Vuggestuebørn får for lidt voksenkontakt

Tre minutter pr. time. Så lidt kontakt har børn med en pædagog i nogle vuggestuer, viser ny undersøgelse. Det skader børnenes sprog, mener forsker. BUPL og Daginstitutionernes Landsorganisation er nervøse for, at det værste ikke er set endnu som følge af kommunernes besparelser. KL afviser kritikken
I de dårligste vuggestuer er der helt ned til tre minutters interaktion med en pædagog i timen. I de bedste er der 21.

I de dårligste vuggestuer er der helt ned til tre minutters interaktion med en pædagog i timen. I de bedste er der 21.

Niels Åge Skovbo
21. oktober 2010

Små børn i nogle af de danske vuggestuer har så lidt kontakt med voksne, at det vil gå ud over deres sprog. I nogle vuggestuer får børnene kun tre minutters kontakt i timen. Det viser de foreløbige resultater af ph.d.-stipendiat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ole Henrik Hansens forskning.

»Det overraskede mig meget, at tidsrummet, som børnene får kontakt i, er så ringe. I de dårligste vuggestuer er der helt ned til tre minutters interaktion med en voksen i timen. I de bedste er der 21 minutter,« siger Ole Henrik Hansen, som besøger fire daginstitutioner. Resultaterne overrasker dog ikke Marianne Nielsen, pædagogisk konsulent i Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD). Hun har gjort sig de samme erfaringer, når hun har observeret det pædagogiske arbejde.

»Sat på spidsen, er det i dag 'barn, som passer barn' i de danske vuggestuer. Der er typisk to pædagoger til 12 vuggestuebørn, som bogstavelig talt render rundt. Det resulterer i, at en større gruppe vuggestuebørn, må passe sig selv,« siger hun.

Den manglende interaktion går især ud over de børn, som kommer fra familier med et fattigt sprog.

»Jeg kalder dem 'hold kæft- familier', fordi det er familier, hvor det hedder: 'Hold kæft, sæt dig ned og spis din mad'. De børn burde lære det i vuggestuen, som de ikke lærer derhjemme. Men når interaktionen er så ringe, bliver disse børn allerede skubbet bagerst i køen, når de forlader vuggestuen,« siger Ole Henrik Hansen.

Han påpeger, at de pædagoger, som gør det mindre godt, ikke gør det pga. dovenskab eller uvidenhed. De føler sig simpelthen pressede.

»Pædagogerne er pressede, fordi der skrives side op og side ned om nedskæringer. Samtidig bliver der sparet, fyret ledere og i perioder puttet flere børn ind i vuggestuen. Dermed opstår der en modløshed, hvor pædagogerne overvejer at søge job i børnehaver i stedet. Det har indflydelse på engagementet,« siger Ole Henrik Hansen.

Hos BUPL og LDD mener man, at besparelser især er skyld i vuggestuebørnenes sorte fremtid.

»Det er skrækkelig viden, men ikke overraskende viden. Færre og færre pædagoger pr. barn gør, at der bliver færre minutter pr. barn, det siger sig selv,« siger Flemming Brøgger Andersen, medlem af BUPL's forretningsudvalg.

Marianne Nielsen mener, at besparelser har resulteret i, at ingen institutioner i dag kan yde det optimale.

»Jeg oplever allerede nu, at der bliver talt om, hvordan der skal opsiges personale. Så det her er ikke det værste, vi har set. Den spareplan, som er i gang på landsplan, vil få Ole Henrik Hansens forskning til at blive vand ved siden af. Vi kommer snart til at se noget, der er rigtig slemt,« siger Marianne Nielsen.

Ikke besparelser

Hos KL står man imidlertid uforstående over for LDD og BUPL's udmeldinger.

»Der er flere voksne pr. barn, end der var for tre år siden. I dag er der 4,5 barn pr. voksen. I 2007 var der 4,8 barn pr. voksen. Det er altså ikke korrekt, hvad BUPL og LDD siger,« siger formand for KL's børne- og kulturudvalg, Jane Findahl. Hun påpeger derimod vigtigheden af efteruddannelse. Men daginstitutionernes vilkår og pædagogernes uddannelse burde være rigeligt til at gøre noget ved problemstillingen. Det er Ole Henrik Hansen til dels enig i.

»BUPL har den tilgang, at det skyldes dårlige normeringer, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. Normeringerne er nemlig de samme i undersøgelsens gode og dårlige vuggestuer,« siger han og fortsætter:

»Det handler i høj grad om at skabe den rigtige struktur i vuggestuelivet. I de gode vuggestuer stillede pædagogerne f.eks. åbne spørgsmål til børnene, sad på gulvet, havde lave borde og sang sange. I de dårlige vuggestuer stod de voksne og observerede børnene, der var høje borde og der blev kun stillet ja-nej-spørgsmål.«

Ole Henrik Hansen håber, at videreuddannelse og hans forskning vil være med til at skabe bevidsthed om problemstillingen.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu