Læsetid: 2 min.

DF kræver redegørelse for udvisningsstop

DF vil have en forklaring fra regeringen på, hvad der ligger bag Menneskerettighedsdomstolens stop for udvisning af irakere. 'Utilfredsstillende' at hjemsendelsesaftalen med Irak ikke kan opfyldes, siger Peter Skaarup
DF vil have en forklaring fra regeringen på,  hvad der ligger bag Menneskerettighedsdomstolens stop for udvisning af irakere. 'Utilfredsstillende' at hjemsendelsesaftalen med Irak ikke kan opfyldes, siger Peter Skaarup
23. november 2010

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Peter Skaarup, kræver nu en redegørelse fra regeringen om, hvad der ligger bag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stop for udvisningen af afviste irakiske asylansøgere til Irak.

»Vi vil gerne have en vurdering fra regeringen af, hvad der ligger bag ved afgørelsen. Hvad er det nye, der gør, at man ikke kan hjemsende de pågældende? Umiddelbart har jeg ikke hørt om nogen særlig ny situation i Irak,« siger Peter Skaarup.

Som beskrevet i Information i går, har menneskerettighedsdomstolen netop standset en dansk tvangsudvisning af en irakisk mand til Bagdad. Det sker efter den såkaldte Rule 39-procedure, der medfører et midlertidigt udsendelsesforbud. Og samtidig har man i skrivelser til Holland, Storbritannien og Sverige sendt en generel advarsel, hvor man opfordrer de tre lande til at afholde sig fra indtil videre at tvangsudsende flere irakere i lyset af »den rapporterede nylige forværring af sikkerhedssituation i Bagdad og andre provinser«.

Peter Skaarup understreger, at der »på kort sigt« ikke er andet at gøre end at rette ind efter domstolens afgørelse.

»Men generelt set og på lang sigt er det utilfredsstillende, at når man har en aftale om hjemsendelse af irakere med den irakiske regering, at menneskerettighedsdomstolen så vurderer anderledes. Vi har jo haft forskellige missioner i Irak, der har vurderet, at forholdene er til, at man ikke skal give asyl - og at man skal hjemsende de pågældende,« siger han.

Peter Skaarup giver bl.a. Dansk Flygtningehjælp skylden for, at udvisningerne nu er sat på hold.

»Der er ingen tvivl om, at der er en aktivisme hos bl.a. Dansk Flygtningehjælp, der forsøger at påvirke de her sager, så det ikke kan lade sig gøre at udvise,« siger han.

Hos Venstre understreger integrationsordfører Karsten Lauritzen, at han endnu ikke kender baggrunden for domstolens afgørelse.

»Regeringens og Venstres holdning er, at vi følger alle afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen- men det er ikke det samme, som at vi nødvendigvis er enige i præmisserne. Det kan jeg ikke sige, om vi er i dette konkrete tilfælde, da jeg ikke har set afgørelsen,« siger han.

Socialdemokraternes Henrik Dam Kristensen tager også afgørelsen til efterretning: »Men i sidste ende er det den danske regering, der har ansvaret for, at mennesker ikke bliver sendt hjem til tortur og fængslinger. Det ansvar kan man ikke pålægge andre end regeringen, der har diplomatiet og efterretninger til sin rådighed,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Jespersen

@Chris Green

Pjat der er fredeligt, stille, roligt og harmonisk i det lille land.

Grunden til at ti vilde heste ikke kan trække Peter Skaarup indenfor tusinde kilometer af dette lille paradis skyldes kun at han ikke kan finde plads i sin travle kalender.

Derudover så er det sådan at uanset hvordan verden ser ud - uanset om der er håndgribelige beviser for at de alle vil blive skudt ned på vej ud af flyet - uanset hvor kyniskt, sygt og perverst det er - så er en aftale en aftale.

Det ville klæde både Peter Skaarup og andre politikere, incl. integrationsministeren, hvis de øjeblikkeligt stoppede tvangsudvisningerne til lande der benytter tortur som f.eks. de to sidste til Syrien, hvor de nu er forsvundet og sandsynligvis sidder fængslet i et fængsel og lige så sandsynligt risikerer tortur!

Kynsimen hos Hr Peter Skaarup og DF er efterhånden mindst sagt rystende! Jeg vil da gerne invitere en irakier eller to hjem og bo os mig på min regning uden indblanding fra staten..