REGERINGEN har skudt samtlige Irak-spørgsmål til hjørne med henvisning til, at Forsvaret først skal gennemgå de 391.832 lækkede Irak-dokumenter, før spørgsmålene kan besvares.
»I stedet for at vi drypper svarene ud, så mener jeg, det er bedst, at vi giver en samlet redegørelse. Det tager tid, fordi Forsvarskommandoen skal gennemgå 400.000 dokumenter fra Wikileaks,« har forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) bl.a. sagt.
Nu viser det sig imidlertid, at Forsvaret ikke har været i stand til at lokalisere de 391.832 dokumenter, som den kommende Irak-redegørelse skal bygge på. Det afslørede forsvarsministeren i går under et møde i Udenrigspolitisk Nævn.
Presseofficer Jakob Østerbye fra Forsvarskommandoen bekræfter, at Forsvaret endnu ikke er i besiddelse af de lækkede dokumenter.
»Vi har ikke det komplette sæt,« siger han: »Vi har spurgt bredt efter dem hos myndigheder og personer, der kunne tænkes at være i besiddelse af dem, men det er endnu ikke lykkedes os at tilvejebringe samtlige 391.832 dokumenter.«
Kan ikke finde dem
Kilder i Forsvaret har over for Information bekræftet, at det danske forsvar har haft adgang til de oplysninger, som findes i de lækkede Irak-dokumenter. Men nu viser det sig altså, at Forsvaret angiveligt ikke er i besiddelse af selve de lækkede dokumenter.
Forklaringen på Forsvarets problemer er ifølge Jakob Østerbye, at der er tale om amerikanske dokumenter, og at Forsvaret kun har været i stand til at finde omkring 250.000 dokumenter på Wikileaks hjemmeside.
»Wikileaks har af ukendte årsager trukket 140.000 dokumenter tilbage, så derfor har vi kun en del af dokumenterne,« siger han.
Men det afviser Wikileaks. Ifølge talsmand Kristinn Hrafnsson har Wikileaks lagt 391.832 dokumenter ud i både den søgbare database på netværkets hjemmeside og i den samlede fil, man kan downloade. Information kan bekræfte, at alle dokumenter fandtes på hjemmesiden i går aftes.
Jakob Østerbye beklager også, at de Irak-dokumenter, som Wikileaks har lagt ud på sin hjemmeside, er så kraftigt redigerede, at navne på personer, militære enheder og geografiske koordinater m.v. er fjernet.
»Det gør materialet langt mindre anvendeligt end de originaldokumenter, som en række medier, deriblandt Information, sidder inde med,« siger han, NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen advarede ellers umiddelbart før Irak-lækket mod at offentliggøre de mange militære oplysninger med den begrundelse, at lækagen »kan bringe soldaters såvel som civiles liv i fare.«
Wikileaks blev efter sommerens lækage af knap 77.000 dokumenter fra Afghanistan kritiseret for at bringe folk i fare, fordi dokumenterne indeholdt personfølsomme oplysninger. Derfor har netværket denne gang valgt at redigere mere ud.
»Vi har brugt en elektronisk redigeringsmekanisme, der betyder, at vi får et sikkert resultat. Vi ønsker at minimere skadesvirkningerne,« siger Kristinn Hrafnsson, talsmand for Wikileaks, til Information.
The War Logs: Irak-krigen
Seneste artikler
Soldater fralægger sig ansvar for lovbrud
23. december 2011De menige soldater kan ikke forventes at vurdere juraen under tilfangetagelser, siger konstabelforeningen.Forsvaret mørklægger Irak-redegørelse
17. december 2010Oppositionspartierne raser over udformningen af forsvarets Irak-undersøgelse. Der er alt for meget hemmelighedskræmmeri, mener deOppositionen vil have auditører ind i Irak-sag
11. december 2010Forsvarets Auditørkorps bør undersøge beskyldninger om danske soldaters deltagelse i irakisk fangemishandling under Operation Green Desert
Denne Regering skal til at passe på de ikke vækker Holger Danske..
Hvis den danske forsvarsminister og samlet forsvar ikke kan finde de dokumenterne. Hvad så om de spurgte deres koalitions partner? Tyskerne f.eks. De har som reelt styr på tingene. Eller en af de andre måske. Da kan de jo også sikre sig at det er de originale dokumenter med alle informationer de får. Er det for meget at forlange eller det bare for en tand for pinligt?
