Forsvarsministeren: Det kan jeg ikke svare på ...

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) lover, at regeringens Irak-redegørelse vil være klar inden sommerferien
Indland
10. november 2010
Forsvarsminister Gitte 
 Lillelund Bech (V) kan ikke umiddelbart svare på, om hun 
 er overrasket over omfanget af fangemishandling, der er kommet frem efter offentliggørelsen af de irakiske krigslogs.

Forsvarsminister Gitte
Lillelund Bech (V) kan ikke umiddelbart svare på, om hun
er overrasket over omfanget af fangemishandling, der er kommet frem efter offentliggørelsen af de irakiske krigslogs.

Kristine Kiilerich

»Ingen kommentarer før Irak-redegørelsen er færdig.« Det har været standardsvaret fra regering og forsvar siden offentliggørelsen af de 391.832 hemmelige Irak-logs, der bl.a. har sat fokus på Danmarks mulige medansvar for fangemishandling i Irak.

Information kunne i går dokumentere, at den danske regering havde kendskab til fangeproblemerne i Irak allerede fra september 2003, hvor Amnesty International i et brev og en 26 sider lang rapport på det kraftigste opfordrede Danmark til at presse koalitionspartnerne i Irak til at respektere menneskerettighederne.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech bekræfter over for Information, at hendes ministerium modtog Amnestys henvendelse i september 2003.

Ingen svar

»Det er rigtigt, at vi modtog rapporten fra Amnesty i september 2003, men jeg har selv først set brevet og rapporten nu, efter Information har skrevet om den,« siger hun.

- Vil det sige, at du erkender, at regeringen kendte til problemerne med fangemishandling allerede efter få måneders krigsførelse i Irak?

»Det kan jeg desværre ikke svare på, men jeg kan love, at Amnestys rapport vil indgå i den skriftlige redegørelse, som jeg skal aflevere til Folketinget. Jeg skal jo bl.a. svare på, hvad regeringen vidste om den danske Irak-indsats.«

- Hvorfor afviser regeringen og forsvaret at svare på alle spørgsmål om Danmarks Irak-indsats, også dem, der ligger før den periode, som de lækkede krigsdokumenter dækker?

»Jeg svarer meget gerne, også på de meget konkrete sager.«

- Ok. Den Amnesty-rapport, Information fremlagde i går, tyder på, at regeringen var orienteret om fangeproblemer blandt koalitionsstyrkerne. Vil det sige, at du erkender ...

»Jeg har ikke haft mulighed for at læse Amnesty-rapporten, så jeg kan ikke svare på spørgsmål om indholdet.«

- Kan vi få et svar senere på ugen?

»Det kommer an på, hvad kulegravningen i mit ministerium viser. Jeg ønsker ikke at give ufuldstændige oplysninger.«

- Altså: Ingen svar før redegørelsen er færdig?

»Hvis jeg skal være en ansvarlig minister, skal jeg kunne stå inde for det svar, jeg giver. Jeg vil ikke løbe med en halv vind.«

- Oppositionen beskylder dig for at sylte alle spørgsmål om Irak-krigen?

»Redegørelsen er bestemt ikke ment som nogen sylte-krukke. Tværtimod. Jeg hæfter mig derimod ved, at oppositionen ønsker en kommissionsundersøgelse, og det er efter min mening en syltekrukke.«

Danmarks ansvar

- Men bliver den redegørelse færdig i år, næste år, før eller efter et valg?

»Det bliver i indeværende folketingsår.«

- Altså inden sommerferien?

»Ja.«

- Er det virkelig nok, at forsvaret og Forsvarsministeriet undersøger sig selv?

»Det er meget naturligt, at man først beder dem, der sidder med førstehåndsviden, redegøre for, hvad de ved. Hvis Folketinget bagefter finder det naturligt med en uvildig undersøgelse, så må vi jo have sådan en.«

- Hvis vi ser bort fra det folkeretlige ansvar, som redegørelsen skal behandle, har Danmark så et moralsk medansvar for den mishandling, som danske fanger angiveligt blev udsat for?

»Det kan jeg ikke svare på. Nu vil jeg først se, hvad Forsvarskommandoen kommer frem til. Det er klart, at Danmark skal overholde sine internationale forpligtelser. Hvis det viser sig, at de ikke er overholdt, så er der behov for, at vi gør det anderledes fremover. Så er det tid til selvransagning.«

- Er du personligt overrasket over omfanget af fangemishandling, som er kommet frem efter offentliggørelsen af de irakiske krigslogs?

»Altså, jeg ved jo, at regeringen løbende har orienteret Folketinget om forløbet af krigen i Irak, jeg har jo bl.a. siddet i Udenrigspolitisk Nævn i den periode. Det vigtige er nu at få kortlagt omfanget af den orientering.«

- Men er du overrasket?

»Det kan jeg ikke svare på. Jeg er nødt til først at have kortlagt, hvad Folketinget har fået af informationer.«

The War Logs: Irak-krigen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Den danske regering havde kendskab til fangeproblemerne i Irak allerede fra september 2003", skriver Information idag.

Har Information fået Fredsvagten på krigsstien?
For Fredsvagten er gået i offensiven:
Se nu på YouTube og i lokal TV:
FredsVagtens Knytnæve Rammer KrigsMinisteriet Lige i Sylten - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=Vig_CZpibSk&feature=&p=278557FD67146ED8&i...

Egentlig et ganske smart svar ikke at svare!

Søren Kristensen

Mon ikke, når hver en sten er vendt og alle lommer er tømte, at essensen af svaret vil lyde nogenlunde sådan:

Selvom danske styrker har mødt diffuse formodninger, har man aldrig set endegyldige beviser på at fanger, som blev overgivet i andre koalitionspartneres varetægt, efterfølgende eller siden hen er blevet udleveret til tortur eller anden mishandling i strid med Genevekonventionen. Og at det (svaret) - kommer til at fylde adskillige sækkevogne.

Hans Jørgen Jensen

De formodede krigsforbrydere. Det danske militær og VKO-regeringen ville hvis det var en almindelig knap så mægtig mafia, blot være blevet smidt i isolationsfængsel, så eventuelle beviser for forbrydelsernes bagmænd og -omfang kunne blive opsummeret og undersøgt nærmere uden indblanding af de anklagede.

Her har de sansynlige forbrydere forsvaret og VKO-regeringen tiltusket sig magt til at undersøge beviserne for deres skyld i de lækkede krigsforbrydelser, således at "rævestregerne" og beviserne kan sløres/gøres usynlige.

Og ansvaret vil sikkert bevæge sig nedad til de forførte 19-20 årige drengesoldater.

Fy for satan hvor ringe kan man være?

Anna-Marie Nyberg Kristiansen

Billedet af hende illusterer jo også en garderet og anstrengt dame!!!!

John Houbo Pedersen

Kan hun overhovedet svare på noget som helst? NB.Det er ingen undskyldning at hun er kvinde.