Læsetid: 3 min.

Bent Jensen tilsidesætter PET-vilkår

Senest i oktober har koldkrigsprofessor Bent Jensen tilsidesat de regler, PET har fastsat for hans adgang til afklassificerede dokumenter om journalist Jørgen Dragsdahl
9. november 2010

Det vil få »alvorlige konsekvenser« for din arkivadgang, såfremt du igen tilsidesætter gældende vilkår eller tilsidesætter din tavshedspligt....

Sådan advarede PET tilbage i april 2007 koldkrigsprofessor Bent Jensen mod at tilsidesætte de vilkår, som tjenesten havde fastsat for professorens adgang til afklassificerede dokumenter om den kolde krig fra PET's arkiv. Ifølge advarslen kunne der efter omstændighederne endog blive tale om en politianmeldelse.

Baggrunden var, at Jyllands-Posten den 14. januar 2007 havde bragt en større artikel af Jensen, hvori han med citater fra de afklassificerede dokumenter beskrev, at PET anså den tidligere Informations-journalist Jørgen Dragsdahl for at være sovjetisk agent.

Men »uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger« om en enkeltpersons »mulige strafbare forhold« er en overtrædelse af det tavshedspålæg, Jensen har skrevet under på, da han fik adgang til dokumenterne.

Så PET mente ikke, at Jensen havde lov til at bruge ordet 'agent' som udtryk for PET's officielle vurdering, og selv om Jensen klagede til Justitsministeriet og senere til Ombudsmanden, endte Justitsministeriet i februar 2009 med at fastholde advarslen.

Senere indskærpede PET over for Jensen, at hvis han i sin forskning skulle citere afklassificerede dokumenter om Dragsdahl, så skulle han omhyggeligt nævne, at dokumenterne ikke nødvendigvis var udtryk for PET's institutionelle syn på Dragsdahl. Når ordet 'agent' optræder i flere dokumenter, kan der være tale om enkelte medarbejderes holdning, mente PET-chefen Jakob Scharf. PET tilbød samtidig at råde Jensen om, hvordan han kunne anvende oplysningerne i de afklassificerede dokumenter, men ifølge Informations oplysninger har professoren ikke taget imod dette tilbud. Tværtimod har han flere gange offentlig kritiseret PET, ikke mindst i arkivspørgsmål, for at opføre sig som en stat i staten.

Under retssagen i Svendborg i foråret, hvor Jensen tabte til Dragsdahl, læste professoren ifølge avisreferaterne højt af det brev, hvor PET havde indskærpet betingelserne.

Fra forskning til byretten

I et skrift på 10 sider, som Jensen har udarbejdet i oktober 2010, tilsidesætter Jensen igen PET's vilkår. I skriftet bringer Jensen citater om Dragsdahl fra PET-dokumenter uden at nævne, at citaterne kan være enkelte medarbejderes private holdning.

Her er tre eksempler:

»D har som påvirkningsagent haft til opgave at øve indflydelse på den vestlige offentligheds politiske bevidsthed på linie med de sovjetiske synspunkter...«

»Den 7/3-1083 blev agenten identificeret som D...«

»Om KGB vil inddrage D i agentnettet igen er ikke udelukket...«

De afklassificerede dokumenter har Jensen fået til brug for sin koldkrigsforskning, hvortil han er sikkerhedsgodkendt på højeste niveau, dvs. 'yderst hemmeligt'. Denne højeste status fik Jensen af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Oplysninger og citater fra PET-dokumenterne er tidligere i foråret 2010 bragt i skriftet 'Fodnoter 4' på hjemmesiden for Center for Koldkrigsforskning, hvor Jensen har været leder i tre år. Skriftet er en hård kritik af PET-Kommissionens behandling af Dragsdahl-sagen.

