Læsetid: 2 min.

Det var fremstillingen af stenøksen, der udviklede vores sprog

Da stenaldermennesket lærte sig at fremstille redskaber i hånden, fulgte med tiden en voldsom udvidelse af ordforråd og udtryksfærdigheder, der gav store evolutionære fordele
17. november 2010

Da stenalderens mennesker lærte sig at beherske fremstilling af redskaber med håndkraft, var det et evolutionært kvantespring, fordi det på en gang medførte en markant udvidelse af hjernens kapacitet og banede vej for sprogets udvikling.

Udviklingen af stenredskaber ændrede sig dramatisk igennem den menneskelige forhistorie. Det begyndte for over to millioner år siden med primitive stenflager og kulminerede i elegant udformede og minutiøst slebne håndøkser for 500.000 år siden.

Udviklingen af stadig mere sofistikerede stenredskaber anses for at være et afgørende øjeblik i den menneskelige historie, som skabte mulighed for bedre ernæring og mere avanceret social adfærd.

»Arkæologer har længe diskuteret, hvorfor det tog så lang tid at fremstille mere komplekse stenredskaber. Manglede de tidligere mennesker simpelt hen fingerfærdighed, eller var vi bare ikke intelligente nok til at udtænke bedre teknikker?,« siger Aldo Faisal, der er neurolog ved Imperial College i London.

Faisal og hans forskerhold undersøgte kompleksiteten i håndbevægelserne hos en erfaren håndværker, mens han fremstillede kopier af stadig mere avancerede stenredskaber. Bruce Bradley, en arkæolog ved Exeter University, var iført handsker med elektroniske sensorer, mens han mejslede sten for at producere barberbladskarpe stenflager og derefter en mere sofistikeret stenøkse.

Samme bevægelser

Resultaterne viste, at de bevægelser, som er nødvendige for at lave en håndøkse, ikke er mere indviklede end dem, som indgik i at lave en primitiv stenflage, hvilket tyder på, at de tidlige mennesker snarere var begrænset af hjernekapacitet end af manuelle færdigheder. De tidlige mennesker var dygtige til at lave stenflager, men disse var så tynde, at de let kunne gå itu under brug. De bevægelser, som var påkrævet for at lave mere avancerede redskaber, var ikke vanskeligere, men måtte gennemføres med mere intelligent overblik.

De ældste og mest simple stenredskaber, de såkaldte Oldowan-flager, er fundet ved siden af fossilerede rester fra homo habilis, en forfader til det modern menneske, i Olduvai-slugten i Tanzania. Stenøkser er blevet udgravet ved siden af knogler fra homo erectus, den ældste menneskeart, der førte an i udvandringen fra Afrika. Håndøkser er i reglen bearbejdet symmetrisk på begge sider til en dråbelignende udformning.

Sprogproces er svaret

Hjernescanninger af moderne sten-værktøjsmagere viser, at nøgleområder i hjernens højre halvdel bliver mere aktive, når der skiftes fra fremstilling af stenflager til mere avancerede redskaber. Interessant nok er nogle af de samme hjerneregioner involveret i sprogprocesser.

»Springet fra primitive stenredskaber til elegante håndholdte økser var et massivt teknologisk fremskridt for vore tidlige forfædre,« siger Faisal, hvis undersøgelse udkommer i tidsskriftet Plos One.

»Vores undersøgelse giver forstærket belæg for den teori, at redskabsfremstilling og sproget udviklede sig i sammenhæng, da begge stillede krav om mere avanceret tænkning, hvilket gør den tidlige palæolitiske tid til en afgørende fase i menneskets historie. Det var efter denne periode, at de tidlige mennesker forlod Afrika og begyndte at kolonisere andre dele af verden.«

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spændende teori men den har nu visse svagheder. Har Aldo Faisal taget højde, for arbejdsdelingen efter køn, som sandsynligvis var praksis, i det omtalte stenalder samfund. Ligeledes må man vide om forarbejdning, af stenredskaber var specialiserede, og ved man det ikke må man tage dette forbehold. For hvis stenhugger erhvervet var specialiserede, og vi samtidig tager højde for arbejdsdelingen efter køn, så har det kun været et fåtal, at samfundets medlemmer der har været beskæftiget med stenhuggeri. Hermed holder tesen ikke, idet det kun har været et fåtalligt udvalg af samfundsmedlemmerne der havde forudsætning for, at udviklede avancerede tænkning, og et ligeså avancerede sprog!

