Jeg tror nok, at man i dag, når ingen lytter, ville kunne høre Lars sige, at kommunerne er fanget i en stram økonomi,” siger Kresten Philipsen, der beskriver Løkke som en ‘knalddygtig kommunikator’.
Men begejstringen for nattelivet kan koste Venstres kronprins dyrt, lyder advarslen fra Henrik Qvortrup.
Men Leif Mikkelsen, der betegner Løkke som et fantastisk socialt menneske, som ikke har ændret sig uanset hvilke politiske poster, han har haft, er ikke i tvivl om, at Venstres næstformand en dag bliver leder af forretningen Danmark.
“En dag får vi en syngende statsminister - et varmere menneske, som flere kan identificere sig med og som også kan begå fejl.”