Baggrund
Læsetid: 4 min.

'Efterhånden har vi kun Ø-pølser tilbage'

Vestas fire fabrikslukninger er et symptom på, at grøn teknologi hastigt er ved at udvikle sig til endnu et eksempel på en industri, som kineserne bare gør billigere. Det gør ondt på danske drømme om en fremtid finansieret af grøn industri - og på Langeland
Vestas' fabrikslukning i Rudkøbing på Langeland kom som et chok i lokalområdet. Fagforenings-formændene Jørn Jensen og Tonni Hansen (øverst tv.) forsøger nu at hjælpe deres medlemmer til at finde job i et område, hvor der bliver færre og færre stillinger. Borgmester Bjarne Nielsen (V) (med kaffekoppen) trøster sig med, at pølse-fabrikken Ø-pølser i det mindste er nødt til at blive liggende på grund af navnet (det er dem, der laver Langelændere).

Vestas' fabrikslukning i Rudkøbing på Langeland kom som et chok i lokalområdet. Fagforenings-formændene Jørn Jensen og Tonni Hansen (øverst tv.) forsøger nu at hjælpe deres medlemmer til at finde job i et område, hvor der bliver færre og færre stillinger. Borgmester Bjarne Nielsen (V) (med kaffekoppen) trøster sig med, at pølse-fabrikken Ø-pølser i det mindste er nødt til at blive liggende på grund af navnet (det er dem, der laver Langelændere).

Finn Frandsen

Indland
5. november 2010

En forblæst eftermiddag på Schnohrsvej i Rudkøbings industrikvarter er det mere end tydeligt, at lukningen af Vestas' fabrik indskriver sig i en kedelig, lokal tradition.

»Derovre lå Nassau,« siger den 47-årige Vestas-arbejder Lars Petersen og peger på en brun fabrikshal. Virksomheden flyttede sin produktion af industriporte i 2007.

Lars Petersen peger over på den anden side af Omfartsvejen.

»Og derovre lå Hammerum.«

Den 100 år gamle stålvirksomhed gik i betalingsstandsning og fritstillede 35 medarbejdere i september.

»Nu har vi kun Ø-pølser tilbage,« siger Lars Petersen. Det er dem med Langelænderen, som man kan kende på knækket.

Lars Petersen har boet i Rudkøbing, siden han var syv. Han er uddannet skibstømrer, men har de sidste otte år bygget vindmølletårne i Rudkøbing - først for NEG Micon og siden fusionen i 2004 for Vestas. Om få måneder er det slut.

»Dem, der kan, er på vej væk fra øen,« siger Lars Petersen om sine kolleger. Selv vil han helst blive, men udelukker intet:

»Jeg er alene, heldigvis. Det gør det lidt lettere at rykke teltpælene op.«

Skibsværfter om igen

Vestas forklarede i sidste uge de planlagte 2.000 fyringer i Danmark med to ting: Mangel på ordrer på nærmarkedet og et stort behov for at blive mere konkurrencedygtig på verdensplan. Ifølge koncernchef Ditlev Engel er regnestykket simpelt: Vestas konkurrerer med prisen på at lave en vindmølle i Asien og flytte den derhen, hvor den skal stilles op - og dén pris er ikke højere end prisen på at lave en vindmølle Danmark.

Den grønne industri, som er udråbt til Danmarks redning i den globale konkurrence om job og vækst, har altså præcis samme udfordringer som alle mulige andre industrier.

»Danmark er et sted, hvor det er meget svært at få foretaget produktion, hvad enten den er grøn eller har en anden farve,« siger professor Jan Rose Skaksen, medlem af regeringens velfærdskommission og tidligere økonomisk vismand.

Den grønne industri vil givet vokse på verdensplan, siger han, men konkurrencen er også benhård. Kina brugte sidste år 1.800 milliarder kroner på grøn teknologi og opførte 36 procent af verdens nye vindmøller. »Vi skal tjene penge på at sætte ting i værk og gøre nye ting først. Så snart det bliver rigtig stort, skal vi nok indstille os på, at det flytter,« siger Jan Rose Skaksen. Og det er ved at ske med vindmøllerne:

»Jeg tror ikke, vi skal gå ind i en kamp for, at vi skal lave vindmøller - det bliver skibsværfter om igen.«

Læhegn, ikke møller

Helt så enkelt ser det ikke ud for Jørn Jensen og Tonni Hansen, formænd for Sydfyn-afdelingerne af Dansk Metal og 3F.

Information møder dem i blæsten uden for Vestas' fabrik, hvor de netop har været til møde. De har svært ved at se, hvad man skal stille op med de fyrede medarbejdere.

»Der går jo nok noget tid, inden vi får smedene omdannet til socialpædagoger,« siger 3F-formand Tonni Hansen tørt.

