Læsetid: 5 min.

Hvad er en epiduralblokade egentlig?

Teknologi anvendes i større og større omfang i forbindelse med graviditet og fødsel. Der er derfor behov for at diskutere, hvad teknologi gør hvorfor bruges den og med hvilke konsekvenser, fastslår ny pd.h. afhandling
Epiduralblokaden indebærer at placere en sprøjte eller et kateder i den nederste del af rygsøjlen mellem de hinder, som omgiver selve rygmarven. Som følge af blokaden bliver nerverne til underlivet bedøvet, så den fødende kvinde får smertelindring. Men det er ikke uden problemer.

Epiduralblokaden indebærer at placere en sprøjte eller et kateder i den nederste del af rygsøjlen mellem de hinder, som omgiver selve rygmarven. Som følge af blokaden bliver nerverne til underlivet bedøvet, så den fødende kvinde får smertelindring. Men det er ikke uden problemer.

22. november 2010

Til trods for, at det normalt er raske kvinder, der føder børn, er antallet af teknologier, der anvendes under fødslen, stigende. Der kan være god fornuft i både at overvåge hjertelyd og veer og at give epiduralblokader - man vi skal være langt mere bevidste om, hvad teknologi gør ved fødslen. Vi skal undersøge både tilsigtede og utilsigtede effekter, lyder det fra Jette Aaroe Clausen, der som den første jordemoder har lavet en ph.d. afhandling på Center for Science, Technology and Society ved Institut for Informations og Medievidenskab på Aarhus Universitet.

Hun peger på, at jordemødre eksempelvis oplever effekten af en epiduralblokade helt anderledes end den anæstesilæge, der med fokus på rygmarven lægger blokaden og er ude fra stuen igen tyve minutter senere. De to faggrupper er konfronteret med meget forskellige arbejdsopgaver.

»Dér står vi som jordemødre med en kvinde, som ikke kan gå, som ikke selv kan tisse og som måske får feber. Det er effekter, som i lærebøgerne beskrives som bivirkninger, men som opleves som virkninger inde på fødestuen. Vi arbejder videre med en epiduralkrop, og fødslen bliver en anden,« siger Jette Aaroe Clausen.

Overvågning

Forfatteren efterlyser en debat ikke for og imod brugen af epiduralblokaden, men om dens virkning både den tilsigtede såvel som dens utilsigtede effekter.

»Hvis vi fik den debat, kunne den måske bidrage til at man fik blik for problemstillinger og ville måske udvikle en epidural, som ikke påvirkede kvindens evne til at tisse.« Danmark har traditionelt haft en lavere epiduralfrekvens end mange andre lande. Det er blandt andet blevet forklaret ved, at danske jordemødre er konservative eller smerteforherligende. Jette Aaroe Clausen blev uddannet i 1989 hun har arbejdet som jordemoder og underviser nu på jordemoderuddannelsen i København, og hun genkender ikke modviljen mod smertelindring:

»Jordemødre beklager jo ikke, når kvinder oplever smertelindring ved et varmt bad, eller når de får akupunktur. Problemet er snarere, at epiduralblokaden gør langt mere end bare at lindre smerte. Ofte er teknologien designet til en ting, men bruges i praksis til meget andet.«

En anden meget anvendt teknologi er overvågningen af veer og af barnets hjertelyd - tiltag, som har vist sig at føre til flere indgreb, end egentlig nødvendigt.

»Man ved fra undersøgelser, at elektronisk overvågning ikke giver flere raske børn.

Med sin fornuft, tror man, at det giver større sikkerhed men forsøg har vist, at når raske gravide overvåges rutinemæssigt, så får man flere indgreb i fødslen. De kurver, er nemlig ikke så lette at tolke, som man tror.«

Ifølge Jette Aaroe Clausen er der mange eksempler på, at fødeafdelinger har ønsket at begrænse anvendelsen af elektronisk overvågning, således at den kun bruges i tilfælde, hvor der har været har været medicinsk indikation for behovet. Men det er lettere sagt end gjort.

Til andre formål

Maskinen, der er indkøbt til elektronisk overvågning, er nemlig ikke kun en maskine, der måler barnets hjertelyd. I praksis bliver den også en maskine, der har indflydelse på hvordan arbejdet på fødeafdelingen tilrettelægges og organiseres. Med elektronisk overvågning kan jordemoderens følge hjertelyden, også når hun ikke er inde hos kvinden. Jordemoderen kan således være flere steder på en gang.

Teknologier gør meget mere end det, de oprindeligt er designet til, påpeger Jette Aaroe Clausen og fortsætter:

»Vores samfund og vores liv er i stadig tættere kontakt med teknologier. Døre åbner sig af sig selv, og hunde er identitetsmærket. Vi har brug for at udvikle begreber til at italesætte, hvad sådanne teknologier betyder for os som samfund og som mennesker.«

Hun eksemplificerer med, at mobiltelefonen har haft en indvirkning på os, der går langt ud over muligheden for, at to personer kan tale sammen når som helst.

I sin afhandling har Jette Aaroe Clausen brugt teknologifilosofi som ressource til at undersøge hvad teknologier gør på fødestuen. Hun søger at udvikle begreber som kan anvendes til at beskrive, hvad der sker i praksis. Hun taler f.eks. om såkaldte 'støjende historier' - altså fortællinger om hvordan teknologi er noget forskelligt for forskellige faggrupper, eller hvordan der kan være forskelle mellem den beskrivelse af en teknologi der findes i lærebøgerne og så oplevelsen af den i praksis.

»Hvad er teknologi i praksis? Hvad er en epiduralblokade i praksis? Hvis jeg slår op i et opslagsværk er svaret givet; nemlig at det er en smertelindrende teknologi.

Men pointen i mine analyser er, at en epiduralblokade er meget mere end det. Det har stor betydning for fødslen, hvis kvinden udvikler feber.«

Mere end en diagnose

Når man skal beslutte, om forskellige teknologier skal anvendes, bruger man ofte viden fra randomiserede undersøgelser - altså at man ved lodtrækningsforsøg undersøger hvilke behandlinger, der har størst effekt. Sådanne undersøgelse kan være meget brugbare, men de har de senere år fået al for stor autoritet, mener Jette Aaaroe Clausen. Hun henviser til, at Sundhedsstyrelsen foreslog at droppe de undersøgelser af gravide kvinder, hvor jordemoderen lytter til barnets hjertelyd gennem et trærør. Der lå nemlig ikke randomiserede forsøg, som kunne påvise en gavnlig effekt.

»Og nej, effekten af en sådan undersøgelse kan måske ikke måles på dødelighed og sygelighed, men det at lytte med et trærør, kan bruges til at kvinden bliver opmærksom på barnet inde i maven - det er en måde at give hende tiltro til, at barnet har det godt, og at hun selv kan mærke om barnet har det godt. Det giver jordemoderen en anledning til at tale med hende om, hvad hun selv kan mærke, og det er en måde at holde barnet inde i kvidens krop. Det handler om meget mere end at alene at lytte hjertelyd. At lytte til maven er meget mere, end bare at stille en diagnose.«

Og sådan er der ifølge Jette Aaroe Clausen mange aspekter af jordemoderfaget, der handler om oplevelser af forandringer og om at give kvinden en tro på, at hun kan og vil føde et rask barn.

»Pointen er, at vil man forstå, hvad teknologier gør, så må man undersøge, hvad der sker i praksis. Man kan ikke nøjes med at undersøge teknologien og menneskene - man må se på relationen mellem dem«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som anæstesilæge er det ganske interessant at læse om en jordemoders holdning til fødeepiduraler. Hun er uden tvivl bekendt med det pudsige faktum, at ønsket om en epiduralblokade ofte skyldes ringe forberedelse og pasning af den fødende kvinde. Studier med doula'er (dvs ældre kvinder, der hjælper den fødende og hele tiden er på fødestuen) nedbringer behovet for epiduralblokade helt dramatisk. Det handler altså om at være tilstede og vejlede mere end den rent farmakologiske behandling. Set i det lys kunne man med lidt malurt i bægeret hævde, at epiduralen er et symptom på jordemoderens utilstrækkelighed.