Baggrund
Læsetid: 3 min.

Vismændene langer ud til højre og venstre

S og SF's plan om at fylde hullet i statskassen med flere arbejdstimer ser urealistisk ud, og regeringens målsætning om at fastfryse det offentlige forbrug ser endnu vanskeligere ud nu end for et halvt år siden, lyder det fra Det Økonomiske Råd
Indland
27. oktober 2010

Selv om økonomien er i fremgang, har Danmark stadig et økonomisk problem, som hverken regering eller opposition har fremlagt en løsning på: Statslige underskud så langt øjet rækker og et voksende hul i statskassen. Dertil kommer, at de politiske partiers økonomiske planer for at få styr på pengene i den allernærmeste fremtid - regeringens 'Genopretningsplan' og S og SF's 'Fair Løsning' - ser ud til at være svære at realisere.

Sådan lyder det fra vismændene i Det Økonomiske Råd, som i går fremlagde deres halvårlige rapport om dansk økonomi.

»Det er ikke vores vurdering, at Genopretningsplanen på nogen måde er tilstrækkelig til at løse de problemer, vi fremover har på de offentlige budgetter. Og det er absolut heller ikke vores vurdering, at der ligger andre bud ude politisk, der gør det - overhovedet,« siger vismand Claus Thustrup Kreiner.

Vismændenes mest brændende ønsker er stadig en hurtig reform af efterlønnen og en ophævelse af den del af skattestoppet, som langsomt sænker boligskatten. Men der er også behov for at få styr på økonomien på helt kort sigt, og vismændene vil ligesom regeringen stramme allerede fra næste år.

Men de er skeptiske over for både regeringens og oppositionens økonomiske planer.

Svært at styre

Der er ros til skatteforhøjelserne og forkortelsen af dagpengeperioden i regeringens Genopretningsplan, men vismændene er skeptiske over for, om regeringen kan realisere så lavt et offentligt forbrug, som planen forudsætter: Regeringen har allerede overskredet sine egne økonomiske målsætninger for 2010 så meget, at der reelt skal skæres en procent af de offentlige udgifter i 2011 i forhold til i 2010.

»De bestræbelser, man gjorde sig, er ikke lykkedes så godt, og det varsler jo ikke godt fremad,« siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han pointerer, at hvis der blot kommer »et moderat udgiftsskred« - altså mindre end de seneste mange års budgetoverskridelser - vil statens udgifter være vokset med 30-40 milliarder ekstra i 2020.

Det er især kommunernes økonomi, som er svær at styre - og selv om regeringen nu kan tilbageholde flere penge fra kommunerne end tidligere, hvis de bruger for mange, er der ikke nok styr på kommunerne - i sidste ende skal staten kunne true med at udstikke individuelle udgiftsrammer for kommuner med løbske budgetter.

»Vores budskab er ikke, at kommunerne er elendige eller dumme eller noget som helst - for det første imødekommer de ønsker om service fra borgerne, og for det andet pålægges de nye opgaver, som koster noget,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Men vi kan ikke blive ved med at have et offentligt forbrug, der spurter fra BNP.«

Urealistisk

Oppositionen får bestemt ikke pænere ord med på vejen end regeringen. Vismændene er skeptiske over for, om man kan få folk til at arbejde mere, som S og SF planlægger.

Og samtidig pointerer de, at hvis planen om at øge skatteindtægterne gennem flere arbejdstimer overhovedet skal kunne mærkes på statsbudgettet, bliver man nødt til at sænke antallet af offentligt ansatte svarende til antallet af ekstra arbejdstimer per ansat. Ellers vil de ekstra skatteindtægter blot blive spist op af stigende udgifter til offentlige lønninger.

Men skal det øgede antal arbejdstimer virkelig batte på statsfinanserne, må man ifølge vismændene også gøre op med satsreguleringsloven, som hæver folkepensioner, førtidspensioner og andre overførselsindkomster i takt med årslønningerne - og dermed også hæver det offentlige forbrug.

Det er bare ikke specielt realistisk, mener Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: Det vil indebære, at eksempelvis folkepensionen langsomt udhules i forhold til gennemsnitsindkomsterne, og det ønsker politikerne næppe:

»Jeg er skeptisk over for, hvor meget der er at hente på satsreguleringsloven, for så vil de reguleringer bare komme på en anden måde,« siger han.

Både en ændret satsregulering og et lavere antal offentligt ansatte indgik imidlertid i regnestykkerne i oppositionens plan, pointerer Claus Thustrup Kreiner:

»Det kan godt være, man ikke sagde det særlig højt, eller at man ikke var opmærksom på, at man havde gjort antagelserne - men de var altså nødvendige for regnestykket.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvad med at sænke momsen på dagligvarer som kompensation på løntilbageholdenhed .Det vil gøre de danske lønmodtagere mere konkurrencedygtige så fx landmændene ikke længere behøver at få dyr kørt til Tyskland, hvor slagtningerne udføres af underbetalte ”østarbejdere”.

Claus Damsgaard

Ud fra devicen om at flere raske og mætte medarbejdere kan producere mere, er angrebet på SF og S's fair løsning ikke helt korrekt. Bedre service giver flere tilfredse borgere. Men den ekstra arbejdstid på 12 minutter om dagen vil også ramme privatansatte, således at deres indtjening stiger. Angreb på efterlønnen sætter ikke flere i arbejde, for det er stadig arbejdsløshed der dominerer billedet. Pengene skal gå til efteruddannelse af voksne. Derfor vil der komme mere produktivitet.