Alt det øvrige udenomssnak tendere til undskyldninger af klassen; '..., det kan jeg ikke svare på. Jeg har glemt mine briller.'
Hold nu kæft, det Forsvar er en koldbøttefabrik!!! Hvis man ikke engang kan finde alle dokumenterne hos "wiki" eller andre, tyder det på at man ikke vil finde dem!
Det er bare ikke godt nok!
Eller "min hund tissede på min hjemmeopgave!"
Der kommer intet resultat ud af denne "undersøgelse".
Der bliver tidsudtrækning bedre en italienske fodboldspillere kan gøre det - bestilt af regeringen.
Dog er de nu for åben skærm, så det bliver Interessant at se, hvor mange stemmer VKO vil miste herpå.
Løgne, benægtelser af fakta, bagatellisering har været VKO's daglige værktøj i ti år.
Det er slemt nok, nar det drejer sig om at skaffe ben til vennerne (e.g. ejere af privathospitaler), men her er det altså hundrede tusinder af menneskeliv og ofre for tortur:
http://www.youtube.com/watch?v=U3dXLZqgPow
Skal man maile et link?
Rasmus, det hjælper nok ikke. Det siges at Circus Mili har glemt deres pasword til computeren. Det kan godt tage lidt tid at finde det!
patetisk. det ligner obstruktion.
Undskyld hvad kan forsvaret egentligt, når de ikke kan dawnloade det samlede sæt dokumenter fra Wikileaks.
Aftenens Godnat billede.
Vi lader det stå et øjeblik.
Nå ja, men skal vi ikke bare droppe en undersøgelse så, jeg mener hvis de ikke kan finde papirerne så er der jo ikke noget at komme efter??
@Oluf Larsen, jeg er fuldstændig enig med dig..
Holger Danske sover godt nok endnu, men det er der jo heller ikke noget at sige til, vi er jo totalt DRUGGED DOWN, igennem de fødevarer og al det medicin de har prakket os på, også skal man jo også lige se sine favorit reality shows..
Afbryd kabel tv så skal i fanme se folk, der er stiktossede...
De dokumenter som er frit tilgængelige på wikileaks er redigeret - de dokumenter Information desværre skjuler for Forsvaret er (angiveligt) uredigeret - man vil naturligvis gerne have de uredigerede dokumenter, når man skal lave redegørelsen.
Ja, Information må da være parate til at videregive en kopi af de dokumenter de har ?
Lars Hansen
Det er altså nu chefredaktionen på Information,der skjuler dokumenterne for forsvaret?
Den må du vist længere ud i ørkensandet med...
Information har i hvert fald valgt ikke at give Forsvaret en kopi af deres dokumenter - hvad der grunde er til dette - kan vi kun gisne om.
Lars Hansen
Kan du ikke se at det i bedste fald er en forhalings politik fra forsvaret. I værste viser det forsvares amatøragtighed og det er i mine øjne næsten værre.
Rettelse – der skulle stå i værste fald viser …… - beklager det manglende ord.
Nej - undersøgelsen er i fuld gang - men man vil naturligvis gerne have de pågældende uredigeret dokumenter.
Disse kan man - muligvis - få fra USA, men det kunne jo spare både tid og papirarbejde, hvis Information valgte at løse op på hemmelighedskræmmeriet.
På den anden side ville Information så ikke kunne skrive en 'sjov' historie om Forsvaret, 'der ikke har dokumenterne, som jo ellers ligger på internettet hahaha'
Jeg synes nu også det er dybt useriøst at skrive en artikel om mangel på dokumenter, når selvsamme medie som bringer artiklen, ligger inde med dokumenterne.
@ Lars
Der står intet i teksten om at Information skjuler dokumenter for forsvareret. Helt præcist beklager en talsmand fra forsvaret sig over at information har en kopi af nogle dokumenter, som forsvaret åbenbart ikke selv kan få fingrene i.
Information skal selvfølgelig ikke gå ud og udlevere deres kildemateriale til hverken forsvaret eller nogen andre - der må forsvaret da vise at de er deres opgave voksen i den her forbindelse.