»Det eneste, vi kan pege på, er grøn energi og energiteknologi. Det ved jeg godt, at de peger på alle steder, men det er umiddelbart det eneste. Ny teknologi inden for grøn energi i det hele taget,« siger Jørn Jensen.

De to fagforeningsmænd ville ønske, at Danmarks og Europas politikere satsede lige så meget på at understøtte grøn industri som USA og især Kina - lande, hvor Vestas satser.

»Alle trækker sig tilbage og lader være med at investere i en krisetid - det er det tåbeligste, man kan gøre. Vi andre vil jo sige, at det er børnelærdom, at man skal investere sig ud af en krise,« siger Tonni Hansen.

»Hvor de andre bygger vindmøller, bygger vi læhegn,« tilføjer Jørn Jensen.

Katastrofe

Ordet »katastrofe« går igen, når man spørger lokale til Vestas-lukningen - også hos borgmester Bjarne Nielsen (V). Han håber på, at en ny virksomhed vil åbne på Vestas' grund. Men han erkender, at det bliver svært at finde nye, langelandske job til alle de omkring 160 Vestas-folk, som bor på øen.

»Nogle af dem må skifte arbejdsplads, men jeg håber så bare på, at de vil blive boende og vil pendle,« siger han.

»Huspriserne og sådan nogle ting er jo stadig billigere på Langeland end andre steder.«

Det har borgmesteren ret i: Et mindre hus i god stand koster under en halv million kr. Men det kan være svært at låne penge til at købe det - banker og kreditforeninger har smækket kassen i over for både private og virksomheder i udkantsområderne:

»Det er et stort problem, og her synes jeg virkelig, staten må gå ind og gøre en indsats,« siger Bjarne Nielsen, der også har hårdt brug for et dobbelt så stort særtilskud fra staten som de 28 millioner kr., han får nu.

På længere sigt knytter hans forhåbninger sig mange små bække: At havnen i Spodsbjerg kan bruges som udskibningshavn under bygningen af Fehmern-forbindelsen, eller at jagtselskaber og kursusaktivitet kan blive en større indtægtskilde.

»Og der har været interesse fra nogle investorer, som vil lave et badeland herovre med boliger ved siden af. Det håber vi da stadigvæk på,« siger han.

Information sætter fokus på forandringerne på det grønne verdensmarked. På mandag starter en serie om Kinas grønne revolution, der blomstrer, mens der i USA og EU råder økonomisk krise og politisk lammelse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kineserne er både smartere, mere flittige og nøjsommere end andre.

Det kaldes evolution. De andre racer glider (som T Rex i sin tid) stille og roligt ud af historien.

Men man vil kunne finde fossiler af danskere mange millioner år frem i tiden.

Nej, kineserne er aldeles ikke noget af alt det som Gorm Petersen hævder, at de er.

Som i det tidligere Østeuropa og i det nuværende diktatur (åndeligt såvel som økonomisk) støtter kineserne deres vindmølle-industri økonomisk på mange måder. Og det gør de f.eks. ved 1) at forbyde fagforeninger, nægte arbejdernes ret til organisering, og at underbetale dem groft og 2) understøtte vindmølle-industrien på en sådan måde så det bedre kan betale sig for f.eks. at få vinger mv. lavet i Kina. Ganske enkelt fordi Kina giver enorme (og måske ulovlige?) tilskud til stål mm. som gør det langt langt billigere for Kina at producere de her vindmøller...

Karsten Aaen

Der var også engang i historien hvor Danmark opførte sig præcis på samme måde som kineseren gør nu, hvad angår fagforeninger, lave lønninger og jeg skal komme efter dig.

Og den dag i dag er der mange produkter der får tilskud af EU, eller også sætter EU høje importafgifter på vare der kommer udefra.

Og jeg tænker, har det ikke været en god fest i de sidste årtier? Er det mon ikke på tide at kineserne også nyder solen før det også bliver overskyet hos dem?

- Arash

Martin Pedersen

Yes. Men bare rolig! De 2% rigeste i vesten har investeret deres penge i denne slavehær. Nu mangler vi bare at sætte vores lid til trickledown economics endnu en gang (denne gang MÅ det virke!), ved at sætte skatten ned for selv samme rige mennesker, afmontér velfærdstaten for at få råd til det, og så skal det hele nok gå!

øj...

For et par år siden blev 120 mennesker pludselig afskediget med dags varsel fra deres fuldtidsjob på en succesrig medicinalvirksomhed i Odense, fordi ejeren havde truffet den beslutning, at flytte hele sit produktionsapparat til Letland for at kunne overleve konkurrencemæssigt. TV 2 Nyhederne bragte en reportage om begivenheden, hvor man blandt andet interviewede en fyret kvindelig medarbejder, der tudbrølende foran kameraet sagde:

- Hvad skal vi danskere efterhånden gøre som mennesker, når alle vores private eksportvirksomheder flytter ud af landet på stribe? Hvad skal vores børn og børnebørn leve af i fremtiden, når vi ikke kan livsforsørge os selv gennem indtjening på det private arbejdsmarked?

Journalisten fra TV 2 tog herefter ”harmdirrende” fat på virksomhedsejeren med spørgsmålet om, hvordan manden havde det med at sende 120 mennesker ud i arbejdsløshed. Hvorfor kunne han ikke bare lade sin produktion af medicinalvarer fortsætte i Danmark? Hvorfor skulle han absolut flytte til Letland?

Virksomhedsejeren svarede:

- Jeg ville hellere end gerne producere alle vores medicinalvarer til eksport herhjemme, men hvis jeg fortsætter produktionen i Danmark kan jeg lukke min virksomhed inden for et halvt år på grund af den prismæssige konkurrence på de globale markeder.

TV 2-journalisten spurgte aggressivt:

- Jamen, hvorfor skal du absolut tjene så mange penge? Kan du ikke bare nøjes med lidt mindre profit og så glæde dig over, at 120 mennesker har et fuldtidsarbejde der giver dem mulighed for, at de og deres familier kan livsforsørge deres egen tilværelse?

Hertil replicerede virksomhedsejeren:

- En faglært arbejder herhjemme med overenskomstmæssig løn, ferie, pension og forsikring etc. koster i gennemsnit 180,00 kroner i timen, når man indregner samtlige omkostninger for en arbejdstager. Men ovre i Letland eller ude i Kina og Vietnam får man den samme dygtige arbejdskraft til 30,00 kroner i timen … og så er det oven i købet inklusive feriepenge!

Det må efterhånden være gået op for selv de mest hardcore socialister i dette land, at Danmark siden optagelsen af de tidligere kommunistiske landes indtræden i EU den 1. maj 2004, er blevet systematisk udkonkurreret på alle områder, fordi vi deltager i et medlemskab af Europas Forenede Stater, der i den sidste ende udelukkende går ud på, at kunne bevæge kapital og arbejdskraft frit rundt i alle klodens lande, uden skelen til demokrati eller diktaturer.

Lige netop derfor går Danmark i opløsning som en selvstændig nation i de kommende år, fordi vi etniske danskere kommer til at bo til leje som fattige og forhutlede mennesker på dèn jord, som vores forfædre har opbygget gennem de sidste 1000 år. Alt hvad fagbevægelsen i det private erhvervsliv har bygget op siden 2. verdenskrigs afslutning i 1945 er udraderet, fordi ingen af de tidligere og nuværende kommunistiske lande nogensinde har skabt en tilsvarende fagbevægelse som den herhjemme med faglige rettigheder for lønmodtagerne.

Jeg giver ikke et klap for de ”medfølende” faglige sekretærer fra landets fagforeninger, der nu begræder tabet af blandt andet Vestas-arbejdspladserne i Rudkøbing og andre steder i landet. De har hele tiden været klar over, at det kun var et spørgsmål om tid, inden dette ellers statsstøttede firma gennem mange år, ville flytte deres produktioner til udlandet, så der ikke længere kunne blive fast arbejde til danskerne. Alt imens de selv fortsat henter stor løn, ferie, pension og frynsegoder fra deres egne fyrede kollegaer, så de kan leve et socialt og økonomisk trygt liv.

For bare 40 år siden – i 1970 – var der 1,5 millioner ansatte i det private erhvervsliv, der alle havde det til fælles, at de kunne forsørge dem selv og deres familie for den indtjente løn. Begrebet ”overførselsindkomster” eksisterede ikke. Den offentlige sektor havde under 250.000 ansatte inden for stat og amter samt kommuner. I dag har vi kun omkring 408.000 lønmodtagere tilbage i det private erhvervsliv, men omkring 900.000 offentligt ansatte, hvis eksistensgrundlag alene er betinget af det private erhvervslivs indtjening.

Medlemskabet af EU har knust alt for Danmark.

Vi havde et godt land før indmeldelsen i dette vanvid af en kapitalistisk og fascistisk union, der med sine love og regler samt direktiver gennem 37 år har udraderet en selvstændig nation, der ellers var med på alle fronter af samtlige eksporthverv. Og som af den store verden blev respekteret som et land med varer af høj kvalitet inden for alle brancher, der overhovedet ikke havde nogen problemer med afsætning af produkter til hele verden.

