Nyhed
Læsetid: 3 min.

Dansk Guantánamo-fange kræver erstatning

Den tidligere Guantánamo-fange Slimane Hadj Abderrahmane har stævnet den danske stat for ikke at gribe ind, inden han blev sendt til fangelejren på Cuba. Det sker, efter britiske fanger har fået millionerstatninger
Indland
23. november 2010
Slimane Hadj Abderrahmane. Foto: Scanpix

Slimane Hadj Abderrahmane. Foto: Scanpix

I går modtog Københavns Byret en stævning fra den danske Guantánamo-fange Slimane Hadj Abderrahmane, hvor han kræver erstatning fra den danske stat for ikke at gribe ind, inden han blev sendt fra en fangelejr i Afghanistan til terrorfangelejren på Cuba. Det skyldes, at der er kommet nye oplysninger om de danske myndigheders rolle i sagen, oplyser den tidligere fanges advokat, Tyge Trier. »Slimane vurderer, at man kunne have fået ham tilbage til Danmark, da han sad i Kandahar i januar 2002 og dermed undgået, at han blev slået og sparket og placeret på Guantánamo-basen,« siger Tyge Trier, der ikke vil uddybe indholdet af de nye oplysninger, der er underlagt fortrolighed. Erstatningskravet kommer efter, at den britiske regering i sidste uge indgik forlig i en lignende sag i Storbritannien. 16 tidligere Guantánamo-fanger har fået tildelt sammenlagt 123 millioner kr. for at droppe et sagsanlæg mod efterretningstjenesterne for deres medskyld i tortur begået af amerikanerne. Her lød anklagen ligeledes, at de britiske myndigheder kunne have forhindret, at de blev sendt til Cuba. I den forbindelse udtalte Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), at også den danske regering kunne have gjort langt mere. »Vi har den holdning, at han skal have erstatning. Den danske regering kunne have krævet hans (Abderrahmanes, red.) løsladelse fra Guantánamo, og han kunne efterfølgende have krævet erstatning med henvisning til FN’s torturkonvention,« sagde RTC’s talsmand Tue Magnussen i sidste uge.

Lenes opfordring

Det danske sagsanlæg kommer på baggrund af udenrigsminister Lene Espersens (K) udmelding i sidste uge, da hun i pressen afviste at indgå forlig, siger Tyge Trier. »Slimane oplever det som en opfordring til at anlægge retssag, og det har han så valgt at gøre mandag,« siger Tyge Trier. Den danske Guantánamo-fange, der har lagt sag an under sit gamle navn, Slimane Hadj Abderrahmane, har kun gjort krav på 50.000 kr., men det skyldes en række tekniske grunde i forhold til retsafgiftens størrelse og muligheden for at få fri proces, siger Tyge Trier. »Beløbet kan blive forhøjet undervejs,« siger han. I en tidligere sag modtog en iransk flygtning en godtgørelse på 250.000 kr., fordi han fik afslag på ophold og blev udsendt til Iran, hvor han blev udsat for mishandling. Slimane Hadj Abderrahmane ønsker ikke selv at udtale sig til pressen. Men tidligere har han forklaret, at han tog til Afghanistan i 2001 for at træne til hellig krig i Tjetjenien. Han blev taget til fange på grænsen til Pakistan i oktober 2001 og overført til den amerikanske fangelejr i Kandahar, Afghanistan. Her blev han afhørt flere gange af danske militærfolk, der altså var bekendt med, at en dansk statsborger var taget til fange. I bogen Danskeren på Guantánamo fortæller Slimane Hadj Abderrahmane, hvordan han blev sparket og klædt nøgen i fangelejren i Afghanistan, mens han tilsyneladende ikke blev mishandlet på Guantánamo-basen. Til gengæld var han fængslet i 747 dage på den amerikanske flådebase uden at blive stillet for en dommer. »Kernen i sagen er menneskerettighedskonventionens artikel tre om nedværdigende og umenneskelig behandling,« siger Tyge Trier og henviser til, at Slimane Hadj Abderrahmane sad i et bur på omkring seks kvadratmeter på Guantánamo-basen. »Når han er dansk statsborger, så skal staten gøre en aktiv indsat for at forhindre, at han bliver behandlet i strid med konventionen, og man skal gøre noget aktivt for, at han kommer hjem,« siger Tyge Trier. Slimane Hadj Abderrahmane sagde i juni 2004, et halvt år efter sin frigivelse fra Guantánamo, at han grundlæggende ikke havde noget at udsætte på den danske regerings håndtering af sagen. Det er uvist, hvorfor han har valgt at ændre standpunkt. »Det har jeg ingen kommentarer til. Baggrund og kontekst for den udtalelse må han forklare i retten,« siger Tyge Trier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det var jo tydeligt dengang, at den danske regering støttede op om Guantanamo - eller i hvert fald totalt undlod at protestere. Jeg husker daværende justitsminister Lene Espersen udtale noget i stil med "det skulle de jo nok have tænkt over inden de tog til Afghanistan", da hun blev spurgt om sit syn på fangernes situation.

Ak ja, Lene Espersen har sgu aldrig haft nogen sans for retssikkerhed. Utroligt, at det netop var hende der var justitsminister.

Tjaa - bom, bom.

Den retssag ser vi vist ikke mere til.