»Jeg vil særligt takke Tyrkiet for at rejse nogle bekymringer, der har med deres sikkerhed at gøre, og for deres tillid til, at den nye generalsekretær vil adressere dem,« sagde den amerikanske præsident Barack Obama, da han den 4. april 2009 kunne præsentere Anders Fogh Rasmussen som NATO's nye politiske leder.

Nu tyder oplysninger fra Wikileaks-offentliggørelsen af fortrolige amerikanske ambassade-indberetninger på, at en studehandel med Tyrkiet lå forud for udnævnelsen af den danske generalsekretær.

Ifølge et af de lækkede dokumenter hævdede Tyrkiets NATO-ambassadør Tacan Ildem ved et møde med USA's viceudenrigsminister William J. Burns den 18. februar 2010, at der var blevet afgivet et dansk løfte om at arbejde på at lukke den danskbaserede kurdiske tv-kanal Roj-TV til gengæld for posten i spidsen for forsvarsalliancen.

»Det indgik som en del af den aftale, som i 2009 kom i stand med den amerikanske præsidents mellemkomst og førte til, at Tyrkiets modstand mod at udnævne Anders Fogh Rasmussen til NATO-generalsekretær blev overvundet, at Danmark lovede at afklare sine juridiske bestemmelser med henblik på at imødekomme Tyrkiets anmodning om en lukning af Roj-TV, et talerør for PKK,« sagde Tacan Ildem ifølge rapporten.

Efter at Anders Fogh blev udnævnt til generalsekretær hævdede såvel den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, som Italiens regeringschef, Silvio Berlusconi, at Anders Fogh havde lovet at lukke Roj-TV. Både i Tyrkiet og Danmark begyndte rygterne at svirre om, at Anders Fogh havde ofret sine ytringsfrihedsprincipper for selv at komme til tops.

Selv afviste den nytiltrådte generalsekretær beskyldningerne. Den 15. april 2009 spurgte Enhedslistens Frank Aaen så Danmarks nye statsminister Lars Løkke Rasmussen, om han var enig i, »at det er uantageligt, hvis den nu forhenværende danske statsminister har givet politiske indrømmelser for at opnå posten som NATO's generalsekretær«.

Lars Løkke forklarede, at Anders Fogh alene havde gjort det klart, at Danmark »selvsagt« ville »gøre alt for at lukke Roj-TV«, såfremt stationen kunne forbindes med terroraktiviteter.

»Det er ikke nogen indrømmelse, man kunne i virkeligheden snarere betegne det som et stykke folkeoplysende arbejde med afsæt i, hvad Danmark er for et land,« sagde statsministeren.

Den 31. august i år sigtede statsadvokaten for København Lise-Lotte Nilas Roj-TV for at drive propagandavirksomhed for den kurdiske separatistbevægelse PKK, der står på EU's terrorliste. Det satte igen gang i rygterne om Foghs løfte til Tyrkiet.

Sagen om Roj-TV begyndte i 2005, da Tyrkiets ambassade i København meldte stationen til politiet for overtrædelse af terrorloven, idet den skulle modtage støtte fra og fungere som talerør for PKK. Igennem de følgende år blev sagen undersøgt af politiet, og sideløbende med politiefterforskningen afviste Radio- og tv-nævnet i henholdsvis 2005, 2007 og 2008 anklager om, at kanalen skulle opfordre til had og terror.

I marts 2009 rejste repræsentanter for Københavns Politi og Statsadvokaten til Ankara for at drøfte sagen med de tyrkiske myndigheder. Det skete, samtidig med, at Anders Fogh Rasmussen arbejdede på at overvinde Tyrkiets protester mod hans kandidatur til posten som NATO's generalsekretær. Protester, der ikke alene beroede på Tyrkiets vrede over den danske sendetilladelse til Roj-TV, men også menes at have skyldtes Anders Foghs håndtering af Muhammed-krisen og den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogans ønske om at fremstå som en stærk, principfast statsmand over for de tyrkiske vælgere.

Statsadvokat Lise-Lotte Nilas afviste i går over for Ritzau, at der skulle være en sammenhæng mellem de danske myndigheders besøg i Ankara og Anders Foghs kandidatur til posten som NATO-generalsekretær:

»Anklagemyndigheden havde intet andet ærinde i Tyrkiet end at følge op på et tidligere møde med tyrkerne om Roj-TV. Vi understregede, at der var tale om en strafferetslig efterforskning som i enhver anden sag. På det tidspunkt vidste vi ikke, at det ville ende med en tiltale mod Roj-TV.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen, men Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, udtaler til Ritzau:

»Vi har ikke lavet nogle aftaler med Tyrkiet. Det har jeg i hvert fald ikke kendskab til.«