Danmark havde dengang alt i kraft af et stærkt fiskerierhverv, landbrug, industri, håndværk, skibsværfter, handelsflåde, fødevareproduktion og alt muligt andet, som i dag er forsvundet væk i globaliseringens hellige navn. Vi er forvandlet til en nation af bistandsklienter, hvor over halvdelen af befolkningens eksistensgrundlag er betinget af overførselsindkomster fra de få, der efterhånden er tilbage i det private erhvervsliv. Men alle kloge hjerner ved udmærket godt, at vi er ude i en ”dødsspiral”, hvor der ikke længere er nogen vej tilbage.

Ja, Gorm Petersen, kineserne er måske smartere, mere flittige og nøjsomme end andre. Dog har det ikke en skid at gøre med evolution. Men udelukkende den ubestridelige kendsgerning, at ryggesløse, opportunistiske, ansvarsløse og ansvarsforflygtigende folkevalgte danske politikere gennem de sidste 40 år, har solgt deres eget lands selvstændighed ud til blandt andet verdens største totalitære kommunistiske et-parti regime Kina med 1,3 milliarder borgere, der alle lever med politisk enhed under tvang og ingen personlige frihedsrettigheder.

Husk lige på at for bare 30 år siden var det fuldstændig utænkeligt, at den frie verden med sine opbyggede demokratier tillod de privatejede eksportfirmaer, at overflytte deres produktioner til lande som Kina og Vietnam, fordi det jo hed sig dengang, at vi ikke ville have noget at gøre med kommunistiske lande, der ikke accepterer demokratiet som politisk styreform med deraf følgende menneskerettigheder og faglige overenskomster for lønmodtagerne

58.000 amerikanske soldater mistede livet under Vietnam-krigen og 300.000 blev såret, fordi de sloges for demokrati og menneskerettigheder for den vietnamesiske befolkning. De kæmpede og døde forgæves. I dag lever de omkring 80 millioner vietnamesere som kineserne med politisk enhed under tvang, og amerikanske privatejede firmaer indgår gladelig kontrakter med ”firmaer”, der er fuldstændig administreret og kontrolleret af kommunisterne, som kan levere millioner af menneskeslaver som billig arbejdskraft.

Kommunisterne er blevet kapitalisternes bedste venner.

Verdens bedste politiske styreform – demokratiet og folkestyret – med sine personlige frihedsrettigheder for alle, uanset etnisk og kulturel samt religiøs baggrund, er allerede godt begravet i en fascistisk slamkule af ondskab, kaos og svigt, som inden for ganske få år bevirker, at totalitære kommunistiske regimer som Kina bare uden videre kan opkøbe hele nationer som Danmark med deres statskapitalisme, og forvandle den etniske befolkning til et fattigt og ødelagt folkeslag ud af mange, der må bo til leje i deres eget land som forhutlede slaver.

Næh, vort elskede Danmark ender desværre op med at blive en nation som det nuværende stenrige totalitære kommunistiske et-parti regime i Kina, hvor der ifølge de løbende beretninger fra blandt andet dagbladet Informations korrespondent kun findes to slags mennesker: dem som er socialt og økonomisk privilegeret af det politiske system, hvis de bare makker ret hele vejen igennem. Og så alle de andre – der må leve en ludfattig tilværelse fra hånden til munden.

Jeg græder for vores børns og børnebørns fremtid.

"Husk lige på at for bare 30 år siden var det fuldstændig utænkeligt, at den frie verden med sine opbyggede demokratier tillod de privatejede eksportfirmaer, at overflytte deres produktioner til lande som Kina og Vietnam, fordi det jo hed sig dengang, at vi ikke ville have noget at gøre med kommunistiske lande,"

Du glemmer lige at Forrest Gump tog ud og spillede ping-pong med Rødgardisterne i 1972, på de glødende anti-kommunistske Amerikanske Republikaneres foranledning .

Vi skulle have nuked lortet under Korea-krigen !
for naturligvis kan Frie Arbejdere med Organisations-ret osv ikke "konkurrere" med "kommunistisk" slave-arbejdskraft til 2-300 dollars om måneden .

De fleste aktuelle udflytninger (sidste 2 måneder) er faktisk gået til Storbritannien, hvor lønningerne kun er ca. 60% af de danske.

I stedet for at sige: "Hvordan kan vi leve af, AT vi er klogere end de andre"

bør vi spørge

"Hvordan BLIVER vi lige så kloge som de andre"

Hjernekirurgi ?

Kl. 17:26 - DR orientering:
Kineserne er også mere kreative end danskerne. De formår at gøre kreativitet til målsætning i alle fag - ikke kun de kunstneriske.

(Dansk gymnasierektor, der har besøgt det kinesiske uddannelsessystem).

@Karsten Aaen

Hva' forskel gør det om Kina gør eller ikke gør de ting du siger? Problemet er der jo stadigvæk...

Det der er problemet er at en Dansk lønmodtager kræver XXX kr/time, og en Kinesisk lønmodtager måske 1/10 af det.
De er ca. ligeså effektive (Danskeren måske en anelse mere effektiv, men ikke nok til at det gør forskel), hvilket så logisk nok betyder at arbejdspladserne ikke lægges i DK, og at dem der ligger i DK flyttes ud for at kunne konkurrere.

Sat på spidsen... En Dansk lønmodtager er IKKE XXX kr. værd når en Kinesisk vil arbejde til 1/10 af det!

Det er et meget simpelt faktum!

Kig ikke mod vidensarbejde for at skaffe indtægter til DK... Der er de østlige lande næsten ligeså langt fremme som os, og med næsten samme forskel i lønningerne. De arbejdspladser flytter OGSÅ udenlands!

Det der kommer til at ske over de næste år er at DK (og resten af den vestlige verden) kommer til at stagnere i bedste fald mht. velstand og velfærd, eller mere sandsynligt kommer til at synke en del i begge.

Indtil de Danske/Vestlige lønmodtagere har indset at de ikke er mere værd end dem fra Østen, og accepterer lønninger på niveau med dem (kun justeret for effektivitet), så vil arbejdspladserne fortsætte med at flytte ud af landet, og det gælder også de højere.
Der er en ubalance, og sådanne ubalancer vil blive udjævnet.

Der er ikke noget at gøre ved det...

Problemet er at man ikke har formået at støtte op om innovationen. Istedet har man samlet sine æg i én kurv (eller nogle få kurve), istedet for at fordele dem bedre.
For hvad nytter diskussionen om hvordan vi holder produktionsdelen af vindmølleindustrien i Danmark? Det løb er jo, tydeligvis kørt. Man skulle hellere bruge sit krudt på at finde ud af hvordan man får gang i det næste nye forretningseventyr.
Det ovenstående ved jeg så godt altid er nemt at sige. Men jeg mener sådan set ikke det behøver være noget mysterium, hvordan man fordrer innovation og iværksætteri. Først og fremmest kunne man jo støtte mere op om væksthusene og i øvrigt også styrke deres tilbud. Derudover kan man så styrke erhvervsuddannelserne. Hvilke desværre er skæmmet af en grim polarisering. Enten er de meget fagspecifikke og ruster kun eleverne til en bestemt branche - hvilket de i øvrigt heller ikke gør voldsomt imponerende. Eller også er de meget akademiske og ruster eleverne alt for meget til en akademisk løbebane. Nu siger jeg ikke man skal bilde alle studerende i Danmark ind, at de da naturligvis skal være selvstændige erhvervsdrivende. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor man ikke i det mindste nævner muligheden og vender de praktiske detaljer med eleverne. Der sidder alligevel tonsvis af eleverne med drømmene derude - så hvad ville der ske ved man kom ind på iværksætteri og innovation, f.eks. i forbindelse med butiksuddannelserne?
Det vil naturligvis koste nogle knaster, hvis man skal ud og have fat i de rette undervisere. Men noget siger mig de penge ville være godt givet ud. Hvilket de i øvrigt langt fra er på landets nuværende faguddannelser, hvor man desværre ofte mødes af en uskøn blanding af udbrændte folk, der aldrig rigtigt har beskæftiget sig på noget specielt højt praktisk niveau, med det de underviser i...og unge nyuddannede, med samme manglende praktiske erfaring som de udbrændte, der blot bruger underviserstillingen som en mellemstation, der kun tjener til at give dem noget på CV'et.

Noget helt andet er at jeg ikke forstår hvorfor nogle af de fyrede ikke forsøger at starte noget op selv. Holder vi os til vindindustrien er der jo, i mange tilfælde, tale om højt kvalificerede personer. Det er naturligvis en risiko... Men man må kunne twiste nogle paragraffer, så der kan tilføres en eller anden form for offentlig støtte til projekter af den slags - det kunne jo hurtigt vise sig billigere, end hvis man blot har dem rendende på overførselsindkomst.

Nu hvor alle former for industri synes at forlade landet, vil Danmark ikke længere producere ting, der kan interessere almindelige mennesker.

Vi tvinges til at satse på "den kreative klasse" der kan lave superdyre designermøbler o.lign. til toppen af den internationale overklasse (saudiarabiske prinser o.lign.).

Danmark bør derfor internationalt arbejde på at øge den globale ulighed - er vi villige til dette ?

Gorm, Danmark har givet et, i forhold til vores størrelse, markant bidrag til rigmandsvældernes genkomst gennem vores deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.

John Houbo Pedersen

Indfør på afgift på transport så fragtraterne stiger, eller havneafgift i hele EU. Det vil støtte beskæftigelsen i hele EU.

@Kim Sørensen

"Noget helt andet er at jeg ikke forstår hvorfor nogle af de fyrede ikke forsøger at starte noget op selv."

Jeg var godt nok ikke arbejdsløs, men jeg har forsøgt at starte en virksomhed op i DK...

Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre! Omkostningsniveauet var ALT for højt til at firmaet kunne klare sig i konkurrence med firmaer i udlandet...

Lønningerne var (primært pga. personskatterne) alt for høje i sammenligning med udlandet, kravene til administration (og dermed omkostningerne) var alt for store, tidsrammerne for betalinger til det offentlige alt for stramme (og ramte dermed cashflow), omkostninger til lokaler og andet for høje, osv.
Firmaet endte med at blive oprettet i Belfast...

At oprette et firma i DK kræver en stor startkapital (noget en arbejdsløs ikke har), og hvis man har den startkapital, så er den bedre brugt ved at lægge et firma i udlandet da der er større chance for at man har succes der (plus at man har mere til sig selv).

Et eller andet EU-organ (husker ikke navnet) har flere år i træk udråbt manglende konkurrence inden for dagligvarer, til at være den vigtigste årsag til de høje danske leveomkostninger.

En engelsk arbejder skulle have samme forbrugsmuligheder som en dansk - med 20-30% lavere løn - efter skat vel at mærke.

Skatten er mere tvetydig fordi den finansierer ting, der findes tilsvarende i andre EU-lande - de kaldes bare noget andet. Særlig Tyskland skulle være hårdt ramt af sindrige systemer, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere indbetaler til kollektive kasser. Et parallelt skattesystem, der menes at være for dyrt at administrere.

Morten Lynge

Det er jo også derfor jeg foreslår man går ind og støtter det fra det offentlige. Man kunne lave statsgaranti på deres lån, til opstart, og så give dem løntilskud eller hvad ved jeg.... Når Femern forbindelsen kommer op at køre, så vil der jo komme større muligheder i området. Så hvis man ser lidt frem skulle man mene der kommer gang i sagerne... Derfor synes jeg det er en skam, at man udelukkende sætter sin lid til allerede eksisterende virksomheder.
Men det er da klart, at der ikke er noget, der er "nemt" i den her diskussion. Jeg forstår som sagt bare ikke hvorfor man ikke gør mere for iværksætteriet - ligesom du vel også er inde på.

@Kim Sørensen

Tilskud er som at pisse i bukserne når det er koldt... Når tilskuddene ophører bliver omkostningerne jo ikke magisk mindre...

Hvis virksomheden ikke kan være rentabel uden tilskud, så kan det jo ikke nytte at starte den op med tilskud for senere at fjerne dem igen.

For de fleste virksomheder (specielt indenfor videns-brancherne) er lønningerne den helt store udgiftspost.
Det der får dem til at oprette arbejdspladser udenfor DK, og flytte arbejdspladser fra DK, er de ekstremt høje Danske lønninger.

Sat på spidsen; en Dansker er IKKE XXX kr/time værd når en Kineser vil arbejde for XXX/10, osv. og derfor vil arbejdspladserne lægges hvor de er billigst.

Den eneste løsning hvis vi vil have disse arbejdspladser er at få lønningerne ned. Dette vil ikke ske så længe en højtuddannet let kan komme til at betale 75% af sin løn i skatter og afgifter...

Det er selvfølgeligt upopulært at snakke om at sænke skatterne, specielt blandt de 2/3 af vælgerne der lever af dem, men de arbejdspladser der nu udflytter er dem der skaber værdierne.
Hvis de flytter.... Game Over!

@Gorm Petersen

Jeg bor selv i England og priserne på dagligvarer er rigtigt nok meget billigere herovre, men konkurrencen er ikke den store faktor.

Vi har for det første ikke moms på fødevarer (og nogen andre ting såsom bøger), momsen er kun på 20% (var 17.5% indtil for nyligt), og lønningerne for lavt-uddannede er meget lavere (dvs. det er billigere at drive butikkerne).

De meget lavere lønninger kompenseres ved at personskatterne også er meget lavere, så den reelle forskel er slet ikke så stor som forskellen mellem lønningerne kunne indikere.

Morten

Nej det har du naturligvis ret i. Men nu er det jo ikke ligefrem de videnstunge stillinger, man fjerner fra Danmark. Så vidt jeg ved skærer Vestas ikke (særligt meget) i de R&D-aktiviteter, de har i Danmark.
Men det ændrer vel ikke så meget på den grundlæggende pointe i dit indlæg, som der naturligvis er noget om. Jeg undrer mig bare stadigvæk over man ikke selv forsøger sig med noget - hvis pengene er det springende punkt, så kunne statens engagement jo begrænses til statsgaranterede lån. Sådan helt specifikt.
Men overordnet set undrer det mig bare man overhovedet ikke har forsøgt - hverken de fyrede af egen drift eller på opfordring fra det offentlige. Fakta er jo at Danmark står i en presset situation mht. vores konkurrenceevne. Så det er jo nu, man skal til at sætte nogle pilotprojekter i vandet, så man ikke står om 20 og bliver nødt til at pisse i bukserne.

@Kim Sørensen

Videns-stillinger forsvinder også fra DK... Selvom Vestas ikke nedlægger mange, så sker flytter de stille og roligt ud af landet, og der oprettes ikke mange nye.
Se f.eks. på Telekom... Det var udset som DK's fremtid, og er nu næsten død i landet. MediTech er også i gang med udflytningen, og nu er GreenTech også ved at komme i gang.

At politikerne ikke gør noget er simpelt at forklare... Stemmerne er ikke i det!
2/3 af vælgerne er afhængige af penge fra det offentlige, enten som løn eller offentlige overførsler. Det betyder at de penge der ér, bruges på milde gaver til dem for at købe deres stemmer.
Den sidste 1/3, dem der rent faktisk skaber de værdier alle lever af, betyder ikke noget.

DK har malet sig ind i et hjørne hvor flertallet kan stemme sig til stadig flere af mindretallets midler, skatterne vil stige, virksomhedernes omkostninger vil stige, og flere og flere arbejdspladser vil forlade landet.

Til slut.... Game Over!

Ikke nogen rar fremtid...

Henrik Sarpsborg

Der er ikke mange i Kina der spiser yoghurt, is eller drikker mælk. Hvad med at vi satte gang i kulturimperialismen :-)

Vi har jo allerede støttet Vestas og mange andre, med masser af skattekroner. Det har bare vist sig at være et bundløst hul af statssubsidier uden nogen form for return for Danske skatteydere. Så vi skal bestemt ikke have endnu flere virksomheder på overførselsindkomster!

De må beskattes i hovede og røv for at få lov til at tjene penge på det Danske marked, for at få fleksibel og højt kvalificeret arbejdskraft fra vores uddannelsessystem, forpligte sig på at ansætte et antal medarbejdere i Danmark der svarer til deres omsætning, og pålægges store afgifter for at flytte produktionen udenlands, så man ikke blot kan løbe fra regningen.

Dét er et "incitament" som er til at forstå og som nok skal fremme bæredygtige virksomheder, og i det mindste give samfundet noget tilbage for alle de penge og ressourcer vi poster i dem!

Erhvervslivet har jo snart drevet DK i 10 år, og efter at have prøvet med statssubsidier så er vi jo på vej i retning af "at forbyde fagforeninger, nægte arbejdernes ret til organisering, og at underbetale dem groft", ligesom i Kina. Enhver virksomheds ønskedrøm.

Vi må begynde at stille krav til de der scorer kassen, for de giver ikke selv ved dørene, som vi kan se i Vestas' tilfælde!

Undrer mig over at diskussionen ikke rigtig tillægger offentligt arbejde nogen værdi. Det er jo netop det offentlige system, herunder børnehaver, socialrådgivere osv., som faciliterer muligheden for at et mindretal kan skabe værdier hele samfundet kan leve af.

Hvilket, i min optik, er en forudsætning for at vi kan være med i den globale teknologi-konkurrence. - Og som også er årsagen til at uddannelsesniveauet alt andet lige er betydeligt højere end skræmmebillederne antyder.

Ud over den evindelige debat om personskatten, så burde vores afgiftsystem bestemt blødes op.

en dansk lønmodtager betaler meget for for skellige forbrugsgoder, som man i andre lande betaler langt mindre for.
for eksempel bilen, som vi i DK bealer 3 gange mens tyskeren kun betaler for en bil.

At leve i Danmark er samlet set langt mere bekosteligt end i de lande, hvor lønnen er lavere, og aktionærer derved kan tjene mer ved at flytte produktionen hen.

@Luka Dalum

Der er altså ikke brug for 1 offentlig ansat pr. 2 privatansatte for at understøtte værdiskabelse!

Ca. 2/3 af den stemmeberettigede befolkning lever af penge fra det offentlige. Det er enten som offentligt ansatte, som berettigede modtagere af overførsler, eller parkeret på en eller anden overførsel fordi politikerne ikke kan lide at se høje arbejdsløshedstal (herunder efterløn).

De 2/3, plus de ikke-værdiskabende privat ansatte, betales for af mindretallet i værdiskabende jobs. Det burde være logik for agerhøns at man burde stræbe efter at forøge antallet af værdiskabende og formindske antallet af de andre.

MEN, det er selvfølgelig IKKE logisk set fra de 2/3's side. De stemmer derfor på partier der vil have flere offentligt ansatte, og som vil gøre tingene bedre for dem på overførsler... og for hvert skridt i den retning gør man det dyrere for firmaer at lægge arbejdspladser i DK, og gør det mere attraktivt at flytte dem der er der ud.

De arbejdspladser der blev tabt under finanskrisen vil generelt set IKKE vende tilbage! Der er ingen grund til at lægge dem i DK...
Det betyder så at vi vil køre videre med et stort underskud, som så enten må reduceres ved flere skatter (som så vil forøge job- og hjerne-flugten), eller offentlige nedskæringer (som vil gøre 2/3 af de stemmeberettigede sure).
Politikerne har formentlig ikke mod til nogen af delene (omend S/SF formentlig vil stemme for at sende flere jobs udenlands), så det samlede offentlige underskud vil vokse indtil finansmarkederne siger stop, og så sidder DK i samme situation som Grækenland...

Det her er ikke en situation der kan klares ved at bruge flere offentlige penge, for der ER ikke flere! DK er forgældet, og indtjeningen ved at kollapse...

Game Over....

ML:

"Den eneste løsning hvis vi vil have disse arbejdspladser er at få lønningerne ned. Dette vil ikke ske så længe en højtuddannet let kan komme til at betale 75% af sin løn i skatter og afgifter…"

GP:
Du har ret i, at vi skal have lønningerne ned, men det må skyldes ukendskab til det danske skattesystem, at du skriver sådan noget.

I Danmark er skatten proportional med indtægten. Når den højtuddannede går ned i løn, falder skatten MERE-END proportionalt.

Det danske skattesystem motiverer således i særlig grad de højtlønnede til at gå ned i løn.

Og det er jo præcis, hvad vi har brug for !!!

@Gorm Petersen

Læg mærke til at jeg siger skatter OG AFGIFTER!

Det sidste år før jeg smuttede til udlandet regnede jeg ud at jeg havde betalt 73% af min løn til det offentlige i skatter og afgifter... og det var ikke fordi jeg var specielt højtlønnet (alm. løn som civilingeniør i 30'erne).
Jeg vil ikke ligefrem sige at det fik mig fra at flytte til udlandet (nærmere betegnet var det et kæmpe spark bagi for at smutte hurtigst muligt)...

Det der betyder noget er hvor meget man har til sig selv efter at det offentlige har taget for sig. Hvis det er mindre i DK end i andre lande, så forlanger folk med lignende kvalifikationer mere i løn i DK end i udlandet!
Hvis ikke lønnen EFTER skatter og afgifter kan klare sig i konkurrencen, så arbejder de bedste folk ikke i DK (hverken Danskere eller udlændinge).

Der er konkurrence på to planer, nemlig både om de bedste folk, og om at have billig arbejdskraft. De to planer arbejder mod hinanden.
Skal DK have arbejdspladserne, så kræver det at de virksomheder der opretter dem er konkurrencedygtige, men det sker ikke for Danskerne vil ikke arbejde for real-lønninger der er 1/10 af hvad man får i udlandet.

Så enten skruer man skatterne ned og lønningerne følger så efter (det kunne evt. koordineres med en generel lønnedsættelse), eller man lader stå til og ser arbejdspladserne fortsætte til udlandet.
Det sidste vil så selvfølgelig løse problemerne senere hen fordi de mange arbejdsløse vil presse lønningerne ned, og den øgede låntagning i det offentlige (manglende skatteindtægter) vil forårsage endnu flere arbejdsløse når de offentligt ansatte bliver sat på porten i forbindelse med en statsbankerot.
Det sidste er ikke utænkeligt med den låntagning vi har nu. Den forsvinder kun hvis vi kan tiltrække arbejdspladser, men det kan vi ikke med det nuværende lønniveau.

Kære ML - du har ikke forstået, at din løn skal sænkes. Hvis du virkelig interesserer dig for dit fag, kan du slet ikke huske, hvad du får i løn.

Vi har et skattesystem, som i rigt mål belønner selv en moderat lønnedgang.

En rundspørge blandt de mest hjernekoncentrerede nørder (der lavede krumtappen i de mest effektive søgemaskiner) viste, at under halvdelen overhovedet kunne HUSKE, hvad de fik i løn.

Hvad der betød noget, var retten til at deltage i en kollektiv "nørde-rus".

Så Fuck skatten.

Jeg lover dig, at folk af Stein Bagger typen præcis husker, hvad de får i løn.

Det er bare ikke de typer, vi kan leve af (ret længe).