Fremstillingen af stenredskaber er blot én af mange manipulatoriske evner som mennesket udviklede på den tid. Mange af disse evner har ikke efterladt sig arkæologiske spor f.eks. ting lavet i træ eller skind etc. så det kan gøre billedet fortegnet
Sandsynligvis var forarbejdning af organiske materialer som træ, skind og ben meget mere udbredt og sikkert af ældre dato end stenforarbejdning men lige så vigtige for sprogudviklingen

Teorien er ganske rigtigt spændende, men artiklen forekommer mig upræcis dog er jeg ikke ekspert på området, men udtrykket "minutiøst slebne økser" er f.eks. en farlig formulering. Da slibeteknik kan forstås forskelligt, og de avancerede slibeteknikker iøvrigt kun kan dateres 35.000 år tilbage*. Derimod er artiklen teorien tro i formuleringen "håndholdte økser".
Mvh.

*http://www.dr.dk/P1/Videnskabenkort/Udsendelser/2010/11/20100420113505_9...

Heinrich R. Jørgensen

Man kan forestille sig, at menneskelig nysgerrighed og dermed intellektets udvikling og det brændende ønske om at tilegne sig viden, netop blev født i forbindelse med stenøksens opstående. Hvad ville være mere naturligt, end at stille spørgsmålet: Hva' laver du?

Hvilket måtte have ledt til videre evolution udvikling af det menneskelige intellekt, med begrebsverdenens opstået, når svaret skulle udtænkes: Økse.

En intellektuel og begrebsmæssig evolution, der siden nåede et højdepunkt med svaret: Økseskaft.

Jo, det er ganske vist. Videnskaben tager aldrig fejl.

Men aldrig så snart var den første stenøkse på plads før Helmut Nyborg-effekten indtraf:

De dumme fik flere børn end de kloge !

Herefter begyndte intelligensen at falde. Hver ny generation havde en IQ typisk 15 point under den forrige.

Og sådan er det fortsat frem til i dag.

Forsyn formanden for Mensa med et par sten og et stykke træ, og tag tid på hvor lang tid det tager at lave en ordentlig stenøkse.

Hr. Nyborg har vist en pointe !!!

Heinrich R. Jørgensen

Netop, Claus.

Det var så ikke en mand, der formede sten, men en mand der var vendt tilbage til træerne, og ville have en pind til sit øksehoved.

Kan det tænkes at den nedsatte hørelse skyldtes forfædrenes stadige banken på flint?

Jeg glæder mig til videnskabens kommende landvindinger, så jeg kan få autoritative svar på sådanne og mange andre spørgsmål ;-)

En kat (den senere huskat) fik øje på nogle aber i et træ.

Katten fik en lys ide, og jog aberne ned fra træet: "Kan i så komme i gang med at arbejde"

Nogle millioner år senere ligger kattens tip-tip-tip o.s.v. oldebørn i husets bedste lænestol og lader sig opvarte af abernes tip-tip..o.s.v. oldebørn.

Rummænd der på afstand har iagttaget dette er ikke i tvivl om hvem, der kører med klatten her på Jorden.

Heinrich R. Jørgensen

Hvilke håndbevægelser er mest avancerede?

De, der skal til for at afluse pels, eller de der skal til for at betjene tangenterne på et koncertflygel?

A propos en ”pind til sit øksehoved” så vil jeg stille mig tilfreds med en pind i øret! Om det gavner evolutionen eller implodere samme må de lærte afgøre.