Men selv om PET har afklassificeret dokumenterne med henblik på forskning, er de også indgået i injurieretssagen. Her besluttede Højesteret nemlig - stik imod PET's ønske - at dokumenterne kunne fremlægges, men vel at mærke kun på et lukket retsmøde.

Til det nye 10-siders skrift fra oktober, som er et supplement til 'Fodnoter 4', har Jensen skrevet et forord, hvor han går til sagens kerne: »Der har siden udgivelsen af skriftet 'Fodnoter 4' fra forskellig side været ytret ønske om yderligere oplysninger om og fra de afklassificerede PET-dokumenters indhold. For at imødekomme disse ønsker bringes hermed nogle supplerende oplysninger...«

Ikke ét sted gør Jensen opmærksom på, at PET har pålagt ham at nævne, at vurderingerne ikke nødvendigvis er PET's institutionelle.

Information har spurgt PET, om man vil reagere på Jensens gentagne tilsidesættelse af vilkårene, men PET ønsker ikke at svare. I stedet oplyser tjenesten, at den vil betragte avisens spørgsmål som en begæring om aktindsigt, dvs. at et svar fortoner sig.

Heller ikke fra Bent Jensen har det muligt at få en kommentar. I en mail til Information afslår han at svare, fordi »din henvendelse er fuld af misforståelser«.

Til Folketinget fortalte forsvarsminister Søren Gade, som Jensens forskningscenter hører under, i 2007, at professoren havde fået 'et klip i kørekortet' og derfor ville blive fulgt med 'skærpet opmærksomhed'.

Så hvorfor ser PET gennem fingre med, at Bent Jensen tilsidesætter de vilkår, tjenesten har fastsat?

 

Læs supplement til Fodnote 4 på ole-hasselbalch.dk/Dragsdahlsagen.html

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anni Løndal de Lichtenberg

Jeg vil også gerne høre Justitsministerens svar på, hvordan det kan være, at Justitsministeren ikke sanktionerer borgere der efter gentagne advarsler vedblivende videregiver uberettiget fortrolige oplysninger om en enkeltperson.

PET skrev i 2007 til forsker Bent Jensen, som har givet Lars Hedegaard de hemmelige PET-Dokumenter:

"Politiets Efterretningstjeneste skal imidlertid understrege, at det vil kunne få alvorlige konsekvenser for din arkivadgang, såfremt du igen måtte tilsidesætte de pågældende vilkår eller tilsidesætte din tavshedspligt. Hertil kommer, at en tilsidesættelse efter omstændighederne tillige vil kunne få konsekvenser for din sikkerhedsgodkendelse samt eventuelt medføre en politiameldelse".

Den 25. september 2008 afsagde dommer Mette Langborg ved Retten i Svendbborg følgende kendelse:
”Politiets Efterretningstjeneste skal, i det omgang dokumenterne er afklassificerede, udlevere dokumenterne nævnt i editionsbegæringen af 2. november 2007 punkt 1-9 og 17.

Retsmøderne under sagen, hvor dokumenterne fremlægges og omtales eller citeres, afholdes for lukkede døre”.

Under retssagen kaldte hun det en mulig overtrædelse af retsplejelovens 29D, at BJ havde citeret offentligt fra dokumenterne.

Den 16. december 2009 skrev PET til denne "forsker", da han fik flere dokumenter: "Politiets Efterretningstjeneste skal understrege, at den omstændighed, at en oplysning er afklassificeret ikke medfører, at oplysningerne frit kan videregives eller offentliggøres. Straffelovens og forvaltningslovens almindelige regler om tavshedspligt gælder fortsat i det omfang, der måtte være tale om fortrolige oplysninger herunder oplysninger om enkeltpersoners forhold. Ved afgørelsen om afklassificering er der således ikke taget stilling til, om oplysningerne kan videregives eller offentliggøres."

den 19. februar 2009 skrev Justitsministeriet til denne forsker: ”Afgørende for, at De efter Politiets Efterretningstjenestes og Justitsministeriets opfattelse har overtrådt tavshedspålægget, er således, at der er videregivet oplysninger om en enkeltpersons mulige strafbare forhold, hvilket – som nærmere omtalt i Politiets Efterretningstjenestes og Justitsministeriets breve af 30. april og 6. december 2007 – må anses som uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger om en enkeltperson”.

Siden har BJ fire gange brudt tavshedsløftet.

Politiets Efterretningstjeneste er en statsinstitution, men derudover gældet det for et synsskyld, eftersom Bent Jensen og Scharf egentlig er enige i formålet.

Man kan vel i stedet for påstå, at selv en professor kan være torskedum, hvis han som enkeltperson eller iklædt kommissionsformand tror at kunne opnå noget med pres på den statsinstitution, der sidder på tilladelserne, tillade sig at bryde fomaliteterne. Sagen står imellem Jørgen Dragsdahl og Bent Jensen, ligesom i 1994 mellem Dragsdal og Ekstrabladet. Som det forlyder, PET kommenterer ikke konkrete sager.

Jyllandposten (og Bent Jenen) agerede hin søndag d.14.januar 2007 som bladet ofte har gjort i slige sager, eksempelvis i den såkaldte muhammedsag for ikke at grave i 30'ernes nazysympatier, hellere bryde ytringsfrihedens grænser med blasfemi og andre etiske hensyn end at lade virkningen af god journalistisk læserterror gå fra sig.
JP skrev på forsiden med store bogstaver, at Jensen som den første har gennemgået dokumenterne om Dragsdahl: "Han var agent for KGB..." I en samtale på Information to dage senere med Ulrik Dahlin og Charlotte Aagaard hedder det: "KGB har aldrig presset mig til noget".

Her påstår jeg så atter, at Bent Jensen og hans politiske medspillere, PET, den nuværende og den daværende regering samt højrefløjens partier alle har samme ærinde, nemlig at afdække kommunismen som fjenden og kommunisterne som landsforrædere, sådan som koldkrigskommissionen er stillet på benene af Dansk Folkeparti med dets foretrukne formand. Det hjælper næppe sagen, at Bent Jensen taler og skriver som en bedrevidende prædikant, eller at Peter la Cour og andre vælter sig i ubeherskede overfald.

Udenfor det hele og ikke inviteret står en befolkningsgruppe, de overvågede, som det pæne borgerskab ikke kan fordrage og derfor skal kanøfles med diktatorisk meningstyranni. En god bekendt af mig, der stadigvæk er kommunist, bemærker, at under besætelsen var jeg kriminel, efter krigen en helt, og nu anser man mig igen for at være forbryderisk. Verden kan ændre sig for den, der fastholder en mening.

PET skal da ikke tro at de sådan kan undertykke Bent Jensens ytringsfrihed :-)
Der kommer nok snart en juraprofessor og forklare alle os tumper, hvordan sådanne regler ikke gælder BJ fordi han har ytringsfrihed.

Tjae Stig, du har måske nok ret. Men det har før i kommentarerne i Information været nævnt, at BJ's omgang med klassificeret materiale har været på kanten af bestemmelserne herom.

Spekulationerne om, hvori langmodigheden hos PET med BJ består, skal jeg lade være et åbent spørgsmål, men for den lange række af forskere, hvis ansøgninger PET pr. automatisk afslår, må jo stå endnu mere spørgende overfor PET selv på den baggrund. Det hænger simpelthen ikke sammen. Regler er regler og især for PET i forbindelse med at sikre brud på tavsheden, men i BJ's tilfælde synes det som regler er ophørt med at være regler for PET. Og det forstår vi ikke rigtigt herude i offentligheden?...

Med venlig hilsen

Heinrich R. Jørgensen

Tak til Ulrik Dahlin, for på sublim vis at gøre opmærksom på at PET synes at have et hængeparti ifht. Bent Jensens lemfældige omgang med de givne vilkår til arkivadgang.