Læsetid: 3 min.

Uddannelse overset af globaliseringspulje

Regeringen tager ikke udfordringen med at få uddannet de kommende og større ungdomsårgange alvorligt, mener tænketanken DEA på baggrund af regeringens udspil til fordeling af midlerne fra Globaliseringspuljen. Milliarderne skal primært gå til strategisk forskning, der kan give vækst og viden til erhvervslivet
Nye studerende ankommer til den store sal ved den traditionelle immatrikulations-fest på Københavns Universitet ved begyndelse på studierne i 2010. Et stort antal unge blev afvist, fordi universiteterne ikke har kapacitet nok. Og den tendens vil fortsætte fremover, hvis ikke en del af globaliserings-pengene bliver brugt til at opruste uddannelsesmæssigt, mener tænketank

Nye studerende ankommer til den store sal ved den traditionelle immatrikulations-fest på Københavns Universitet ved begyndelse på studierne i 2010. Et stort antal unge blev afvist, fordi universiteterne ikke har kapacitet nok. Og den tendens vil fortsætte fremover, hvis ikke en del af globaliserings-pengene bliver brugt til at opruste uddannelsesmæssigt, mener tænketank

Marie Hald

12. oktober 2010

35.000 flere unge end i dag vil om fem år skulle i uddannelse. Alligevel er der ikke afsat en krone til uddannelse i regeringens udspil til fordeling af de 1,4 milliarder fra Globaliseringspuljen.

Et stort antal unge blev afvist ved dette års studieoptag, fordi universiteterne ikke har kapacitet nok. Og den tendens vil fortsætte fremover, hvis ikke en del af globaliseringspengene bliver brugt til at opruste uddannelsesmæssigt, mener Bjarne Lundager Jensen, der er vicedirektør i tænketanken DEA for Uddannelse, Forskning og Innovation.

»Vi er meget overraskede over, at regeringens udspil overhovedet ikke forholder sig til den kæmpe udfordring, det er, at vi skal kunne optage op imod 35.000 flere unge på de videregående uddannelser de næste fem-seks år,« siger Bjarne Lundager med henvisning til regeringens egne beregninger over de kommende års store ungdomsårgange.

»Hvis ikke vi tackler den udfordring, vil mange flere unge komme til at opleve reel adgangsbegrænsning. Det er kedeligt for de unge, men også for samfundet, fordi det koster enormt meget i forhold til væksten, hvis de unge ikke kommer i gang med en uddannelse,« forklarer Bjarne Lundager Jensen, der mener, at partierne bag globaliseringsforliget burde overveje at hæve taxametrene til universitetsuddannelserne samt prioritere basisforskningen langt højere.

Vækstforskning

100 millioner skal ifølge regeringens udspil gå direkte til basisforskning på universiteterne, mens 800 millioner skal gå til strategisk forskning, der fremmer vækst inden for især energi, miljø, sundhed og fødevareproduktion.

Bjarne Lundager Jensen mener, der må kunne findes en bedre balance mellem strategiske midler til bestemte forskningsområder, og basismidlerne, som universiteterne råder frit over:

»Vi bliver nødt til at prioritere basismidlerne højere, fordi de giver universiteterne en chance for at støtte de forskningsmiljøer, hvor der er mange studerende.«

Jens Oddershede, der er formand for universitetsrektorerne, er enig med tænketanken DEA i, at det bliver en stor udfordring at få uddannet de store generationer, der kommer.

»Hvis vi skal hæve optaget, så de unge kan få en universitetsuddannelse, så er man nødt til også at hæve basismidlerne, for det er dem, vi skal bruge til at aflønne forskerne, så vi kan levere forskningsbaseret undervisning,« siger Jens Oddershede.

I dag får godt 20 procent af en årgang en universitetsuddannelse, hvis universiteterne skal fastholde det niveau fremover, så er der ifølge Jens Oddershede brug for minimum 700 millioner i basismidler de kommende år.

»Vi har allerede optaget 10 procent flere siden 2006, så vi er nået til grænsen for, hvad der er forsvarligt,« siger rektorformanden.

Optag skal løftes

Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgår sammen med regeringspartierne i globaliseringsforhandlingerne, der begynder i morgen. Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, er enig i, at fordelingen mellem strategisk forskning og basismidler er skæv.

»Vi vil gerne have hævet andelen af basismidler, der går direkte til universiteterne, og så skal der gøres noget for at løfte studenteroptaget. Det savner vi i regeringens udspil,« siger Kirsten Brosbøl.

Venstres forskningsordfører, Malou Aamund, er også klar til at diskutere prioriteringen mellem forskning og uddannelse:

»Vi må sikre, at en masse unge ikke får nej til at begynde på en uddannelse. Det er noget af det allervigtigste overhovedet, derfor kan det også komme til at indgå i forhandlingerne, selv om vi stadig er bundet af, der skal bruges mindst en procent af BNP på forskning.«

Jens Oddershede mener, at globaliseringsmidlerne, der er blevet fordelt siden 2007, mest er kommet til at handle om forskning, selvom det var meningen, at de også skulle gå til uddannelse.

»Forskningen har fået hele dagsordenen, men det er også nødvendigt at tale om, hvad vi gør på uddannelsessiden,« siger Jens Oddershede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu