Læsetid: 3 min.

Flere i uddannelse for færre penge

Et øget antal studerende koster statskassen dyrt. Derfor vil regeringen spare cirka 600 millioner kroner på de selvsamme uddannelser. Uanstændigt og uklogt, kalder oppositionen og uddannelsesinstitutioner den beslutning og undrer sig over regeringens regnskabsføring
10. november 2010

Flere unge skal i uddannelse hedder det i finanslovsaftalen, der blev indgået mandag mellem regeringen, DF og Kristendemokraterne. Men det øgede antal studerende, der allerede er optaget, er også den direkte årsag til, at regeringen bliver nødt til at spare på uddannelse.

Det går især ud over de mellemlange videregående uddannelser og ungdomsuddannelserne, der næste år får 1,5 procent mindre til at undervise de studerende for.

Formand for rektorerne på professionshøjskolerne, Laust Joen Jakobsen, kan ikke se, hvordan yderligere besparelser på uddannelserne hænger sammen med politikernes ønske om at få flere i uddannelse og mindske frafald. Regeringens genopretningsplan har allerede betydet, at professionsuddannelserne har udsigt til betydelige besparelser.

»Det er uanstændigt at melde besparelser ud i 11. time, eller også kan de bare ikke regne, for at der kommer større ungdomsårgange og flere i uddannelse, må de have vidst,« siger Laust Joen Jakobsen med henvisning til argumentet for besparelserne.

Underlig logik

I finanslovsforslaget var der lagt op til at skære 0,5 procent ned på Undervisningsministeriets uddannelser. Laust Joen Jakobsen mener, det er en underlig logik, at flere i uddannelse skal koste mindre:

»Det er regnearkspolitik, for konsekvensen vil være, at de mange nye unge på uddannelserne vil få ringere vilkår.«

Radikale Venstres Marianne Jelved er forbavset over regeringens nedskæringer på uddannelse:

»Det er ualmindeligt uklogt. Begrundelsen er, at et øget antal studerende har betydet et overforbrug, men regeringen må have vidst, at der er kommet flere ind på uddannelserne. Derfor kræver dette en forklaring på, hvordan man kan budgettere så forkert.«

Hun mener, det er urimeligt, at regeringen ikke har informeret partierne bag globaliseringsforliget, der netop har uddelt 1,4 mia. kroner til forskning og uddannelse, om de kommende besparelser på uddannelsesområdet.

»Vi ville have prioriteret uddannelse højere, hvis vi havde vidst det her,« siger Marianne Jelved.

Demotiverende

På universiteterne er det endnu uklart, hvor meget finansloven kommer til at betyde. I lovteksten står, at der næste år skal spares 225 mio. kroner på blandt andet Videnskabsministeriets omstillingsreserve til uddannelse og universiteternes bevilling til øvrige formål. Det betyder ifølge nyhedsbureauet Ritzau, at der skal spares 78 millioner kroner på blandt andet biblioteker og eksterne undervisere i 2011.

Formand for universitetsrektorerne, Jens Oddershede, kalder besparelsen vinkelret imod regeringens formål om at få flere i uddannelse og undrer sig også over argumentet for besparelserne.

»Det virker ganske usammenhængende, at vi skal presses til at optage flere studerende og få flere igennem hurtigere, men når vi så gør det, så skærer de ned. Det er jo ikke ligefrem motiverende i forhold til at følge regeringens målsætninger,« siger Oddershede.

Han peger også på det underlige i, at regeringen ikke har set de øgede udgifter komme for længe siden, da der de seneste to år er blevet optaget markant flere studerende på både universiteter og professionshøjskoler.

SFs Jonas Dahl mener, det er helt skævt, at regeringen vil give universiteterne færre midler til at løfte udfordringerne med at give flere unge en uddannelse:

»I sommer blev rekordmange unge afvist, selv om optaget steg, og universiteternes udgifter steg. Nu bliver universiteterne så straffet ved at skulle spare. Det hænger ikke sammen. Udfordringen er at uddanne flere og bedre ikke færre og dårligere.«

Det har ikke været muligt at få Venstres og Konservatives ordførere til at svare på, hvordan besparelserne hænger sammen med, at flere skal have en uddannelse.

DFs Jesper Langballe forstår godt, at besparelserne virker paradoksale på universiteterne:

»Men der har været et ubønhørligt sparekrav.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu