Klumme
Læsetid: 2 min.

Bagsiden: Lene Espersen på nye eventyr

Udenrigsministeren vil føre krig i Afrika - og den danske hær er rejselysten
Lene Espersen vil føre aktiv udenrigspolitik ved at lade danske soldater slås i afrikanske lande som Somalia og Sudan. Og den er de med på.

Lene Espersen vil føre aktiv udenrigspolitik ved at lade danske soldater slås i afrikanske lande som Somalia og Sudan. Og den er de med på.

Bax Lindhardt

Indland
26. november 2010

Ren trompet at trutte i. Førhen hed det 'Krigsministeriet'. Så vidste man, hvad det handlede om. I vore pylrehumanistiske tider er det pyntet om til 'Forsvarsministeriet'. Dog med den underforståelse, at det bedste forsvar kan være et raskt lille angreb.

Danske styrkers deltagelse i fjerne krige er markedsført under betegnelsen 'aktiv udenrigspolitik'. Og udenrigsminister Lene Espersen (K), der tidligere har afsløret en svaghed for sydlige himmelstrøg, kan slet ikke få nok. Danskerne skal ikke tro, at Irak og Afghanistan er sidste troppestop. Lene Espersen vil slås i afrikanske lande som Somalia og Sudan. Til Politiken siger hun:

»Hvis disse eller andre skrøbelige stater bryder sammen, så er det ikke kun et problem for Afrika. Det er også en trussel mod Danmarks sikkerhed.«

Lene Espersen varsler, at Danmark også »kommer til at overveje egentlige landtropper i Afrika som led i internationale operationer«.

Uforståelig afvisning

Det møder hånlige ord fra Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen. Han siger: »Den Afrikanske Union løfter ikke en finger for noget som helst. Hvorfor skal vi rende rundt og løse deres problemer?«

Denne afvisning fra Søren Espersen kan være svær at forstå. I 2007 udtalte han om en dansk troppeindsats i provinsen Darfur i Sudan:

»Hvis det skal være, så vil vi nok se positivt på en flådestyrke.«

Den udtalelse er bemærkelsesværdig, eftersom Darfur er et af de steder i Afrika, der ligger fjernest fra kysten. Faktisk hele 1.700 km. fra besejlbart farvand. Det er nogle gevaldige kanoner, flåden skal udrustes med, hvis den skal nytte i Søren Espersens Afrika-planer.

Hvad med de danske soldater selv? Vil de helst vende hjem fra farlige fjerne fronter og i stedet forsvare nationens grænser? Niks. Formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, siger:

»Vi er ikke strikket sammen til at forsvare Gud, konge og fædreland i Køge Bugt.«

Det er dog for galt! Køge Bugt er stedet, hvor Danmark vandt sin sidste eftertrykkelige militære triumf, da admiral Niels Juel den 1. juli 1677 totalt smadrede den svenske flåde. Det synger vi stadig om i kongesangen: »Niels Juel gav agt på stormens brag: Nu er det tid! Han hejsede det røde flag og slog på fjenden slag i slag.«

Og så vil de danske styrker ikke længere vide af Køge Bugt. De vil hellere ud på eventyr med Lene Espersen.

Hvem har vi til at forsvare os imod det?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er jo fuldstændig latterligt at snakke om at indvadere lande bare fordi de har en 'skrøbelig stat'. Det er regler (International Humantiarian LAW) for hvordan og hvornår man må indvadere et land, som for eksempel hvis en anden stat truer Danmarks velbefindende og Sudan truer ikke den danske stats sikkerhed. Tvært imod er den sudanesiske stat den største trussel mod sit eget folk. Folkedrabet i Darfur, og den 22 år lange borgerkrig i sydsudan vidner om Præsident Omar Hassan Al Bashir's kyniske forhold til sit eget folk.

Sudan er på ingen måde en skrøbelig stat, Omar Al-Bashir har haft magten i 31 år og han er ikke til at rokke fra magten. En dansk invasion i Sudan lyder ikke til at være svaret for de mange sudanesere som lever under elendige vilkår uden basale ting som rent vand og mad.

Hans Jørgen Jensen

@Annah Pyndiah

Har du hørt, at når en som vicestatsminister Lene er tankeløs og håbløs, så siger vi blot: " Mod Tåber Kæmper Selv Guder Forgæves" og det er vel nærmest den situation du er i nu.

Vores VKO-regime har det med at føre såvel ulovlige krige som krige for sjov.

Og det kan ikke hjælpe at appelere til empatifølelser
som de ikke er begavet med.

Jeg venter hele tiden at vicestatsministeren og krigsministeren springer i militærstøvlene og griber kalasnikoven og det lette maskingevær for dereifter at begive sig på fodpatrulje i Kandaharprovinsen i Afghanistan for på den måde at få det krigsgale arbejdet ud af kroppen.

De kan altid prøve med endnu en krig, det kan være at de rent faktisk kommer til at vinde en krig. Måske de bare skal prøve nok gange.