Skal det nu lige pludselig være Informations ansvar, at man i krigsministeriet eller det såkaldte Forsvar ikke vil indrømme fakta? Vorherre bevares...
Man skal ikke altid gå ud fra at andre er dummere end en selv....
Det betyder mindre end ingenting om forsvaret har de originale dokumenter eller ej, eftersom konklusionen på undersøgelsen skrives først uden smålig skelen til undersøgelsens grundlag!
At forsvaret offentligt i denne sag opfører sig som en beruset hjælpeløs vandmand, er vel bare en konsekvens af, at det eneste krav ministeren har sat til undersøgelsen, er at den skal vare mere end et år.
De har vel brug for de hele originale dokumenter for at kunne oversætte dem til arabisk....
Uggi Kaldan,
ifølge Information - er der beviser på danske konvetionsbrud og nationale love - i de uredigeret dokumenter (javel Informations påstande er tvivlsomme, men det skal jo undersøges).
De dokumenter, der ligger på nettet, er maskineredigeret - og i noget omfang uanvendelige, da navne og positioner m.v. i flere tilfælde er slettet - hvorfor det vel ikke er urimeligt at Forsvarets forsøger at få adgang til de uredigeret dokumenter?
Dem er det kun Wikileaks - og en håndfuld udvalgte Wikileaks mediepartnere i verden, der har - samt selvfølgelig USA, der næppe vil dele dem med Danmark før de selv har gennemgået dem.
Altså bliver Forsvarets undersøgelse hæmmet og forsinket - da Forsvaret umiddelbart ingen muligheder har for at få adgang til de uredigeret dokumenter - som følge af Information ikke vil give Forsvaret en kopi af deres uredigeret dokumenter.
Og nej - Information har ikke skrevet de skjuler de uredigeret dokumenter - men det er ikke desto mindre hvad de gør.
Grunden hertil kan vi kun gisne om - men det er selvfølgelig nemmere, at spytte vilde historier ud med henvisning til deres uredigeret og åbenbart hemmelige dokumenter - som hverken Forsvaret eller offentligheden har adgang til, men offentligheden fejlagtigt opfatter som frit tilgængeligt på nettet dog i mængder og form som ingen almindelig læser kan gribe om.
Det er sgu smukt på sin egen djævelske og demagogiske måde.
OG AT Information ikke skal udlevere deres kildemateriel - kan man selvfølgelig mene - men hvis det er bevismateriel på konvetionsbrud og nationale love og man i øvrigt implicit påstår 'I kan selv slå det op på Wikileaks og få bekræftet vores oplysninger' bliver det sgu noget uvederhæftigt.
Det er dyrt at udlicitere opgaver til IT-kyndige, så gør det til et afgangsprojekt i niende klasse: "Find oplysninger på Internet".
Vrøvl og vås!
Krigsministeriet har ikke udbedt Information om noget som helst. Derfor er det den rene fordrejning at sige at Information skjuler noget.
Som sædvanlig bruger VKO regeringen og dens faste støtter tekniske, ordkløveriske argumenter. Substansen er at krigen var ulovlig (ingen FN støtte) og ført pa et klassisk imperialistisk grundlag (vi har brug for deres olie). Substancen er ogsa at VKO helt bevidste trak Danmark med i en krig, der dræbte hundrede tusinde af uskyldige civile samt torturerede tusindevis af fanger. Dette har VKO løget i medierne om, løjet i folketinget om og lyver fortsat om så lang som en hest kan rende!
Det tog Forsvaret 13 måneder at læse Thomas Rathsacks bog. Dvs. Forsvaret er i stand til at læse 23 sider om dagen.
Når Forsvaret kommer i besiddelse af de lækkede dokumenter, nu ca. 250.000, svarende til ca. 60.000 sider, vil vi kunne forvente, at Forsvaret er færdig med en gennemlæsning engang i det 24. årh.
Jeg tror ikke, at Søren Gade tager telefonen til den tid.
@ uggi kaldan
"Der står intet i teksten om at Information skjuler dokumenter for forsvareret."
Nej, det gør der sjovt nok ikke. Faktum er imidlertid, at Information (med fede typer) har pralet af at have de uredigerede dokumenter, og vi kan konstatere, at det, WikiLeaks har lagt ud, er redigerede dokumenter.
