Læsetid: 4 min.

Appetit på straf

'Greed is good, greed is right,' sagde Gordon Gekko alias Michael Douglas i filmen 'Wall Street' fra 1987. Han endte godt nok i fængsel, men er her i 2010 på banen igen
4. november 2010

At grådighed er godt, hævdes ikke kun i fiktionens verden. Grådighed er mantraet i alle vestlige samfund og efterhånden også andre steder på Jorden, godt nok ofte udtrykt lidt pænere, f.eks. med begrebet 'vækst'.

Grådigheden giver sig ikke kun udslag i Wall Street og diverse finanscentre. Vi forspiser os i usund mad, til vi dør af fedme og sukker- syge, vi forbygger os i boliger, til vi farer vild i de mange kvadratmeter, vi forkøber os i luksus for en kunstigt skabt friværdi i disse boliger, til kreditorerne kræver tilbagebetaling af lånene. Vores appetit er blevet umættelig. Nok er aldrig nok længere. Det skulle ikke undre, om forskerne en dag finder et gen, hvor grådigheden har plads.

Jonathan Simon, der er juraprofessor ved University of California Berkley, giver et overraskende bud på, hvordan den efterhånden noget overdrevne brug af fængsler - specielt i USA - kan have sammenhæng med den almindelige grådighed. I det seneste nummer af Theoretical Criminology (Vol. 14, No. 3) tænker han på tværs af tre former for overdrevet forbrug: Mad, boliger og straf. Eller med andre ord: Fedme (the binge), huspriser (the bubble) og fængselsbyggeri (the boom).

Sikkerhedslogik

Et af de fælles træk, som Simon peger på, er vores optagethed af sikkerhed (securitization). 'Sekuritisering' foreligger, når institutioner ikke alene tænker i sikkerhed, men har sikkerhed som egentlig dagsorden. Vi er vant til at betragte fængsler som institutioner, der handler om sikkerhed. Men også konsumption af boliger og mad er blevet sikkerhedsorienteret, hævder han.

Især i USA er sikker- heden i fængslerne opgraderet på bekostning af behandling og læring selv for de helt ufarlige fanger, som i stigende antal bliver frihedsberøvet i stadig længere tid. Fængselsbyggeriet boomer, og super-max fængsler, hvor fangerne er indespærret i små glasbure 23 timer i døgnet, findes efterhånden i hver eneste stat såvel som på føderalt niveau.

Sikkerhedslogikken har også fuldstændig revolutioneret boligområderne i USA. For en generation siden låste man ikke dørene, når man gik en aftentur i nabolaget. I dag er huset fuldt af sikkerhedsudstyr, og boligområdet er blevet til en fæstning (gated community) med høj mur og bevæbnet vagt ved den eneste port ind til området, der er i øvrigt ligger langt fra byernes centre og kun er tilgængeligt ad motorveje. De højeste huspriser opnås, hvor risikoen for kriminalitet formodes at være lavest. Sikkerhedsforanstaltninger og huspriser accelererer i en gensidig spiral, og beboerne i 'de sikre lokalsamfund' bliver mere og mere grådige i deres krav om straf. Desuden bevæger de sig kun uden for området i en stor, sikker firehjulstrækker (sport utility vehicle, SUV). De går ikke aftentur. De går i det hele taget ikke. Det fører til næste problem.

McMansion

Mad har også at gøre med sikkerhed, hævder Simon. Fedme, der er et kæmpe problem i USA, hænger bl.a. sammen med, at der på grund af høje udgifter til forsikring mod indbrud, røveri etc. i byernes centre mangler butikker med et billigt udvalg af frisk frugt og grønt. Diæten kommer let til at bestå af præfabrikerede, emballerede, fedt- og sukkerholdige madvarer. McDonald's' drive up-restauranter markedsføres som sikre steder for en far at købe mad til sine hjemmeværende børn, som han er i forbindelse med over mobiltelefonen. Ekspedienten er sikret bag en luge, ingen kontanter udveksles, røveri er ikke muligt, Big Mac, pommes frites og cola kommer ud ad en anden luge. Simon hævder, at disse drive up-vinduer i fast food-restauranter er blevet den hurtigst voksende del af branchen, fordi folk er bange for at stå ud af deres biler, gå ind i et lokale og sætte sig roligt ned for at spise et ordentligt måltid mad. Hvis de ikke tager maden med hjem, spiser de i SUV'en. McDonald's bidrager til frygten ved at antyde, at det ikke er maden, som gør omgivelserne behagelige, men de omhyggeligt overvågede og sikre omgivelser, der gør maden behagelig (comfort food).

Simon ser på to andre fælles aspekter ved overforbruget af bolig, mad og straf. Det ene er et ændret tidsperspektiv, det andet og mere interessante i denne sammenhæng er en ændring i sansen for proportioner. Hidtil har det været et princip, at straf skal stå i et rimeligt forhold til forbrydelsen. Ifølge Simon konkurrerer de enkelte stater i USA i dag om, hvem der kan uddele de længste straffe selv for mindre forbrydelser, jvf. f.eks. udvidelsen af livstidsstraf uden prøveløsladelse til at omfatte andet end de groveste personforbrydelser. Manglen på proportionssans på boligområdet giver sig bl.a. udslag i gigantiske huse på gigantiske byggegrunde selv for middelklassen, noget der har fået den nedsættende betegnelse 'McMansion'. For madens vedkommende er portionerne blevet større og større. McDonald's har længe haft kampagner, der skal få kunderne til at bede om super size af alting.

Spar på straffen

Det er begyndt at gå op for amerikanerne, at der må gøres noget ved fedmeproblemet, siger Simon. Krisen har vel også påvirket folks forhold til overforbrug, finansieret af boblen på ejendomsmarkedet. Men det er en udfordring at svække appetitten på straf. Om ikke andet kan de enorme, direkte og indirekte udgifter, der er forbundet med den overdrevne brug af fængsler, måske også dæmpe denne form for grådighed.

USA er ikke Danmark. Flere bidragydere til tidsskriftets tema om penal parsimony (sparsommelighed med straf) henviser til Skandinavien som eksempler på samfund, hvor grådigheden på dette område endnu ikke har taget overhånd. Spørgsmålet er, om vi her i landet skal helt ud i de amerikanske ekstremer på alle tre områder, før vores appetit dæmpes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu