Læsetid: 4 min.

Danmark er gået i stå

Der er ikke udsigt til brede politiske aftaler på centrale områder som folkeskolen, klimaet og økonomien på denne side af et valg. Men forsinkelse af vigtige beslutninger risikerer at gøre problemerne endnu større, frygter iagttagere
Kun et folketingsvalg synes at kunne bryde det politiske dødvande, der har indfundet sig på Christianborg.

Kun et folketingsvalg synes at kunne bryde det politiske dødvande, der har indfundet sig på Christianborg.

Keld Navntoft

22. november 2010

Evighedsskak, kaldes det. Når et skakparti ender i de samme bevægelsesmønstre frem og tilbage, mens den ene modstander konstant sætter den anden skak -uden at partiet kan afgøres.

På Christiansborg er det både regering og opposition, der konstant sætter hinanden skak uden at kunne sejre - og billedet er en meget præcis beskrivelse af det politiske klima lige nu.

På en række områder, som Information har gennemgået, har der været lovning på, forventning om eller en nødvendighed af brede politiske forlig i løbet af dette folketingsår. Men realiteten er, at det formentlig ikke kommer til at ske på denne side af et valg. Danmark er gået i stå.

»Både regeringen og oppositionen er handlingslammede. Der skal en forventelig fireårig fredsperiode til, før en regering vil tage hul på de beslutninger og reformer, der bliver stadigt mere nødvendige. Det kan kun et valg give. Hvad enten den ene eller den anden part vinder, må vi så bare håbe, at valget bliver så entydigt, at det giver et tilstrækkelig stærkt mandat til, at en ny regering virkelig kan gennemføre dem,« siger Ove Kaj Petersen, der er professor i statskundskab på Handelshøjskolen i København (CBS).

Fastfrossede fronter

I fredags fremlagde undervisningsminister Tina Nedergaard (V) og videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) regeringens længe ventede forslag til en ny SU-reform. Formålet er at få danske studerende til at gennemføre deres studier hurtigere: Et mål, som forligspartierne i S, SF og R er enige i. Men regeringen kræver en afskaffelse af 'fjumreåret' og SU'en til hjemmeboende studerende - og dét betegnede oppositionens ordførere i en fælles pressemeddelelse som »uacceptabelt og sølle«. De vil hellere belønne end straffe - men regeringen afviser at tilføre flere penge til området. Og dermed fortonede tanken om nyt SU-forlig sig, allerede inden dagen var omme.

Også på det mere omfattende politikområde -diskussionen om, hvordan statsfinanserne sikres, når de store efterkrigsårgange om føje år har forladt arbejdsmarkedet - er situationen fastfrosset.

Efterlønnen

I årevis har de økonomiske vismænd og en række regeringsnedsatte kommissioner råbt på gennemgribende arbejdsmarkedsreformer. Men trods den dagpengereform, som VKO aftalte i forbindelse med genopretningspakken i sommer, er man stadig meget langt fra målet, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har gentagne gange sagt, at vi skal tage problemerne i den rækkefølge, de kommer. Vi mener, at den rigtige rækkefølge er at starte med efterlønnen,« siger han med henvisning til, at kun en beslutning om meget snart at begynde at hæve efterlønsalderen kan redde Danmark fra »langt mere drastiske tiltag« senere hen.

Men dét vil ingen af parterne på Christiansborg være med til. S og SF har blankt sagt nej - og regeringens mantra er, at man »ingen planer« har om at ændre efterlønnen.

Til december vil regeringen ganske vist præsentere sin økonomiske '2020-plan', men med politisk kommentator Hans Engells ord vil budskabet til alle økonomer og vismænd med stor sikkerhed være, »at de godt kan hoppe i havnen«.

»Alle de onde beslutninger bliver først taget efter valget - enten af den nuværende eller af den nye regering. Økonomer skal ikke hente stemmer. Det skal politikerne,« siger Hans Engell.

På folkeskoleområdet visnede Lars Løkke Rasmussens (V) erklærede mål om et nyt »nationalt partnerskab« hen.

Oppositionen, KL og lærerne har allerede sagt nej til flere af forslagene - så når regeringens udspil kommer senere på måneden, vil det med stor sikkerhed mere være valgammunition for regeringen end et reelt forhandlingsudspil, vurderer Engell.

»For regeringen handler det simpelthen om at vælge de fire-fem-seks områder, hvor der er en klar konfrontation til oppositionen, sådan at det, når Løkke udskriver valget, er synligt, hvorfor det kommer,« siger han.

Strategerne bestemmer

Valgovervejelser hos både regering og opposition er formentlig også årsag til, at politikerne med stor sandsynlighed ikke vil kunne blive enige om en ny langsigtet plan for at gøre Danmark fossilfrit.

Regeringen har gentagne gange udskudt det oplæg til planen, som Lars Løkke Rasmussen har lovet »inden næste folketingsvalg«. Nu forventes det først efter årsskiftet - men selv om forhandlingerne så kan gå i gang til den tid, forventer ingen aktører nogen aftale inden valget.

»Grunden til at der ikke kan laves et forlig, er, at det ikke er energipolitikerne, der bestemmer, om der skal laves store forlig. Det er strategerne i partierne og partilederne,« siger for eksempel adm. dir. Jørgen Jørgensen fra Dansk Fjernvarme.

Det vil koste dyrt

Et parti evighedsskak ender i remis. Sådan er det ikke i politik, her vil alle snarere tabe, hvis situationen fortsætter meget længere, siger professor Ove Kaj Petersen.

»Regeringen startede tre år for sent med at opbygge en krisebevidsthed, og valgkampen forude vil forventeligt forsinke tingene yderligere. Det kommer til at koste meget dyrt og vil ramme hele den genopretning, der er nødvendig, og det hårde arbejde for at få produktiviteten op og sætte væksten i gang. Hvordan det skal ske, er stadig et godt spørgsmål, som ingen har givet klare svar på,« siger han.

Et forsøg på sådan et svar vil komme i marts, når regeringen vil præsentere sin vækstplan - officielt efter inspiration fra det Vækstforum, som en lang række kritikere i erhvervslivet har beskyldt for at være en syltekrukke.

Men allerede nu er et sekretariat i Statsministeriet i fuld gang med at støbe kuglerne - og herfra skal man ifølge Hans Engell ikke regne med storstilede planer, men et rendyrket valgoplæg:

»I samme sekund, at 2020-planen og vækstplanen er på bordet, så tror jeg, at valgklokken lyder. Jeg tror på, at de seneste valgdatoer enten er den 5. eller 12. april,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Per Thomsen
Du hat delvis ret i din kritik men også kun delvis. Dels er det befriende at Information sætter spørgsmålstegn ved værdien af de forskellige forslag – bare en STOR skam, at avisen ikke også tager alle oppositionens forslag med som fremsættes i Folketingssalen som Beslutningsforslag. Det er et stort handicap for oppositionen ,at deres mange forslag ikke får nogen opmærksomhed i den politiske debat. De fleste beslutningsforslag ender med, at OVK stiller en mod dagsorden og da de har flertal - i dag med det løse – bliver deres moddagsorden vedtaget og derved kommer oppositionens forslag aldrig til afstemning og videre behandling.

Mht. fx Folkeskolen, hvor der i dag er et forlig og forligsparterne burde som en naturligdel blive taget med i forhandlingerne om indholdet. Men nej regeringen har siden Løkke Rasmussen barslede med sit såkaldte 360 graders eftersyn holdt oppositionen ude af forhandlingerne trods mange henvendelser om ønske at blive inddraget.

Heinrich R. Jørgensen

I stedet for at S+SF fremturer med deres kopi-politik, kunne det være befriende, at de i stedet brugte enhver lejlighed til at udstille, at VOk forlængst er kørt trætte, at de intet politisk længere formår, at de ingen intentionen har om at forholde sig til nationens store udfordringer, og alt imens udfrodringerne vokser, er det eneste de foretager sig at gøre de paroler de vil gå til valg på, klar.

Det budskab skal gentages, gentages, gentages og gentages, ved enhver lejlighed og bedste sendetid, hver gang der er en anledning, så nationens zombificerede tv-brugere og spinmedie-forvirrede befolkning kan indse mønstret i hvad der foregår.

Der er ingen grund, til at tage Vk´s udsagn om noget som helst alvorligt. Det er spil for galleriet. Der er heller ingen grund til at tage VK alvorligt.

Der er derimod al mulig grund til at slå en hånlatter op, og afvise VK´s spin hver gang som uansvarligt vælgerbedrag. Og resten af tiden tale om de de mange faktisk udfordringer, som VK nægter at forholde sig til, og dermed forstærker. VK´s uansvarlighed er et godt tema at gå til valg på.

"det hårde arbejde for at få produktiviteten op og sætte væksten i gang. Hvordan det skal ske, er stadig et godt spørgsmål, som ingen har givet klare svar på"

De 12 minutter ekstra arbejde per dag, var da et konkret bud. Måske ikke en endegyldig løsning, men dog et konkret bud.

Morten Kjeldgaard

Dorte skriver:

... bare en STOR skam, at avisen ikke også tager alle oppositionens forslag med som fremsættes i Folketingssalen som Beslutningsforslag

Du glemmer, at Information er en borgelig avis. Godt nok af navn "uafhængig af politiske interesser", men jeg kan kun komme i tanker om en håndfuld journalister der reelt er kritiske og udfører deres job som deltagere i "den fjerde statsmagt" (et efterhånden meningsløst begreb).

Men journalister æææælsker at interviewe andre journalister, og hvis man kan få log til at hælde vand ud af ørene med forudsigelser af fremtiden... det er det fedeste. Informations chefredaktion er tilsyneladende enige i den betragtning, for vi får mere og mere af det.

Det afgørende slag for centrum-venstre skete med lukningen af Det Fri Aktuelt. LOs medlemmer holdt den ikke, var argumentet. Nej, men det gjorde tusindvis af beslutningstagere.

For at vende tilbage til emnet: jo længere tid der går til valget, jo tydligere bliver det for vælgerne, at Lars Løkke Rasmussen -- manden der tømte statskassen -- ikke har andet projekt end at fastholde magten. Glem de valgstrateger, de tager altid fejl.

Dorte Sørensen

Hanne Eriksen
Nu hvor alle åbenbart er enige om at der ikke sker noget før efter valget ville Løkke Rasmussen så ikke gøre Danmark en tjeneste at få det valg udskrevet NU, så vi kan komme i gang med genopretningen.

Morten Kjeldgaard

Uddybende:

Artikler som denne kunne de fleste debattører her producere. Den ene mener dette, den anden mener hint. Baseret på luftige teorier og gætværk.

Information (der som Per skriver øverst, er dyr nok) skal fremskaffe fakta. Eller facts som det vist hedder på journalistdansk. Et fremragende eksempel er Ulrik Dahlins artikel i dag om moren til de fem børn:

http://www.information.dk/251520

Her har journalisten gjort det, alle vi andre ikke kan: han har siddet i stuen hos et menneske og beskriver dette menneskes problemer med et uretfærdigt samfund.

Eller hele Informations dækning af "The War Logs"... fremragende. Alle pengene værd.

Men fri os fra de gratis goder som denne artikel. Dem klarer vi selv her på Debatforum

Heinrich, grunden til, at S+SF ikke kan stoppe med deres kopipolitik er, at de er dybt uoriginale, for ikke at sige idétomme.
Efter at have bevidnet deres hjernedøde kopiering af regeringens pointsystem, nærer jeg ikke længere illusion om, at vi får en god regering ved et magtskifte. Vi skal nok få en bedre (det kan ikke blive værre) - men ikke en god.

Heinrich R. Jørgensen

Rune,

jeg er tilbøjelig til at give dig ret, men defaitisme kan ikke nytte noget. Grinet, overskuddet og overblikket bør findes frem, så det politiske og dødvande har en mulighed for at blive brudt.

Villy strategi om at matche DF's jargon, var på sin egen ucharmerende måde en pragmatisk tilgang til at kortslutte de demagogiske løgne om S+SF's politiske uformåen og uansvarlighed. En strategi, der dog ikke tog hensyn til DF's og deres støttepartiers hæmningsløse vilje og evne til fortsætte ud af deres rablende vanvittige tangent.

Et vanvidsridt, DF kan fortsætte længe endnu, selv om de færreste af os har fantasi til at forestille sig hvordan. Mit forslag er at S+SF snarest genfinder forstanden, og begynder at pege fingre og grine af de 90 fanatikere der i fuld galop forsøger af overhale Djengis Khan østenom...

Eller med andre ord: At S+SF gøre deres aktuelle taber-position og strategi til en vinder-ditto...

Vi har desværre ikke haft en stærk opposition i nu 9 år. Det lignede et spørgsmål om tid før oppositionen ville organisere det oplagte alternativ til regeringen - men nej. Det er kun fordi regeringen gør det så elendigt at de er på vej til at tabe næste valg.
Som en kommentar til artiklen i øvrigt: Nej Danmark er ikke gået i stå. Danmark er under afvikling. Det er der et politisk fletal, der i øvrigt referer til som fremgang og udvikling.

Søren Kristensen

Danmark er ligesom én stor familie, hvor man har udskiftet Janteloven med princippet om nytteværdi og det er måske ikke så tosset, for hvad kan det nytte hvis det alligevel ikke nytter noget?

Morten Kjeldgaard

Her er et fuldstændig gratis råd til S+SF, der kan bruges til en total renovering af deres aktuelle og sørgeligt mislykkede strategi. Nøgleordet er:

Solidaritet.

Alene den lange regeringstid blænder i sig selv S og SF. Havde det ikke været for den desperate jagt på taburet, ville der muligvis være til at se betydelig forskel på de to 'blokke', men som sagen står nu har vi tabloide, britisk-amerikanske tilstande (krigsbroderskaber smitter).

Og når enhver mikrofonholder konstant vender sig mod CBS, kan vi være sikre på at det økonomiske dyr åbenbarer sig. Hvorpå alle løber samme sted hen.

Jeg er fuldstændig enig med Dorte Sørensen, når
hun mener at vi ligeså godt kan få det valg overstået hurtigst muligt.
I dag d. 23-11 kan vi se på TV at venstre igen har problemer med sit bagland, og flertallet bag finansloven således igen er truet.

Regeringen har i virkeligheden ikke længere sit flertal, for Pia Christma-Møller har meddelt på sin blog, uden at nogen avis har opfanget det, at hun ikke længere er del af regeringens parlamentariske grundlag. Jeg tror dog ikke, at hun vælter den umiddelbart. Det må Marion Pedersen så gøre.

re: Morten Kjeldgaards råd til S/SF - det lyder besnærende simpelt, men solidaritet med hvem er et du tænker på ?

Hinanden ?
Vestagers følelsesliv ?
Andre samfundsklasser ?
Arbejderklassen i DF.
Partiledelsen ?
Den indre partiopposition ?

Al den solidaritet er vanskelig forenelig i een politik. Men solidaritet er et plusord, specielt på venstrefløjen, jojo...