Man har eks. fjernet navne, koordinater og betegnelse på militære enheder. Det gør det endog meget svært at dokumentere eller bevise om der er begået overtrædelse af de internationale koventioner, og nok så vigtigt for en dansk undersøgelse: Om danskere har overtrådt konventionerne og eller den danske militære straffelov.
Jeg skal undlade at gisne om Informations motiver for ikke at dele de data med forsvaret, som angiveligt skulle dokumentere danske soldaters (viden om) disse overtrædelser, men spørgsmålet slår mig da: Hvorfor ikke lægge beviserne frem for forsvaret?
Man kunne frygte, at Information kunne tillægges et politisk motiv, på samme måde som en række debattører tillægger forsvaret et politisk motiv.
"Information skal selvfølgelig ikke gå ud og udlevere deres kildemateriale til hverken forsvaret eller nogen andre - der må forsvaret da vise at de er deres opgave voksen i den her forbindelse."
Skal jeg forstå det således, at du mener, Forsvaret - i lighed med WikiLeaks - skal stjæle efterretninger fra andre lande i det her omfang? Det, tror jeg, kan blive problematisk, men det er da et forslag af de mere friske.
Jeg mangler stadig at forstå, hvorfor Information ikke lader forsvaret se de dokumenter, som åbenbart viser overtrædelse af de internationale konventioner. Der er jo ikke tale om, at beviset forsvinder, blot fordi forsvaret får en kopi.
Det interessante spørgsmål er, hvordan er det lykkedes forsvaret at deres kamparkiv væk?
Formålet med krigsloggen er jo netop at alle de involverede lande ved hvad der foregår, derfor har Danmark jo også fået disse informationer.
Når de er bortkommet skyldes så at man aldrig har brugt dem, men foretrukket at leve i sit eget drømmeunivers.
Stig Larsen,
nu modtog den lille danske stab i Irak ikke alle koalitionens millioner af meldinger...
Det interessante spørgsmål er nærmere om, hvorvidt Information vil bistå Forsvaret med de dokumenter - og hvis ikke - hvorfor.
Bevar mig vel - skal den lille avis nu sørge for, at det danske forsvar kan få de relevante informationer om den krig, forsvaret har ledet?!!!
Forsvaret ved vel bedre end Information eller nogen andre, hvad de har været med til at gøre i den ulykkelige krig.
Hvad er det dog for noget snak?
Tom W. Petersen,
ja det er sørme svært at forstå - Information påstå at have viden om og beviser for koventionsbrud og brud på nationale love - disse vil forsvaret gerne se lidt nærmere på, da man i forsvaret ikke har nogen viden om eller beviser for danske soldaters konventionsbrud eller brud på nationale love - det er sandelig ikke lige til det har...
"Man har eks. fjernet navne, koordinater og betegnelse på militære enheder. "
Jo. nu har Pentagon, kraftigt bistået af danske politikere råbt op om hvor farligt det var for tropperne, og ikke mindst kollaboratørerne, hvis ikke disse fremlagte oplysninger blev renset for den slags materiale.
Det har man så gjort hos Wikileaks, og nu forsøger forsvaret så at få adgang til pressens materiale - pathetic.
Hvad med at bruge forsvarets eget materiale - eller man er måske ikke helt tryg ved, om man så kommer til at afsløre for meget?
I et system som forsvaret, hvor selv det at føre et almindeligt køretøj, kræver at man fører kørebog over antal km, og ærinde osv., forekommer det besynderligt hvis ikke der er ført en log over døgnets hændelser - brug den kære venner, selv om det selvfølgelig ville være dejligt at snage i hvad pressen ved, således at der ikke dukker noget uventet op.
Og jo grundigere et arbejde forsvaret lægger i udtræk fra egne journaler, desto større mulighed er der for at få hele sandheden frem, hvilket jo må være til glæde
for alle...
Det der er svært at forstå er vel at information har oplysningerne og at de ikke bare giver dem i kopi til forsvaret. Al snak om kildebeskyttelse er sgudda irrelevant i denne sammenhæng?
Selvfølgelig kan forsvaret ikke finde belastende materialer imod dem selv! Der er stadigvæk nogle der påstår, at forsvaret kan lave en troværdig undersøgelse.
Det er mærkeligt, som dokumenterne forsvinder i ministerierne.
Der er krig i Iran og Afghanistan, eller er det Irak. Jeg synes at alle de der har de dokumenter der skal belyses skal komme med dem saa vi kan laese dem og se hvad vi har lavet af fejl og hvad vi har glemt at fortaelle og i hvilken raekkefoelge. Det er ude i hampen samt naivt at tro at nogen, hvilket jeg ikke tror er tilfaeldet, bevidst har skjult noget vigtigt og det saa kan findes i dokumenter bagefter. Hvis man har bare et minimum af logik kan man vurdere at saa laenge fokus er paa A, saa er fokus IKKE paa A. Der er uden tvivl umaadelig dumhed og inkompetence i forsvaret og andre organisationer med fast loen, men at tro dette er systematisk og planlagt med maal at skjule ting er jord i hovedet.
@ Niels Mosbak
"Hvad med at bruge forsvarets eget materiale - eller man er måske ikke helt tryg ved, om man så kommer til at afsløre for meget?"
Det er jo netop for at kunne sammenligne Forsvarets egne optegnelser over, hvor danske soldater har befundet sig holdt op imod de amerikanske dokumeter, der angiveligt beviser, hvor og hvornår overgreb er fundet sted.
Beviserne stammer fra amerikanske dokumenter, som fremmede magter (herunder det danske forsvar) sjovt nok ikke har adgang til.
Man kan klandre forsvaret for mange ting, men det er altså lidt mærkeligt, at de skal have skældud for ikke at have råderet over hele verdens efterretninger.
Der må være nogle debattører, her på siden, som stemmer for en væsentlig forøgelse af budgetterne til FET, med de krav...
I øvrigt godt at se, at Wikileaks nu giver forsvaret adgang til de data, som tidligere er udeladt.
Så er det bare med at komme igang!
Lars Hansen.
Kan du ikke lige fortælle os alle sammen hvor du har din utrolige viden om forsvarets interne anliggender fra. Som foreksempel " da man i forsvaret ikke har nogen viden om eller beviser for danske soldaters konventionsbrud eller brud på nationale love"
For nu at citere en god gammel spionforfatter
"det er forfatteren der er budskabet"
Det er en ganske simpel deduktion - ingen er sigtet eller tiltalt - ifald Forsvaret lå inde med beviser om lovbrud ville det ikke have været tilfældet.
Det er jo nok her vi har kernen I debatten mon ikke?
Jeg føler mig på ingen måde overbevist om at forsvaret selv yder den nødvendige selvjustits,( Her taler vi selvfølgelig om det man kan forvente af et åbent demokratisk system, Ikke af et lukket efterretnings system) og slet ikke hvis der er mulighed/risiko for at ansvaret kan placeres højt oppe i systemet.
Det er da glædeligt at der stadig, efter wikkileaks den hemmelige krig abu graib etc etc. Stadig er en lille gruppe uafhængige danskere der har fuld, eller skulle jeg sige blind tillid tl det danske og det brittisk/Amerikanske forsvar.
Nu misforstår du mig vist - jeg nære ikke blind tillid til nogen som helst - jeg vurdere blot Informations påstande/udlægning som ekstremt ringe underbygget.
Og finder - indtil andet er sandsynliggjort - det givet, at dersom Forsvaret har beviser for lovbrud begået af danske styrker i Irak - ville dette have ført til retsforfølgelser.
Steffen Dickhudt Christensen siger:
"Jeg synes nu også det er dybt useriøst at skrive en artikel om mangel på dokumenter, når selvsamme medie som bringer artiklen, ligger inde med dokumenterne."
Tænk, jeg synes at det er dydt useriøst at forsvaret ikke selv kan finde dokumenterne. At Information sagtens kan finde dem fortæller vist mere om niveauet i forsvaret, end om niveauet hos Information.
Hvis forsvaret ikke kan finde papirer det drejer sog on dansk deltagelse i krige så er det fordi forsvaret ikke ØNSKER at de papirer bliver fundet.
Så vidt jeg erindrer så er "forsvinding" af papirer en ganske alvorlig forbrydelse i sig selv.